Marsvinehviskeren har talt, og jeg er en pylremor!

 

 

Jeg føler mig SÅ dum og også lidt underligt til mode lige nu. Cupcake er her endnu, og det er jeg selvfølgelig vanvittigt glad for, men jeg kan stadigt ikke ryste fornemmelsen af mig. At han ikke har det godt. Han er blevet kigget efter på kryds og tværs, og jo.. han har lidt vrøvl med maven, men NEJ han er slet ikke dødsdømt. Slet slet ikke. Faktisk har han så fin en pels, så perfekt et udtryk og så klare øjne, foruden at han slet ikke er så tynd som jeg går rundt og syntes, at jeg blev anbefalet at beholde ham. Han er simpelthen og med andre ord for rask..

 

Jeg tror selvfølgelig på, hvad en ekspert fortæller mig. Lytter og glæder mig over at det er sådan det er, men jeg er faneme ikke overbevist i min sjæl. Det skærer mig i hjertet at se ham trist. Da jeg ytrede mig om det, blev jeg mindet om at Lakridsen jo også engang var syg. Og at jeg dengang også var helt ude af den, men han kom jo fint over det igen. Jeg husker det faktisk, og jeg kan godt forstå at også dyr kan have dårlige dage, og når nu marsvin elsker at spise, er det naturligt at de bliver triste hvis noget forhindrer dem i det.

 

Jeg ved sgu ikke…. måske det er fordi jeg selv er helt færdig efter en uge med feber og hoste og ondt alle vegne. Min manglende energi gør måske at jeg overreagerer og er mere pylret. OGSÅ med dyrene.. Jeg føler mig ihvertfald lidt meget dum, fordi jeg har skrevet at NU var det slut, og har fået en masse søde kommentarer, og så er det bare ikke sådan alligevel. Men jeg troede det sgu. Det gjorde jeg..

 

Jeg er GLAD fordi han stadigt er her, men monster træt så i aften bliver der ikke fejret fredag så meget. Jeg vil bare sidde stille og sunde mig lidt.

 

Man bruger vanvittigt meget energi på at forberede sig på sorg, har jeg fundet ud af. Sikke noget..

Sig pænt farvel til Cupcake..

 

 

Den tunge beslutning blev taget i løbet af i går. En uges til eller så, har han virket til at være helt sig selv igen. Har hoppet, danset, spist, leget og sovet som altid, og jeg har i mit stille sind håbet at alt var godt igen. Håbet at han såmænd “bare” reagerede på al den flytten rundt og sån, men sådan er det bare ikke må jeg indse nu.

 

Allerede da jeg serverede den elskede og længe ventede morgenmad, vidste jeg at den var gal. Helt gal. Han snuste til den, flyttede lidt rund på salaten, bed i den og så alligevel ikke. Nussede og pussede sig selv i frustration, og gik så direkte hen og lagde sig til at sove under et tæppe. Godt gemt..

 

Det var helt tydeligt at han var trist og sulten, men ikke rigtigt kunne det han gerne ville. Senere da jeg begyndte at fjerne alt, for at gøre rent og lege med dem, sad han bare afventende og kiggede på mig. DET har jeg aldrig været ude for før! Da der igen var hø, friske tæpper og masser af dejlig mad, krøb han igen i hi og lagde sig til at sove, og der tog jeg så konsekvensen og besluttede at, sådan skal min lille basse ikke have det. I eftermiddag bliver han aflivet.

 

Det siger sig selv, at jeg er rigtigt ked af det. Men jeg ved at jeg har gjort alt hvad jeg kunne for at hjælpe ham, og jeg ved at det mest humane er at sørge for at han ikke lider eller lever i tristhed, så sådan bliver det. Jeg har siddet meget med ham siden da. Pakket ind i et tæppe, har han snuet og ladet sig nusse i min arm. Det er så sødt at se ham sådan, men også meget hjerteskærende. Det ved alle der holder af deres kæledyr sikkert alt om. Det interessante er, at Lakridsen opfører sig som om han kan mærke at der er noget galt. Han løber søgende rundt og leder eftet Cupcake, og jeg har måttet vise ham hvor han skulle snuse, for at få ham til at falde til ro. Han skubber lidt til sin ven, og gnasker videre som om han vil opfordre til at Cupcake skal gøre det samme. Det er meget rørene at opleve. Og sørgeligt.

 

I dag vil jeg tillade mig at være trist og sørge lidt, men livet går videre og når man har dyr, så slipper man ikke for at opleve at de dør. Desværre..

 

Waking the dead

 

 

En af mine favoritter begynder lige om lidt. Jeg er klar med hækletøjet og kaffen. Det er nemlig nye afsnit og jeg vil ikke misse et sekund ;)

 

 

Lidt en trøst fordi jeg skulle have været sammen med strikkepigerne i aften, men småfeber og voldhoste fik mig til at afstå. Det nytter altså ikke at være oversmart eller smitte videre, så hjemme blev jeg.

 

Intet er så slemt at det ikke er godt for noget.. er det sådan det hedder??   ;)))

Snart september slutter

 

 

 

Jeg begynder dagen med et par kopper varm the. Masser af vitaminer, både de kedelige i tabletform, og de herlige i form af saft fra gulerødder, ingefær, æble, appelsin og lidt rødbede. Mand hvor er jeg glad for min saftpresser. Især når halsen kradser og det er svært at synke. Den sunde saft og de varme supper indtages i rå mængder for tiden :-)

 

Nu var det så at jeg ville have lagt lidt musik på, men DET vil WLW så ikke lade mig gøre!!  Det er sgu da underligt???  Og dagens overskrift har jeg allerede glemt hvorfor jeg skrev. Hvad var det nu jeg havde på hjerte???  Aner det ikke, for min hjerne er gået helt i stå, og mine tanker kan ikke komme omkring alt det snot jeg har i kraniet hihi. Sådan en dag må det så blive i dag. Godt jeg ikke skal bruge mit hoved til noget vigtigt ;)

 

Nå, men herlig torsdag og nyd det gode vejr vi også får i dag.

 

 

 

Mere suppe til marsvinedamen…

 

 

 

Jeg slår mine egne rekorder gør jeg. Jeg har lavet suppe igen. Denne gang på kartofler, og min stavblender har været i brug for første gang i..    ja jeg ved faktisk ikke hvornår jeg sidst brugte den??

 

Så i aften har jeg svælget i herlig kartoffelsuppe med porrer og små stykker gulerødder i. Det er nu noget andet end det man køber ik :-)

 

Mit hæklearbejde har jeg besluttet at begynde forfra på. Jeg vil bruge en større hæklenål, eller som Jane foreslår, nøjes med een tråd i stedet for to. Det vil jeg lige eksperimentere lidt med. Det jeg allerede har lavet, får lige lov at ligge, og når halstørklædet er færdigt skal det første forsøg have nogle flere rækker. Jeg tror nemlig at det vil egne sig fortrinneligt som pudebetræk. Tykt som det er hihi

 

Hæklerier

 

 

 

 

Det går fremad med de hæklede striber. Farverne er jo på ingen måde som på billedet her, men det ved I jo allerede. De er alle støvede, melerede og tweedede.  Jeg hækler med nål 3,5 og med dobbelt tråd i det garn der er meget tyndt, som feks Holst’s.

 

Nu hvor jeg har hæklet 10 striber, kan jeg allerede sige to ting om det. For det første kunne jeg sagtens have brugt en nål 4,5 da det er blevet meget tykt og meget meget fast i det, ( og dermed også meget hårdt at arbejde med ). Mange af garnerne er også lidt kradse i det, men det ved jeg jo går væk efter vask. For det andet kan jeg fornemme at dette tørklæde ville blive fuldstændigt fantastisk, hvis det blev lavet i blødere garn, som feks merino, alpacca eller cashmere.  Det sidste har jeg jo slet ikke råd til, fordi der skal bruges så mange forskellige farver. Merino har jeg masser af, men i for tyk en kvalitet. Alpacca har jeg også en del af, men ikke i så mange farver som der skal til. SÅ altså.. jeg fortsætter og ser hvordan det bliver efter vask. Bliver det dejligt er det fint, og er det stadigt for tykt og krads, ja så har jeg mig i stedet en rygvarmer til sofaen. Og så kunne det jo være oplagt at gå efter alpacca i mange farver, som samleprojekt. Der er jo ofte tilbud rundt omkring, så lidt efter lidt ville der så være nok i min kurv til at jeg kunne lave mig et helt tørklæde i ren alpacca. Blødt blødt og super varmt ville det blive.

