… lurer mit andet jeg.
Det jeg, der viser sig lidt med jævne mellemrum, men som på denne årstid sætter massivt ind i forsøget på at overtage det jeg, der kæmper for at holde sin plads på ydersiden af mig.
Lyder det indviklet? Det er det også. Selv kan jeg ikke forstå de mekanismer der er inde i mig, og jeg fatter efter de mange år, slet ikke hvad det handler om, når kampen opstår fra det ene sekund til det andet. I dag er en sådan dag.
Den sidste tid har jeg virkeligt kæmpet med det. Har udnyttet den tid hvor jeg har været ok, men stille og roligt er der kortere og kortere intervaller at handle på. I dag har jeg slet ikke “handlet” overhovedet. Jeg ville så gerne have været til Roskilde, hvor Pernille og Karina har en stand på julemarkedet. Jeg ville så gerne blive alle bunkerne herhjemme kvit, og jeg ville så gerne …. men i stedet sidder jeg og sidder.
Tænker alle mulige tanker. Specielt tanker omkring en ændring jeg har opdaget ved mig selv. Først efter flytningen er jeg blevet opmærksom på det, og hver dag syntes jeg det bliver en lille bitte smule tydeligere. Jeg får sværere og sværere ved at bevare overblik og koncentration, og det skræmmer mig oprigtigt. Jeg, der før var så velorganiseret og havde styr på tingene, er nu ved at blive et rodehoved, der konstant bruger energi på at flytte ting rundt. Det er så svært at forklare, men på en eller anden måde vokser der rod frem allevegne, som jeg så har svært ved at overskue. I små doser ser jeg lyset, og jeg kan være rasende effektiv en tid, men det holder kun kort. Forretningens lager er vel det eneste sted, hvor jeg har styr på det og kan gå til den med systematik, men igen…. det kommer i intervaller.
Jeg kan, når jeg kigger bagud se et mønster, der er blevet mere udtalt nu. Helt tilbage fra da jeg flyttede til Vanløse faktisk. Der begyndte det langsomt at smuldre med overskuddet og overblikket. Jeg ku ikke koncentrere mig om at holde orden og rent, og det er ligesom flyttet med mig nu. Jeg vil så gerne organisere mine dage, så jeg kan overskue dem, føre de ting ud i livet jeg gerne vil ( med det samme vel at mærke ), men selv det at skulle lave dagsrutiner på skrift er helt umuligt for mig at se til.
Et andet problem jeg syntes fylder meget, handler om at ja.. netop at handle på noget. Der er masser af ting jeg skal, vil, ønsker, men der kan nogle gange gå uger inden jeg rider efter at have sadlet. HVIS jeg får redet så at sige. Hvorfor, spørger jeg mig selv? Hvad er det for mekanismer der nu bor i mig, og som gør alting så overvældende? Jeg isolerer mig og har det bedst med bare at være alene, men jeg ville gerne være social og se alle dem jeg holder af. Jeg gør det bare ikke. KAN ikke, men hvorfor?
Det er skræmmende er hvad det er.
I morgen er der julehalløjsa på Rasmus efterskole, og jeg VIL så gerne være der. Så det SKAL jeg bare. Men allerede nu kan det overvælde mig at deltage, så meget at det måske er derfor jeg i dag er helt handlingslammet. Derfor ønsker jeg lige nu psykiske lidelser hen hvor peberet gror. Det er noget fanden har skabt af ren ondskab. Jeg hader mit sind lige nu. På denne ellers så dejlige lørdag.
Mørket er ved at snige sig ind i min stue. Solen må vige for novembers korte dag, så jeg vil tænde alt det lys jeg kan komme i nærheden af. Måske det kan få resten af dagen til at være mere rar..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar