Viser opslag med etiketten England. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten England. Vis alle opslag

23 februar 2010

Host og Charles II



Jeg får da set en masse af det jeg har liggende på dvd.


Middlemarch er færdig, en beretning og storhed og fald, smålighed og nid i det britiske samfund dengang i 18 - tallet. Det var bestemt ikke let at være kvinde og samtidigt være i besiddelse af lysten til mere end bare at pynte ved sin sin husbonds arm.



Ny ryger jeg så lige lidt længere tilbage. Helt til 1600 tallets England. Dengang herskede ( på papiret ihvertfald ), Charles d. II. Han var en speciel og karismatisk mand, med voldsomt kvindetække, og det blev faktisk hans skæbne på en måde. Læs mere om BBC's drama her og kig ind her, hvis du vil vide mere om den historie han var en del af.


Rufus Sewell spiller rollen som Charles og det gør han virkelig brilliant. Han kan jeg godt lide, og han er forresten også med i Middlemarch. Der er et eller andet over ham... ;)


Ja ja, når man er syg ( eller noget der lign ), er det de små ting der kan fornøje hehe


Host

14 maj 2009

Besøg fra Bath

Jeg har en moster der bor i Bath.






I disse dage er hun på visit i sit fødeland. Hendes far, min morfar er efterhånden en ældre herre, der nærmer sig de 98, og han sætter jo pris på at se os alle sammen, og især dem der ikke lige bor så tæt på.

Hans andre børn, min mor og min anden moster bor i samme ejendom som han gør, og min onkel på den anden side af huset. Jeg har en teori om at det er det, der holder ham i gang. Han cykler hver eneste dag en tur ned til kirkegården, hvor min mormor har ligget siden 2006. Han handler de små ting selv og har hverken hjemmehjælp eller anden offentlig støtte, men hans børn kommer forbi hele tiden, og hjælper med de lidt større ting, såsom vask af tøj og den slags.

I dag hentede moster B, Rasmus efter skole. Sammen tog de en tur i Tivoli, og der lykkedes det ham søreme at lokke hende til en tur i en snurretop. Uha godt det ikke var mig.. GYS
De har hygget sig mægtigt sammen et par timer, og derefter kiggede hun lige op, da hun afleverede ham igen. Hun har slet ikke været her endnu, så det var rart at hun også havde tid til det.

Når hun er her, er der masser af mennesker hun skal nå at se og ting der skal ordnes inden hun tager hjem igen. Hjem til den smukkeste by man kan tænke sig. Den ligger på siden af et mindre bjerg og alle husene i byen kan nydes som små minihuse, når man med toget kommer kørene dertil. Jeg har været der et par gange og hun viste mig de mange steder der er brugt til kulisser i flere film, bla Austen filmatiseringer. Der ligger også et lille hus, men Austen memorabilia og det er så interessant at opleve. Jeg ved de har et museum med amerikanske Quilts og jeg er syg efter at se det. Måske jeg igen en dag for råd til en tur derover.. Jeg håber det, for jeg er slet ikke færdig med den by. Jeg vil også til Oxford, men nu er jeg vist på afveje her i min beretning.


Byens berømte bro med den fantastiske kanal under



Hun havde en lille gave med til mig. Det var et lille hus, fra Crabtree & Evelynn, fyldt med de dejligste ingefærkager. Uhmmm

Tak moster, de skal nydes til kaffen. :-)



Jeg har endnu ikke fået udfyldt skemaet til ungernes arbejdsdeling, kæresten er ikke kommet hjem endnu, og vi skal liiiige være enige.


Tæppet er bare smukt og giver mig glade tanker.




17 april 2009

Minefyldt indkøbstur


Jeg har været en tur rundt på div lokale indkøbsstrøg. Det blev en minefyldt tur, fyldt med fare både for pengepung og mit hjerte.

Pengenpungen først...

Det der skulle være en udflugt til en garnbutik, endte med fire fyldte poser fra forskellige supermarkeder og bagere. INTET garn kunne jeg beslutte mig til. Halløjsa hvor er det svært, når man står i butikken og skal vælge imellem alle de dejlige farver og arter af garn. Det var umuligt for mig at vælge, og jeg blev ramt af et midlertidigt nedbrud i min hjerne. Hvad skulle jeg overhovedet give mig i kast med?? Et sjal, et hæklet tæppe eller et sommertørklæde til de kølige aftener?? Hvilke kvaliteter, hvilke farver?? Som jeg kiggede rundt blev jeg mere og mere rundforvirret og endte med at forlade butikken, styre direkte mod den bedste bager på Gl. Kongevej og købe mig en kage til kaffen. DEN kender jeg og ved smager godt. Desuden er den så massiv, at den holder i flere dage.

Sådan her ser den ud:

Og ja, det er nemlig helt rigtigt. Jeg HAR allerede taget en bid. :-)

Og så til mit hjerte.

Jeg kunne have handlet hvor som helst, men der ligger jo så altså denne hersens strikkeforretning , som jeg gerne ville kigge lidt på.
Der er bare det ved det, at selvsamme gade er lige præcis der hvor jeg har min Rasmus. Han bor på en af sidevejene, og havdelen af hans venner bor lige omkring i området. Ergo er der på en fredag temmelig store chancer ( stor risiko..), for at jeg kunne støde på ham. Skolen ligger også lige i nærheden, og ungerne kan godt finde på at stikke til bageren, ell i Netto i det store frikvarter.Summa summarum... at gå en tur der er som at gå i et minefeldt. Jeg vil ikke begrænses af min eks´s had og helt holde mig væk fra byen, jeg vil kunne færdes frit hvor det passer mig, MEN at gå ind i Netto for at købe lidt ind, var meget nervepirrende. Lyden af unger der kommer ind og går rundt, fik mig til at gemme mig, for tænk nu hvis Rasmus var imellem. Jeg skiftede mellem kold og varm indeni. Aner ikke hvordan han eller jeg ville reagere hvis vi pludselig stod overfor hinanden.

Hele oplevelsen var styg og jeg følte en lettelse da jeg igen sad i sikkerhed i min bil. Det er bare urimeligt at det skal være sådan.


Nok for nu om Rasmus.

Nu er jeg hjemme og godt bevæbnet til en skøn weekend. Posten har begavet mig med fristende blade fra bogklubben og Gudrun Sjödens boligkollektion. Jeg selv " kom til " at forkøbe mig på magasiner af den bedste slags. Bla min favorit Country Living.
Se bare her:

Jeg er håbløst anglofil, og kan ikke få nok af alt det engelske. Måske det er fordi min moster bor i Bath. Den smukkeste by man kan tænke sig. De små byer, stendigerne, landskabet og alle haverne der passes med nidkær stolhed og sirlighed. Jeg elsker det hele.

Min elskede er hjemme om ikke så længe og jeg har masser af ting jeg gerne vil ha lavet. Bla lidt mere orden på min hjemmearbejdsplads. Der roder forfærdeligt. Stof, garn, broderier, tapetprøver, farver og alt muligt andet, ligger bare ikke i system. Jeg har en million ideer jeg vil ha prøvet af, men når det aldrig helt, fordi jeg jo må have pauser og bliver afbrudt af børn og husmorliv.


Jeg er en heldig en er jeg... Jeg mangler ikke beskæftigelse. KUN kræfter. :-)