Det nye liv

Kort sagt

2012-01-28T22:38:00.001+01:00

Jeg har erobret nettet for en kort stund, men jeg er træt så her følger bare lige en kort meddelelse. Rasmus er velankommet, installeret og alt går meget bedre end jeg har frygtet. Han er sød og tager hensyn til mig, som jeg tager til ham. Han er temmeligt medtaget og med et knæ jeg aldrig har set lignende. Alt andet lige så ER man godt nok handicappet, når man kun kan bevæge sig rundt med begge hænder på krykker. En pose til at putte ting i er nødvendig for, at han selv kan gøre lidt, men flydende varer klarer jeg. Vi har hygget i går aftes og i dag sammen. Han ved spisebordet og jeg i den store seng. Han med sin computer og internettet, jeg med mine hæklerier og serier på dvd’en. Det går sgu meget godt, men om lidt bliver han smidt i seng, for nu trænger jeg til at få lidt ro.

I morgen er det min tur til at surfe rundt, og så følger lidt flere ord om farver og blomster :-)

Det skal nok gå, og jeg bider lige tænderne sammen

2012-01-27T08:39:00.001+01:00

Jeg er hjemme igen. Den planlagte længde på min flugt fra hjemmet er forkortet ret så meget, men knægten skal jo hentes og bringes hjem på en eller anden måde. Jeg har været nødt til at gå i lettere selvterapi, for at opbygge overskuddet til den uventede ændring af min hverdag. Det skal nok gå selvfølgelig, men jeg har faktisk og desværre ikke kræfterne til det, når jeg skal være helt ærlig.

En stor teenager der ikke kan andet end at kalde på mig, mere nødvendig madlavning, flere ture til supermarkedet og, hvad der ellers følger af at være to i stedet for een, kan godt overvælde mig. Selv er jeg slet ikke i orden og jeg er kun langsomt ved at få færre hovedpiner. Skal jeg blive i det mørke hjørne kan jeg lige se det for mig.. Mig der kravler rundt med migræne, og Rasmus der hverken kan rejse sig eller hjælpe til med noget. Jeg undskylder lige for mit midlertidige pessimistiske humør.

Vel hjemme igen har jeg lige fået fjernet de værste bunker. Der er også skrevet en lille huskeseddel om indkøb jeg skal gøre i dag og jeg fik talt med lægen om, hvordan jeg skal forholde mig til Rasmus og de kommende ture til mere røngten af hans knæ. En lille detalje jeg ikke har lyst til at tale så meget om fordi jeg skammer mig over det, er også de bivirkninger der følger når man tager ketogan. Kun vil jeg fortælle at pga de gentagne anfald i sidste uge, følger der derfor nu en nedtrapning som bla betyder flere nætter og dage med rykkede rytmer. Abstinenser med andre ord. Det forsvinder heldigvis igen, men lige nu er det vældigt upraktisk at jeg først falder i søvn ved tre halv fire tiden.. Håndværkerne begynder deres arbejde ved syvtiden og det mærkes som bekendt.

Derfor må sønnike og jeg have os en snak om, hvordan vi takler tingene i næste uge. Når han igen er tilbage på skolen har jeg lige en uge og så er der vinterferie. BAGEFTER vil jeg ikke satse på, men bare drømme om, at behovet for en rolig og fredelig hverdag kan blive en realitet.

Af de mere lyse oplevelser går det fremad med blomsterne, men det må I høre om senere idag… jeg tager lige og prøver at sove lidt mere inden jeg må til dagens gøremål.

De er simpelthen for sjove. (The old barbershop i Skindergade)

2012-01-26T21:34:00.001+01:00

Der findes ingen der ser ud præcis som de to, og jeg har aldrig set eller hørt om dem før, MEN.. jeg faldt over dem på tv her til aften. Voksne er de så vidt jeg ved, men noj hvor er de alligevel et par drengerøve. Med monstermange tatoveringer og iført et dress, der allermest minder om noget fra en engelsk kostskole i tresserne. Jeg er charmeret er jeg. Billedet er lånt fra TVTID. DK

MAND! hvor er de sjove. De mange kulører til trods er der intet, hverken skræmmende eller ubehageligt at ved de to herrer. Kun sjove ansigtsudtryk, varm humor og fede replikker er hvad der møder en, hvis man skulle vove sig indefor i

The Old Barbershop

Om man er til den slags eller ej er jo en smagssag, men jeg har længe drømt om to mere. Den ene SKAL være garn og strik i en eller anden form, og den anden noget der repræsenterer Josefine og Rasmus. Om det bliver i Skindergade ved jeg ikke, men en dag så..

Her kan man læse kommentarer om deres arbejde. Der er som alle andre steder både ris og ros, men uanset hvad så er jeg godt underholdt af programmet. Ik ringe når man sidder og hækler bøvsede havartiblomster i bomuld. Hihi

( Forresten vil jeg langt hellere underholdes en time af de to, end af et program om børn der får tæsk. Det kan jeg nemlig slet ikke rumme. )

Min mailadresse er blevet, ja hvad ved jeg??

2012-01-26T15:54:00.001+01:00

Jeg skriver lige her for at advare alle jer, jeg har på min adresseliste i min mailboks. Nogen har gjort et eller andet, og der er blevet sendt masser af spam mails ud fra min mailadresse.

Jeg beklager virkelig og beder jer om at smide dem AD HELVEDE TIL…

Jeg kan jo ikke se hvad det er, men der er åbenbart koblet links til, som I bliver bedt om at klikke på. GØR DET IKKE, men smid som sagt skidtet ud.

Jeg har IKKE sendt mails ud med links til nogen. Hvis JEG sender mails, vil I ikke være i tvivl om at de er fra mig og yderst venligtsindede.. ;)

Mange kærlige hilsener og igen.. beklager besværet. !%/&”R#&¤(#¤(“!!!

Henriette

Hawaiiblomster, med og uden krøller

2012-01-26T08:34:00.001+01:00

Jo altså, sådan her ser blomsten ud når Sarah London lægger nålen fra sig.

Ooogg øhhh… sådan her ser min så ud!

Det er mit andet forsøg, og som med nummer et er den da fin og sån, men ret så meget mere krøllet i det. Sagt på en anden måde har jeg ikke knækket koden endnu. Den lyserøde er hæklet med en 3’er nål, den turkis med en 4’er. Jeg har prøvet i to forskellige slags garn, og jeg er frisk på at prøve i et tredje for at tjekke om det har betydning.

De er fine begge to, men bare ikke som de var tænkt, og den turkis er endda endt med at have FEM!! blade. Stor mystik og endnu større undren over, hvordan det er gået til. Opskriften ligger lige her, hvis I nogen vil prøve kræfter med hawaii blomsten.

Blomsten på billedet her, i øverste højre hjørne, ser næsten ud som tiltænkt og jeg har øvet efter bogen her. Den kan købes på Amazon:

Jeg er gået hjemmefra

2012-01-25T08:03:00.001+01:00

Fuglen er fløjet.

Jo den er god nok. Hjemmesyetfast som jeg er, har jeg alligevel vristet mig fri af mine egne vaner, har pakket lidt dit og dat, og er udvandret.

Ikke langt væk, men nok til at jeg får det jeg har behov for lige nu. Nemlig fred og ro, også i maven. Den søde mand har til huse tæt på, og i hans hybel slapper jeg nu af. Som en ægte praktiker bor han enkelt, ja nærmest spartansk når man hedder Henriette… , og der oppe under taget med udsigt til tagene, vil jeg nu forsøge at komme til hægterne igen.

Sidste år tilbragte jeg mange timer her når jeg trængte til pause fra min hverdag, og her har jeg hver gang mærket roen sænke sig over sindet. Hvorfor ved jeg ikke. Det er bare sådan det er. Jeg elsker mit hjem, det kan ingen vist være i tvivl om, men i går ku jeg ikke holde til mere. Der tog tagmænd med hammer og mejsel for alvor fat. De begyndte i min ende af huset. Kl halv syv. Med mit hoved stadigt skævt syet på, føltes det meget voldsomt, og så vil jeg alligevel ikke klage for NOJ hvor arbejder de hurtigt. Et par timer og de var allerede forbi mig, og videre henover naboen og hans nabo igen.

Nu er tagballaden muligvis andledning til min retræte, men det handler faktisk allermest om, at jeg ikke har været her siden juli sidste år. SÅ svært har jeg ved at være væk fra mig selv. Der har ikke været problemer med det, vi har været hos mig og det er fint, det er bare så fjollet for jeg kan faktisk rigtigt godt lide at være her. Her hvor der ikke er meget der kan stresse øjne eller ører. Her hvor der stort set aldrig bliver set tv, og her hvor der er masser af rumplads og ikke mange møbler. Med andre ord.. her, hvor der er så meget mere anderledes end hos mig selv.

Siden jeg flyttede for snart et halvt år siden, har jeg nærmest været konstant syg. og det har jeg gået og summet lidt over. Påfaldende, men nok ikke så underligt når jeg tænker efter, for jeg har levet i et ( for mig ) voldsomt stressende og hårdtspændt miljø, i henved to år inden da. Fra januar til sommer klarede jeg det fint efter omstændighederne. Kørte kækt ( for det meste ), frem og tilbage imellem Østerbro og Vanløse. Da august ramte var jeg mentalt brugt op. Jeg fik flyttet og er kommet næsten på plads, men jeg orker faktisk ikke mere nu. Migrænerne og de forskellige infektioner har gjort mig så træt, at jeg på det nærmeste ikke har været i forretningen siden.

Jeg har talt med min læge i går. Trængte til lige at vende tingene med ham, og han mindede mig om at jeg IKKE har været hos psykologen siden januar sidste år, OG at jeg jo faktisk fik skrevet i min journal dengang i novemer 2010, at jeg udover dyb sorg ankom med symptomer på ptsd. Jeg ved han har ret, jeg ved jeg mangler samtale og bearbejdning af de chok jeg fik dengang i ‘09 og 10. Inde i mig sidder de stadigvæk og i hverdagen mærker jeg det i form af mere og mere tilbagetrækning fra hverdagen udenfor dørene. Jeg mærker det i form af alverdens smerter og dårligt immunforsvar. Jeg mærker det når jeg uden forståelig årsag flipper helt ud og mister fatningen i en strøm af tårer og afmagt. Og jeg mærker det ved denne sindssyge træthed.

Jeg ved det hele, men jeg har ikke gjort noget ved det. Har tænkt at det vender sikkert om lidt, og når jeg får ro og fred omkring mig. I går fik min læge “ sat mig på plads”, og mindet mig om at det sind jeg går rundt med, SKAL ha aflastning og hjælpes videre, hvis jeg vil have det bedre end jeg har haft det på det sidste. I dag får jeg fat på psykologen, og i går pakkede jeg sammen og tog på “ferie”. Det kan jeg heldigvis fordi jeg ikke har børn derhjemme lige nu. Hvor længe ved jeg ikke, men lige nu nyder jeg det bare.

Jeg har ellers kæmpet hårdt for at komme videre i livet. Fokuseret virkeligt meget på de små ting og de positive vinkler. Har været optaget af håndarbejde, bloggeri, redebygning, kæreste, og når jeg ku, strikkedamer og frivilligt arbejde. Og samtidigt har jeg ganske langsomt trukket mig mere og mere. Har fået sværere ved at gå ud. Har fået sværere ved de praktiske ting, såsom tøjvask og oprydning. Særligt turen ned i vaskekælderen volder mig vanskeligheder. Jeg kan ikke forklare hvorfor. Det første halve sidste år gik ret godt socialt, det sidste har været noget mere svævende, og det kan ikke blive ved med at gå. Jeg VIL ikke ha det. Sådan.

I hyblen er der derfor pludseligt kommet garn og hæklerier ind i mellem alle chiliplanterne:

Jeg er alene hjemme indtil arbejdsdagen er slut, og skal/kan ikke tage stilling til andet end den næste blomst jeg vil hækle.

For nemhedens skyld har jeg nemligt pakket hæklerier og ikke strikketøj. Jeg har sat mig for at hækle videre på vennetæppet, og at gå i gang med at øve blomster. I mange afskygninger.

De to bøger har jeg med hjemmefra, og så er der jo enorme mængder pinnet til min opslagstavle. Det er bare at beslutte hvilken slags og hvilke farver.

DET kan sgu da ikke stresse mig. NÅ!

Rasmus på skiferie

2012-01-23T21:39:00.001+01:00

I fredags sendte jeg Rasmus afsted på skiferie med efterskolen. Uhh han har glædet sig sådan, og allerede lørdag aften ringede han op med lidt nyt fra Sverige. Ellevild af begejstring, og glad som en lille cirkusartist fortalte han om sne, og sjov og kammerater og busturen. Der er ingen tvivl om, at han har det virkeligt godt i selskab med den nye skoles elever, og alle de oplevelser der følger med. Hele familien trækker vejret lidt lettere nu, og vi glæder os over at der stadigt er fem mdr tilbage.

Her til aften kom næste situationsrapport så. ..

Knap så glad var han. Eller… knust er nok det rette ord. En forvredet knæskal betyder 6 uger på krykker. masser af smertestillende OG resten af ferien med et knæ, der er sartere end en æggeskal.

SATANS osse siger jeg bare. Det nytter jo ikke at sige, “sagde jeg ikke at du skulle passe på?” , for det har han sikkert gjort så meget som man nu kan når man er bambi på ski, og et uventet hjørne dukker op. Så lå han der i sneen, indtil en båre kom frem, og han kunne transporteres til nærmeste hospital. Røngten, sugning af blod fra hævelser og venten har været mandag eftermiddags menu for knægten. Altså det lille skind, jeg har sgu så ondt af ham, men sej som han er, klynker han ikke. Kun over at være til besvær for de andre! Alle elever og lærere står på pinde for ham, men han vil hellere selv. Dog har han erkendt at det går bare ikke, for risikoen for at han støder knæet er alt for stor, så han må finde sig i at blive vartet op.

Fra den vinkel er der søreme længe til fredag, men jeg håber sådan at han alligevel får nogle gode dage. Og heldigvis taler han allerede om at han vil på ski igen en anden gang. Det er da altid noget ;)

Skønne dage og hurtige postbude

2012-01-23T10:50:00.001+01:00

Det første oplever jeg ofte, det sidste temmeligt sjældent hihi.

Ikke desto mindre kan man jo blive overrasket, og her på denne mandag ringede det på min dør allerede ved ni tiden. Selvom der allerede på det tidspunkt havde været masser af støvletramp et par timer, var jeg ikke heeeelt vågen da jeg trykkede budet ind. Faktisk var jeg heller ikke klar over, hvad det var han kom med. Kunne ikke mindes at have bestilt ting og sager for nyligt, men tænk sig.. det var pakken fra Mia!

Hun afsendte den igår, og allerede MINDRE end et døgn efter når den frem til mig. Man bliver jo helt svimmel.

I pakken lå de naturtabletter jeg gerne vil give en chance, og som hun har skrevet om her. Jeg håber selvfølgelig at de kan hjælpe, men nu ser vi og selvom jeg er super glad for at kunne prøve dem, så er min begejstring nok allerstørst over det magasin, hun har sendt med til mig. Uhhh jeg elsker jo smukke billeder og alt hvad der kan inspirere til positive dage. Jeg ved godt at Mia udgiver det, jeg har kigget på det mange gange i webshoppen, men endnu har jeg ikke fået givet mig selv et. Derfor jeg er vildt glad over at få et eksemplar.Tusind tak siger jeg, for den ekstra overraskelse. Det er præcis som jeg har forestillet mig. Et smukt blad med artikler om det, der gør livet skønnere. Ikke artikler der er tunge og lange og fuld af koncentrationskrævende opmærksomhed, men tekster og billeder der giver en bid af det smukke vi har omkring os. Vil vi gå dybere ind i emnerne, findes der masser af bøger at få. Her handler det om at give sig selv en stund, med skønhed og forkælelse. Det er lige hvad jeg trænger til nu.

****************
Øhh nu går der sgu mænd rundt på min altan!! Og her sidder jeg i sengen endnu og ligner noget der er løvn. Jeg må liiiige finde ud af hvad det nu handler om.

Jeg vender tilbage senere…

…. nå, men jeg skal åbenbart pakkes ekstra godt ind, så jeg ikke får for meget skidt og snavs og asbest!!! ned hos mig, når nu de skal igang med at banke taget ned. Så der bliver sat lægter og plastik op nu. Fint nok siger jeg, men jeg har lovet dem bank hvis deres asen og masen betyder, at mine små fuglevenner ikke længere tør komme her. NÅ! Iøvrigt er det ret så surrealistisk at sidde en halv meter fra fremmede der tramper rundt, når man selv ikke engang er stået op. På samme måde er det også liiidt en fest, når jeg forsøger at bade. Det er nemlig ret så svært at finde et tidspunkt hvor der IKKE går nogen forbi lige udenfor og kan se AT jeg bader. Jeg SKAL have det plastik gardin hæklet færdigt nu.

************************

Nå, men ..

Sjovt nok er der i bladet også lige netop noget om mejser. Når jeg om lidt får snøvlet mig sammen til at stå op og få badet, vil jeg glæde mig til at sidde bagefter med en kop the og læse :-)

Skønne dage. Dem samler jeg på

Jeg ønsker mig en kagedag

2012-01-22T17:56:00.001+01:00

Kun een gang har jeg smagt sådan en slags kage, som dem jeg har fundet frem til jer i aften. Den smagte himmelsk, og derfor ku jeg da godt ønske mig en kagedag. Sådan en hvor der var masser af dejlige kager at smage, og hvor jeg ikke skulle andet end bare smage. Jeg kan nemlig slet ikke fremstille dem selv hihi

Først ku vi jo begynde med en lille småkage..

Dernæst måske en lille pose:

Og derefter ku vi så gå ombord i dem her:

Jeg ved ikke med jer, men det er jo de rene kunstværker, og tænk at kunne fremstille sådan nogle.. Gad vide om man kan lade være med at spise af det, som bager??

Denne her er selvfølgelig for mig og alle os der elsker strik:

Uhmm ikke ;)

( Alle kager har fristet mig på Pinterest )

Jeg er meget forsigtig i dag

2012-01-22T13:17:00.001+01:00

Lægevagten kom rimeligt hurtigt i aftes. Sød og flink og empatisk, MEN uden en eneste form for medicin stærkere end panodil!!! Det viser sig at mange læger har fravalgt det, af sikkerhedshensyn i det område hvor jeg bor.

FEDT ik. Og totttaaaalt betryggende besked. NOT!

Nå, men det er jo ikke fordi jeg ikke forstår manden, jeg har så bare et problem i det, at jeg jo netop ringer fordi jeg selv er løbet tør. Flere muligheder var oppe og vende, men i sidste ende fik jeg et skud flydende et eller andet som en “nuprøvervidet” løsning. Jeg ku godt få udskrevet præcis, hvad jeg havde brug for nemlig stikpiller, MEN de skulle så bringes ud med taxa fra nærmeste døgnapotek. Summa summarum… minimum 600 kroner. Hurra sagde jeg, og forklarede at der ku min økonomi sgu ikke lige følge med, og hvis den så havde kunnet det, syntes jeg måske stadigt er det er lige hårdt nok, at jeg skal betale for at bo hvor jeg gør. Normalt får man jo hvad man har brug for, og kan så senere selv afhente mere, hvis det er nødvendigt. Enten selv, eller måske en pårørende.

