01 april 2015

Viskestykke igår og sjal i dag

 

 

 

 

IMG_4405

I går begyndte jeg forfra på viskestykket og jeg synes det endeligt er begyndt at ligne noget. Den nederste kant flaner en smule, men det får være. Jeg er tilfreds med de lige kanter. Tredje gang blev maskelykkens gang.

 

 

I dag er det så sjalet med bobler jeg tager fat på at gøre om.

IMG_4406

Det har hjulpet SÅ meget, at jeg gik en halv pindestørrelse ned, og det ekstra omslag på første maske har været lige det der skulle til, så kanten ikke strammer så meget, at der kommer for meget spænd i. Min venstre pegefinger driller igen, så jeg må nok tage den lidt med ro, men jeg håber at få bare to rækker bobler mere på i dag.

 

 

IMG_4389

Ham her gør det ikke lettere at arbejde, for se bare her:

IMG_4381

Godt nok ser han úskyldig og yndig ud ik..  Det skal man bare ikke lade sig narre af, for nedenunder al den bløde pels han render rundt med, ja der gemmer sig både mit hækleri og min tvdims. Og når jeg spørger ham om han muligvis lige kunne rykke sig lidt så:

IMG_4386

…. 

 

IMG_4383IMG_4384

Der skal overtalelse og ros og nus til, før han åbenbarer sine skatte. Fjollede hankat.

1 kommentar:

  1. Virkelig flot håndarbejde, er vild med dit håndklæde. Og Holger er jeg jo også bare vild med. :-)

    God påske .

    SvarSlet