23 august 2009

Og så blev det statussøndag

Og vores sidste feriedag er i gang..


Det har alt i alt været en god sommer, trods det at jeg har haft mine nedture. Kigger jeg ud over landskabet af månedernes dage, så har jeg jo lært en masse om mig selv. Eller dvs jeg har måttet erkende, at den viden jeg har om mine egne kræfter, må og skal huskes hele tiden. For det jeg har lært er jo ikke just nyheder for mig. Jeg har bare langsomt glemt det.

Reglerne for mit liv og mit velbefindende er flg:


Jeg SKAL bare passe på mig selv, hver evig eneste dag.

Jeg skal huske at tage pauser i eget selskab.

Jeg skal huske at sige fra og ikke engagere mig mere end nødvendigt i de fire børns indbyrdes konflikter.

Jeg skal ud hver dag og have lidt lys og luft.

Jeg skal benytte mig af at jeg har tiden, til at gå på vandring og opdagelse i verden omkring mig.

Jeg skal drikke masser af væske, fordi jeg har brug for at blive skyllet ordentligt igennem.

Jeg skal bare tage mig sammen til at motionere, om så bare i det små. Smerterne i min krop bliver ikke mindre med årene. Men det vidste jeg nu alt for godt allerede.. Suk

Jeg vil prøve at føre mit ønske om at lære at meditere ud i livet


Denne søndag kan vi så kigge tilbage på godt og dårligt i familien, men alt i alt syntes jeg at der er kommet gode ting ud af det. Jeg har det bedre, Josefine er godt i vej indtil nu, Rasmus har så småt vænnet sig til at være her hos mig, og resten må vi så finde ud af. En plan for Theis skal føres ud i livet, for han skal jo også komme videre i livet. Mira skal lære at være mere aktiv, og det bliver en af de svære, så een ting ad gangen.


Jeg har længe gået og tumlet med en eller anden form for struktur omkring det der madproblem vi/jeg har. Måltidet om aftenen rider mig stadig som en mare, og det slider mere på mig, end godt er. Det underlige er, at jeg engang var fuldstændigt opslugt af madlavning og køkkenkultur.
Jeg brugte timer på at kokkerere/sylte og bage og jeg investerede i kilovis af fantastisk kogegrej og køkkenlegetøj. Kogebøger og madprogrammer stod i metervis på mine hylder, og jeg elskede at sidde med Nigella, Jamie, og resten af BBC-food's madguder, kørene på min dvd, i mens jeg lod mig inspirere til alskens herligheder.

I dag gider jeg ikke engang koge et æg!
Hvad er der blevet af hende Henriette, der kunne trylle hvad som helst frem af en sten?

Jeg ved det ikke, men jeg tror hun døde i takt med at hun fik større børn, der ikke gad spise hverken det ene eller det andet. I dag får hun ondt i maven bare ved tanken, om det ramaskrig der ville lyde, hvis hun lavede det hun selv ville ha på tallerkenen.

Derfor har jeg som skrevet, tumlet med denne her plan. Helt i tråd med min begejstring for systemer og rækker og geledder, så kunne jeg tænke mig noget med at planlægge måltider for en periode af gangen. Enten for 14 dage ell en måned.

Kigge bøger igennem for at finde noget der duer til alle, få styr på opskrifterne, fordi jeg ikke længere har så meget overblik at jeg kan improvisere, lave indkøbslister og proviantere, så jeg ikke skal spekulere så meget over det hver dag.

Med sådan en plan kan jeg og resten af familien se og vide, hvad aftenen byder på af mad. Det ville også være en lettelse, fordi de to nye børn i mit liv begge har en meget hysterisk opfattelse af måltider, og hvad de skal bestå af. Af en eller anden grund kan det vælte deres verden og bringe desiderede tårer frem i Miras øjne, hvis vi en dag ikke skal have varm mad. Jeg har aldrig oplevet noget lign, og med en plan kan både hun og Theis forvisse sig om, at de IKKE skal sulte ihjel.. OG de kan på forhånd forholde sig til og rase ud over, de aftener der er rugbrød på menuen. DET er nemlig noget der kan få dem til at bryde helt ned, og jeg nægter at fortsætte med at skulle ligge under for den form for børnetyrrani. Ihvertfald ikke hver dag..