Nå, men jeg er igennem natten. Har sovet en masse, hvilket nok skyldes den store mængde kemi der har været indtaget i de seneste døgn. Netop det med kemien har jeg det ikke så godt med, men jeg aner ikke hvordan jeg ellers skal klare mig. Jeg får tilsendt noget natur noget, som jeg kan prøve, af Mia. Sidste gang jeg forsøgte naturmetoden gik det ikke godt, men jeg vil alligevel gerne gøre et nyt forsøg, for alt skal prøves. For min krops skyld.

Jeg har kastet op og kan stadigt ikke holde noget i mig. Jeg er tørstig som en kamel, men må tage det i små mængder. Jeg har også ondt i maven, men spiser forsigtigt af små tørre majsgaletter. Jeg er med andre ord lige til lossepladsen i dag, men i morgen går det nok bedre igen. Hovedet er nogenlunde under kontrol, så jeg udfordrer ikke skæbnen med hverken fjernsyn eller for meget computer. Kun skriver jeg her fordi jeg har lyst, og behov for at fortælle. Alt andet lige, er det dødkedeligt at bare ligge og ligge, og jeg kan også mærke at jeg har brug for at være vertikal mere end horisontal hihi. Derfor nyder jeg lige nu at altandøren er åben og den kolde luft der kommer ind i stuen. Når jeg har postet her, vil jeg pakke mig ind i masser af strik, og sætte mig derude for at kigge på den sne, der endeligt også falder her. Stille og smukt er det. Lige bortset fra de små musvitter og blåmejser, der lystigt hakker solsikkefrø fra min foderdims, men det må de gerne. Pip siger jeg til dem. :)

Og pip siger jeg også her. Nok for nu og vil høres ved igen senere, når jeg igen trænger til ord og billeder. God søndag

Jeg fik et link til blåmejsen

2012-01-21T20:39:00.001+01:00

Og se her hvor kær den også er:

Denne er godtnok strikket, og jeg tror det var derfor jeg ikke ku hitte den i går. Jeg havde da rent glemt, at jeg har den pinnet på min strikkeopslagstavle.

TUSIND tak til Susanne fra Silkeborg, fordi du sendte mig linket. Jeg vil nemlig rigtigt gerne lave mig sådan et par. Jeg vidste slet ikke at du læste med hos mig, så jeg er vildt glad for, at du foruden det også kunne huske, hvor fuglen var fløjet hen.. ;)

**************

Migrænen bølger frem og tilbage så jeg ligger og venter på lægevagten. Lige nu har jeg et klart øjeblik, men jeg tør ikke tage chancen og tro på, at det ikke bliver nødvendigt med mere medicin, så jeg afbestiller ham ikke.

Man bliver sgu så træt af smerter, men jeg vil gerne fortælle at jeg alligevel er glad. Det er som om, at jeg ikke bliver nær så slået ud over disse anfald, som jeg gjorde da jeg var på Østerbro og i Vanløse. Jeg venter på at det går over, og SÅ skal jeg søreme bare videre i livet. Min skat har børn i denne weekend, så han er indisponibel og tilgivet hihi. Ellers tror jeg nok at jeg gerne ville have haft ham her hos mig. Nemlig så ;)

Hvornår mon det stopper?

2012-01-21T15:44:00.001+01:00

Migrænen..

Jeg har taget den sidste atombombe, fra æsken jeg købte i juli så jeg håber at denne periode med smerter snart får en ende.

Musvit

2012-01-20T23:03:00.001+01:00

Jeg kan så godt lide de små pipper, der besøger min altan. Hvis jeg gør mig umage kan jeg måske en dag ende med også at få min egen lille en af slagsen..

Så helt igennem naturtro er den syntes I ikke?

Jeg er også helt sikker på at jeg har set en hæklet blåmejse, men den kan jeg ikke finde desværre. Ku ellers være fint med en af hver.

( har lagt link på, så du kan klikke på billedet. Det glemte jeg i går..)

Januar er altid træg, men nu er det allerede d. 20!

2012-01-20T13:01:00.001+01:00

Af uvisse grunde syntes jeg dette års januar er gået rystende hurtigt. For mig har den nærmest været uden een eneste dag, hvor jeg har været frisk og på toppen, men jeg NÆGTER at sige det har været en møgmåned. Mit mål numero uno er endnu blot et mål, for først var det feber der fik min døgnrytme til at skride, og derefter migræne. Igen i aftes og i nat har jeg kæmpet og været vågen, så jeg tænker at januar for mig er straffen for en munter december.. ;)

Jeg har ikke haft energi til at være så meget sammen med andre, og heller ikke min skat, men den tid vi dog har haft sammen har været rigtig dejlig. Desuden syntes jeg, at januar har været en af den bedre af slagsen fordi der har været dejligt mange solskinstimer. Når nu vi ikke kan få lys via sne i rå mængder er solen vist så nok en udemærket anden løsning ik..

I dag må indkøb vente, og drømme om praktiske gøremål bliver udskudt til fordel for stille hækling. Andet kan jeg ikke. Måske det kun er godt at de firkanter jeg frembringer er i mørke farver. Det går vist helt fint til sarte øjne og en hjerne der er for stor til sin skalp.

Ugen har været larmende, og jeg indrømmer gerne at jeg glæder mig til eftermiddagen rammer. SÅ går håndværkerne endeligt hjem.. Yeahh

Farver til trods drømmer jeg stadigt om det her:

2012-01-19T19:15:00.001+01:00

Jeg ved godt at det nok ikke bliver i ååårrr, men så vil jeg da bare lade sneen falde lige så lydløst her, som den kan gøre udenfor når det altså er. Billedet fandt jeg lige her:

http://slagtenhelligko.tumblr.com/post/16110299496

Ikke til at stå for syntes jeg. Her i januar. Hvor regnen fortsat siler ned i stride strømme.

Livskvalitet kan være mange ting

2012-01-19T14:15:00.001+01:00

For mig er det blandt andet det her.

Mit lille hjørne ved vinduet. Ved siden af sofaen hober der sig stille og roligt alskens ting og sager op. Alt sammen noget jeg bare MÅ have inde for rækkevidde. Egentlig er det meningen, at samlingen af kulørte effekter skal over i den anden side af stuen, for min hang til farveorden byder mig at denne krog skal være i nuancer der passer til sofaen. Jo jeg ved godt det lyder liiidt langt ude, men sådan har jeg det altså bare. Det ser bedst ud at tingene passer på en eller anden måde, og da sofaen er stribet i hvid og blå/grå såå..

Omvendt vil det være helt fint, at den anden side af stuen bliver mere kulørt, så på et tidspunkt lykkedes det mig nok, at hitte på en måde det skal være på. Det seneste skud på farvestammen er disse her:

Snørebånd. Fra Netto i denne uge. Hvad de skal bruges til er stadigt uvist, men det bliver ikke i mine sko. Jeg går nemlig ikke med snøresko ret meget. Som de hang der på stativet skreg de bare til mig, og jeg VED at jeg nok skal finde på et eller andet med dem. For nu, ligger de så her sammen med alle de andre småting i muntre farver. Som en lille evighedsbuket faktisk.

Alle mine små strikke/hækle dimser er samlet i en æske jeg fandt i november hos Søstrene. Den er helt perfekt til formålet og står også ved siden af mig. Den er en anden buket af farver.

Alle disse småting hælper gevaldigt på det faktum, at min udsigt de næste måneder er denne:

Og tilsat regnen, der siler ned i dag er det ganske enkelt nødvendigt med farver og lys indendøre. Ihvertfald for mig.

*************************************************

Når overskriften er som den er, er det fordi jeg er nødt til at finde livskvalitet af alternative kanaler. Det mest almindelige er at bruge ordet i forbindelse med hele pakken af liv. Indholdet af tilværelsen, måden man bruger tiden på, OM man bruger tiden efter ønske, men måske for de fleste handler livskvalitet om det de KAN med deres kroppe og hjerne. Skulle min egen livskvalitet måles på den skala, ville den være nærmest lig nul. Mit helbred og min krop er nemlig nærmest konstant ringe. Det er sjældent jeg har dage, hvor intet værker eller kan mærkes. Dage hvor jeg bare ER og har det godt. Jeg er pinligt bevidst om det, og det irriterer mig da til en grad, men omvendt er det også min egen skyld, for alt det man kan gøre for at kroppen og helbreddet bliver i tip top stand, orker jeg ofte ikke. Og jeg kan ikke overskue hvordan man gør.

Derfor har jeg valgt at måle min egen livskvalitet på andre ting. På det der giver mig varme og glæde i hjertet og sindet. På alle de små ting. Både menneskeligt og matrielt. Og ser jeg verden fra den vinkel, ja så er min livskvalitet simpelthen ikke målbar.

Den er skyhøj. Den er milevid. Den er så lang som mælkevejen. Og den er dyb som hullet vi graver til Kina i barndommen.

Og den er så smuk som hver en tulipan jeg giver mig selv :-)

Skulle være blevet hjemme

2012-01-18T13:13:00.001+01:00

En lille hurtig hilsen her fra Brønshøj. Jeg har det bare ikke godt, efter at jeg har været ude et par timer. Hovedet smerter igen noget så stygt, så jeg må igen ty til skrappe midler for ikke at blive endnu mere dårlig.

Jeg har bestemt ikke overset, at endnu flere har kommenteret på indlægget fra i går, og jeg vender tilbage med svar senere. Lige nu går det bare ikke.

Imens jeg ligger og lytter til det der sker ovenpå ( tagmænd… ) og inde i mit hoved, vil jeg drømme om det her:

( billeder ligger på Pinterest selvfølgelig )

Projekter der en dag måske/måske ikke bliver til noget. Uanset hvad så nyder jeg også bare at kigge på dem :)

Hvad handler det så om?

2012-01-17T13:59:00.001+01:00

Fra Pinterest.

Jeg har sovet. Og sovet. Og så sovet lidt mere. Om jeg begriber hvordan det kan lade sig gøre? Jeg har sovet så tungt og dybt, at der ovenikøbet er blevet bygget, og sikkert også larmet grundigt lige over mit hoved. Jeg kan nemlig se, at det er lige om lidt den store kran kommer for at hejse tagoverbygningen på. Derfor er det først nu jeg sidder oprejst og i sofaen. Helt firkantet i hovedet fordi, jeg slet slet ikke får den dag jeg havde sat mig for. Men sådan er det bare. Forretningen ligger stadigt på sin adresse igen i morgen tænker jeg. Men et lille bitte øv vil jeg nu alligevel tillade at slippe ud. ØV ;)

*************************************

Om få mdr kan jeg fejre 3 år som blogger. Det glæder jeg mig til helt bestemt. 99,8 % af tiden har den nemlig været berigende, og med masser af udviklende skriverier til gavn for mig selv og andre. Derfor har det heller ikke været manglende lyst eller udefrakommende grimheder, der har fået mig til at overveje at stoppe med det. Jeg er bare så sk.. tyndhudet. Er alt alt for tænksom også. Og begynder tvivlen først at rumstere har den gode vilkår i min organisme. Uhh jeg har en hjerne, der som fed velnæret muldjord kan få ALT til at vokse og gro til enorme vækster. Sådan en uønsket gevækst er derfor vokset frem lynhurtigt, og fra et lille bitte uskyldigt frø. Frøet blev blæst i min retning, og skulle vel bare være blæst forbi, og videre ud i verden uden at jeg mærkede mere til det.

Hvad handler det så om Henriette, kan I spørge?

Jamen det handler simpelthen om, at jeg blev opmærksom på de få og færre kommentarer jeg får som feedback efterhånden. Og jo jo, jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være, og fordi jeg har lyst og for min egen skyld, men det HAR altså også en betydning for mig, at jeg mærker reaktioner fra verden. Fordi min verden jo er forholdsvis lille og snæver. Bloggen er, og har altid helt åbent været min måde at kommunikere med andre mennesker på. Fordi jeg ofte har svært ved at komme ud og være social. At jeg lukker verden fysisk ude er nemlig ikke det samme som, at jeg slet ikke vil ha den ind. Jeg kan bare bedre rumme og håndtere den tavse og skrivende form, end den ofte støjende og talende af slagsen. SÅ altså.. jeg blev ramt af følelsen af at være ligegyldig. Så fjollet kan nogle måske sige, men fred være med det. Jeg blev også ked af det, fordi jeg jo kan se rundt omkring, at mange andre bloggere får masser af respons, også på indlæg der måske er knapt så fyldige, så det kan altså ikke være det der er årsagen. At der kun er anledning og lyst til at kommentere når der er krise på programmet. Det er samme undren jeg har haft siden jeg var ung. Den undren der handler om, at jeg uden at vide hvorfor, ikke er et menneske der modtager særligt mange hilsener ved højtider og fødselsdage. Hvorfor har jeg aldrig kunnet regne ud, men sådan er det bare. Jeg har kunnet se, hvordan der er blevet skrevet bunker af “ god jul og godt nytår” og “tillykke med fødselsdagen” i blogland og på FB, selv får jeg en lille håndfuld. Jeg VEEED godt, at jeg skal være så fuld af godt selvværd og styrke at jeg kan sige, “ hvad rager det mig ? “, men jeg kan ikke. Sådan er jeg ikke flikket sammen. Endnu mere forvirret er jeg over, at jeg efterfølgende har kunnet se inde bagved, at jeg har rigtigt mange besøgende hver dag. Om de bliver et sekund eller en halv time er derimod et åbent spørgsmål, men besøgt det bliver jeg. Samme undren viser sig også i mig nu og da, når jeg ser hvordan mængden af faste læsere vokser støt andre steder, men jeg selv ligger nogenlunde stille og har ikke fået mange nye læsere det sidste år. Hvordan jeg skal fortolke det, må jeg have hjælp til for jeg forstår det ikke. Min hjerne kan ikke få enderne til at mødes på en fornuftig måde, og jeg oplever derfor kun, at jeg bare ikke er værd at bruge tid på. Og hvorfor så skrive?? Ja ja, for min egen skyld, jeg ved det godt. Men helt ærligt.. vi skriver vel alle også fordi det er skønt at kommunikere ikke? Og jojo, jeg ved jo også godt at jeg er alt for tænksom. Gid jeg ikke var.

********************************

Det her er tro det eller lad være, meget meget svært for mig at formulere. Syntes selv det kommer til at lyde som 5 årige klynkemarie, uden at det er det der er meningen. Jeg har svært ved at forklare, HVAD der egentlig rører sig inden i mig omkring det her, andet end at jeg altså blev ked af det. Og ikke forstår forskellen på mig og alle andre bloggere. Det har fået min tankeproduktion helt op på fulde omdrejninger. For jeg kæmper jo netop med det at forstå. I det hele taget.

Jeg har tænkt på det, og er helt klart super glad for at høre fra jer, om at jeg skal fortsætte. Målet har været, og vil altid være, at formidle erfaring og viden om sådan en som mig. Om hvordan hverdagen håndteres ( HVIS den håndteres..). Jeg har mærket at jeg slet ikke står på det sted, hvor jeg ikke længere har lyst eller gider. Så jeg skriver lystigt videre. Hvor skulle jeg ellers også poste billeder henne?? Ja jeg spørger bare.

Forresten beklager jeg hvis teksten fremstår som rodet og underlig, men jeg er godtnok også sådan indvendigt i dag. NOJ hvor alting bare er helt forkert, når man har sovet den halve dag væk. Der er ingen nye billeder fra mig, men så ER det da godt jeg har min O P S L A G S T A V L E ….. hehe

Der kan jeg altid hente lidt fra, så det har været min løsning i dag. Tak fordi I læste med, og nåede I helt herned, så også HURRA fordi I orkede.

Knuuuus

Jeg fortsætter. Kan slet ikke undvære eller lade være

2012-01-16T18:40:00.001+01:00

Min krise er på vej væk, og gudskelov for det. I morgen kommer der mere om den, men for nu ville jeg bare lige sige hej og dav. Jeg er ærligt talt godt træt efter sidste uges sygdom og de sidste dages migræne. Det er sgu noget der kan slå enhver hest til jorden. Jeg har ikke engang strikket!

Det vil jeg gøre noget ved om lidt. Og så håber jeg at jeg bliver frisk nok til at jeg også kan genoptage mine timer i forretningen i morgen.

Jeg overvejer lige lidt

2012-01-15T14:18:00.001+01:00

Det er aldrig til at forudsige, hvad og hvornår der bliver sagt noget til mig, som kan sætte mine tanker i gang. Mange er de gange jeg har fortalt om hvordan det forløber, men kort fortalt starter de endeløse spekulationer med et ord eller en sætning. Det hager sig fast og begynder at centrifugere i hovedet. Rundt og rundt kan det køre, og får jeg ikke talt om det kan det meget hurtigt vokse sig så stort, at alt andet viger derinde. Tilsidst kan jeg ha så svært ved at styre tingene, at jeg får svært ved at sove, slappe af, koncentrere mig og være i ro. Det er ganske rædselsfuldt, men ingen kan direkte gives skyld, da der ingen retningslinier findes til at forhindre at det går galt for mig. En ting er dog helt sikkert. Jeg er mega sensitiv og meget meget følsom over for vibrationer.

Jeg har jo lært nu, at eneste måde at blive problemet kvit på er ved at åbne op. At tale/skrive om det. Det syntes jeg dog stadigt er meget meget svært. Jeg får følelsen af at fremstå som et barn, og det hader jeg af et godt hjerte.

I den sidste uge er en tanke dukket frem og har vokset sig så kæmpe, at jeg ikke længere helt selv kan kontrollere den. En tanke der betyder at jeg ikke ved om jeg har lyst til at fortsætte med at blogge. Det går jeg derfor lige og overvejer. Og jeg forsøger at finde en måde at formidle mine tanker på, så det giver mening og lyder fornuftigt, uden at tudemarie bliver overskyggende..

Vi blev pludseligt to om internettet..

2012-01-14T22:48:00.001+01:00

Helt uventet dukkede sønnike op ved middagstid. Som tidligere fortalt, resulterer den slags ikke planlagte besøg i den rene nedsmeltning af min hjerne. En nødopringning til min elskede, og lidt tid og samtale med teenageren, fik min indre uro og følelse af stress til langsomt at fordampe. Desværre når jeg jo at runde det røde felt, med ukontrollabel hjertebanken og et åndedræt der runder 1000 i sek, så jeg må stadigt virkelig arbejde med det her.

Endnu har jeg ikke haft råd til at investere i en router, så vi indgik forlig. Han var på nettet fra eftermiddag til aften ved 22- tiden. Derefter var det tid til at skrubbe ind til sig selv, så jeg igen fik lidt fred i stuen/soveværelset. Nu sidder han og kigger på film på sin computer, jeg er lidt på nettet og så har jeg også adgangen til i morgen ved middagstid, hvor jeg har lovet at vække ham.

Indtil anden løsning er fundet, må det være godt nok. I den kommende weekend er han på skiferie med skolen og derefter tager vi problemet op på ny.

Alt andet lige har jeg da nået andre ting i tiden, jeg ellers ville have surfet rundt hihi.

To enige stærke kræfter…

2012-01-14T10:33:00.001+01:00

… fylder mit hjem i dag.

Solen, der igen så herligt har valgt at skinne og hovedpinen, som også mener det er på sin plads med en gentagelse. Solen generer egentlig mine øjne, men jeg NÆGTER at bøje mig. Nægter at mugge over det, for den energi der følger med er vitaminer lige på kontoen.

Jeg blev forkælet i går af Rene. Stille låste han sig ind, og da jeg vågnede af døsen fra pillerne, sad han så smuk der i sofaen med en ostemad og sin bog. Også han nød lydende der kom ind udefra igennem den åbne altandør. Sushi og samtale nåede vi inden natten, men idag da jeg igen er på langs har han efter lidt rengøring forladt adressen. Der er ingen grund til at han skal være inde når han kan være ude, bare fordi jeg er det. Jeg blev serveret morgenmad på sengen og kysset godnat igen før han gik, og så kan det godt være at hovedet værker, jeg føler mig heldig alligevel.

Og senere, hvis der kommer kontrol over tingene er jeg den der skal nyde.. Solen, strikketøjet og måske lidt dronningejubilæum på tv. En dejlig lørdag venter. Lige om lidt.. :)

Det føles som en forårsdag… indenfor

2012-01-13T12:18:00.001+01:00

Jeg ligger stadigt ned, men uhh hvor er det herligt alligevel. Udenfor skinner solen og der er skygger på væggene i min stue, fra sprækkerne i gardinerne. Altandøren står åben, og udefra lyder der musik og en smule støj fra arbejdet med tagene. Det er ikke voldsomt på denne fredag, og her på mit hus arbejdes der slet ikke. Mildt føles det også herfra hvor jeg befinder mig. Denne kombination af sol, frisk luft og lydene der strømmer ind, giver simpelthen denne ( falske ) fornemmelse af forår. Jeg tager det helt ind, og lægger det på lager til brug på de mange grå dage, der stadigt venter inden det rigtige forår springer ud.

Jeg ved ikke lige.. men jeg er sgu da ikke til at slå ned i disse dage hihi ;)

Der er så meget at glæde sig over…

2012-01-13T06:13:00.001+01:00

… så skidt med at det i går skred helt i sømmene. Kontrollen over migrænen forsvandt sent i aftes, og det blev nødvendigt at finde Ketogan frem fra gemmerne. Natten har derfor ikke været særligt morsom, og lige netop nu sidder jeg med eftervirkningerne af skidtet. Vågen for tohundredende gang, skæv og med langsomme bevægelser, tørstig og med dirrende hænder.

Men ved I hvad…

Det kan ikke slå mig ud, for hvornår var det nu lige sidst at jeg havde sådan en tur??

Netop. Det er så længe siden at jeg ikke engang kan huske det, og er det ikke det bedste bevis på ,at jeg har det 1000 gange bedre end for bare et halvt år siden?

Den kraftige dosis betyder, at jeg nok ikke lige skal sætte næsen op efter at få lavet det jeg gerne ville i dag. Rene og jeg havde ellers planlagt en hyggelig fredag med mere indretning af min lejlighed, men nu tror jeg bare at jeg vil overtale ham til at vi er langsomme sammen. DET er vi nemligt vanvittigt gode til han og jeg.

At skrive her kræver virkelig koncentration, men jeg gør det alligevel for jeg er jo vågen og kan ikke meget andet. Tager jeg strikketøjet frem nu ender det med garanti galt, masker og tællerier går ikke hånd i hånd med “fuldskab” hihi. Lidt ligesom at skulle gå på line vil jeg tro :)

Jeg er nået hertil forresten:

Jeg har endnu engang valgt Kauni. Et nøgle med farveskift og et nøgle ensfarvet, og jeg kan godt sige jer at det er en fryd at strikke med. Af en eller anden grund er den råhvide helt utroligt blød at røre ved, måske er der ikke så meget spindeolie i som ellers. Jeg ved det ikke, men til forskel fra de fleste andre nøgler Kauni jeg har strikket med, er dette her helt ensartet spundet og det glider bare derudaf. På billedet her kunne det godt se ud som om at det farvede er gråt, men i virkeligheden er det jordbrunt og meleret. En skøn og afdæmpet kombination syntes jeg.

Som det lå i sofaen i går, ku jeg gå og ae det lidt. Smile fordi det næsten lyser af sig selv, og midt i min leg med alle de kraftige farver jeg viste i går, var det som en pause for øjnene at kigge på det.

Måske I fornemmer det samme som jeg. Nogle har endda bemærket overfor mig, at jeg og mine skriverier her er ganske som sjalet på billedet, SÅ meget lysere end sidste år ved samme tid. Indtil en af mine strikkeveninder første gang nævnte det, var det ikke noget jeg selv havde lagt mærke til, men jeg kan godt selv se det nu. At jeg og det jeg formidler lyser. At der er kommet en anden stemning og person frem af mørket så at sige. Igen i går blev det så kommenteret af en anden der har fulgt mig længe, og NOJ hvor er det dejligt at få at vide. Helt ærligt kan jeg sige, at det varmer helt ind i krogene på mig. Jeg bliver sgu glad. Endnu mere glad end jeg allerede er :)

OG derfor er jeg ikke fortvivlet over, at være midlertidigt slået hjem af hovedpinens onde tvilling. Derfor gider jeg slet ikke bruge energi på at ærgre mig. Jeg KAN slet ikke faktisk simpelthen fordi..

Der er så meget at glæde sig over :-)

Jeg finder flere farver frem

2012-01-12T19:01:00.001+01:00

Jeg skaber mit eget forår gør jeg..

Jeg savner må jeg tilstå..

2012-01-12T13:43:00.001+01:00

Jeg forsøger ikke at dvæle ved det, men hver eneste dag som jeg går herhjemme, sender jeg dem tanker og mærker hvor tomt her er. Jeg tænker over det, hver gang jeg smider grønt i skraldespanden, hver gang jeg dufter til agurker, hver gang jeg vågner og inden jeg går i seng. Med andre ord er de rutiner, der fulgte med i hverdagen med dyrene, så stor en del af mig, at de simpelthen mangler og giver en fornemmelse af savn.

Savnet handler måske allermest om den personlighed, der fulgte med de to pelsede kræ, mere end det handler om savnet efter dyr generelt. Og så alligevel jo… jeg savner sgu dyr i mit liv. Og på de dage hvor vejret er rigtigt gråt og vådt, ja så kan jeg godt få helt tårer i øjnene over det. Sikke noget altså.

Hovedpinedag

2012-01-12T08:39:00.001+01:00

Dagen begynder meget langsomt, og om lidt kryber jeg til køjs igen. Det er jeg nødt til for hovedet gør ondt. Troede ellers jeg fik has på balladen i aftes, men Imigranen virker ikke evigt desværrre. Derfor har jeg været tidligt oppe. Spist og drukket lidt, forsøgt at mærke efter hvor slemt det er og nu, hvor dagen så småt begynder at lysne, er der ingen tvivl. Jeg må på den igen, sluge endnu en pille og så bare vente. Det gør jeg under dynen, for udenfor er larmen meget voldsom og meget nærværende. Betryggende som det også er, bliver stilladset boltet fast til husets vægge og lige nu er det altså naboens og mine der bliver boret i. Udenfor.

Egentlig er det lidt morsomt, for hvor tit er det lige at man med rette kan tale om håndværkere, der banker både udenfor knolden og inden i den? Ja jeg spørger bare.. ;)

Senere håber jeg på at kunne komme lidt ud. Og på at vise jer lidt mere af mit farveeventyr, som jeg lovede i går. Nu får vi se hvordan dagen kommer til at gå, men her er et andet sneak peak:

Bolsjer nej, nåle ja..

2012-01-11T22:52:00.001+01:00

Mine øjne faldt på æsken her tidligere i dag. De ligner præcis små bolsjer sat på nåle syntes jeg. Det fik sat gang i en større omgang sortering, og forsøg på at få overblik over alle de småting, dimser og dutter, der stadigt mangler en plads efter flytningen. Hvordan det har udviklet sig, ja det kan I læse mere om i morgen…

Tulipaner og sol

2012-01-11T12:50:00.001+01:00

På min gåtur i den friske luft kom solen frem. Hvor skønt at den nu lyser op på himlen. Det GØR altså noget for humøret. I Føtex så jeg tulipaner til en pris jeg kan forholde mig til, så to bundter røg i posen og nu står de her ved siden af mig, og strutter af sprødhed. Lige nu er de knopper, og hver aften ryger de på altanen for på den måde at forlænge levetiden. Om nogle dage vil man kunne se at der er både røde, gule, lilla, lyserøde, orange og hvide i skøn forening.

Et par stykker står i små vaser i køkkenet. En lille bid forårsfornemmelse giver de mig. Og jeg suger det til mig.

Jeg lytter ved døren..

2012-01-11T10:43:00.001+01:00

… helt uden at ville det.

Jeg må have lidt frisk luft ind, og også lys selvom DET ikke er så nemt med det går vejr vi har i dag. Man kan godtnok ikke lige se det på billedet her, men nu er stilladset nået op hertil, og videre forbi mig til taget. Der arbejdes flittigt, heftigt og hurtigt derude, og her i mit hjørne kan jeg så sidde og høre på røverhistorier fra den flok af kæmper, der tramper rundt i regnen, imens de jonglerer med jernrør og hvad har vi på størrelse med et mindre træ.

Det er nu lidt underligt, sådan at være omgivet til alle sider af trafik. Om jeg står i køkken eller stue, ja så skal jeg hele tiden være opmærksom på, at være påklædt for nu at sige det sådan.. Inden længe kommer der så plastik på, og dermed forsvinder min udsigt for en tid, men der er stadigt kik indtil mig. Jeg har jo heldigvis mine stofmetre sat op så det går nok, men jeg kan ligeså godt vænne mig til det, for det tager såvidt jeg kan forstå minimum frem til foråret, før jeg bliver befriet igen. Henriette.. nu i stuearrest *fnis*

Det er kommet mig for øre, at det er et nyt firma der står for tingene nu, efter at stormen rev to af stilladserne mere eller mindre ned, jeg hører også lidt om tilskadekomne arbejdere, meninger om alt fra chefen til temperaturen på kaffen. Jojo det er ikke småting der vendes af dem derude, og da de jo ikke ligefrem står på samme etage allesammen, ja så råbes der sgu så det kan høres ;)

Apropo regn. Mand det er en grå dag hva’. Jeg er nødt til lige at smutte ud efter lidt forsyninger, men så snart jeg er tilbage igen skal der tændes for lamper og lys, så jeg ikke bliver alt for nedtrygt. Det kan nemt ske på en dag som i dag.

OG DET GIDER JEG BARE IKKE.. nemlig så.

Den sidste Cascade fra Slavi

2012-01-10T16:23:00.001+01:00

Jeg nåede lige at få fat i tre farver fra Slavi, inden han lukkede og slukkede for sin Webshop. To fed af hver, og så er det igen med at være fremme i skoene, når der er tilbud i udlandet og indimellem også fragtfri forsendelse. JEG har ihvertfald tænkt mig at være så meget fremme, at mine tæer går i gennem læderet kan jeg godt forsikre alle om, for jeg elsker altså bare det garn.

Jeg mangler ikke ( mener nogen sikkert, men altså det farvekort de holder sig er kæmpe, og SÅ mange farver har jeg endnu ikke ), men omvendt så er her så hamrende koldt i denne lejlighed, at jeg med mere end almindeligt god samvittighed kan bruge et større lager af garn, som gyldig grund til at investere når jeg har mulighed for det. MAND! jeg har aldrig boet koldere faktisk. Ikke at jeg vil klage overhovedet, for jeg elsker at være her, men koldt det er her altså bare.

Og øh… god eller ej grund, gyldig eller til at diskutere, så kan man altså aldrig få for meget garn. Nej. NÅ!

Hehe

Jeg vænner mig til vendestrik

2012-01-10T12:57:00.001+01:00

Efter de to cardigans jeg strikkede, og de mere eller mindre mislykkede forsøg på at strikke en Nessie der ku pryde mine skuldre, er det krøbet ind på mig. Princippet omkring vendestrik.

I ugen mellem jul og nytår slog jeg op til et nyt sjal af den slags fra julekalenderen. Tænkte det kunne være praktisk at få genopfrisket metoden, hvis nu der skulle være spørgsmål. Inden jeg overhovedet var nået så langt, voksede der noget andet frem og her er resultatet:

Allerede inden jeg var færdig, opstod ideen til et helt nyt sjal. Og dette her er første udgave. Jeg har brugt tilfældige rester af garn og Kauni, har forsøgt forskellige metoder og ud/indtagninger, har brugt to forskellige pindestr og har glemt at skrive ned.. jeps! Sådan går det når jeg freeform’er kan jeg bare sige. Den ene maske tager den anden, og jeg bliver helt revet med. Bliver så optaget af processen at jeg glemmer alt det andet.

Nå, men dette her sjal mangler nu kun kvaster. Det bliver lige prikken over i’et, og skal være med til at give især spidsen på ryggen tyngde.

Farverne er ok, men noget anderledes end det jeg ellers foretrækker. Sisse har udtrykt begejstring for den meget lysende røde, som jeg selv mener er helt i hegnet sammen med de rustne kulører. Hendes forslag om at mine kvaster ku være røde også, for at give samling til det hele er jeg med på så røde bliver de.

I går gik jeg så igang med forsøg nummer to. Jeg er ret så optaget af at man kan forme strik på alle mulige måder, alene ved at vende rækkerne, så det leger jeg med nu.

Hvor jeg ender og med hvad.. det må tiden vise, men jeg har det sjovt og får faktisk også brugt de små grå. Fedt :-)

Fryser du så har jeg løsningen.. ;)

2012-01-09T10:39:00.001+01:00

Altså nu har jeg jo fundet mig en mand, der ikke alene har den fedeste humor ( sort som kul iøvrigt ), men også har en ting med soveposer! Personligt er det ikke lige noget jeg nogensinde har følt mig tiltrukket af, og jeg tænder stadigt ikke helt på tanken om at ligge i en, MEN ret skal være ret.

På Pinterest så jeg sådan en fætter her:

Jeg døde lidt af grin da jeg så dem , og helt ærligt ik ? De er faneme morsomme. Var jeg formuende, så røg der mettevuns sådan en grøn sag lige durk i min indkøbskurv ja der gjorde så. Og så ville jeg iøvrigt personligt følge min hr. Prins helt ud i skoven, iklæde ham soveposenatdragten, OG tage et billede af det, for derefter at kysse ham ømt godnat og med et “ vi seeeesss ”, ville jeg så efterlade ham der for at køre tilbage til min dejlige varme seng.

Der er da heller ingen grænser for lyse ideer hehe

:-)))

Når man ikke er vild med vrang.. / Henriette’s strikkemagasin # 5

2012-01-09T07:38:00.001+01:00

Jeg har ikke sovet meget i nat. Ved halv fem tiden opgav jeg helt, fik lavet mig en kop varm kaffe og tændte for computeren. Man kan jo altid surfe lidt rundt ik.. ;)

På min vej rundt, har jeg besøgt bloggere, læst nyheder fra i går, pinnet skønne billeder og kigget lidt på strikkevideoer på you tube. En masse findes der at vælge i mellem, nogle mere interessante end andre, men denne her er bare lige mig for jeg hader vrang. Af sammen grund vil jeg hellere strikke rundt og rundt, for så at klippe op bagefter, men nu må jeg da vist lige få tilføjet endnu en lille ting, til årets mål på strikkefronten.

I har måske som jeg hørt om fænomenet uden at have gjort mere ved det, men nu skal der andre boller på suppen. Mine damer.. her kommer en lille og letforståelig instruktion i at strikke baglæns. DET er knagme da genialt altså.

En anden teknik jeg har haft øje på, men ikke taget fat i er entrelac. Altså den type strik der ser vævet ud, men ikke er det. Der findes masser af smukke og fine eksempler på Ravelry som feks disse her:

Det jeg godt kan lide ved denne metode, er man som med dominoerne, strikker små stykker ad gangen. Det giver hele tiden lyst til liiige at snuppe en mere for at se, hvordan det så kommer til at se ud. Derudover er det oplagt at bruge de mange smukke selvstribende garner der efterhånden findes. Det ser indviklet ud, men når man har set hvordan det gøres, er det faktisk helt logisk eller… nogenlunde logisk :) I alle fald virker det knapt så umuligt at kaste sig over, se selv her hvordan:

Rigtig god strikkelyst og på gensyn i næste udgave af “Mit strikkemagasin. “

Jeg efterlyser en blogger..

2012-01-08T16:54:00.001+01:00

Ja undskyld det lyder dramatisk, men det er virkelig også noget, jeg har gået og tænkt over et stykke tid. Det dukkede op påny i december, da jeg talte med en anden blogger om netop det, og hun har også gået rundt og undret sig.

I kender det sikkert godt. Følelsen af at vi kender hinanden , uden at vi egentlig gør det. Som blogger får man et stort, større eller kæmpe netværk med tiden, nogle af dem møder man på forskellige måde IRL, de fleste forbliver “netvenner”. Det minder for mig lidt om at date via nettet. Det har jeg jo prøvet, og på samme måde kommer man i kontakt med mange forskellige personer. Nogle skriver man lidt med, andre meget, og enkelte ender man med at se på en date. Betingelserne er også lidt de samme når man blogger og dater forstået på den måde, at alle gør det frivilligt og så længe de gider. En dag forsvinder “profilen” måske ud i den blå luft uden yderligere forklaring, og DET kan være ret så mærkeligt at sidde tilbage. Sådan helt uvidende netop FORDI, man i forløbet opnår en følelse af at kende dette andet menneske på en sær måde.

Een enkelt gang da jeg var helt ny udi netdating, blev jeg virkeligt meget påvirket af, at en fyr jeg havde skrevet sammen med et stykke tid, pludseligt forsvandt. Fra den ene time til den anden, hørte jeg aldrig et ord igen. Nu er jeg mere hardcore i dag, og har lært at sådan går det bare, men dengang troede jeg længe at der var sket ham noget. Han virkede slet ikke som typen der bare var ude på fis og ballade, eller som en der ikke tog tingene alvorligt, og havde respekt for dem han nu skrev med. Sådan kan det gå, og jeg fandt lang tid efter ud af, at han var i et forhold!! Ja ja ik.. så lærte jeg da lidt om det.

I blogland er det også min klare fornemmelse, at vi der følger hinanden kærer os om hvordan det går. Vi vil gerne lige have et pip, hvis der er årsager som betyder fravær, så vi VED det og ikke spekulerer over ulykker og hvad har vi. Eller.. sådan har JEG det ihvertfald.

Måske det bare handler om ikke at orke mere skriveri? Det kan være så meget, men nu spørger jeg alligevel:

Hvor er Lone henne? Nogen der ved det? Lone, I ved.. hende med den skønne hund og sommerhuset. Lone som har denne blog:

Nu er det syv måneder siden, at hun har givet lyd fra sig. Jeg har fuld respekt for at lysten måske bare forsvandt, men jeg savner bestemt at læse om hund, liv og sommerhus ved fjorden. Måske nogle af jer ser hende privat, og derfor kan lukke ned for min bekymring for, om der er sket hende noget?

Ja undskyld, det var bare lige det jeg ville spørge om. Jeg er nok bare en fjollet kvinde, der tænker for meget, men det sk.. jeg hul i. ER hun blevet syg, eller har andre problemer kunne det jo være, at en hilsen fra blogland ville gøre hende glad.

Tænker jeg..

Det danske sprog er herligt og interessant

2012-01-08T11:24:00.001+01:00

Jeg kan godt lide at lege med vores sprog. En ting jeg altid er opmærksom på, er at bruge forskellige ord med samme betydning. En tekst er i min verden altid mest interessant, hvis den er varieret og fuld af finurligheder. Det er jeg kommet til at tænke på nu her, hvor jeg sidder i sengen og har det endnu værre end i går. Med andre ord er det gået nedad med helbreddet. ( Altså det er stadigt bare en forkølelse, men alligevel.. )

Det var ordet nedad, der ( kunne også have skrevet “som” her ), fik min hjerne til at gå i tænksving, ( jeg elsker også at finde på nye ord.. hehe), og i det her tilfælde betyder nedad jo, at noget er træls, surt, anstrengende og bare øv. Man kan tale om at det er gået nedad med økonomien, helbreddet, og nedad med det danske samfunds moral osv. “Man kan være helt nede før man kommer op igen”, er et andet eksempel på, at nede er lig med noget der er tungt og ikke godt. Man er nede under gulvbrædderne, helt nede og man skal ned og vende før man kommer op igen, er endnu andre måde at sige det på.

Helt omvendt taler vi om at noget er “ op ad bakke.. “

Det ved alle hvad betyder. Når noget virkeligt er “op ad bakke”, er det fordi vi er i en situation der “ trækker tænder ud “. Her er vi ude i noget med at skulle kæmpe sig op fra bunden, og at det bliver ved og ved. Et langt sejt træk betyder det også. Jeg syntes det er lidt sjovt, at både op og ned kan have den samme betydning. Her i min feberplagede tilstand, kan jeg vist ikke rigtigt med logik forklare, hvad det egentlig er jeg vil med det her, ikke andet end at sproget er dejligt. Sproget er vores mulighed for at understrege og farve en fortælling. Det kan gøre en historie levende og fængslende for læseren.

Nye ord er min hjerne altid klar til at lægge på lager, og i går fik jeg endnu et til samlingen. Det var i betydningen, at det vi talte om var nørdet, ikke helt let at forstå, muligvis lidt teknisk og ret så håbløst for de der ikke har interessen. Sådan er ihvertfald min fortolkning, og jeg er vild med det nye ord. Sætningen var nogenlunde sådan her:

“ det er muligvis lidt langhåret det her”.

Hvor herligt et ord, der beskriver helt fint for mit indre øje, præcis hvad der menes. Langhåret..

Lige nu er min tekst muligvis også langhåret, og under alle omstændigheder vil jeg slutte af for ordene. Feberen raser videre og jeg syntes virkelig, at det er “nederen” at skulle være syg igen, da jeg jo kun lige nåede at være frisk en måneds tid efter sidste omgang.

Mentalt er jeg forresten ikke nede. Heldigvis. Jeg er glad indvendigt, og en lille omgang “detfølessomdødenforkølelse”, skal ikke få lov at ødelægge mit humør. Jeg får da set masser af god underholdning fra dvd’en. Jeg får også strikket flere pinde, end jeg ellers ville på en dag. Og så kan jeg også glæde mig over, at jeg er alene hjemme og IKKE skal være noget for nogen. En stor og betydningsfuld forskel fra fortiden, der kunne være virkelig hård at være sløj i.

Søndagen brager derudaf, den skal nydes så meget som muligt. Er vi ikke enige om det hva.. ?

:-)

Billedet har ikke noget med noget at gøre, jeg mangler bare nye og derfor får I disse to, som viser nogle af de puder min mor har syet. Pyntepuder, der også pynter på mit indlæg *fnis*

Husker I dette dette her..

2012-01-07T17:52:00.001+01:00

Det havde vi meget sjov med da børnene var små. Forleden så jeg en anden udgave som fik mig til at mindes..

Hvor herligt at se det hæklet også. Nu har jeg godtnok ikke småbørn i livet for tiden, men jeg håber da en dag at få børnebørn, og så skal der helt klart hækles et spil til dem.

Når jeg er færdig med sjalet jeg strikker på for tiden, så kan jeg imidlertid til mit eget indre barn, kaste mig over at lave sådan et par her til min nye cykel:

De er da bare for sjove ik.. ( fra Pinterest )

Nu får vi se, måske det i stedet bliver noget andet jeg falder over. Under alle omstændigheder mangler jeg hverken garn eller inspiration.

Men det ved I vist godt ;)

Jeg bidrager til underholdningen i dag

2012-01-07T12:45:00.001+01:00

.. på et beskedent plan. Bare lidt få, men “vigtige“ informationer ;)

Tulipanerne begynder at se lidt slidte ud i kanterne, ligeså gør jeg.

Jeg hylder den. der har opfundet lommetørklæder.

.. og stearinlys

og kunsten at strikke.

Lørdagen er grå og trist udenfor. Jeg selv er kun grå. Humøret fejler intet, kun kroppen. Jeg begynder først min dag nu, selvom jeg var vågen allerede ved fem-tiden. Det holdt ikke længe, men i dag kan jeg ikke brokke mig over at sove fra det dyrebare dagslys, for det er der slet ikke. Så med lyslampen og strearinlys tændt, griber jeg fat i det eneste sådan en dag indbyder til..

The Tudors på DVD, varm the og håndarbejde.

Det er ik så ringe endda :)

Sådan skal min sættekasse da se ud

2012-01-06T20:08:00.001+01:00

Faldt over denne på Pinterest.. selvfølgelig, og nu har jeg endnu en ting jeg vil male i dette år. Uha hvor jeg er vild med den ide :-)

Det er let at finde ting og sager til to do listen, når man ikke orker andet end at surfe på nettet.. FOR LET ;-))

På en regnvejrsdag ku jeg feks også bruge min sættekasse på denne måde:

Eller bruge knapperne sådan:

Mulighederne er mange med en bunke knapper har jeg opdaget:

Man ku også bare nyde sin samling som den er:

Sorteret ell..

I en skønt blandet mix.

( Alle billederne ligger lige HER til at se og klikke videre på )

Jeg er vild med knapper, men har knapt så mange selv.. ;)

Jeg er blevet slået …

2012-01-06T14:28:00.001+01:00

… ud af virus og bakterier. Nogle gange er de bare ikke til at komme uden om, realiteterne. Så for nu må jeg bare lade det gå sin gang. Tre kvarter nåede jeg at være i forretningen, før jeg måtte bide i det sure æble og køre hjem igen. Det nytter heller ikke noget at være stædigdum, og at smitte chefen og kunderne ville være tarveligt.

Varm the med Jägermeister i, ( Nordsøolien kan man ikke få mere, og jeg gider ikke Gammel Dansk ), et par piller og to dyner bliver midlerne nu. Jeg fryser helt åndssvagt og det trods masser af tøj og varme sokker, så jeg bøjer mig og accepterer at jeg igen er nedlagt. Surt, men ikke så surt at jeg er for sløj til, at lege videre med mit strikke eksperiment.

HELDIGVIS DA :)

Udenfor er stilladset nået næsten op til mig, og er jeg heldig går det som de forrige uger.. der bliver også bygget i weekenden, og så kan jeg ligge her og kigge ud på mænd i arbejdstøj og jern, der håndteres som var det taktstokke hehe.

1 års jubilæum, en milepæl for mig

2012-01-06T09:54:00.001+01:00

Jeg er stadigt ikke helt på toppen, men jeg VIL afsted til Nørkleriet i dag. Jeg har nemlig 1 års jubilæum og det er KÆMPE for mig. Jeg har godt nok og forudsigeligt nok, ikke været den mest stabile medarbejder, MEN at få lov til at komme dernede så meget som jeg nu selv magter, har været en “livredder” for mig. Jeg er fuldstændigt overbevist om, at det har haft en afgørende betydning for min opstigning fra mørket.

Det skal søreme fejres, og allerhelst med en lille dram har jeg besluttet.. hehe.

Ned med skidtet og ud med forkølelsen, ind med solen der skinner i dag, og et højt hurra for Sisse som var klar til at give mig en chance. Bagefter kan jeg heldigvis uden dårlig samvittighed gå lige direkte under dynen igen, for du godeste hvor jeg fryser.

Nørkleriet revisited

2012-01-05T20:51:00.001+01:00

Åhh jeg håber at jeg kommer afsted i morgen. Har glædet mig til at gense både Sisse, og reolerne med alt garnet i rækker og farveorden. Desværre er jeg bare totalt skvattet på den der irriterende måde, hvor man egentlig ikke syntes man burde pive, men alligevel ikke kan lade være, fordi det værker lidt over det hele. ØVSA altså.

Jeg sidder i sofaen godt pakket ind i plaider og strik, men jeg fryser alligevel. Måske det er derfor jeg har måttet begynde forfra på alpakkalegen hele tre gange.. Det jeg vil øve i kræver nemlig koncentration, og det kniber det desværre med. Nå, men piv og miv til trods, så er det altså en fryd at sidde med. Blødt som bare pokker. Gid jeg havde økonomi til at strikke mig en hel kjole eller en poncho i dette garn. Det ville være luksus i luksusklassen hihi.

Jeg tror søreme det er tid til en god film eller serie. Det kan jeg godt nå, inden jeg smutter i seng. Ganske som jeg har lovet mig selv jeg vil i år.

Interweave og Isager holder styr på mig

2012-01-05T11:50:00.001+01:00

I dag kom posten med en kalender til mig. Den blev bestilt sidste år engang i slutningen af november, men det havde jeg da rent glemt. Jeg har luret på en strikkekalender i en tid, og tænkte at denne måtte være det rigtige, men jeg er lidt skuffet. Den indeholder ikke rigtigt det jeg troede, kun lidt tegninger og omtale af forskellige strikketeknikker, men intet om HVORDAN de teknikker kan udføres! Nuvel, den kommer selvfølgelig op at hænge og om ikke andet så pynter den da fint.

En helt anden og meget mere brugbar kalender fik jeg i julegave af Bettina. Den kom faktisk allerede med posten et par dage før jul, og her er den så:

Praktisk størrelse, handy og med smukke og enkle opskrifter i. Den er lige til at tage med i strikkekurven når jeg skal ud, og der kan snildt stå strikkenotater og andet, der skal huskes i den. Den er jeg meget glad for kan jeg godt fortælle jer :-))

Friske farver i alpakka ligger klar i kurven her. Det skal bruges til et blødt varmt sjal har jeg besluttet, for det stykke testsjalsstrik jeg er i gang med er ved at være færdigt. Mit mønster bliver super, men jeg tror det bedste resultat bliver i den bløde alpakka, og det vil være super til foråret med alle det’s smukke kulører. Om lidt går jeg i gang med det, og så ser jeg om min ide holder..

Testsjalet i Kauni og andre uldrester. Der skal lidt småjusteringer til i anden udgave, men jeg får nu også brugt dette her tror jeg.

Det eneste jeg godt kunne savne, er selvstribende alpakka. Det ville være prikken over i’et her, men kan det overhovedet fåes?? Nogen der ved det??

Lyslampen tændes

2012-01-05T08:23:00.001+01:00

De sidste uger af december røg lampen helt i baggrunden. Den blev glemt og gemt til fordel for alt muligt andet jeg liigge skulle, men i dag er den tændt igen. Jeg fandt energien andre steder fra i december, men nu hvor mørket og hverdagen igen er det fremtrædende, så er der ingen vej udenom. Fra mandag og til i dag er alle mine formiddage gået med at forsøge at vågne op, og mine dage har været næsten uden energi. Selvfølgelig er der ingen tvivl om at det er helt naturligt, som følge af julen og, at alle mister pusten i januar. Jeg kender ingen, der bare springer ud af sengen kl tidligt 2. januar og råber “BRING IT ON ”, men en af metoderne for mig er altså lyslampen. Uden den kan de næste par måneder være næsten umulige at komme igennem.

Jeg har siden i går drukket rigelige mængder af ingefærdrikken, og måske den har hjulpet bare lidt. Ihvertfald har jeg ikke fået det værre, men omvendt har jeg det heller ikke meget bedre end i går. Jeg tænker at der er blevet sat en stopper for yderligere udvikling til forkølet svækling, og det er godt nok for mig. Dagen kommer til at være en kopi af i går, med masser af hvile og ro, krydret med fortsat oprydning efter julen. Juletræet blev sendt afsted i går, og i dag gælder det så nedpakning af pynten. Jeg tager det i etaper, og håber at være tilbage til normalen når næste uge begynder. Hurtigere kan det ikke gå her hos mig :)

De hvide tulipaner holder stadigt fint selvom det er over en uge siden jeg købte dem, men jeg stiller dem også ud på altanen hver aften, så de ikke får for meget varme. Altanen er også på den måde genial syntes jeg. Det varer bare ikke mere end få dage nu, før den er indtaget af stilladsmænd og jerndimser og hvad har vi. Turen er kommet til mit hus nu, og jeg er blevet forberedt på, at netop min altan, øverst og i hjørnet som den jo er, vil skulle bruges til noget fasttømring af en art. Her til morgen vågnede jeg netop op, fordi der lød underlige lyde undenfor, og det var signalet til start. .. Godt jeg har mine stofrester der kan afskærme mig lidt for vinduerne hihi, for ellers ville jeg kunne blive nødt til at sove i entreen den næste tid ;)

Nu håber jeg bare at hele affæren er overstået inden sommeren..

Ingefær og citron i rå mængder

2012-01-04T18:42:00.001+01:00

Jeg fik et tip fra Anita i formiddags. En hjemmelavet trylledrik af citron og ingefær skulle være magisk, hvis man har en fornølelse under opsejling, og det har jeg..

Jeg har både det ene og det andet i køkkenet, så nu står der en elixir og venter på at køle ned til drikketemperatur, og så har jeg tænkt mig at bælle skidtet i rå mængder. Dog har jeg tilføjet min egen lille magiske ingrediens, som kan få næsten alt til at smage lidt bedre, nemlig et stykke af de tørrede vanilliestænger der står i min rørsukkerkrukke. Håber det gør det lidt mindre surt. Drikken er dog ikke helt fremmed for mig, jeg har bare aldrig overvejet at koge den op. Jeg plejer kun at have en kande stående på køkkenbordet med skiver i, og så fylder jeg koldt vand i når jeg har drukket op.

Nu prøver jeg det her, for jeg nyser lidt vel rigeligt nu og hovedet gør ondt.

Host!

**********************************************

SIDSTE NYT!!

Har lige taget min første slurk af drikken, og den smager aldelels fortrinligt. Vanillien og den lille teske sukker der fulgte med gør hele forskellen. Den kan klart anbefales :)

Verdens bedste karameller fra Karamelleriet

2012-01-04T11:02:00.001+01:00

Jeg skal fortælle jer en hemmelighed. I julen har jeg gnasket karameller. Ikke bare almindelige karameller fra nærmeste kiosk, (og egentlig er det dybt forbudt fordi de rodbehandlinger jeg har fået lavet, er ikke så begejstrede over at der sidder seje lækkerier og trækker i plomberne ), MEN altså.. karameller som er så lækre og velsmagende, at englene synger en ekstra seranade.

Det var en julegave til Rene, men de røg videre til mig. Han er gået glip af noget siger jeg bare.

Det er helt umuligt at fremhæve en smag, for uanset om det var vanillie, karamel, lakrids eller chokolade så har de hver for sig været en fryd. Den sidste er spist og jeg må bare have nogle nye stående. De er nemlig gode når man lige skal have stillet den lille lækkersult, og ellers ikke vil ha slik og fy i huset. En enkelt er nok, fordi de holder længe når man ikke tygger på dem. Sammen med en kop varm the eller kaffe, er de perfekte til forkælelse når det er vinter og mørket falder på udenfor.

Derfor har jeg lige været på udkig, og jeg kan fortælle til de af jer der er fristet, at de kan købes på Nørrebro, Bornholm og heldigvis også her på nettet.

En dåse som dem her koster 50 kroner. Det lyder dyrt, men den jeg har haft stående har holdt meget længe fordi de er så solide, at man ikke spiser en håndfuld i een køre. Min indeholdt såkaldte klippestykker med lakridssmag og UHMMM altså. Og så kan jeg ikke engang lide lakrids! Jeg er næsten og nødt til at prøve deres fudge, er sikker på at det er ligeså godt som karamellerne.. :)

PRØV dem. Lov mig det. De kan købes lige her: http://www.karamelleriet.dk/Page.asp

***************************************

I dag er jeg først ved at komme til mig selv nu. Jeg ringede til Sisse for at fortælle at jeg ikke kommer før fredag, men tænk sig jeg har helt glemt, at hun før jul allerede aftalte med mig, at sådan skulle det være! Min hukommelse altså.. Her gik jeg i går og var øv over at jeg ikke kom afsted, og så har jeg hele tiden haft fri. Hmm.

Det er en kæmpe lettelse, så nu vil jeg bare nyde lidt timer i langsomt tempo. Jeg SKAL ud i stormen efter mere medicin og lidt forsyninger på et tidspunkt. Og så måske der også falder en time af til lidt praktik herhjemme. Måske… Jeg tror nemlig at den kære Rasmus har foræret mig sin forkølelse i ekstra julegave. I kender det ved jeg, den der fornemmelse man får i kroppen, når noget er på vej. Det klør i næsen og man smånyser lidt, en lettere hovedpine ligger og lurer, og man fryser uanset hvor meget man pakker sig ind..

RASMUS!!! din lille ged, det gider jeg altså bare ikke. Jeg har ikke TID eller motivation til det. Du får stryg når vi ses igen ;)

Jeg elsker bladselleri

2012-01-03T16:07:00.001+01:00

Ikke kun smagen, men også fordi den knaser så sprødt, vidunderligt og saftigt når jeg tygger på den. Og hvad har det med noget at gøre??

Absolut intet. Kun det, at jeg her i endnu en af denne vinters mere end blæsende storme, sidder indendøre, varmt og blødt klædt på, badet, og glæder mig over at jeg gør netop det. Spiser en sund og dejlig mad med grønt, at jeg har formået at komme op af sengen, OG få fjernet juletræet fra stuen. Det var det eneste jeg ville i dag. Om lidt får jeg selskabt af prinsen og så skal der varm te på bordet. Han er sikkert godt gennemblødt og træt, så det bliver dejligt at jeg kan forkæle ham med en varm stue, plaider i sofaen og varme fra mig og tekoppen. Iøvrigt har jeg lagt hans slappeaf kluns på radiatoren..

Jeg gør hvad jeg kan for også at forkæle ham..

Eneste andet på dagsordenen, er det stykke strik jeg begyndte på lige inden nytårsaften. Egentlig ville jeg lige strikke mig et sjal mere af det, jeg har delt ud af for lige at friske opskriften op for mig selv. Helt typisk er det endt med noget helt andet, for på vejen fik jeg en ide, jeg måtte teste. Farverne er ihvertfald dejlige og vintersmukke, så nu får vi se om resultatet bliver det samme..

En trekant i kauni, lidt blandet fra lageret som dominoer, lidt mere Kauni og så siger jeg ikke mere lige nu. Hehe ;-))

Op på hesten igen.. i morgen, og mere om mål

2012-01-03T09:14:00.001+01:00

Den første mandag i året, gik jo ikke så godt. Det hjalp helt gevaldigt med den “feedback” I gav mig, efter jeg havde skriblet om dagens forløb, og åhh hvor er jeg igen igen da glad for at være blogger. Når man har en tilværelse som min, uden arbejde og daglig kontakt med mennesker udenfor egne cirkler, er det en gave at kunne kommunikere via blogland. TAK for det allesammen.

Forresten endte dagen som den var begyndt.. underlig, urolig og med hovedpine.

Jeg kommer helt sikkert op på hesten igen, men det bliver ikke i dag. Måske heller ikke i morgen, men det vil tiden vise for jeg har mindet mig selv om mine mål for 2012. At tage tingene i eget tempo feks. Omvendt ku jeg ikke lige overholde målet, der handler om ordentlig sengetid i aftes desværre. Sådan er der så meget, og det vil vel også være lige i overkanten at forlange alle gode intentioner opfyldt, bare sådan lige fra den ene dag til den anden ikke..;) Det skal vist øves og indlæres over tid.

De to første mål er allerede formuleret i sidste uge, og her kommer et tredje ( og sidste ):

Jeg vil lave mig nogle flotte lærreder, hvor mål og vigtige sætninger står skrevet på. De skal hænges op på en strategisk plads her i det nye liv’s hjem, så jeg hver dag får øje på dem. Det er simpelthen en nødvendighed, for ellers fiser de ikke ind på lystavlen. Jeg glemmer hvert et ord hurtigere end jeg kan blinke, og selvom jeg også har lavet en fane her på bloggen, ja så husker jeg dem alligevel ikke. Det tager tid at lære nyt, så jeg må på skolebænken igen, og ha daglige “lektioner” fra mig selv via øjenene. I stedet for den store tavle i klasseværelset, så har jeg jo mine nye og stadigt blanke vægge, der kan bruges som undervisningsbaggrund. Jeg vil kreativt dekorere de firkantede lærreder helt i tråd med et andet mål jeg har sat mig for. Nemlig det der handler om at få farver ind i min hverdag, og at hækle og strikke alverdens sjove småting. Det skal nok ende med at jeg HUSKER de læresætninger jeg har sat mig for. NÅ!

For mange mål går forresten heller ikke, jeg kommer bare til at løbe sur i dem, så de tre jeg har listet op de sidste dage må være rigeligt for 2012. Desværre må andre mål såsom at dyrke motion til jeg segner, droppe alt sukker og de forbandede smøger, gå ture hver dag osv osv, vige. Det er jo evigtgyldige intentioner, som jeg enten formår eller ikke formår at gennemføre, uanset om det er nytår eller midt på sommeren. Heldigvis har jeg en stor støtte i Rene, som gerne vil være den der motiverer og lokker mig til at gøre det jeg selv syntes er svært i hverdagen. Han er god til det med det sunde måltid, ved en masse om træning og fysik, og hvad der er nok så interessant ( og for mig helt ufatteligt ) , ligger det ham på sinde at hjæpe mig på vej. Orker jeg, så har jeg i ham en personlig træner og kostvejleder, det handler kun om at jeg selv skal være klar og med. Hans fortid som soldat fornægter sig heller ikke.. Han er fast besluttet på at jeg skal mere UD i det fri, have frisk luft, gå flere ture, cykle og opleve. Meget bekymrende har jeg i et øjebliks vanvid V I S T N O K ( hmmm ) fået lovet ham, at jeg vil prøve bare een gang at sove i SOVEPOSE!!! udenfor!!!! i naturen!!!!

Jeg må sgu da have været fuldstændigt fra forstanden af. Jeg hader så 100% tanken om, at ligge et eller andet sted og gøre biller og andre artsfæller selskab en mørk nat. Uff da. Og snu som han er, er jeg allerede nu blevet udstyret med det første stykke udstyr. De skønne støvler.

En lille fugl har sunget om at næste gave bliver en varm og dejlig (praktisk) vinterjakke, og ja.. hvad kan jeg gøre andet end at overgive mig? Jeg kan jo inderst inde allerbedst lide at være bekvemt klædt på, men behøver det inkludere natlige vandreture og kiggen stjerner i måneskin?

Jeg tror det.. ;) Og en dag så tager jeg med. Helt sikkert. Måske et lille mål nr fire? Fordi han er så dejlig. Så pyt da.

Jeg kan ikke lide den første dag efter nytår..

2012-01-02T15:25:00.001+01:00

Hverdagen rammer, og magien fra december er borte. Men allermest kan jeg ikke lide mig selv fordi jeg er så ufleksibel og fastlåst i mit hoved. Sidder her og tuder i desperation over, at de planer jeg har haft for i dag er skudt helt i sænk. Ved sgu ikke, syntes jeg bliver værre og værre omkring det. Og selvom jeg er meget opmærksom på det, så KAN jeg ikke håndtere fornuftigt, når noget ikke går som jeg har tænkt mig i mit hoved. Godt jeg snart skal til den samtale i distrikspsyk.

Tag nu i dag feks. Om det er helt normalt at jeg reagerer som jeg gør, kan jeg ikke gennemskue. Syntes selv at jeg bør være mere fleksibel og flink når det handler om, at vi trods alt ER to der har adresse her, men faktum er at jeg nu efter to uger med knægten hjemme, bare ikke kan klare mere.

Jeg skal vist også have mig som mål, IKKE at lave planer for dagene alligevel, for når det så ikke går som jeg har regnet med, går jeg helt i sort og mister fatningen. Jeg ville have brugt dagen på denne måde:

Op, teenager OP, teenager pakke sammen og gøre rent efter sig, aflevere teenager, handle ind på vej hjem, stille og roligt begynde at fjerne de sidste rester af julen, og resten af dagen tage roen og stilheden ind igen. Nyde at jeg igen kun skal gøre rent, lave mad, vaske op, efter mig selv.

I stedet er dagen indtil nu gået sådan her:

Vågne med migræne. Vente på at medicinen virker, ringe til skolen for at spørge om det er ok, at jeg først afleverer teenager i aften, da jeg ikke kan køre bil før da, sove. Vågne, diskutere med teenager om, hvorvidt han skal igang NU, eller kan vente indtil en halv time inden fristen for kørsel udløber. Kigge på at han stille og roligt spiser mad foran tv’et. Droppe at komme afsted for at handle ind, droppe at få ro før i aften, føle mig som en aldeles forfærdelig mor, fordi jeg ikke magter mere. Være fortvivlet over at jeg ikke som alle andre mødre her i blogland, elsker at have mine søde børn omkring mig, og allerhelst vil beholde dem hjemme lidt længere…

Jeg KAN ikke gennemskue tingene. Er overbevist om at det er mig den er gal med, og derfor at det er sygdom og ikke andet, der gør at jeg flipper ud nu. Ingen andre steder kan jeg læse mig til, at hverdagen er velkommen og at det er svært at have store unger boende. Er det noget der skal læses imellem linierne? For det er en evne jeg ikke lige har. De uger han har været her, har jeg egentlig ikke mærket meget til ham, han har været sød og passet sig selv meget af tiden. Vi har ikke skændes, jeg har ikke måttet bede ham om at skrue ned en eneste gang, og alt i alt har han bare været rar at have med at gøre. Dybest set er jeg helt urimelig tænker jeg.

Men hvorfor? Hvorfor har jeg det behov for at være alene og uden selskab? Hvorfor kan jeg kun klare selskab ( også af mine egne børn ) i begrænset omfang, og ihvertfald IKKE længere end beregnet? Jeg ved det ikke. Men det gør mig fortvivlet og dybt ulykkelig. Og så er det tårene begynder at flyde, for det er ikke sådan det skal være. Det er ikke sådan JEG vil være. Jeg vil være en god mor.

Fandens osse..

Eet er mål, et andet er metode..

2012-01-02T10:40:00.001+01:00

Jeg lider i dag af en sygdom, jeg tror er landsdækkende og svært smitsom. Efterjul/nytårsferieoverdejligedagenuerdethverdagigen-syndrom. Pyhh jeg blev lige ramt da jeg slog øjnene op her til morgen, og måske det ikke netop hjælper at årets anden dag også begynder med migræne i kraniet.

I alle tilfælde virker undersiden af dynen, langt mere appellerende end noget andet. Dagen byder på alskens pligter af en art, jeg ikke lige har lyst eller overblik til nu.

Regninger og kig på netbank.

Aflevering af Rasmus ( med samme syndrom som jeg selv) på efterskolen.

Juletræstøming. ( jeg vægrer mig alene fordi det nu dufter så fantastisk)

Overblik over feriens konsekvenser for vasketøjsbunken

Opringinger til diverse offentlige instanser om praktiske detaljer

Bla bla bla, med andre ord..

Jeg skal tage mig gevaldigt sammen skal jeg. ØV

Mit kreative 2011/ Mit strikkemagasin #3

2012-01-01T15:49:00.001+01:00

2011 har vist sig at være mit mest produktive år udi strik/hækle universet hidtil. Nu da jeg sidder her og skal finde billederne frem fra årets gang i Fiberbylille, bliver jeg faktisk helt målløs over mængden af færdige arbejder.

Langt de fleste er hits, som bruges på skift og meget ofte. Resten er for de flestes vedkommede præget af min private akilleshæl… min utålmodighed. Uh jeg kan sjældent vente med at se det færdige resultat, og så er det altså at det nogle gange går galt. Alt for korte liv, eller ærmer. Lidt for stramt i omkreds gælder flere af huerne. Og så er der de projekter, jeg lader udvikle sig som jeg strikker derud af. Af dem er mange blevet super, nogle gode nok og et par helt håbløse.

Sådan gør jeg mig erfaringer hen ad strikkevejen, og det der ikke duer skal bare trevles op igen, for garnet fejler jo ikke noget. Jeg hører ikke til dem, der går pedantisk og nøjagtigt til værks. Igen.. jeg er for utålmodig, ( mangler flair for tal og udregninger), og jeg er også alt for impulsiv til de metoder. Jeg strikker sådan nærmest lidt freestyle, og ser hvad der sker. Sådan blev “ Henriette’s sjal” til og det viste sig at være godt, ligeså den grå chunky cardigan/trøje som blev til alene ud fra et foto. Den er tung og jeg strikker nok en nummer to op, som dermed kan blive rettet lidt bedre til, så pasformen holder tip top. Helt legendarisk er den hæklede Sarah London sweater jeg forsøgte mig med hele to gange. Jeg har IKKE opgivet endnu, men de første to endte som bekendt som henholdsvis fantastisk grannytæppe og hynder til altanen. Sådan kan det også udvikle sig, men fælles for alle arbejderne er at det har været skønt, herligt, festligt og sindsberoligende at sidde med.

Her kommer en kavalkade fra Projekt 2011:

Project 2011

VIEW SLIDE SHOW

DOWNLOAD ALL

Jeg prøver forresten også noget for mig nyt.. et slideshow. Er spændt på hvordan det virker og fungerer på bloggen. Meld gerne tilbage med ris eller ros :-))

****************************************************************************

Hvad skal 2012 så bringe af fibersjov med sig, i det nye livs projektkurv?

Jo ser I, det har jeg faktisk gået og tænkt lidt over den sidste måneds tid. Siden jeg begyndte, har jeg været vældigt fokuseret på beklædning og tæpper. Mit klædeskab bugner af smukke stykker strik og hækling. Jeg ku fortsætte i al evighed med det, for min to do liste er lang som det ondeste år, og jeg vil nok også tillade mig selv et par af dem i det kommende år, MEN hovedvægten skal i år lægges på alle de små stykker jeg også er så inspireret til at lave. Jeg har igen og igen taget mig selv i at se ting fremstillet, som jeg selv gerne vil give mig i kast med, men hver gang er de veget til fordel for de større arbejder. I år skal derfor være de små projekters år.

Det skal være året hvor jeg vil strikke og hækle lapper med prøver på så mange metoder som muligt. Jeg vil øve flerfarvestrik, lace, og flere kabler. Jeg vil hækle blomster, flag, dimser og dutter. Jeg vil strikke sokker, vanter, huer og cowls. Jeg vil hækle flere lapper til min gode vens vintertæppe. Jeg vil strikke og hækle figurer og øve teknikker med tykke og tynde pinde.

Jeg vil med andre ord have det sjovt, og eksperimentere og lære til jeg er ved at eksplumdere fryd. Mine kurve skal fyldes med alverdens farverige sager, og med smuksakker i afdæmpede og douce farver, der minder om naturens forfald i efterår og vinter.

Åhh det bliver et herligt år er jeg sikker på. Kig bare her hvor jeg har samlet ( en hel masse ) af det. En forsmag får I også lige:

Og så er der strik:

Jeg MÅ bare prøve det her.

Listen er uendelig og jeg er fuld af “ komsåigang “ ånd. Alle billeder er lånt fra Pinterest..

Rigtigt godt og kreativ nytår til jer alle. Kærlig hilsen og BE PINSPIRED ;)))

Vær velkommen 2012

2012-01-01T10:29:00.001+01:00

1. januar kl 05.30 vækkes vi af alarmen, der fortæller os at det er tid for prinsen at stå op. Han skal møde inden længe på årets første jobdag. Jeg selv er heldig og kan blive liggende under den varme dyne, men jeg føler med ham nu da jeg timer senere er ved at vågne, og kan se at det er pisøsregnvejr. Så er det ikke morsomt at være en af dem der holder samfundet igang på cykel. Koldt er det også. Og blæsende. Men de borgere der ikke kan klare sig selv venter, så der er ingen kære mor.

I regn og slud skal posten ud, og ligeså skal de syge plejes med samme omsorg, som på alle resten af årets dage..

Her ser det nogenlunde sådan ud:

Koppel og Joof i lavt gear på DR2 ( dog via tv, da jeg ikke har DAB…). Masser af tændte stearinlys. Stilhed fra sønnike, der er sløj og sover de dødes søvn inde i værelset ved siden af mit. Jeg selv er under den varme dyne endnu, og der bliver jeg efter planen resten af dagen. Jeg har forsyninger af mælk og brød, så her nødes ikke at gå ud. Strikkekuven ( som er en rød plastikbalje ) er inden for behagelig rækkevidde, og ENDELIG har bydelen omkring mig nedlagt “våbene” og erklæret fred. Med andre ord er her helt stille nu. Det er lige hvad jeg trænger til, da der stadigt var Bum og brag i spredt fægtning da Prinsen tog afsted i morges.

Havde vejret vist sig fra sin smukke side, ku jeg godt have været at finde ved mosen igen, men det gider jeg så ikke lige, når nu det er så vådt, at selv fuglene gemmer sig i buskene.

Jeg har lidt ondt i maven, men det er helt sikkert ikke andet end en reaktion på den travle december. Jeg er bare træt og udmattet, så jeg begynder 2012 helt i tråd med et af mine mål. Jeg tager det roligt og langsomt. Mærker mig selv og handler derefter. I dag skal være en plejedag. Intet mindre. Og mon ikke det ser sådan ud i de fleste hjem, efter nytårsaften?

Nu vil jeg fedte lidt med at skrible om mål og mening til et senere indlæg. Jeg har også lidt andet på hjerte som gerne vil ud, masser af ord der kalder på at blive skrevet i stilhed, blandt andet om strik, marsvin og fremtid. Bare sådan helt almindelige nytårstanker, der skal deles ud af. Og det bliver de. I mit tempo og når jeg føler for det.

Præcis som det skal være i 2012..

*************************************************

Andet mål lyder derfor sådan her:

# Jeg vil tage tingene i mit eget tempo og når jeg føler for det. Jeg vil ikke bukke begge ender sammen på mig selv, for at stille tilpas. Jeg vil glæde, men kun hvis jeg også selv er med og bliver glad af det. Jeg vil sige nej uden skam og skyld. Jeg vil kunne mærke min sjæl og mine egne følelser. Jeg vil her halvejs gennem livet, tage mig den frihed at insistere på fre’ i mit liv.#

Uden at sige for meget… BANG!

2011-12-31T20:55:00.001+01:00

De vildeste brag og bom har lydt spredt igennen hele december måned her i ~~Kabul~~ Brønshøj, men i dag er det kulmineret på en måde, så vi må spørge os selv om det mon er sådan, at bo midt i en krigszone??? Hvis der så bare var strålende farver og kaskader af guld for enden af larmen, men nej.. det er kun BULDER OG BRAG OG BOM!

Det kan undre når man tænker på, at vi taler om økonomiske kriser og sparetider. Hvor pokker kommer pengene fra, til det?? Fra tidlig formiddag har der været en konstant tåge af krudtslam i luften, og da vejret er som det er, ja så letter det ingen steder hen. Her er med andre ord ikke til at se en hånd for sig, og i gadelampens skær kan man se røg og damp alle vegne fra.

Mine tanker går i dag til de stakkels dyr, der rystende af rædsel ligger gemt under senge og bag døre. Og mine tanker går til miljøet, atmosfæren, og alt det man kunne betale af gæld for de penge, der bogstaveligt talt ryger op i den ~~blå~~ grå luft.

Behøver jeg sige at jeg ikke er så stor en fan af fyrværkeri i overdrev??

HYL!

2011-12-31T14:31:00.002+01:00

Mine billeder ser total underlige ud. Jeg vender tilbage når jeg har fået rettet det. ØV altså...

Nytårsdag i billeder

2011-12-31T14:26:00.001+01:00

( Andet forsøg på at poste dagens indlæg…! ) Åndssvage computerbilleredigeringprogrambøv a¤#¤§&(&%¤”**”#&%(/!

**************************************************

Mit sidste ( måske.. ) indlæg for i år kræver ikke mange ord. Jeg har ellers masser af dem, men de må komme ud i det nye år, for i dag er jeg lidt træt.

Prinsen er taget hen for, at ønske sine to poder og deres moder godt nytår, og det giver mig tid til at dovne, efter et par timers gåtur. Egentlig skulle vi bare hente mælk til kaffen, men det endte med at jeg smuttede til mosen, da jeg havde kysset farvel og på gensyn. Og åhh hvor er der smukt på sådan en dag som i dag:

Der er også lidt billeder fra de nærliggende kolonihaver, mit nuværende projekt osv, men alle er skudt i dag.

Jeg vil hermed ønske ALLE mine søde læsere et RIGTIGT godt NYTÅR.

Jeg vender tilbage med flere mål for 2012, mere om stort og småt, mere om alt muligt i mellem himmel og jord faktisk, inden vi får set os om.

Mange knus og tak for året der gik. Tak for al den støtte og opbakning/opmuntring I har givet mig. Det har været uvurderligt for mig, og jeg har virkelig haft brug for det, taget det hele ind, elsket jeg alle for det, og takket i mit indre og af hele mit hjerte, fordi jeg er så heldig at være blogger, med så mange storsindede og varmhjertede læsere fra nær og fjern

Kærlig hilsen

Henriette

2011 - året der suste forbi

2011-12-30T09:05:00.001+01:00

Mere behøver jeg vist ikke sige om det..

****************************************************************************

Jeg gør det nu alligevel, for sikke da et år det har været.

