25 februar 2017

Alladins hule ligger lige midt på Østergade

 

 

 

(Forringet billedkvalitet. Beklager.)

 

2017-02-25 10.44.48

For et stykke tid siden åbnede en ny butik her i Rødby, og det i sig selv er noget nær et mirakel. Enhver der har været en tur ned ad gågaden ved, at byen er mere død end levende når det kommer til butikker og handel. Desværre. Det er reelt blevet lidt bedre siden jeg kom hertil, men alligevel. Om man vil eller ej er begrebet udkant ikke til at komme udenom på den front.

 

2017-02-25 15.54.18

Nå, men nu ligger der lige i midten en vaskeægte skatkiste af den slags, hvor man bliver blæst helt omkuld når man træder ind af døren. ALT har de. Næsten. Herren og fruen som har åbnet butikken har været samlere i årevis, og nu er der så bare ikke længere plads i de flere styks privater de har rådet over. Enden blev, at de ( som jeg ) valgte at rykke teltpælene helt op, og slå sig ned på Lolland for at starte butik og nyde livet på landet. At dømme ud fra alle genstandende på de fyldte hylder, har vi her at gøre med virkelige feinschmekere og kræmmermennesker, for som sagt er her alt hvad hjertet begærer, hvis man er til gamle sager, retro, hine tiders guld og sågar musikinstrumenter. En ægte lifesize størrelse bog edderkop hænger der så også på væggen, og da jeg så den gik jeg lige i chok et minut eller to. DEN kan han godt nok ikke være bekendt sådan at udstille, men han siger den er god til at afholde folk fra at hugge hans pengekasse.. det tror jeg fanme på!

 

Når jeg vælger at skrive et helt indlæg om netop denne fine forretning, er det slet og ret fordi jeg synes den fortjener al mulig opbakning, held og lykke og salg i fremtiden. Vi har brug for netop den slags her, brug for at der er noget som nogen vil mene det er værd at køre langt for. Det er så vigtigt at udbrede kendskabet, så der bliver planlagt en tur indenom vores lille by istedet for forbi når man skal på ferie over grænsen, eller i sommerhus i nærheden. ELLER.. når man besøger mig :- ))

2017-02-25 10.45.46

 

Selv er jeg jo ikke længere gigantsamler, men der er effekter jeg gerne vil se skifte hånd, og jeg håber da at lidt af det hen ad vejen ender på mine egne hylder en dag.

2017-02-25 10.46.372017-02-25 10.47.06

 

I dag blev det til en håndfuld af de vidunderlige glaskugler jeg husker fra min barndom. Han har nok til, at jeg kan få fyldt et glas der vil pynte i haven til sommer, så jeg kigger nok ind igen.

2017-02-25 10.44.40

 

Røgfarvede og gyldne hyacintglas har jeg ønsket mig længe og dem har han et par stykker af, ligesom også grønne flasker står og frister mig der i deres vindue.

 

2017-02-25 10.46.182017-02-25 10.47.522017-02-25 10.48.202017-02-25 10.48.272017-02-25 10.48.502017-02-25 10.49.00

Som det ses er der et væld af sager af den slags som mange elsker af samle på.

 

Husk at kigge ind næste gang i skal sydpå, jeg lover det er et smut omkring Rødby værd.

4 kommentarer:

  1. Mit mundvand svømmer over! Alene det udbud kan friste til en tur på de kanter. Det er rigtig godt, du slår et slag i en god sags tjeneste. Held og lykke til dem.
    Så fint din have udvikler sig. Det er ikke til at se, at du må arbejde i kortere ryk.
    Og tak fordi du skrev om farveinspirationer. Jeg blev håndarbejdslærer for umindelige tider siden, og dit indlæg genopfriskede gammel, halvglemt lærdom.
    God resten-af-weekenden!
    Hanne

    SvarSlet
  2. Det er lige en butik efter mit hoved Henriette. Jeg vil gerne snart besøge dig og den. Jeg kan slet ikke holde mig fra den slags butikker, så jeg behøver ingen opfordring. Jeg synes bare lige vejret godt må være lidt mere venligt inden jeg kommer. Du har ret, de fortjener opbakning. Og når jeg har besøgt får de igen :-)

    SvarSlet
  3. Jamen, så må vi jo se om vi kan komme forbi den butik næste gang vi besøger dig.

    SvarSlet
  4. En rigtig sjov butik! Godt initiativ, der sikkert giver lidt mere liv til byen... :-)

    SvarSlet