11 juni 2009

En rigtig god oplevelse

Turen i går til Roskilde var en utroligt positiv oplevelse..

Glemte rent at fange lidt fra området, så jeg kan kun illustrere de faktisk dejlige omgivelser ved dette foto fra parkeringsområdet.



Da vi tog derfra var vi begge helt overstadige og også ved at dø af tørst. Man bliver ufatteligt tør i halsen af at være på i meget varme klasseværelser. Eller også er det fordi det bringer minder tilbage om egen skoletid. Hmm
Josefine var optimistisk, mere end jeg har set hende længe, og det kammede virkelig over da jeg foreslog et smut om Mac D, på vejen hjem. Det er ikke tit det sker, og hun og jeg har længe haft en tradition for at få lidt fastfood, når vi har været afsted sammen, til noget der har været svært for hende.

Kåde som vi var, lykkedes det os at hyle den stakkels knægt der sad ved luen i drive in boxen, helt og aldeles ud af den. Vi fjumrede med bestillingen af menuen, og da vi kørte videre rundt for at betale, røg jeg på rigtig blondinemanér alt for langt væk fra vinduet, så jeg måtte helt ud af bilen for at betale!! Sådan fortsatte resten af turen, med masser af grin og fjolleri. Dejligt at grine med hende.





Skolen havde for øvrigt masser af gode faciliteter at byde på, blandt andet muligheden for at bo der på et skolehjem. Det var hun lidt hooked på, da hun hørte at det kunne forlænge hendes morgensøvn betydeligt. Det hold hun skal gå på, er specielt for de elever der skal bruge lidt ekstra tid, og som også kan få brug for ekstra vejledning og hjælp, blandt andet til den teori hun skal læse... Der følger nemlig et kørekort med i uddannelsen...





Hun begynder d. 3 august og jeg skal allerede i dag have bestilt forskellige ting til hende, så vi når at få det leveret inden skolestart. Vi er ude i noget med arbejdstøj, sikkerhedssko, pga køer der kan trampe hende på tæerne.. OG andre sjove ting. Spændende helt sikkert.



Da vi kom hjem, fik jeg plukket græs til marsvinene og de nærmest hoppede højt at begejstring. :-)



Kærestens reaktion på min gemmepåpraktiskeæskermani, var forresten denne:

Et kæmpehop og den ser nu sådan ud!! Hmmmm Jeg syntes da klart den var lige til at putte noget i.. Man kan da ikke få for mange æsker.


Mit tæppe bliver længere og længere dag for dag. Det går ikke så kvikt som jeg gerne ville, for der er hele tiden noget der gør at jeg må lægge det fra mig, men generelt når jeg ca 4 rækker, dvs 2 farvestriber dagligt. Jeg har flere gange overvejet at stoppe og bruge det som et sjal, for jeg vil så gerne prøve andre hækleting også, men jeg fortsætter troligt. Et tæppe skal det være, og et tæppe bliver det. :-)



Farverne er muligvis lidt for livlige, og allerede nu har jeg et mere på tegnebrædtet, i helt andre douche farver og i en mere planlagt rækkefølge, takket være Sifkas tip til denne side.

Det har fulgt mig rundt både til tandlæge og frisør, så det har allerede nu en historie om både smerte og glæde. :-)

15 kommentarer:

  1. "Gid det var mig"; det kan du godt hilse Josefine og sige. Jeg gad virkelig godt at være dyrepasser og hver gang jeg ser programmer om selvsamme i TV, så er jeg HELT overbevist om, at det var dyrepasser, jeg skulle have været, dengang jeg stod og skulle vælge uddannelse ;-)

    Det er jo en hel regnbue, du har fået hæklet! :-)

    Hav en rigtig god dag, Henriette...

    SvarSlet
  2. Det er da vildt dejligt med de uddannelsesplaner - skønt. Jeg kan godt forstå, at jeres humør var så højt. Og dit tæppe ser også fantastisk ud - hold ud. Du bliver super glad i den sidste ende.

    Kærlige hilsner fra engen ;-)

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at læse om jeres glæde og dejligt at i kunne opleve den sammen :-)
    Dit tæppe er slønt- jeg elsker de der glade farver :-)

    SvarSlet
  4. Hej Anita. Ja du har da ret.. jeg har søreme fået mig min egen regnbue. :_)

    Jeg skal nok hilse Josefine og sige at der er nogle der er grundigt " misundelige" på hende. Hihi
    Nej jeg syntes også det lyder som et godt valg, og hun er lige den rette til det. Har sådan en stor glæde ved dyr. Hun syntes bedre om dem, end om mennesker generelt.

    Rigtig god torsdag og tak for din hilsen ;)

    SvarSlet
  5. Hej Jeanette Mariae.
    Jeg nød det også meget, for det er jo ikke så tit vi er alene sammen.

    Tæppet skal jeg nok hænge på med, men gud hvor er der meget andet der trækker. Bla dine smukke puder.

    Kærlig hilsen tibage til dig :)

    SvarSlet
  6. Hej Miri. Ja nu hvor jeg har set tæppet her hos mig selv på bloggen, kan jeg faktisk godt se at det egentlig er rigtigt flot. Det er glade farver, så hurra for mig. Hihi

    Tak for den søde kommentar, og knus til dig

    SvarSlet
  7. Det lyder bare så spændende for Josefine - jeg ville også gerne være dyrepasser :-)
    Dit tæppe er bare så smukt!

    Varme klem :O)

    SvarSlet
  8. Det skal nok blive godt for Josefine - det lyder jo rigtig godt. Hold da op, hvor I ligner hinanden...iøvrigt :-)
    Og tæppet - jamen lige pludselig er det færdigt. Dejlige glade farver, du har valgt.
    Du skal nok komme i gang med andre hæklerier også - kender så udmærket følelsen :-))

    KH Gittemay

    SvarSlet
  9. Det er så dejligt når man føler de unge har fundet den rette plads.

    Vi står også og skal ud og købe uniform til Ældste. Så er en ny æra i deres liv begyndt.

    Rigtig god regnvejrs torsdag.
    Knus Kari

    SvarSlet
  10. Hej Madame. Ja det er søreme meget spændende. Og der er ikke længe til. :-)

    Tak for de pæne ord om tæppet. Som Anita skrev, så er det jo blevet til en hel regnbue.

    Mange knus og rigtig god aften herfra

    SvarSlet
  11. Hej Gitte May.
    Tusind tak for de pæne ord. Jeg kan ikke rigtigt selv se det.. KUN rynkerne!!!
    Ja jeg skal nok få lavet masser af andet også. Det ved jeg godt :-)

    Mange tak for din hilsen
    Rigtig god aften her fra mig ;)

    SvarSlet
  12. Hej Kari.
    Uniform?? Hvad er hendes planer da? Det lyder søreme også spændende. :-)

    OG til dig en super aften.:-)

    SvarSlet
  13. Det er nu sønnike der skal starte uddannelse som kok efter sommerferien. Det kræver jakke, bukser og sikre sko. Den helt igennem tjekkede kokkeuniform bestående af hvid jakke og sort og hvidternede bukser ;)

    Rigtig god (og forhåbenlig ikke for våd)dag.

    SvarSlet
  14. Hej Kari.
    Ja jeg så jo dir eget indlæg på bloggen, og kunne så godt regne ud hvem der skulle på skole :-)
    Det bliver morsomt at se ham i fuldt udstyr ik?

    Ja våd bliver den jo nok, men alligevel tak og i lige måde.

    SvarSlet
  15. Beautiful!!!! Love the bright colors!!We would love for you to join and post at http://granniesandripples.blogspot.com

    Pattie :)

    SvarSlet