Det vil være alt for omfattende, at komme med en genfortælling og det er vel heller ikke nødvendigt, for I ved jo alle hvordan 2011 har været her i “Det nye liv” . Jeg vil bare nøjes med at konstatere følgende:

Det har været et lidt vel rigeligt uroligt år.

Det har været et lidt vel hurtigt år.

Det har været et lidt vel opslidende år OG..

Det har været et år, der også har været dejligt, sindsoprivende, fyldt med strik, ALT for fyldt med sukker og smøger, ALT for præget af for lidt motion og meditation, lige lovligt problemfyldt. OG det har været et år, der gav mig både flere grå hår og smil i hovedet.

På denne næstsidste dag, der OGSÅ er Rasmus’ 17. af slagsen, opsender jeg en stille bøn om at 2012 må blive året, hvor jeg får lov bare at leve. Sådan uden de store svingninger i hverdagen. Uden de store ballader, men MED masser af zen og åndsforkælelse.

Jeg hilser i dén grad 2012 velkommen. Men jeg vender sgu ryggen til, og stirrer surt ind i væggen, skulle det vise sig at jeg har fejlkalkuleret, og flere problemer venter om hjørnet. NÅ!

**************************************

Kæmpe tillykke til min store knægt. Ikke blot er han blevet stor af alder, men han er søreme også vokset så meget det sidste år, at jeg ikke længere kan se ham over skulderen. Hans hænder kan bruges til at skovle sne med, og når jeg får et knus er det en nærdødsoplevelse. Uhh sikke dog, som ham er voksen.. næsten. For heldigvis er der et helt år til endnu, inden jeg ikke længere kan bestemme over ham. Måske jeg når at vænne mig til tanken i de næste 12 mdr..?

Fister et og Phister to. Den ene er borte, men den anden er her i høj grad endnu. Heldigvis :-))

Dagen skal han fejre med farmor og far, så jeg skal ikke lave hverken lagkage eller bage boller i denne omgang. Ikke i dag ihvertfald. Men i januar tager vi revanche, når energien er til det igen.

En sild og en fisk

2011-12-29T20:56:00.001+01:00

Jo altså, silden det er sgu mig. Det står nemlig på det forklæde jeg har på, selvom det er helt tilfældigt at jeg ser det, da jeg får lagt det ind på computeren. Fisken derimod det er den her:

En kæmpe og ~~lettere~~ meget klam torsk uden hoved.

At jeg sådan har en friskfanget kleppert liggende i mit ellers uslimede køkken, kan jeg KUN takke mig selv for. Jeg har endnu ikke lært at holde min mund lukket, og tænke før jeg taler og så ender det med sådan en DIY fisk. Pokkers osse.

Forleden var jeg så hoptig kvik, at foreslå fisk til nytårsaften. Både fordi jeg er møgtræt af gris og kød og fed mad, men også fordi jeg tænkte det ku være sjovt, at prøve noget nyt i det nye liv. Min tanke var noget hen i retning af en muslingesuppe, som jeg har drømt om at prøve i årevis, eller måske en lækker omgang sushi. Prinsen derimod…

… han ankommer frisk og frejdig ind ad døren i går aftes. Med en pose i hænderne og et bredt smil i hele femøren. Glad som en skoledreng langer han en pose til mig og jeg, der jo er noget bedre vant efter decembers lækre og dejlige adventsgaver, glor bestyrtet fra indholdet, til Rasmus og videre til ham. Så fik han da lige banket mig lidt på plads der, med mine begyndende prinsessevaner. GISP og vantro må have kunnet høres og ses på lang afstand, for jeg har SÅGU da ALDRIG set en fisk med finner, hud og hår og tarme og hvad har vi IRL!!! Hvad pokker stiller man op med sådan et kræ?

Jo altså, først forlangte jeg at han selv måtte til stålet, men da han ikke rigtigt mente mine knive var gode nok, og blev ved med at stå og fedte med det, så var enden på det jo klar. Mor her måtte gribe om kalorius ( altså fisken… ;) ), og tage fat som en nonne osv, for at finde ud af hvad der er op og ned og nej.. nu må jeg vist hellere være sød og tale pænt igen.

Jeg valgte at gribe det an, som når jeg får en røget makrel inden for væggene. Altså først den ene side og så den anden. Dog skar jeg to store stykker af ved halen først, fordi det lignede noget der ku blive til et eller andet jeg har set på tv. Hmm.. Derefter gik det faktisk fint med den første langside. Masterchef bliver jeg aldrig og jeg var nok blevet dømt ude på sekundet, havde der været en proff tilstede, men det lykkedes at få kødet fjernet, og nu ligger der ben og rester i en bøtte til fond, og frisk fisk vasket fri for blod ( adr.. ) i en pose i køleskabet.

MEN HVORDAN OG HVAD skal jeg gøre med det???? Kan det holde sig til lørdag? Eller skal jeg drøne det i fryseren?? Mon kogt torsk ville være en mulighed her??

Please kom med forslag, for jeg er blank som skindet jeg smed ud da jeg var færdig. Og så skal jeg iøvrigt til at ruste mig, for ham dersens hr Prins, han har lige lovligt meget humor, frisk mod og dril i sig syntes jeg nok. Der er udsigt til prøvelser i fremtiden er jeg bange for. Og har jeg så forresten fortalt om hans forkærlighed for at sove udendørs i soveposer?? I guder altså. Han kan sove på min altan kan han.

ALENE..

Nytårsfortsæt nr 1

2011-12-29T17:09:00.001+01:00

# Jeg vil aldrig mere sove efter kl 01.30 (senest) om natten.. #

Oj oj, hvor jeg bliver straffet for at være let at lokke. Hele dagen småsmadret. Små ondt i maven og intet planlagt er gjort. Nå, men så kan jeg vel lære at passe min nattesøvn, for sådan har jeg det nu engang bedst. Egentlig er jeg ikke den der hylder nytårsfortsætter, for jeg har erkendt min egen regnormsrygrad, men jeg kan vel sætte mig nogle mål ikke..?

Så mål nummer 1 bliver at overholde min natterytme, af hensyn til mig selv og den generelle livskvalitut ;)

Flere mål følger senere, når jeg er VÅGEN og KLAR i bøtten igen. Jeg har nemlig masser af mål har jeg. Og det er gode mål syntes jeg selv, så I’ll be back.

Hvor tumpet er det lige..

2011-12-29T04:13:00.001+01:00

… at være træt som en syvsover, søvnløs som et spøgelse og indfanget af Dickens kl vanvid om natten???

Ja jeg spørger bare. Eller jeg mener, jeg spørger egentlig ikke for jeg VED, at det er fuldstændigt idiotisk. Ikke desto mindre er det sådan jeg nu har tilbragt de sidste mange timer. Først smed jeg prinsen ud fordi jeg var træt og ville sove. SÅ udvandrede drengebarnet i bare protest over det kedsommelige i, at være hjemme med en halvdød mor, og SÅ da jeg på denne måde pludseligt befandt mig mutters alene på adressen, gik jeg helt i koma fordi der var FOR stille!

Hun er sgu da heller ikke til at stille tilpas tænker jeg om mig selv.

Det var bare så mærkeligt, for uanset hvor meget jeg hylder fred og ro, så har jeg uden at vide det hurtigt vænnet mig til piv og gnasken i hjørnet. Ubevidst kigger jeg på bordet, hvor jeg plejer at blive mødt med store udsultede øjne som jeg gør, hver eneste gang jeg går forbi. Her til aften var der bare ingen at holde øje med. Og ingen der skulle ha skænd over at være små asener der spiser deres mor ud af huset.

Så jeg ender i min seng som ønsket med et lille stykke strik. Den ene pind tager den anden, og så skal jeg lige måle og tælle. En ide springer som en raket ud af min hjerne og SÅ kan jeg slet ikke sove. Så er det i stedet mig, der har øjne som tekopper og ingen trang til at hvile. Den ene time tager den anden. Og jeg påkalder fanden. Fordi DR2 har Dickens på programmet kl helt åndssvagt og ikke nok med det.. De sender TO afsnit i een køre. Jeg bliver revet med, tager lige ti min mere, og fem min, og en tår vand og en skive brød, og skal da lige se hvad der sker med Ester og de to andre myndlinge på Bleak House og ja..

.. nu sidder jeg så her. Der mangler endnu seks afsnit, alle med sendetid når jeg bør sove tungt. Udenfor har stilladsarbejderne kun nødtørftigt lagt tagdækning på huset tættest på mit, og i stormen hænger der metalstiger og banker monotont imod et eller andet. Uhyggeligt er hvad det hele er. Det store træ udenfor mit vindue er oplyst af to enorme spots, der aldrig bliver slukket og som ikke er dækket til, hvilket får skyggerne til at danse på mine vægge, og hele stuen til at være lys som en sommerdag.

Kl er fire.. Skal man forsøge at sove, eller gi natten et spark bagi, med mere strik eller måske lidt oprydning? Fornuft eller følelse? Vi får se hvad det ender med, men nu ved I ihvertfald hvorfor I intet hører fra mig ( måske), når torsdagen vågner.

( PS: Mind mig lige om, at Rasmus har fødselsdag på fredag. Jeg ku godt gå hen og glemme det er jeg bange for, når nu min hjerne er sat helt ud af spillet. DET ville være både pinligt og uheldigt og IKKE ok. )

Så sådan bliver det..

2011-12-28T15:47:00.001+01:00

Jeg har besluttet mig. Efter at have talt med den sødeste dame ikke langt herfra, kommer Phister nu til et godt og trygt nyt hjem, med små legekammerater og god forplejning. Jeg har siddet med ham et par gange i dag, og ja.. jeg hyler også lidt, men i min sjæl mærker jeg, at jeg må have en pause. Jeg må få mig selv helt på plads her. Fra næste uge begynde på den normale hverdag igen, en hverdag med rutiner og ro på. Det har været liiige lovligt turbulent følelsemæssigt de seneste fire mdr, med flytning, gensyn med dyrene, aflivninger, håndværkere i tide og utide, og december med hvad deraf følger.

Min trøst og mit mantra er, at jeg jo altid kan få nye dyr. Lige nu kan jeg bare ikke være dyremor. Jeg skal have lidt tid til at komme mig over, hvordan og hvor hurtigt det gik med de to der var her så kort. Og så vil jeg bruge de næste dage på at fjerne alle spor, få gjort rent og vasket deres tæpper, få det pakket ned til brug på et andet tidspunkt, og så.. bare se at komme videre. Sikke da en afslutning på en ellers glad december!

PS: Jeg er igen på vej ind i fasen med ægløsning, så jeg VED jo nu af erfaring at jeg bliver helt håbløst tudevorn, måske det også har indflydelse på mit humør lige i disse dage. Jeg syntes selv jeg tager det ret så tungt, men om to uger skulle jeg gerne være mig selv igen.. pyhh ha. Det er godtnok ikke let at være hormonella.. ;)

Onsdag med grå på

2011-12-28T12:23:00.001+01:00

Juledagene har været en lille smule mere trættende, end jeg lige havde planlagt de skulle være, men dyr og helbred kan man jo ikke sådan forudsige, så i dag er jeg ligeså grå som vejret udenfor. Pyhh ha altså.

Jeg er stadigt SÅ meget i tvivl om hvad jeg skal gøre med Phister, for når jeg kigger på ham vil jeg bare ikke af med ham. Omvendt så er det det bedste for ham, at få sig nogle legekammerater. Jeg ved godt at beholder jeg ham som enebarn, kan han blive et rigtigt tamt og lille skønt kæledyr at have, men jeg ved ikke… Jeg er bare så træt nu. Det har været en lang måned, og nu hvor hverdagen igen viser sig, er det som om min hjerne har taget ferie. Jeg er helt tom for handlekraft og rationelle tanker, men een ting ved jeg… Det har været hårdt at miste sine to elskede kæledyr på så kort tid, efter at have savnet dem så længe. Og jeg ved også at jeg vil savne IKKE at have nogen overhovedet.

What to do??

Striksammen hjælper

2011-12-27T23:25:00.001+01:00

Ja ok, billedet er genbrug og fra november, men jeg glemte rent at lege fotograf i dag. Vi mødtes denne gang hos Karina, som havde bagt det lækreste brød jeg har fået længe. Uhm der er ikke noget, som et nybagt endnu lunt brød med sprød skorpe.

Det var rart lige at komme lidt væk fra hjemmet, og tankerne om Lakridsens endeligt, men ligeså dejligt at komme hjem igen og tage lille Phister op for at ae ham lidt. For at give ham lidt selskab og minde ham om, hvem der passer på ham, blev han pakket ind i et sjal så jeg kunne vaske op, med ham hængende på maven hihi. Jeg ved det godt, jeg er skingende gal, men hellere sørge for at han ikke er overladt for meget til sig selv, end at han føler sig glemt og forladt af sin storebror. Jeg har haft ham så meget oppe siden i aftes at han nu ved hvad der venter, så han lægger sig straks til rette i mine arme og kigger misfornøjet op på mig, hver gang jeg lige kigger væk eller tager en nussepause. Han er søreme så kær den lille fis :)

Jeg tænker så det knager

2011-12-27T07:38:00.001+01:00

Lille Phister kan slet ikke forstå hvor Lakridsen er henne. Jeg har ham her hos mig, men det er bestemt ikke det samme, som en tryg og pelset ven at putte sig op af. Jeg er i syv sind, vil nemlig gerne beholde ham, men samtidigt så har jeg egenligt ikke lyst til at få flere dyr lige nu. Derfor ender det nok med, at jeg må finde en god ny familie til ham, og så bare håbe at det er et godt sted han kommer hen.

Phister er en frisk lille fyr, men samtidigt overhovedet IKKE nysgerrig efter at gå uder over de kendte enemærker. UHA, man kunne jo komme ud for alverdens ulykker nemlig. Så hellere følges lige i hælene på storebror. Men hov han er der jo ikke ..

Får Phister ikke en legekammerat, så ku han godt ende med at blive alt for ensom og isoleret, trods mine forsøg på at forkæle ham. Det går jo ikke især fordi han slet ikke vil komme frem fra sit skjul for at spise. DET er alt for farligt..

Allerede i dag må jeg gøre noget, men noj hvor er det trist at tænke på.

Fra Phisters første dag hos mig.

Farvel Lakrids.

2011-12-26T20:55:00.001+01:00

Tjaa, der er ikke meget mere at sige, end at det mest humane var at lade ham aflive. Det er gået hurtigt de sidste dage, og her til eftermiddag var den så gal igen, og han var så fortvivlet og stresset af kløe, at jeg ikke kunne lade det fortsætte.

Han fik nummer to behandling for skab i går. Det var de foreskrevne ti dage siden første behandling, men det har været svært at dosere, da han jo var et meget stort marsvin. OG han fik det faktisk kun lidt bedre, inden det igen tog til. Dyrelægen kunne bare bekræfte at han virkelig var hårdt angrebet, og den før så kraftige og flotte pels var nu næsten helt forsvundet hen over ryggen.

Jeg har i timerne inden vi tog afsted, ikke kunnet andet end sidde og kigge på, at han har løbet rundt og rundt af bare desperation over kløen. Hoppet og spjættet for derefter at falde forpustet sammen hen over mine lår, hvor han så lå og kiggede op på mig. Han plejer bestemt ikke selv at søge mit selskab, men idag gjorde han. “ Klø mig mor.. “ lyste de mørke øjne. Men hvis jeg bare rørte hans pels, spjættede han igen som om det gjorde ondt.

Noj hvor har det været forfærdeligt at se på, og jeg er helt sikker på at jeg tog den rette beslutning, men derfor skal jeg jo lige igennem lidt tuderi nu. Jeg vænner mig aldrig til at se dyr lide og dø.

Her ligger han og lurer lidt på mig, kort efter at jeg fik ham tilbage i august.

2. juledag med overblikket tilbage

2011-12-26T13:07:00.001+01:00

Jeg er alene hjemme idag, og det har været kodeordet for et par timer med systematisk oprydning, udsmidning og lidt rengøring.

AHHHH, hvor det altså bare er det bedste, efter en måneds tætpakket julehejs i hytten. Det meste af det rødeste er fjernet, adventsgrenen og alle de døde hyacinther ligeså, og nu er her til at ånde igen. Lidt får lov at være indtil efter nytår, men der er ligesom lysere igen nu.

Jeg har været så heldig, at de gaver jeg har modtaget fra Pernille, har ramt 100% lige i skabet, så de skal bestemt stå fremme helt indtil det igen bliver lysere i verden.

Der er det lille hvide hus til fyrfadslysene:

Og der er de to skønne strikkede lysestager:

Ham her får også lov at sidde lidt endnu. Nu har den lille nisse siddet på samme måde i henved 30 år, men i går fik det en ende. Rasmus mente at han skulle være lidt mere nutidig, så nu står han sådan:

Og nå ja, så er der den lyserøde ren, han har fået ærespladsen på spisebordet:

I køkkenet står en mega opvask, og der bliver den lidt endnu for jeg løb tør for opvaskemiddel allerede juleaften. I går glemte jeg at købe nyt da jeg var ude, og nu gider jeg ikke gå nogen steder, men helt ærligt så er det jo mig der bestemmer her, hvilket betyder at jeg ikke får bebrejdelser eller skæve blikke over det. Nemlig så ;)

I eftermiddag vil jeg sætte mig i sofaen, og så skal der mailes. Der er SÅ mange, der gerne vil modtage opskriften til sjalet, og hvilken glæde det er. Nu skal den bare sendes ud i landet, og jeg håber selvfølgelig at få lov at se resultaterne. LOV mig at vise jeres sjaler frem, for det er jo lidt spændende at se hvordan I vælger at det skal se ud. Jeg har tænkt mig at lave en fane, hvor man kan klikke ind og se alle sjalerne, med links tilbage til jer. Ku det ikke være sjovt? Så fat pindende og god fornøjelse :)

Jeg har da helt glemt denne her..

2011-12-25T20:34:00.001+01:00

…. utroligt smukke julesang. Det er ikke for sent endnu heldigvis, da julen jo stadigt ringer i vore ører ;)

Håber I vil nyde den ligeså meget som jeg.

God aften og fortsat dejlige juledage til alle.

Julefreden sænker sig …

2011-12-25T15:18:00.001+01:00

…. NOJ hvor jeg trænger.

Alt mit juleri til trods, har jeg i dagene op til juleaften haft det sådan, at jeg bare glædede mig til det hele var overstået. Ved ikke om nogen kan nikke genkendende til det, men åhh hvor jeg har set frem til bare at kunne lade alt være, og nyde at lave ingenting. Det begynder jeg så på i dette minut.

Når det først har kunnet lade sig gøre her 1.juledag ved halv tretiden, er det fordi min lille lakrids har været syg i nat. Det skal jeg nok fortælle mere om senere, for nu kan jeg bare lige sige at han har fået en medicinkur, og så håber jeg at alt går i orden igen. Lille Phister har også fået en tur, for at forhindre at smitten breder sig.

Vores juleaften var dejlig. Heldigvis er vi alle ret så afslappede omkring stil og perfektion, for var vi ikke det ville vores juleaften nok blive beskrevet, som kikset i stedet for hihi.

*****************************************************

Høj hyggefaktor. TJEK’

Smeltet grisefedt i meget varm ovn, men totalt røgtåge i hele hytten. TJEK’

Perfekt ris a’ la mande. TJEK’

Glemt pakkeleg. TJEK’

Tændte lys på træet. TJEK’

Gaver til Rasmus der ikke kan bruges. TJEK’ ( første gang jeg oplever at gaver skal byttes, så pyt med det )

GLAD Josefine. TJEK’

De brunede kartofler knap så brune. TJEK’

Den forsvundne juledug fundet OG på bordet. TJEK’

Træt Henriette og glade børn. TJEK’

********************************************

Alt i alt var det en aften, som ikke kunnet have været bedre. Jeg har været sammen med mine nærmeste og det betød alt for mig, selvom jeg nok har været liiige lovligt ambitiøs omkring det, at jeg selv ville holde juleaften. Efter i går må jeg se i øjnene, at jeg simpelthen ikke har kræfter til det desværre. Var det ikke for min mor, var det nok gået helt galt, for jeg var så træt at jeg ved middagstid måtte give efter, og lægge mig med kvalme og utilpashed. Nok også derfor jeg lige kiksede med flæskestegen. Mor havde and med, og den var god og velsmagende. Længe leve min mor :)

NU er der så dømt julefred på jord, og ris’ almande til alle måltiderne i de næste dage hehe. Polarekspressen er på tv, Rasmus er i sofaen, og jeg selv ligger for anker i min seng ( som jo er i samme rum ). Omgivet af tv, hækletøj, julegaver, levende lys og computeren. Her ser ud som i går efter juleorkanen ramte, og det bliver der ved med indtil jeg igen orker at rejse mig. Ingen skal alligevel se det og jeg vil tro her ser ud, som de fleste steder dagen efter juleaften. Så pyt med det :)

Forresten… Herligt at så mange gerne vil strikke mit sjal, og jeg skal som lovet nok få sendt opskriften afsted til jer i løbet af de næste dage. Hvilken glæde at I blev glade for min julegave :))

Julekalender d. 24 december

2011-12-24T00:08:00.001+01:00

SÅ nåede vi til d. 24 december, og er dermed ved vejs ende i dette års juleleg. I dag er der intet bagved lågen, men tilgengæld har jeg en julegave til alle jer, der måtte være interesserede. Det er en Pdf fil, og jeg har forgæves forsøgt at lægge den på her, men det kan man altså ikke. Derfor skal I bare lægge en kommentar her ved indlægget, og så vil jeg i dagene efter jul sende filen til jer i en mail. Husk derfor også at skrive mailadressen til mig. Og hvad er det så jeg har i lommen i dag??

Jo, jeg har jo tænkt så det knagede. Vendt og drejet og også været bevidst om, at jeg ikke hører til de mest hittepåsomme bloggere, når vi taler om alt det der kan laves i hænderne. DOG er der een ting jeg har kreeret i år, og den vil jeg da mægtigt gerne dele med jer. Faktisk var det bare et tilfælde, der endte med at blive et hit hos mig. Og en veninde har været så begejstret at hun har benyttet sig af min ide hele FIRE!!! gange. Det glæder mig selvfølgelig, og har også gjort mig lidt stolt for det er jo bare en helt enkel lille ting, og slet ikke noget særligt rent teknisk.

************************************************

Min julegave er sjalet jeg strikkede i foråret. Sidenhen blev det til en opskrift, min første og den sælges nu i butikken.

Her har veninden strikket det i sort og her:

I den samme isblå og en lys grå udgave.

************************************************

Her vil jeg slutte med at ønske alle en rigtig glædelig jul og må julefreden sænke sig i alle hjem i dag. Jeg selv har styr på det jeg skal have styr på, mangler bare den kedelige opgave at smutte mandlerne, men mon ikke jeg lige magter det.. :)

Juletræet med sin pynt..

2011-12-23T15:23:00.001+01:00

Min forkærlighed for glaskugler trænger vist tydeligt igennem på billedet, men jeg har altså et eller andet med dem. Med “White Christmas” på tv i baggrunden, og Rasmus i dyb søvn på værelset ved siden af, gik jeg stille og roligt for mig selv og fandt den ene kugle efter den anden frem. Der mangler et par stykker, som har mistet livet gennem årene, og traditionen tro røg der også noget i år..

Min ældgamle ( og aldeles politisk ukorrekte strømsluger) lyskæde sage plop, og så var det bal forbi. Ok, nu har den også mere end 30 år på bagen, så den har vel udtjent sin værnepligt, men det betyder at jeg i år må nøjes med levende lys, og så bliver det ikke et træ der er tændt hele tiden, som jeg ellers holder så meget af.

Skidt med det, der er også andet pynt der ikke er på træet i år, en mængde små ting og sager som jeg bare ikke gad. Derfor ser årets juletræ i mit nye hjem sådan ud:

Lidt tomt, uden lys eller dimser, og lametta (som mit glimmerhjerte ellers ELSKER), har jeg sgu også glemt at skaffe hihi. Det kunne ellers have kvikket op på det, men so be it. Der hænger et par ting som skiller sig ud, og det er hver af børnenes sprælleringlemænd. De har også hver en kongekrone som lå øverst i kassen. Der er pynt jeg bare ikke kan finde, og fire ( mine eneste..) gyldne lysholdere fra Georg Jensen. Hvor de er må jeg finde ud af senere, lige nu er det bare et held at jeg købte antikke holdere i en genbrugs i sidste måned, så jeg mangler heldigvis ikke.

Nu sidder jeg og kan slappe af et par timer. Skinken til aftenens måltid koger og passer sig selv. Der skal være grønlangkål til og flødebagte kartofler, ganske som vi helst vil ha det. Kæresten kigger forbi for at førjuleaftenshygge sammen med os. Masser af jul er der på tv, og derfor ser det ud til at vi får alletiders lillejuleaften i år. ( Og så vil jeg ikke tænke på at begge mine stakkels små poder er syge og skranter vel.)

***************************************

Jeg glæder mig i denne tid,

julesneen ej falder hvid,

men omvendt jeg meget har nået

og mange gaver fået.

Så pyt med sne i by og på land,

i år vi glæde os over julen kan,

i fred og med varme hjerter,

og lys fra de tændte kærter.

Mange dejlige dage har jeg haft i år,

og ønsker at jeg mange flere når,

inden året for allersidste gang,

siger tak for kampen, med en sang.

*************************************************

RIGTIG dejlig lillejuleaften til alle :-)))

Julekalender d. 23 december

2011-12-23T05:26:00.001+01:00

Dagen før dagen må der godt hygges lidt fra morgenstunden. Her er en lækkerbidsken som må prøves, om ikke nu så når det bliver sommer… Her tænker jeg på specielt på begyndelsen af klippet. I dag er dagen før dagen, og i morgen venter den sidste låge. Jeg har haft det rigtigt hyggeligt når jeg har siddet og fundet på, hvad der skulle være i kalenderen, men heldigvis er der kuuun 24 dage i en julekalender for pyh, hvor er det også svært ind i mellem at finde lige det rette. Jeg tror og håber dog at lågen på selve juleaftens dag, vil være en dejlig afslutning på månedens lille daglige overraskelse. Jeg kan lige løfte sløret en lille bitte smule for i morgen…

Der gemmer sig en gave, som jeg helt selv har lavet. OG der er nok til alle… ;)) HEHE

Er du træt af julen?

2011-12-22T16:48:00.001+01:00

Det kan man altså blive rimeligt let, for trods alt er der maaange ting som mange, og også jeg selv, gerne vil og kan have svært ved at nedtone til et fornuftigt leje. Jeg har virkeligt forsøgt at være opmærksom på det, at nyde nuet og glemme mine egne, og det jeg tror er andres forventninger til mig omkring hele det her julehejs.

Med alle mine juleglade indlæg i år, kan ingen vist være i twiwel om at jeg af et ærligt hjerte HAR nydt at jule, HAR glædet mig over julemåneden og at jeg HAR haft det sjovt, men jeg har stadigt en lille forventingsfuld nisse på skulderen, som ind i mellem det hele lykkedes med at få mig til, at ville mere og gøre lidt ekstra.

Jeg siger bare til ham: “ hop ned af mine skuldre din lille prut, og find en anden at hundse med”.

Her kommer et af mine absolutte ynglings indslag i december. Jeg er jo vild med den engelske humor der minder meget om vores egen danske, og så har de altså en evne til at sætte tingene på spidsen. Det har vi også selv forresten, men det er en anden tv-historie. Lige nu beder jeg de af jer, som har lyst til at trække på smilebåndet, se på linket jeg har til jer. Brug lige et kvarter på at slappe af, og vil I se mere af samme skuffe, så er der masser af “grumpy men and women” på You tube, til at få sat mangt og meget på plads.

Grumpy Old Women - Christmas :

De resterende bidder af programmet kan du finde her:

http://www.youtube.com/watch?v=qqt5XVtJVSc

*****************

Mændende er ikke et hak bedre, men det interessante er, at den version hvor mænd brokker over julen IKKE er at finde på yòutube??? Det er faktisk lidt underligt, og jeg har virkelig ledt efter en pendent til kvinderne, jeg ved den er lavet for jeg har den herhjemme på en gammel og ubrugelig dvd, men i offentligheden er den åbenbart glemt og gemt godt væk! Hmmmm..

Nå, men enjoy og husk at vi kun er så grumpy som vi selv vælger at være ;))

Hvem fanden har besluttet det?????

2011-12-22T09:30:00.001+01:00

OBS! Beklager hvis indholdet kan støde nogen, men jeg MÅ altså lige… ( og bare for en enkelt gangs skyld, træde ud af kassen som pæn pige, der aldrig skriver om andet en sobre emner...)

****************************

Det er årets korteste dag, ( eller.. jeg er ærligt talt så knokle træt at jeg kan blive i tvivl ). Højtiden fylder rimeligt meget i de flestes bevidsthed. Tid er prioriteret til alverdens gerninger. Der er dømt familie på et højere plan og hvad har vi.

Jeg selv har skrevet om at huske at slappe af, tage pauser og ikke stresse. Om at lade være med at ville mere end rimeligt, så egentlig modsiger jeg mig selv helt vildt her, men da jeg stadigt befinder mig et sted mellem en helvedes nat og forsøg på at vågne og tænke tanker i den rette orden, er det min undskylding for at jeg nærmest gik i koma da jeg tændte for God morgen Danmark, og blev oplyst om at i dag er det….

… International orgasmedag. WTF?????

Det har jeg sgu da ikke energi til!!!

Ja undskyld, jeg kan ellers godt se ideen, og der ligger vistsånok et eller andet lidt hippieagtigt argument til grund for, at der er brug for at alle slipper, hvad de ellers har i hænderne og øhhh host host , så at sige tager sagen i egen hånd.

Jeg vil da mægtigt bidrage til verdensfredens bevarelse, men altså ku det så ikke ligeså godt have været lagt på en dødtrist dag i januar feks?? Og hvis det endeligt skal være, så kunne de da godt lige have mindet mig om det sån ca en uge i forvejen, så jeg kunne have sparet op til dagen, i form af bedre nattesøvn og flere grøntsager osv.

***********

Ej, spøg til side… ingen tvivl om, at det falder godt i tråd med alle andre gode råd om at huske at stresse af i denne tid. Jeg selv bliver bare endnu mere træt ved tanken ;))))

God daaaaag derude. Hehe

Julekalender d. 22 december

2011-12-22T00:16:00.001+01:00

Kun to dage tilbage før julen stunder til. Tre dage til at freden forhåbentlig sænker sig over land og by, og de kreative sjæle kan nu se frem til nogle dage, eller en hel ferieuge måske, hvor der bliver tid til at nusse og nørkle. I dag har mit link et let og smuktenkelt forslag til leg, hvor kun fantasien sætter grænser. Og også her kan man tænke sig, at både jul, forår, sommer efterår og vinter kan danne bagrunden for hvilke kulører der vælges.

God fornøjelse < :-)))

Godnat og på gensyn

2011-12-21T22:15:00.001+01:00

Jeg nåede vist det jeg havde sat mig for i dag, og nu er jeg så nærmest bare klar til at indtage de næste dage med ro i maven. En ret så dejlig fornemmelse, og jeg glæder mig faktisk til det. Til bare at lade timerne glide forbi, med dufte fra gryder og pander til at kilde mine næsebor. Med film og musik til at fornøje mine sanser. Med tiiid i lange baner og et juletræ der skal pyntes når vi gider og får lyst.

Sådan nogle juledage, som jeg har ønsket mig og som jeg ikke har følt i hjertet de senere år. Sådanne juledage kan jeg se frem til nu, og jeg har faneme selv det meste af æren for at det er sådan. Det syntes jeg er både fedt og også lidt sejt gået, eftersom jeg ikke selv troede på det for bare et år siden. Jeg klapper mig selv på skuldrene, og tænker at 2012 tegner helt godt faktisk ;)

Nu smutter jeg

2011-12-21T10:34:00.001+01:00

.. afsted for at ønske glædelig jul til Sisse og alt garnet på hylderne dernede. Op på min cykel har jeg tænkt mig, med masser af varmt tøj og helst så hurtigt som muligt for ..

LIGE NU SNER DET JUHUUUUU

Vi “ ses” senere ik :)))

Julekalender d. 21 december

2011-12-21T00:25:00.001+01:00

SÅ kan det ikke blive mere jul vel … <:)))

Juletræer

2011-12-20T21:42:00.001+01:00

Juletræet kom i hus i dag. Jeg selv har valgt et helt traditionelt et. Grønt, velduftende og med nedslag i prisen fordi jeg specifikt gik efter et med handicap.. ;) Af pladshensyn skal mit træ være fyldigt og smukt sådan ca halvejen rundt, og så fladt som muligt på den anden side. Det lykkedes næsten og jeg kan selv lige studse lidt af det, så det kan stå fint op af væggen. Kæresten til gengæld…

… er GISP! mere til et lilla et af slagsen. Stik imod hvad vi ellers har til fælles, så er han til kitch hvor jeg er til tradition. Jeg burde faktisk ikke være så rystet over det lilla træ, jeg mener… husker I denne her:

Vi skal ikke fejre juleaften sammen, og da vi heller ikke skal bo sammen, ja så er det heldigvis intet problem. Vi kan snildt ha hvert vort træ og nyde dem begge, uden at gnister fyger eller ballader opstår.

PHEW’’’ siger jeg bare ;)

Er du juleflipper…

2011-12-20T11:16:00.001+01:00

… og tv elsker? Så kommer her lige et lille tip til dig:

http://www.dr.dk/Jul/Index.htm

Her kan du finde alt imellem himmel og jord, når det gælder musik, tv og anden underholdning i julegenren. Bla bugner det med herlige tv klip på Bonanza’a side. Jeg har sørget for at der er link dertil, så du kan bare klikke på billedet.

( Billedet er lånt på DR’s hjemmeside )

**************************************************************************

Er du mere til musik og radio, ja så er det også muligt:

http://www.dr.dk/radio

Og har du brug for lige at få styr på traditionerne så klik her:

http://www.dr.dk/Jul/Inspiration/traditioner

*****************************************************************************

Alt i alt er der ikke sparet på noget hos DR, og det er bare at sætte gang i den elektroniske jul, som akkompangement til dine egne hjemmelavede af slagsen ;)

Julekalender d. 20 december

2011-12-20T00:04:00.001+01:00

I dag har jeg endnu et link jeg lige er faldet over, og som jeg selv syntes er så fedt at jeg bare MÅ dele det med jer. Jeg veeed godt at det kun henvender sig til en speciel gruppe af læsere, da det er noget med garn og sån… MEN sådan er det i dag hehe. Både farver og selve ideen er skøn, så hip hop straks ind i min kalender og se hvad der gemmer sig bag lågen.

Essencen af jul…

2011-12-19T15:53:00.001+01:00

… kan i dag koges ned til det her:

Det er nu dejligt at jeg har muligheden for at bruge min eftermiddag på denne måde. Og jeg mærker hvor godt det er for min krop, at jeg intet skal i dag. Jeg har også talt med Sisse og alt er i orden med hende. Jeg møder i denne uge kun onsdag, for glædelig jul vil vi jo gerne lige hilse hinanden.

I morgen hjælper kæresten mig med indkøbene til julen, så derfor har jeg lige fået lavet mig en indkøbsliste til formålet. Der er kontrol på drengen, og dermed fred i sindet. Nu mangler jeg bare at høre fra Rasmus, så jeg ved om jeg kan vente ham til mad i dag eller ej..

Det var bare det jeg lige ville sige ;))

Sofa dag

2011-12-19T14:18:00.001+01:00

Jeg når ikke på arbejde i dag alligevel. Det ærgrer mig lidt, men kroppen fortæller mig at jeg skal blive hvor jeg er. Der er dage forud, som kommer til at trække lidt tænder ud for mig, så jeg vælger at bruge minimalt med kræfter i dag og i morgen.

Jeg mangler egenligt kun juletræet og indkøb til juledagene, men jeg ved at med gæster selve juleaften SKAL jeg have sparet op på energikontoen. Mit hjem er indrettet præcis så det passer til mine behov efterhånden, men i en situation hvor der er mange kan jeg godt se et problem dukke op, for min seng står jo i stuen og jeg kan derfor ikke trække mig tilbage en tid, hvis det skulle blive nødvendigt i løbet af en lang aften. Det har jeg slet ikke lige overvejet, men nu jeg tænker efter har jeg jo en ekstra madras som kan smides på gulvet i arbejdsværelset. Det er Rasmus seng, og han ligger ihvertfald ikke i den på en juleaften hihi.

Nå, men så fik jeg da lige ordnet det problem her imens jeg sidder og skribler. Herligt :)

Jeg hygger mig helt enormt med hækleriet, og elsker de rolige gentagelser. Jeg har lovet på et tidspunkt og igen i går, at komme med et skriv om hvordan man hækler, som jeg hæklede på mit tørklæde og det skal nok komme. Jeg har egentlig ikke glemt det, men har bare skubbet det foran mig, fordi der er så meget andet i min hjerne. Jeg tænker at jeg i juledagene får ro og tid nok til at lave en “how to”, som kan postes til de der er interesseret. Lyder det godt?

Jeg er stadigt rigtigt glad for det, og skal helt klart have lavet et mere i lidt køligere garn til forårsbrug.

Julekalender d. 19 december

2011-12-19T00:07:00.001+01:00

I dag mandag skal du ikke klikke, men bare scrolle lidt ned. Jeg har en vældig lyst til at pryde, hver en ledig plet med friske tulipaner, men da jeg ikke lige har budget til det nu, ja så kan du måske følge mig i, at et par stykker af dagens kalendertip også kan gøre det.

Fra Nørkleriet kommer her opskriften på en tulipan, og lidt andet blomster godt. Det er bare at gribe alle de kulørte rester du har liggende, og så skulle det ikke være nogen sag, at få sig en flot buket. Om ikke andet så er det lidt rart med noget, der kan minde os om at det snart går mod lysere tider.

**************************************************************************************

Hæklet tulipan:

3 lm samles til en ring med en km.

1. omg: 2 lm, 10 stgm om ringen. Luk omg m 1 km i 3. lm (dette gælder alle omg).

2. omg: 2 lm, 2 stgm i hver m (= 20 m)

3. omg: 2 lm, *1 stgm, 2 stgm i næste m* (= 30 m). Hækl 4 omg lige op.

Kant: *6 stgm i 2. m fra nålen, 1 km i 2. m fra nålen.* luk af og hæft ender.

Stilk:

Lav ca 30 cm stilk på strikkemølle/strikkelise/strømpepinde.

Montering:

Put ståltråd inden i stilken og hæft ender på den (bøj enderne af ståltråden, så de ikke stikker igennem).

Lim blomsten fast på toppen. Pynt blomsterne med knapper eller anden pynt. Lim en knap eller lign ned i tulipanen så den ikke ”klapper sammen”.

**************************************************************************************************

Har I fået blod på tanden kan I også lave sådan nogle her:

Bitte små nysselige forglemmigej’er. Drysses med let hånd, hvor du nu syntes der skal pyntes lidt :)

Forglem-mig-ej

lav 4 lm med gul og saml til en ring med en km i 1. m.
1) lav 12 fm om ringen. Luk omg med 1 km i 1. fm.
2) lav med lyseblå: *2 stgm i næste m, 1 km i næste m.* Gent omg rundt.

***************************************************************************************************

Rigtig god fornøjelse og nyd denne sidste mandag inden jul. Inden vi ser os om, er det forår igen..

Og nu til noget helt andet. ( Melbrosia)

2011-12-18T13:24:00.001+01:00

For nogle dage siden begyndte jeg på Melbrosia. Af mange gunde.. Mest fordi jeg er begyndt at kunne se et grumt mønster. Et mønster, der får mig til at ændre karakter og humør helt op til to uger før menses. I gennem årene har jeg ikke rigtigt kunne skelne skidt fra kanel, men jeg føler virkelig at jeg har det godt og at jeg er velmedicineret. Op til sidste periode var den helt gal, og det var bla der jeg skrev et indlæg, om at jeg var helt i kulkælderen. Samme dag jeg begyndte at bløde, forsvandt alle symptomerne som dug for solen, og jeg var glad igen. Væk var oppustet mave, hedeture, dårligt humør og træææætheden. Altså den træthed der var ekstra voldsom, når man tænker på at jeg jo generelt er træt altid.

NÅ, men så fik jeg altså Melbrosia anbefalet af en meget tilfreds bruger.

I mandags styrtede jeg på apoteket, og straks var jeg igang med den kur der stod på pakken. Den skal følges en lille månedstid, og derefter er det bare en enkelt tablet dagligt. Heldigvis. For de er hundedyre. Jeg så i ånden hvordan jeg i al fremtid skulle slippe for gener, og være mig selv. Og jeg glædede mig. Også af hensyn til kæresten…

Nu er det så jeg gerne vil vide om andre har prøvet dem/ bruger dem og har erfaringer de vil dele herinde. Jeg mener… der er jo masser af bloggere i min aldersgruppe og deropad, så der MÅ være andre end mig, der slås med gener i forbindelse med menses og måske begyndende overgangsalder.

Jeg selv må desværre i dag se i øjnene, at jeg må droppe dem. MAND hvor har jeg været dårlig af dem. I går var den helt gal, med udspilet og ondt i maven, og kvalme. Så var det kæresten foreslog at kuren måske var lige voldsom nok, og at jeg kunne nøjes med een om dagen og så se hvordan det går. I dag har jeg taget en til formiddag, og nu ligger jeg så her. I min seng. Med mega ondt i maven og kvalme igen. Udspilet og stort set med symptomer, der minder om dem jeg har omkring ægløsningen, minus det dårlige humør. Det er sgu da kun naturdims der er i de piller, men jeg har ingen steder kunnet google mig til evt gener eller bivirkninger, sååå

Jeg sværger, jeg er ikke hysterisk eller fuld af fis og indbildt syge. Det har jeg nemlig selv gået rundt de sidste dage og tænkt. At det her er for åndssvagt og at jeg må være skør, for det kan da ikke passe. Med dagens reaktion, er pillerne droppet igen og jeg må søge andre veje for at få mine måneder til at være nogenlunde ens. Gider altså ikke gå rundt med kunstigt dårlig humør flere uger hver og hver anden måned. Jeg har lissom ikke tid til det pjat. VEL!

Man må være hurtig på aftrækkeren

2011-12-18T11:15:00.001+01:00

Derfor så man mig sådan her:

For kort tid siden.. Iført flere lag tykke sokker, tæppe udenpå nattøjet og stor sweater.

Og hvorfor så det??

Joooo derfor:

For pokker det sner jo! Men som sagt, man må være hurtig for allerede 10 min efter var det en saga blot. Godt jeg lige fik fanget et billede af det, så kan jeg da altid forstørre det op og hænge det på væggen juleaften *fnis*

Julekalender d. 18. december

2011-12-18T06:46:00.001+01:00

Vi nærmer os med hastige skridt d. 24 december. Forinden er det ikke nogen dårlig ide at være lidt på forkant. Her vil jeg specielt anbefale at kigge og lytte godt efter omkring 7.19. på tidsskalaen…. ;)

Åh hvor kan jeg altså godt lide at hækle

2011-12-17T17:26:00.001+01:00

Og ååhh hvor ville jeg ønske at jeg måtte sprælle mere med farverne hihi.

Jeg lovede for måneder siden en meget konservativ ven, at jeg ville hækle et vaskeægte granny tæppe til ham. Præcis som det jeg har lavet til mig selv, dog var kravet at jeg kun brugte mørke og sån lidt neddæmpede farver. Han er ikke lige til spraglede kulører, og så skal det selvfølgelig være sådan. Jeg har bare sådan en lille raptus nisse inden i, der af al kraft prøver at lokke mig til at putte andre kulører på. Baaaare sådan I ved, en lille firkant i højrød, eller måske en stribe i orange eller cyklamen.

Jeg tør dog ikke, for det ville være at dødsdømme hans glæde med det samme, så jeg kniber ballerne sammen og forsætter med de brune, grå, sorte, blå og lidt råhvide nuancer. Eet er heldigvis sikkert, og det er at det bliver blødt blødt blødt. Jeg bruger nemlig kun Arwetta og så masser af alpakka, både i form af rester ( Vidal ) og det fra Drops der har været til tilbud. Uhh det skal nok kunne varme ham og kæresten på en kold aften.

Når jeg altså bliver færdig..

Jeg trækker i nødbremsen

2011-12-17T11:43:00.001+01:00

Tre dage med migræne anfald, fortæller mig at NU er det nok. Jeg er nødt til at stoppe op nu, og lade verden suse videre uden mig. Forstået på den måde, at nu må jeg ophøre med at ville så meget.

Jeg har faktisk mærket det komme, på andre måder end ved smerte. Forleden ramtes jeg at en overvældende lede ved julen. Fik lyst til at flå det hele ned, gemme alt rødt væk igen og bare se enkeltheden ved tomme hylder og bare vægge. Det er helt min egen skyld at jeg får det sådan, men jeg kan ikke rigtigt styre det. Det er det der med, enten/eller og alt eller intet, der følger mig som en skygge igennem hverdagene og livet. Jeg er bevidst om den side af mig selv, men kan ikke altid se den komme. Ikke før det er for sent, og jeg går helt kold af overdreven enerigudladning.

Jeg har haft en dybfølt trang til at jule i år. Helt naturligt tænker jeg efter sidste år, og jeg har bare været i det med glæde og førnøjelse, men at gøre det halvt eller i små doser er slet ikke en mulighed. Troede ellers at jeg havde lært at fordele mig selv lidt bedre, at handle på det der er imellem yderpolerne, men åbenbart ikke altid. Så lige nu har jeg simpelthen fået nok. Det hænger mig ud af halsen, og jeg glæææder mig nu til at julen er overstået igen. Ret så dumt, men sådan er det altså med mig.

Når nu det er mig der skal holde juleaften, bremser jeg dog bare mig selv helt ned og lader jul være jul her, tingene får lov at stå og juletræet skal nok også ha en plads, men om det bliver i dag som planlagt er jeg ikke sikker på. Jeg når det nok tænker jeg. Ikke mere bageri eller tanker om superkonfekt, men kun rolige dage op til den 24, hvor jeg systematisk vil forberede måltidet, så jeg ikke skal koge og brase det hele samme dag. Trods alt kan meget jo forberedes i god tid, og sådan noget som sovs, grød og kartofler kan fint tilberedes indtil flere dage i forvejen. Anden sørger min mor for, så jeg skal bare stege steg, og den passer for en stor del sig selv på selve dagen.

Når alt dette er sagt og skrevet, så må jeg altså også tilføje at et nyt aspekt er tilføjet mit liv. Et nyt aspekt som er så anderledes og vidunderligt for mig, at jeg nu mærker hvor meget jeg har trængt til det og også savnet det. Siden jeg blev syg dengang i ‘99 faktisk.. Jeg er et voksent menneske. Jeg kan dybest set klare mig selv og overleve fint på det. Og så alligevel ikke helt, for min forbandede sygdom gør ofte, at jeg ikke helt kan se hvornår grænsen er nået, eller at jeg er på vej til at ryge ud over kanten. Jeg kommer til at overdrive mine kræfter, køre alt for hårdt på fordi jeg bliver begejstret over at jeg lige i det øjeblik kan. Jeg kommer til at være for impulsiv, bruge penge jeg burde spare, og sige ja når jeg burde sige nej.

Der er tegn i sol og måne på, at jeg nu har fået hjælp til at styre disse impulser. Igennem de sidste mange måneder har min nu kæreste nemlig oplevet mig på både godt og ondt, og han er ikke blevet skræmt ad helvede til, men har i stedet stille og roligt påtaget sig at være min stopklods. Han gør det jeg ikke selv kan. Han stopper mig. Fra sidelinien holder han øje med mig og hvad jeg har gang i, ser når det er ved at tilte for mig, og DER træder han til. Ved opringninger der befaler mig at gå hjem feks. Fra et arbejde jeg er så glad for, men som jeg kun kan være på et par timer ad gangen. Jeg selv vil gladeligt blive og så ligge brak måske i dagevis bagefter, fordi jeg i nuet jo har det så sjovt. Han ser frem i tiden når jeg ikke kan.

Det er bare en af mange måder jeg bliver passet på. Og det er noget jeg har manglet i livet med andre mennesker hidtil. Jeg kan slet ikke beskrive den følelse af tryghed, der er begyndt at vise sig i mig. Kan ikke beskrive hvordan jeg varmes, når jeg oplever at jeg bliver taget ved hånden, og ført hen til nærmeste stol med besked på at NU bliver jeg der NÅ! Set med bordelinerens briller på er jeg på den måde et barn, der har brug for hjælp til at klare min hverdag. Jeg er både glad og taknemmelig, men stadigt også i en periode med tilvænning, for jeg kan ikke helt forstå det endnu. At det er virkelighed og at jeg bare får den støtte. Sådan uden videre..

SÅ… derfor vil jeg nu bare hækle lidt. Rydning af plads til sønnike må vente til HAM den vidunderlige kommer, når han har fået fri fra sit arbejde i eftermiddag. Så gør vi det sammen. Sådan helt stille og roligt og måske hånd i hånd..

Julekalender d. 17 december

2011-12-17T05:13:00.001+01:00

Hurtigt og nemt er kodeordet. Den sidste lørdag inden jul, skal indeholde mindst et par timer i den bedste lænestol. Snub en bog, nyd en kop kaffe og måske lidt sødt til. Fremfor alt må dagen også gerne være rar. Husk det < :-))

Jeg drømmer om…

2011-12-16T19:15:00.001+01:00

….. dette her ( Klik på billederne, hvis du vil se mere. Alt er fundet på Pinterest ) :

Med andre ord. Jeg er gået lidt julesulekold. Trænger lige pludseligt til mad med farver på. Grøn mad. Let mad. RÅ mad og mad der ikke lægger sig som en betonblok i min mave.

Nogen der gider komme og lave det til mig ;)

Juleferie

2011-12-16T15:12:00.001+01:00

Jeg har hentet Rasmus på efterskolen i dag. Hans juleferie begynder lige netop nu, og fjern som jeg kan være var det gået HELT hen over hovedet på mig, at det var nu det var nu. Kender I det? Jeg troede bestemt, at det først var i næste uge. Jeg mener.. der er jo en hel uge til juleaften. Men sådan er dagene fordelt, og det var så herligt at hente ham fordi alle de store unger fes rundt med nussehuer på, og belæsset til halsen med ting og sager der skal med hjem i ferien.

Min søn ku med glade øjne fortælle om alletiders julefest i aftes, dans om det kæmpeste juletræ og kæder med unge, der løb gennem hele huset og på alle etager, højt syngende “ nu er det jul igen ”, for fuld hals.

Jeg får sgu tårer i øjnene af det, for efter så lang tid med øv for ham, er det en befrielse OG den største lykke sådan at se ham så glad for sin hverdag. GODT han fik skiftet skole.

Med hjem nåede han ikke. Han skulle med det samme videre, og jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke ser ham før søndag igen. Så kan jeg i weekenden gøre klar til hans ophold her, og lige få fjernet roderi og bunker i værelset med skrivebordet. Der skal jo playstation og computer til, for at han gider være her mere end ti min… ;)

Hvor er det en underlig fornemmelse det her. En dejlig december. En glad søn og en vist nok også glad datter. Pynt, kandis, sang og hjertevarme, gaver, juletræ og hurra. Alt sammen noget der ikke var sidste år, og som i de foregående ikke har føltes sån helt ind i sjælen, så meget som i år. Jeg ved godt, at så kan jeg nok ikke bede om mere, men jeg syntes nu alligevel jeg vil være øv over at sneen ikke daler endnu. ;)

Livet kan i sandhed være forskelligt og fuld af overraskelser :-)

Julekalender d. 16 december

2011-12-16T00:06:00.001+01:00

Vi bliver ved julen i dag, og jeg tror bestemt at jeg er ude at være en lille smule ambitiøs her. Jeg selv ville gerne, og måske andre også vil. Prøve noget småt, men umådeligt sødt og fint. Jeg ved der er mange, der er vilde med dem i de lidt større udgaver, så teknikken skulle være på plads for dem. Vi andre må bare drømme om, nyde syntes af og tænke at måske en dag…

Klik og se hvad der gemmer sig bag dagens låge. < :-))

Lidt strik …

2011-12-15T19:25:00.001+01:00

… får jeg da lavet. En lille smule lidt. Her er feks en hue. Strikket efter hukommelsen, og efter at en kunde en dag bar en, der lignede. Hendes var dog liiige det mere sjov, fordi den havde sådan en lidt krøllet bagside. Mit første forsøg er nu blevet ok, og den er så hurtig at lave, at jeg nu ved hvordan jeg skal ændre nr to. Varm og dejlig og blød. Det er lige hvad den er.

Lukket med en knap.

Udover huen har jeg så øvet vanter til den store guldmedalje, og snart ender det med at tommelen ser rigtig ud. Billeder kommer når jeg er mere frisk, end jeg er nu. Det gik godt med at åbne og være alene i butikken, og jeg blev afløst ved ettiden. Bagefter var det dog lige på hovedet i seng, for det snurrer godt efter timerne med masser af garnsludren og ekspeditioner. Nu skal jeg så heller ikke møde igen før mandag, hvor vi helt ekseptionelt har åbent pga julen.

Til sidst er her hvad posten bragte mig i går. Den øverste bog har jeg ønsket mig længe, og er en af de ting jeg bestilte på Amazon første søndag i advent. Nedenunder den, ligger “ Hattedamer ” af Anette Danielsen, og DEN er jeg virkeligt glad for at jeg har fået. Alle huer er bare skønne og jeg er vild efter at gå igang. Hattedamerne har jeg fået forærende af en blogger, der følger med her. Helt anonymt har hun fulgt mig i tykt og tyndt, og tænk sig.. så sender hun mig søreme sådan en dejlig overraskelse! Faktisk var det et gavekort til Saxo, men jeg vidste straks at det skulle være denne bog jeg ville købe. Jeg er både ydmygt taknemmelig, og meget meget rørt over den tanke der ligger bag.

Nedenunder de to bøger ligger det herligste stykke gavepapir. I kan vist alle se hvad der er trykt på det… ;) Jeg har fået en hel rulle af det af min søde kæreste, hvad gi’r I mig.. Jeg var jo helt solgt, da jeg så det i en reklame fra Panduro i sidste uge, og ja så smuttede han søreme derind for mig, og købte det til mig. Rullen rummer mange mange meter, men jeg nænner ikke at bruge det til gaver. Så forsvinder det jo fra mig og DET går ikke. I stedet vil jeg bruge det til at “tapetsere” med i mit arbejdsværelse. På en eller anden facon. Det går jeg lige og summer lidt over.

Julekalender d. 15 december

2011-12-15T06:52:00.001+01:00

I dag handler det igen om genbrug og kreativitet. Jeg tænker at der gemmer sig en ide, man sagtens kan kaste sig over inden juleaften, hvis man mangler noget til værtinden, veninden eller datteren.. Klik på lågen og se hvad der gemmer sig < :-))

Ændrede planer

2011-12-14T19:02:00.001+01:00

Det har været en af de dage, hvor alt er gået anderledes end lige planlagt. Heldigvis er der ikke så mange af den slags dage i mit liv, som der har været så pyt skidt.

Nu er jeg endeligt hjemme, og kan slappe af indtil jeg skal sove. Det sker tidligt i aften, for jeg SKAL møde på arbejde til tiden i morgen. Kl 10 NUL dut. Sisse er nemlig ikke heeelt rask, og jeg har lovet at åben butikken og tage vagten, indtil der kan komme en afløser. Jeg håber selvfølgelig at det sker senest ved et-tiden, for længere er det ikke så sundt for mig at arbejde. Lykkedes det ikke, ja så tager jeg hele dagen og så har vi aftalt at jeg holder fri indtil jeg er på fode igen. Det vil nemlig helt sikkert betyde en meget meget smadret Henriette i dagene efter, men jeg kan jo godt lide at være der, og jeg kan træde spontant til, i modsætning til andre, der har andet at passe.

Jeg må også hellere bade i aften, hvis nu vandet forsvinder igen i morgen. Forkant er bedre end efterslæb.. eller noget :)

Ihh altså..

2011-12-14T10:15:00.001+01:00

Så står man her og skal i bad. Med mega fedtet hår og søvnige øjne, og så er der sgu lukket for vandet!

IGEN!

Og det endda uden at der er noget varsel om det. Håndværkerne har ellers officielt afsluttet deres arbejde her, og alt burde være tilbage til normalen, men øh.. noget må været galt.

Jeg er en smule irriteret lige nu.

ØV.

Ham her stamper efter orme, måske jeg skulle gøre ham selskab, og se om jeg kun få stampet noget vand frem på samme måde..

Julekalender d. 14 december

2011-12-14T00:03:00.001+01:00

Ja, lågen for den 13. gik jo helt i kuk, og nu er vi nået til den 14 december. Måske computeren bare ikke VILLE poste indlægget fra i går, for det var nemlig noget der var både sundt og fornuftigt.. ;) Helt ude af trit med månedens øvrige repetoire. Jeg skynder mig at vende tilbage til julens tema, så klik og kig. Se om det ku være noget der ku bruges ude i de varme julehjem <:-))