 

Uanset hvad, så er det hyggeligt og let at sidde med, og lige noget jeg kan overskue, imellem nys og host og næsepudsning.

 

Det er da ik’ så ringe endda :-))

 

 

Slemme Slavi sælger svækket strikker med strikkegarnkøbestop supert strikkegarn…

 

 

JA JEG kan jo ikke bebrejdes noget.. Jeg er bare en svag og snottet quinde, der blev LOKKET med hele 30% på garn så smukt og herligt, at alle fortsæt om aksetisk garnførelse gik fløjten. Uhh han er en værre en ham Slavi.

 

NÅ men jeg skyder altså skylden på ham, og fryder mig så ellers over at jeg allerede i dag har modtaget garn, der nok skal blive til alskens lækre projekter, og indtil de bliver det ja så..

 

..  NYDER jeg bestemt også at bare kigge på det. Røre ved det og fornøjes af de smukke farver.

 

 

 

Man kan næsten se på billederne hvor blødt det er, men farverne er som altid svære at gengive. Det beklager jeg.

 

 

Og så har jeg søreme knækket problemkoden fra i går. Den der med farver og striber og hvad har vi. Jeg ville jo gerne hækle mig et tørklæde a la Liselottes, som er inspireret af en anden fra Pinterest, men ved gud om jeg ku få det til at ligne. Første forsøg så sådan ud:

Det ligner mere begyndelsen til en krave og er rundt som en fodbold. Slet ikke lige i kanten som det her:

 

Nå, men så gik jeg over til at ville hækle små firkanter som på dette:

Og jeg fik da også lavet een..

Jeg blev hurtigt klar over, at jeg ikke lige for tiden har den fornødne tålmodighed til det projekt, for een er lissom ikke nok vel? Nej der skal garanteret flere hundrede til, og det gider jeg ikke. Lige nu altså.

 

Så strikkede jeg denne her:

Dominoer er jeg så glad for, men igen blev det kun til den ene. Det hæklede blev ved med at spøge, og tænk sig..  jeg har sågu knækket koden og har efter en, to-tre forsøg nu frembragt denne første rille:

 

HURRA siger jeg bare. Det jeg i første omgang forelskede mig i, ser nu ud til at blive til noget, så jeg har omgående fået samlet mig en spandfuld garn til projektet.

Nu gælder det bare om at kaste sig ud i farverækkerne, og jeg griber det an på den måde, at jeg lukker øjnene og så bruger jeg den farve, jeg får fat i når jeg griber ned i dybet. ELLER.. jeg har nu tænkt mig allerførst at lægge garnet i bunker efter farve, og så se om det virker at lade dem gå fra lys til mørk efter tur hele vejen. Det bliver enten det ene eller det andet. Det er helt sikkert ;)

 

 

 

Jeg har det allerede meget bedre ;)

Tv tirsdag

 

 

Jeg har bevæbnet mig med alskens sager for, at komme angrebet på min næse og  min krop til livs.  Søndag fik jeg bikset en stærk suppe sammen og den har jeg så indtaget, i håbet om at mængder af hvidløg, chili og ingefær kan gøre en forskel.

 

Sidste vinters vitaminforsyning fra hospitalet, er fundet frem igen og nu skal kroppen knagme have en på sinkadusen. Pokker tage mig om jeg vil gå en vinter i møde, med nedsat immunforsvar allerede.

 

Jeg var nødt til lige at smutte ud for at handle ind i går formiddags. Dyrene manglede salat og det endte med at jeg kom hjem med gode sunde sager til mig selv også. Masser af skønne vitaminer og forhåbentlig styrke til kroppen ligger i mit køleskab nu.

 

Og ja forresten.. det ER altså dyrere at købe ind på denne måde, når man ser det fra den vinkel, at jeg IKKE havde kopper, sushikit, og lyng på indkøbssedlen. Ca 200 kroner ekstra røg på den måde ud af min pung, og DE ville være blevet der hvis jeg havde brugt nettet, men sådan er der så meget og da dyrene ikke kan vente 24 timer, så var det bare sådan det gik i går.

 

Lyngen er nu også så smuk, og den pynter herligt på min altan.

 

Kopperne var lige hvad jeg har gået og ventet på, for jeg kan bare ikke holde ud at bruge blomstrede sommerkopper når vi har efterår og vinter. Så skal farverne sgu passe til både humør og sæson. Allerhelst ku jeg ønske mig at Greengate fik fremstillet nogle i lækre efterårsfarver, men indtil det sker så er disse her helt fine og også noget billigere at anskaffe ;)

 

 

 

Tirsdag bliver en dag med tv og varme. I går havde jeg det så skidt at jeg ikke engang ku strikke eller hækle, og SÅ er det altså slemt. Jeg fik skrevet, bla om mine kvaler med farver og mere blev det ikke til, men måske senere i dag jeg kan nørkle lidt..  Jeg håber det.

 

 

 

 

Host og nys, vi ses igen og nyd solen derude ;)

Kunsten at stribe med farver

 

 

For tiden er jeg ved at gå bagover, af alle de smukke stykker strik og hækling jeg falder over. Jeg går næsten helt i sort, for jeg har vældigt svært ved det med at kombinere og vælge farver, der går godt sammen. Jeg syntes det er monster svært og selvom jeg har DENNE her til at hjælpe mig på vej, så syntes alligevel ikke det bliver helt som det skal.

 

Kender I det??  Når man ser hvordan andre “bare” lige flipper farver frem, så ser det for det første edder nemt ud, og for det andet edder edder godt ud.

 

Her er lige et par ( mange ) ekspl:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle billederne er hentet og lånt fra Pinterest. Som I ser er der uanede mængder af muligheder og smukke kombinationer. Spørgsmålet er bare hvordan får jeg et der bliver ligeså smukt??  OG skal jeg hækle eller strikke?  Og i så fald, hvilken metode skal jeg bruge. Jeg elsker både dominoerne, og granny teknikken, jeg holder også meget af de små firkanter og alle striberne.

 

PYHH det er sgutte nemt at vælge :-))

Vær nu lidt positiv Henriette

 

 

 

Ja ja, jeg skal nok prøve, men jeg syntes godtnok der er nogen, der gør det lidt sværere end jeg ku ønske mig.

 

Disse to sedler lå på gulvet i entreen her til morgen. Det er oplysninger om det praktiske i forbindelse med den FORESTÅENDE udskiftning af alle rør i huset, og renoveringen af taget!  Taget har jeg set komme, men rørene var ikke lige noget jeg var bekendt med før sidste uge. Det kommer til at gå som følger:

 

Inden for de næste par uger skal jeg have ryddet den lille entre ( den med alt mit overtøj, kasserne med sommertøjet, den million toiletruller jeg har pakket ud og stablet i overskabet, OG alt det der endnu ikke har fået plads i badeværelset  (( med andre ord.. det hele..))  ), den store entre ( ihvertfald for ting der kan forhindre let gennemgang, hvilket vil sige løse sko, støvler og andet godt ), alle skabe i forbindelse med vasken ( tre stks ). Ydermere skal mit kælderrum ryddes, for der er også rør der skal udskiftes..  Hvor fanden jeg så skal gøre af det???

 

Ja undskyld men jeg sukker lige lidt. Nu var jeg sgu lige ved at ku se en ende på flytterod og bunker alle vegne, så derfor syntes jeg selvfølgelig at det er liiiidt træls, at jeg nu skal tømme ud og bunke op andet steds her i lejligheden een gang til. Og så er der taget. Om en mdr tid bliver hele huset pakket ind, og så går det løs indtil april næste år. Godt er det, at de så forhåbentlig er færdige inden foråret og sommeren rammer så jeg kan bruge min altan, men kæmpeØV er det, at jeg bor lige under taget, og dermed vil mit nye lille hjem være ramt af både støjgener og meget andet de næste mange måneder.  Jeg PRØVER virkelig at lade være at tage sorgerne på forskud, nu er det bare sådan at jeg har været sådan en tur igennen to gange før i mit liv, og jeg ved derfor også at det ALDRIG går som planlagt, at det aldrig lykkedes at overholde tiderne, OG at det er en pest at være hjemme i dagtimerne når det står på. Jeg SKAL ihvertfald have indkøbt OG ophængt gardiner, for jeg gider altså ikke være nødt til at udstille mit legeme med OG uden tøj, for en hob af stilladsmænd og andet godtfolk med arbejdstøj på hihi. DEN fornøjelse skal de faneme ikke ha i præmie nej. ;)

 

Jeg har fået en skrivelse, der fortæller at de huse der allerede nu er taget hul på ( tre styks ), har åbenbaret uventede problemer i form a bla svampeangreb og andet sjov, så jeg er lidt spændt på også af den grund, hvordan det udvikler sig i mit hus. Fik jeg sagt at det aldrig går som beregnet af arkitekter og andre smarte byggemænd??

 

 

Fremtiden rykker hurtigt ind på mig, og udsigten er begyndt at se noget anderledes ud:

 

 

 

 

 

Jeg spiser min tudekiks, pudser min helt åndssvagt forkølede næse, og nyser højt og heftigt i retning af stilladser og tagkonstruktioner, i håbet om at de alle må falde om med mine baciller i deres næser, så jeg på den måde kan standse udviklingen. Har jeg måske ikke skrevet side op og side ned de sidste mange måneder, at nu vil jeg sgu snart ha lidt

 

 

RO! 

 

 

 

½!%&¤###=(/%R¤%””**^*/&%¤%¤§#¤##”&%¤   arrgggg  NÅ!

 

 

 

Noget siger mig at stilladsarbejdere og byggematadorer ikke er blandt mine faste læsere ;)

Hva fa’en er den af??? og skal jeg nu ha’ røven på komedie??

 

 

Efter et par dages fravær kigger jeg ind i blogland i går aftes. Sidder lidt og læser om stort og småt rundt omkring i landet. På et tidspunkt lander mit blik tilfældigt på den ting jeg har ude i sidebaren, hvor man kan se en liste over mest populære indlæg. Det er sjældent jeg lige giver den opmærksomhed, for der er stort set aldrig nogle dramatiske ændringer, og “kampen” står som regel imellem et indlæg hvor jeg beder om hjælp, og så et om forventninger. Jeg skriver også sjældent indlæg, der er så revolutionerende at der rykkes ved det. MEN SÅ.. i aftes altså ser jeg til min forbløffelse, at et skriv har sneget sig ind på førstepladsen og min hjerne fatter ikke en bønne, da det er et indlæg om min søn og mine marsvin????

 

Nå, men jeg går så lige ind i status bagom bloggen. Tænker at der måske er et eller andet, der kan forklare DEN interesse. Der kan jeg se at det indlæg har haft absurd mange besøgende igennem flere dage, og at de stort set alle er “sendt” derhen af en blogger jeg slet ikke gider beskæftige mig med? “Godt så”, tænker jeg. “Gad vide hvad det handler om?” , og min nysgerrighed byder mig selvfølgelig at undersøge hvad der er grunden. Og jo mine damer ( og måske herrer ), jeg er såmænd blevet til hende den ulækre og svinske marsvinedame!

 

Her orker jeg så ikke at gå ind i de mere end 70 kommentarer, der kører omkring både mig og andre i den tråd, men efter at have læst dem alle blev jeg så liige ramt af en impulsiv trang til at lade MIN røst høre også, så jeg gik igang og skrev en sober, smilende og lettere forklarende kommentar, og trykkede på “send kommentar” knappen.  Så vidt så godt. En time gik, og med den en million tanker i min hjerne. Som sagt gider jeg egentlig ikke beskæftige mig med den slags mennesker, men jeg blev sgu pikeret og provokeret. Jeg blev også langsomt klar over, at jeg muligvis kunne have sat en lavine igang, der ville aktivere en masse mennesker og en masse meninger og skriverier, som alle sikkert ville ende med at jeg ku få en masse bøvl ud af det, så her til morgen gik jeg ind og slettede min kommentar igen.

 

Jeg gider det bare ikke, men omvendt er det også irriterende at blive sat i bås af nogle, der slet ikke kommer her hos mig normalt, og som dermed ikke kender mig.

 

Jeg vil i stedet heller koncentrere mig om alle jer, der trofast besøger og læser med. Alle jer der seriøst kommer med konstruktive og velmente kommentarer, og som godt kan regne ud, at jeg måske nok er lidt en skør kælling med de pelsede kræ, men også at jeg IKKE lever som et svin..

 

Og her kommer så et helt almindeligt og ikkesamfundspolitisksætterdebatigang billede fra forleden :-)

 

Et feelgood billede fra min altan.

 

Det er nemlig det jeg allerhelst vil ha læsere på her. Lidt billeder af det der er skønt i livet. Skriverier der hjælper mig selv til at huske, og måske bearbejde det jeg ikke har det nemt med, og som måske ovenikøbet hvis jeg er heldig, kan hjælpe bare eet andet menneske til større forståelse af sig selv. Almindeligheder såsom at jeg er en pivskid når jeg bliver syg, og at jeg nu hvor jeg har hentet min cykel, har umanerligt ondt af mig selv, fordi jeg nærmest siddene i sadlen, blev angrebet af en eller anden åndssvag bacille, som nu betyder at min stemme er underlig, min hals gør ondt og at en hoste har besat mine lunger, der meget hellere ville ryge end lade være. Jeg bliver glad for læsere der besøger mig, fordi de som jeg er vilde med den hverdag, der inkluderer strik og garn i rå mængder og som kan dele min begejstring for bare nogle få meter af en tråd i en særlig farve. Og JA, jeg både har erkendt brug for, men også stor taknemlighed til overs for, alle de gode og støttende kommentarer I giver mig.  Det hverken vil eller undskylder jeg.

 

Og her ligger så et rent og tilfredst lille pelsdyr:

 

Liv eller tavshed

 

 

 

Nogen mener tydeligvis ikke jeg har et liv..

 

Citat fra kommentar :

 

Joan sagde ...

Jeg har en kat og et liv...Har du det sidste?

 

Svar til kommentar:

 

Henriette sagde ...

? Nej jeg er død og skriver fra helvede..

 

Hehe…

 

*****************

 

Spørgsmålet er hvad man skal skrive om, for at fremstå som et menneske med et indholdsrigt liv, og måske man skal forbigå i tavshed, men ærligt talt så syntes jeg det er et lidt interessant spørgsmål.

 

Hvad repræsenterer et liv? Hvad ER et liv?  OG gider man bruge energi på tilfældige og ligegyldige besøgende??

 

Svaret her fra mig er:

 

Jeg skriver om hvad der fylder fra dag til dag, minut til minut, her og nu.  MIT liv er fyldt med lange nedture og mange opture. Jeg føler mig i dén grad i live. OG.. NEJ egentlig ikke, men jeg syntes sgu det er lidt morsomt, at nogen gider bruge tid på at kommentere en blog, de aldrig før har kommenteret på.. Og så på et indlæg om mine dyr. Der er sgu da så meget andet skrevet her, og iøvrigt så smut du bare videre til en blogger med mere liv end mig.

 

**********************

 

Livet i dag har budt på en skøn gåtur ned af Jernbane Allé. Målet var søm og skruer, og et par magasiner fra kiosken. Jeg kom i stedet hjem med en kvittering på en spritny cykel, jeg kan afhente på lørdag!  Er det kun mig, eller kan andre genkende den oplevelse??  Cyklen har jeg selvfølgelig ikke på nogen måde kontanter til, men jeg kan afdrage ca 200 om mdr, og dermed se frem til et SKØNT LIV på cykel til og fra mit elskede frivillige arbejde, ture til skov og vand og meget andet, og på den måde få motion, frisk luft OG spare penge til benzin.

 

Jeg elsker allerede min cykel og den er så flot. Og der kommer billeder. Vær vis på det :-)

 

I stedet kommer her et billede fra det liv jeg HAR…  mit garn har igen fundet sin plads.

Noget helt vildt…

 

… men måske også til gavn for mig.

 

Jeg har lige gjort alvor af en ting, vi talte om sidst vi var sammen, pigerne og jeg.  Måder hvorpå jeg kan økonomisere mine kræfter, så dem jeg har kan gå til at gøre mit liv bedre, og give mig mest mulig livskvalitet. Der er mange måder og metoder. Mange tiltag og fravalg jeg kan foretage, og eet af dem jeg nu vil afprøve er helt essentielt.

 

 

Jeg har netop afgivet en ordre på dagligvarer i SuperBest. Mange varer er af den tunge slags, og nogle af dem er ting jeg aldrig ellers orker at købe. Feks vandmelon og danskvand i 2 liters flasker ( den billige men udemærkede af slagsen ). Derudover er der mælk, hø og savsmuld, foder til dyrene, dåsevarer, frostvarer og så gode tilbud i denne uge. Jeg har holdt mig inden for budgettet OG det der fik mig til at springe i, var det faktum, at jeg allerede får varene leveret helt til døren i morgen tirsdag, og fragten koster sølle 26 kroner.

 

Jeg tror faktisk det er et rigtigt godt tiltag i min hverdag. Jeg hader at handle ind, og bliver ofte forvirret når jeg skal tage stilling til indkøb i butikken. De små ekstra ting, kan jeg bedre overskue OG så fristes jeg ikke af alt det, der alt for ofte ryger med i kurven, og som jeg IKKE skulle have haft med hjem. Det må give en besparelse alene på impulskøbkontoen. 

 

Det ligger også ligefor, at jeg så på denne måde kan kombinere det med den madplan jeg gerne vil have til at køre, og fungere fra i næste mdr. Det skal blive interessant at se om det holder i længden.

 

Jeg vil nu glæde mig til at modtage mine varer i morgen efter kl 16  :-))

Barn 2 i sofaen

 

 

 

I aftes var det så barn nr 2 der slog sig ned i sofaen :-)  Godt bevæbnet med dyner og puder, så vi Ironman og hyggede indtil det var tid til at sige godnat. Nu ligger han og sover tungt på madrassen midt på gulvet. Hans lange ben kunne selvfølgelig ikke være krøllet sammen hele tiden, og hver gang han strakte dem ud, ja så var Cupcake på pletten. Den lille fyr er vild med at kilde under fødderne hihi. Det er vanvittigt morsomt at se, hvordan han lister stille hen under dynen lige ved armlænet, og begynder at undersøge hvad det er for nogle store tingester der nu stikker ud der.

 

Hans mave virker lige nu til at fungere. Han fik lidt rosinvand i går, og det satte skub i systemet, men uhh det gad han ikke drikke meget af. Pyh bad nej. Han er stadigt glad og nysgerrig, og som altid i noget nær livsfare når der skal rengøres og skiftes hø. Han er så hamrende ligeglad med støvsugeren, at han omtrent har hele snuden oppe i røret. Det er lidt af en udfordring at forhindre ham i at få suget alle knurhårene af..

 

 

 

Omvendt ser Lakridsen sådan her ud, når der gøres rent..

Helt presset ind mellem puderne i sofaen, tror han jeg ikke kan se ham HA!  Og så snart lyden af støvsugeren er væk, så titter han frem igen:

Ja ja, kom du bare frit frem igen, jeg ER færdig nu og der er friskt hø til dig oppe på bordet.

 

Når alle steder er undersøgt og bidt lidt i, falder der igen ro over gemytterne. Og ja.. hvis nogen skulle bemærke det, så har jeg altså fjernet den enorme kasse af et bur de har haft hidtil. Jeg kan bytte mig til et mindre med Gitte, og indtil da har jeg lavet en flad kurv om til høtelt. Jeg er dødtræt at at fylde et stort bur op med savsmuld og hø, det er hårdt at rengøre for ryggen, det er spild af resourcer, og de bruger det næsten aldrig. Så nu har de masser af plads til at bygge huler og lege på i stedet for. Kurven med høet er allerede indviet og de har det herligt.