Så altså, mit liv ville blive noget nær lettere, hvis jeg kunne få stykket sådan en madplan sammen. I en fjern fortid, før jeg fik Josefine var der faktisk af hensyn til økonomien sådan en plan i vores unge liv. Det fungerede fint, men der var vi jo også kun to voksne der spiste alt, og det er ulig lettere end at skulle kokkerere for fem-seks personer.


I dag vil jeg dog ikke beskæftige mig mere med planer og projekter. Jeg vil resten af dagen strikke videre på mors sjal.

Hygge hygge til alle jer derude fra mummitrolden fra Vanløse. :-)

14 kommentarer:

  1. Håber I får løst problemet omkring mad. Det er da så anstrengende at skulle diskutere. Vi har nu ikke diskuteret mad her men alligvel laver vi madplan - mest for at der ikke skal handles hver dag og så er det rart nok at have et udgangspunkt. Hvis vi så har mere lyst til noget andet bytter vi rundt - men jeg kan godt se at med 3-4 børn i huset så er det måske nødvendigt at det er i faste rammer. Håber i får en god søndag. Knus

    SvarSlet
  2. En madplan er et super initiativ. Vi praktiserede det i en lang årrække, kom så væk fra det og har så indført det igen for ca. 2 år siden. Fordelene er mange: Man har et overblik og undgår, at smide mad ud. Man sparer penge.Man sparer tid, fordi man ikke skal tænke på det hver dag, men bare henter i fryser, køleskab og grønsagskurv. Til hverdag kan man nøjes med at supplere op i småtteriafdelingen f.eks. frugt, mælk osv. Og sidst men ikke mindst: Ungerne ved, hvornår de skal nasse på andre forældre...f.eks. er svamperisotto ikke i så høj kurs. Vi insisterer dog - take it or leave it. Jeg gør også meget ud af at spørge ungerne, om der er noget de vil ha'. Som regel siger de æh og øh og så er det jo at svamperisottoen må glide ned...det er, hvad der står på bordet.

    En lille bonus er, at både min søns og datters venner er ret imponerede over, at der hænger Ugens Menu på køleskabet!

    SvarSlet
  3. Sikke en sommer du har haft. Tænk , hvor meget du har fået , omend ikke styr på, så en bevidsthed om. Og bevidsthed er jo første skridt :-)
    Madplan lyder som den perfekte ide i jeres familie . Jeg synes virkelig du skal gøre det. Klart og tydeligt og meget enkelt , kan alle se, hvad de skal ha at spise een eller to uger frem i tiden. Sådan er det , basta !
    Mad og det at spise den sammen, skal være en glæde og ikke noget du får ondt i maven over. Madplanen virker som et godt forsøg.

    SvarSlet
  4. Pyha hvor jeg kender det. Her i huset har vi lidt de samme "problemer" fordi jeg køre flad.
    Min mand kommer ofte for sent hjem, så han deltager ikke så tit i madlavningen som jeg kunne ønske. Her laves madplan for en uge af gangen - jeg kan ikke overskue længere tid :-)
    Jeg skal i denne plan tage hensyn til aftenvagter, sent svømmeundervisning osv. Det giver grå hår engang imellem. I weekenden prøver jeg så vidt muligt at "holde fri" fra køkkenet og lader manden overtager.
    Held og lykke med dit projekt.

    SvarSlet
  5. Du har nået meget, Henriette - og mange skridt har du taget i den rigtig retning. Og hvor er det dejligt at få lov at følge med i.
    Madplan lyder som en rigtig løsning. Både af den ene og den anden grund. Det skal ikke være en kamp omkring madlavning og spisning.
    Vi har ingen madplan herhjemme - men har talt om det længe - mest pga. planlægningen. Så er man fri for at skulle finde på hele tiden.
    Vi har ikke det store bøvl omkring spisning. Der er det, der er - og der er altid et eller andet, der kan glide uproblematisk ned. Ellers er de unge mennesker mere end velkomne til selv at gribe gryder og pander :-)
    Og det gør de da også jævnligt - til stor fornøjelse for alle parter. Lukas er lidt for lille endnu - men så er han 'assistent' for vores kok, som vanligvis er manden i huset :-). Og dét er en stor succes. På alle måder. Sådan startede det også med pigerne.
    Held og lykke med projektet.

    KH Gittemay

    SvarSlet
  6. God søndag :0)

    Kan godt lide dit nye look på siden . . .

    Knus T

    SvarSlet
  7. Hej Anette. Ja det er temmeligt svært at stille alle tilpas. Jeg håber at der kommer lidt ro på, med sådan en plan. :-)

    Dejlig søndag aften til dig og dine
    Knus

    SvarSlet
  8. Hej Susling.
    Jeg har faktisk praktiseret den der med take it or leave it.. eller lav noget selv, men der er alligevel alt for meget bøvl og brok. Med planen satser jeg på at fordele det hele lidt mere ligeligt, smagsmæssigt. Nu skal jeg bare lige finde ud af hvordan sådan en skal skrues sammen. Det er lidt uoverskueligt lige nu, så jeg skal have lidt overblik og tid til at sidde med det.

    Det er rart at høre at andre bruger metoden og at den virker godt. :-)

    God aften til dig og familien

    SvarSlet
  9. Hej Miri. Jeg syntes jo netop også at det skal være godt og hyggeligt for alle, men lige nu hader jeg bare hele det omkring maden. Især fordi de to af dem jo altså allerede om eftermiddagen går i gang med at spørge til maden og om hvornår og hvordan og hvormeget osv osv, jeg får simpelthen spat af det..

    Ikke en ok oplevelse for nogen.

    Jeg ønsker dig en god aften og knus
    ;-)

    SvarSlet
  10. Hej lis.
    Den med maden og manden i weekenden var måske ikke nogen dårlig ide.. Så har jeg da to dage uden bøvl. Rart at høre at jeg ikke er den eneste der har vrøvl omkring måltiderne, men godt at vide at planen kan virke. :-)

    Jeg skal bare se at få den lavet.

    Dejlig aften her fra mig til dig :-))

    SvarSlet
  11. Hej Gittemay. Jeg har tit opfrodret dem til at lave maden selv, hvis de skal være så utilfredse og sjovt nok, så syntes det er alt for besværligt, hårdt, varmt, langsommeligt.. Hmm

    You think?? spørger jeg så bare

    Jeg har heller ikke så meget overskud at jeg ligefrem orker at undervise dem i det, men John er flink til at tage Mira med, hvis han kokkererer.

    Nu tager jeg så en plan i brug. Det ser ud til at være en god ide. :-)


    Dejlig aften til dig og knus

    SvarSlet
  12. I lige måde Trine og tusind tak.

    Knus her fra mig :-))

    SvarSlet
  13. Her kører madplanen for fulde hammer, og vi nyder det! Ville ønske vi havde et ekstra køleskab, så der vitterligt kunne være en hel uges forbrug deri. jeg fik dette link tilsendt:
    http://www.magasinetmad.dk/Guider/ugeskema.aspx
    et dejlig planlægninsskema :o)
    Ungerne får et menupunkt hver, 2 hvis de er heldige. Ellers lægger jeg planen, og det er ikke altid deres yndlingsretter der står forrest.
    Da de var små, var jeg ved at gå helt kold på det der kønsløse mad, og så begyndte vi at dele maden over, så den ene halvdel fik en gang chili og grøntsager osv.
    De store børn lægger ikke fingrene imellem når der er noget de ikke kan lide, og det er absolut ikke charmerende. Jeg flegner helt ud når de laver bræklyde ind over tallerkenen uden at kende maden. De SKAL smage på det, og det er iorden hvis de ikke kan lide det, men det kan man godt formidle på en høflig måde, og spise det man kan lide. Resten lader man ligge.
    Jeg så en blog, hvor de gav menuen på madplanen stjerner. Var der for få, blev den ret ikke lavet igen. Det er også en måde at involvere familien positivt (eller hvad man nu skal kalde det... aktivt?..) så de ikke føler at de er blevet forbigået.
    Jeg tror man kan komme langt med en svag manipuleren, som at lade dem tro at de har medindflydelse ;o)

    kh Linda
    ps - så du der er kommet en marsvine action film i bio?

    SvarSlet
  14. Hej Linda. Mange tak for linket. Det er lige netop hvad jeg kan bruge, for jeg syntes det er lidt svært at få begyndt.

    Det er også super at få alle de gode input omkring det, så det takker jeg meget for. :-)

    Filmen.. hihi ja jeg har opdaget den. OG du kan tro at den skal vi da helt klart se.

    Har du selv set den? er den god?

    Kh Henriette :-)

    SvarSlet

Kontaktformular

Navn

E-mail *

Meddelelse *

Søg i denne blog

Indlæser...

Følg med på Instagram

Instagram

Henriette's pins

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails