Skønne dage og hurtige postbude

 

 

 

Det første oplever jeg ofte, det sidste temmeligt sjældent hihi.

 

Ikke desto mindre kan man jo blive overrasket, og her på denne mandag ringede det på min dør allerede ved ni tiden. Selvom der allerede på det tidspunkt havde været masser af støvletramp et par timer, var jeg ikke heeeelt vågen da jeg trykkede budet ind. Faktisk var jeg heller ikke klar over, hvad det var han kom med. Kunne ikke mindes at have bestilt ting og sager for nyligt, men tænk sig.. det var pakken fra Mia! 

 

Hun afsendte den igår, og allerede MINDRE end et døgn efter når den frem til mig. Man bliver jo helt svimmel.

 

 

I pakken lå de naturtabletter jeg gerne vil give en chance, og som hun har skrevet om her. Jeg håber selvfølgelig at de kan hjælpe, men nu ser vi og selvom jeg er super glad for at kunne prøve dem, så er min begejstring nok allerstørst over det magasin, hun har sendt med til mig. Uhhh jeg elsker jo smukke billeder og alt hvad der kan inspirere til positive dage. Jeg ved godt at Mia udgiver det, jeg har kigget på det mange gange i webshoppen, men endnu har jeg ikke fået givet mig selv et. Derfor jeg er vildt glad over at få et eksemplar.Tusind tak siger jeg, for den ekstra overraskelse. Det er præcis som jeg har forestillet mig. Et smukt blad med artikler om det, der gør livet skønnere. Ikke artikler der er tunge og lange og fuld af koncentrationskrævende opmærksomhed, men tekster og billeder der giver en bid af det smukke vi har omkring os. Vil vi gå dybere ind i emnerne, findes der masser af bøger at få. Her handler det om at give sig selv en stund, med skønhed og forkælelse. Det er lige hvad jeg trænger til nu.

 

****************
Øhh nu går der sgu mænd rundt på min altan!!  Og her sidder jeg i sengen endnu og ligner noget der er løvn. Jeg må liiiige finde ud af hvad det nu handler om.

 

Jeg vender tilbage senere…

 

…. nå, men jeg skal åbenbart pakkes ekstra godt ind, så jeg ikke får for meget skidt og snavs og asbest!!! ned hos mig, når nu de skal igang med at banke taget ned. Så der bliver sat lægter og plastik op nu.  Fint nok siger jeg, men jeg har lovet dem bank hvis deres asen og masen betyder, at mine små fuglevenner ikke længere tør komme her. NÅ! Iøvrigt er det ret så surrealistisk at sidde en halv meter fra fremmede der tramper rundt, når man selv ikke engang er stået op. På samme måde er det også liiidt en fest, når jeg forsøger at bade. Det er nemlig ret så svært at finde et tidspunkt hvor der IKKE går nogen forbi lige udenfor og kan se AT jeg bader. Jeg SKAL have det plastik gardin hæklet færdigt nu.

************************

 

 

Nå, men ..

 

Sjovt nok er der i  bladet også lige netop noget om mejser. Når jeg om lidt får snøvlet mig sammen til at stå op og få badet, vil jeg glæde mig til at sidde bagefter med en kop the og læse :-)

Skønne dage. Dem samler jeg på

Dagen bød på butik og garn

 

 

Jeg er gladere i dag, for jeg kom ud og afsted. Det gør mig så godt at få et par timer i forretningen, så i dag har været en god dag syntes jeg. Masser af kunder er der i denne juletid, så jeg har solgt og solgt og også ryddet lidt op på lageret. Inden jeg tog hjem igen nåede jeg lige at forelske mig i to nøgler strømpegarn. Det er jo laaang tid siden jeg har købt garn, så jeg gav mig selv lov til at nuppe de to med hjem.

 

Det er store nøgler med hele 150g i, så der er rigeligt til sokker eller sjal eller andet man kan finde på.

 

 

Hjemme i postkassen lå det nyeste Interweave Knits og jeg glææder mig til i aften, så skal jeg rigtigt nyde at læse og blive inspireret. Har allerede smugkigget lidt, og som altid er der et par smukke modeller jeg gerne ville strikke på et tidspunkt. Hvis jeg kan… :)

 

Nu vil jeg hvile mig, har lidt hovedpine, og så er der dømt hygge og tv senere. Huskede forresten også at handle klementiner, så måske jeg også skal lege lidt med nelliker og duften af jul. Det er da ikke så ringe endda :)

Tidlig lørdag morgen

 

 

Her til morgen har jeg det helt ok, og jeg vækker mig selv og dagen med lyslampen og lidt julestemning. Ja ja, lidt vel tidligt, men når nu posten ligefrem bringer den til mig, så skulle man da være et skarn, hvis ikke man ku nyde det lidt.

 

Apropos jul forresten…

 

Ja så vil mange jo være klar over, at MIN sidste af slagsen var ganske forfærdelig. Faktisk mindes hverken jeg eller ungerne, at 2010 overhovedet indeholdt den 12 måned. I år skal jeg hverken tilbringe december på en lukket afdeling, eller på et krisecenter og derfor vil jeg ikke skamme mig over, at jeg allerede nu begynder at glæde mig til jul. Jeg skal nemlig fejre hele den lange måned så meget jeg nu orker, her i mit eget hjem. Uanset hvor meget jeg stadigt mangler at komme på plads, så håber jeg på at kunne pynte op, bage lidt, hygge med levende lys, lave adventskrans og kalenderdekoration, og midt i stuen skal stå det herligste juletræ.

 

Det bliver sgu da fantastisk :-)

Tilfreds formiddag

 

 

Jeg har gjort hytten rent, spist frokost og glædet marsvinene med rent hø og dejlig grøn mad. De ligger nu og slænger sig i hvert sit lille hus. Glade og mætte og hyggelige er de.

 

 

Venindens køkken skinner og jeg håber at hun bliver glad når hun igen er tilbage fra Fyn. Ca 10 gange større end det jeg selv huserer i for tiden, har jeg nydt at kunne brede mig over her den sidste uge :-)

 

 

   

Barometeret uden for køkkenvinduet viser varme i luften, og udsigten til himlen er om ikke så længe grøn igen.

 

 

Jeg er næsten færdig med at pille den røde farve op på trøjen, og for afvekslingens skyld har jeg fået lavet halvdelen af de ekstra lapper, der skal sættes på så jeg kan PASSE  bæstet.. Resten af dagen kan jeg med god samvittighed fortsætte legen med farverne, og så ellers også lige nyde det nye Isabella’s, som jeg fik ind ad døren derhjemme i denne uge. Indtil videre har jeg drømt mig væk over flere af billedserierne bla denne, der bevæger sig i en stil der i den grad begejstrer mig:

 

 

Da jeg jo skal begynde helt forfra, kan jeg godt tillade mig at drømme uden at tænke i store udskiftninger af hele inventaret.. Jeg har nemlig ikke noget af betydning. Men måske Die Putz’ens ikke er helt enige *fnis*.

Mekanisk update, og tusind frydefulde tanker

Schwussh sagde det, og så var kæresten pludselig i næsehøjde med skrivebordskanten hihi

Pumpen er gået sig en tur, og kan ikke repareres igen. Det blev enden på den højt skattede og lettere forslidte stol, da han skilte den vægrende vippesag ad, for da han ville samle den igen var der ikke mere pump tilbage iden. Nu har han så en stol i to dele, og endnu en af vores mekaniske vidundere er slut kaput. Er lidt spændt på hvad der mon når at ske inden solen går ned over dagen.


Jeg har ventet forgæves på hr. ejendomsmand idag, vi har stadig røjser på når vi skal tisse, det næste bliver vel regnfrakke!!


Ellers har der været farver på dagens skema.




Bøger med farveinspiration og årets første julegave, er nærstuderet og beundret. Jagten er gået ind på den helt rette inspiration og kombination til Frk. Tusindfryd.


Jeg er snublende nærved, for i gemmerne over umonterede broderier lå jo min blomsterpude. Den er resultatet af en oprydning i garnbunken sidste år, og indeholder lige præcis de farver jeg er ude efter, på nær de mere strålende gule.



Et råd fra selveste Madam Munch via mail er lagt ind på min Tusindfrydserver, og næste træk er at få sammenføjet farverne i et par hjemmevundne nøgler. Det bliver når posten har fået snøvlet sig sammen til at levere mit guld fra Holst. Uhhhh jeg svæver på en blåtonet sky for tiden. Det er så herligt er det. Forresten er "julegaven" fyldt med knitrende tulipaner i de smukkeste kulører. Det er til at blive helt høj af. Er du lidt træt af sne og hvidt i hvidt, så smut i kiosken og hent dette vidunderlige eksemplar af et kulørt og glittet magasin. Jeg lover at det hjælper og lokker, så husk også at tage solbriller på, og lad dankortet blive i tasken, evt i et aflåst skab hvor nøglen er gemt godt af vejen. He he


Og jeg får ikke honorar for al den reklame, hvis nogen skulle være i tvivl ;)))

Strikkenyt

I går bragte både overraskelse og overrumpelse.



Jeg har modtaget den sidste pakke fra England for i år. Den indeholdt lækre sager såsom garn, strikkeblade og lidt gadgets. Firmaet havde også vedlagt en praktisk lille skriveblog med deres logo på, hvilket jo er en god måde at sørge for at jeg ikke glemmer hvad de hedder..




Garnet er Noro Cashmere Island, og jeg kan jo kun give andre strikkere ret i at det er skønt at skue og berøre. Det er første gang jeg har købt noget af det, men det var voldsomt nedsat, så jeg sprang på vognen.



Bladene er en sag for sig, og jeg er helt færdig over dem. Igen er det første gang jeg har investeret i magasiner fra udlandet, MEN HOLD DA OP hvor er de fede. Masser af artikler, adresser på firmaer der må tjekkes ud, og så selvfølgelig de smukkeste opskrifter på ting jeg godt kan lide. Det ene er et vinternummer og det andet er et "holiday"nummer, med alskens ting man kan lave til gaver og andet. Nu er jeg altså også blevet hooked på blade om strik.


Det måtte jo komme, da jeg altid har været en magasinfreak. Helt fra jeg var lille har jeg været i famile med kvinder der har holdt det ene og det andet ugeblad. Da jeg selv blev større, ung og voksen begyndte det med modemagasiner i tonsvis, så kom magasinerne med interieur, sidenhen mad og have, og nu her senest er det så strik der ryger i kurven, når jeg skal have lidt at kigge i. Det er nærmest sådan en udvikling jeg har gennemgået, og i dag gider jeg feks ikke læse modeblade mere. Der ryger et i kurven en sjælden gang, men jeg bliver altid irriteret bagefter, for det har bare ikke min interesse mere. Jeg ved hvad jeg vil ha på, hvad jeg kan lide og køber alligevel kun som jeg selv vil, uden skelen til tidens luner.

Indretning er lagt lidt på is i disse år, for der er simpelthen ikke råderum til at være kreativ på det område og den er sværere, men jeg prøver hele tiden at holde fast i, at det nok skal komme igen. Jeg har det i mig, og har masser af ting jeg gerne vil prøve af, men det kan bare ikke lade sig gøre lige for tiden.

Mad er heller ikke lige på hitlisten, men mon ikke jeg også får den interesse tilbage igen, når jeg igen kan mærke en fred inden i til at gøre noget ved det?

Tilbage er strik og andet der handler om håndarbejde. Det er nu fint nok, for jeg har virkelig sørget for at yde min del til den glittede industris overlevelse både her og i England. Det er jo en kendt sag at den slags magasiner vejer godt til, og hver eneste gang jeg har været i London eller Bath, har jeg hamstret alt hvad jeg ( eksmanden...) kunne slæbe hjem. Og jeg skulle hilse og sige at det er ikke så lidt, da udvalget er noget større derovre. Tilgengæld koster de blade ikke en brøkdel af hvad de koster her i landet, så der er ingen grund til at være mådeholdende.


Til sidst må jeg fortælle, at jeg havde en noget oprivende oplevelse i går eftermiddags.


Jeg var hos negledamen og var iført det grå sjal. Havde lovet at vise det frem, men da jeg skulle hjem siger hun så til mig, at hun vil købe det af mig, og inden jeg fik set mig om, var sjalet ikke længere mit. Fedt med lidt lommepenge, men uhhh jeg havde det underligt med at gå fra det. Det er jo ligesom min baby, og jeg var slet ikke parat eller klar til at sige farvel. Det endte med at jeg styrtede ud af klinikken uden at se mig tilbage, og nu vil jeg så strikke mig et til. Det går jo ikke, for egentlig var det ment som en julegave...




Det er sgu da meget smigrende at hun syntes det var smukt nok til at betale for :)

Toyotaen skal på hospitalet

Og i virkeligheden burde jeg jo slet ikke klynke.

Med 15 år på bagen, og i min varetægt de sidste tre år, UDEN nogen som helst former for sygdom, kun en mindre forkølelse i form af nyde dæk og sån.. Ja så er det vel i orden at den nu knirker lidt.

Og det er meget lidt.

Efter at kæresten har lyttet på patienten med stetoskop, ser det ud til at det er starteren der er gået. Det er jo til at overse, men jeg er godtnok trist for jeg havde jo planer.


Sådan kan det gå og nu skal det så bare lige ordnes, så kører den igen. Og den kører søreme godt.
Inden 10 nov har jeg fået besked på at den skulle til syn, så et eller andet sted er det jo fint, at det sker Nu, og ikke lige når den står dernede hos dommeren over dens videre skæbne, OG min pengepungs indhold. Jeg mener... havde jeg måske ikke lige været inden om garnbutikken og handlet?? og havde jeg ikke lige investeret garn til en ny trøje, der sådan ca koster det samme som en ny starter ( uden arbejdstiden incl) ??

JO det havde jeg, og så er det da søreme uheldigt at jeg allerede har taget hul på garnet og er gået i gang med at strikke. Uppsss!


Og hvad er det så jeg er gået i gang med?


Jo altså første gang jeg så denne ting, var i Nørkleriet. En anden cafegæst var i gang med noget fra dette magasin. Jeg måtte jo lige bladre, men forsiden fangede mit blik..
Anden gang var da Süsling trak bladet frem af tasken ovre ved Pernille. Der er jo masser jeg gerne vil lave, Topstykket feks, men den må vente for jeg er ikke strikkemoden til den endnu. Jeg har været alt for ambitiøs. Små pinde og mange runder med kedelig strik og så dette hersens mønster der er helt umuligt, fik mig til at lægge den til side. Pine er faktisk ogsa en lille drøm. Jeg har småprojekter kørene og noget er færdigjort, men en større ting må der til og nu er den her på mine pinde.



En dejlig lang vams. Jeg har købt garn i koksgrå og så tror jeg nu nok at jeg laver hætte på den i stedet for kraven. Det tror jeg bliver bedre.. Garnet er merino uld, Lana grossa hedder det, og jeg er vild med at det er så superblødt.
Mit halstørklæde er af samme slags, bare fra et andet firma, men jeg hader jo alt der kradser på min hals, så det er helt perfekt.
Holst og Kauni og alle de andre lækre uldkvaliteter er skønne, men de får altså ikke lov at nærme sig min sarte nakke, jeg holder det ikke ud. Uff hvor det kradser.


Når jeg nu ikke kan holde ferie i dag alligevel, kan jeg i stedet strikke og så må jeg desværre tage mig sammen og få vasket bare en lille bitte smule. For det er ikke kun garnet der kradser..

Vaskekrisen kradser også her hos mig, og når der begynder at mangle undertøj og håndklæder er det altså mere end jeg kan klare. Er der ledige tider tager jeg et par maskiner. Men noj hvor jeg ikke gider

Strikkecafe 4

Tirsdagen bød også på et besøg i strikkecafeen i Nørkleriet.


Det er jo lidt tid siden sidst, men i går lykkedes det for mig at være vågen og klar nok i hovedet til kl 10. JUHU for det




Det var et par utroligt lærerige og givtige timer, og jeg tog glad derfra videre til den blåøjede tandlæge. Jeg fik begyndt på den snart berømte røde vintersweater, jeg fik ovenikøbet lavet en strikkeprøve først, hvilket er noget jeg aldrig før har haft tålmodighed til.





Jeg fik lært endnu en hæklefidus. En simpel opskrift har glattet mine krøller ud indtil flere gange, og tilsidst har jeg været nødt til at hente Cisse frem til at oversætte de underlige forkortelser. Det er noget hende her kan tale med om..



Ingen tvivl om, at den virkelig ER simpel, men når man ikke ved hvilket hul der skal hækles videre i, så har man en problem. Jeg brugte Kauni som øvegarn, men der er alt for lang i mellem farveskiftene, så i stedet vil jeg hækle sjalet i en af disse zauberballs.





Jeg fandt mig en opskrift på de varme futter jeg vil strikke til min mor, så hun får varme både oppe og nede til vinter. Sjalet er iøvrigt lige ved og næsten færdigt, men gæt selv hvad så nu...



Jeg er løbet tør for garn!

Pissosse, og jeg må påny hente Holst frem fra bogmærkerne, så hun kan supplere med det sidste nøgle. Godt der er lang tid til jul :-) OG at hun ikke læser med her. Hihi

Alt i alt endnu en dejlig oplevelse i strikkeuniverset.


Dernæst fik jeg forresten også handlet lidt bånd. Det er bestemt ikke fordi jeg mangler, men de lå lige der og kiggede på mig i Hobsons Choise. Den ligger også i Lyngby og det er en lille himmel for sådan en anglofil som mig. Med båndende fulgte også Country Living. Og i det er det flotteste sjal/halstørklæde. Det er lavet af minimini hæklede firkanter og sat sammen som patchwork. Jeg er da helt færdig over det, og også prisen... det koster nemlig 200 pund! Gang det lige med sån ca otte, så har du prisen i dansk klingende mønt. Pyhhh

Jeg har nu endnu et projekt jeg må og skal i gang med.... på et tidspunkt. :)

Og sådan forløb den dag..

Jeg har været vågen, men doven. Og jeg har været glad...


Jeg sov helt til middagstid og er ikke rigtigt vågnet op syntes jeg. Måske det er min sædvanlige mandagstræthed, måske det er det mørke vejr.. jeg ved det ikke.

Een ting kan jeg dog skrive med sikkerhed og fra hjertet:

Jeg har haft en skøøøn eftermiddag i ren ro og med tændte lys i mit retreat. Og ovenikøbet mit retreat her i huset. Meget bedre kan det ikke blive. John har siddet i stuen og hygget med computernørkleri, lidt rock i højtalerne, og jeg har siddet i mit soveværelse med det der nu gør mig gavn og giver glæde i mit hjerte.



Som vejret er nu, giver det mig inspiration og lyst til at tænke lidt på den tid der kommer, nemlig efteråret. Det er lige om hjørnet og jeg elsker faktisk den årstid, trods det at jeg IKKE glæder mig over at mørket følger med.



De mange ufatteligt smukke nuancer i naturen er lige mig, og det er ikke uden grund at jeg i sin tid blev gift netop i september. Det kunne endda også have været i oktober, for farverne er der endnu dybere, men i september blev det, og der er vi igen på vej hen.

Jeg er har idag siddet med min nye musikspiller i ørene, soundtracket fra insp. Morse er min absolutte favorit. Vol 4 indeholder både klassisk musik af Mozart og Bach, og underlægningsmusikken til de sidste episoder, der har specielt dystre noter over sig, og lige den stemninghar passet til lyset udenfor i dag. Ikke at jeg er dyster, men det passer bare SÅ godt i dag.




Forsynet med de sidste mange års efterårsnumre af Country Living og Isabellas, kaffe, Morse på computeren (jeg er jo nødt til også at have den kørene, så jeg kan se det elskede Oxford og omegns miljø) ( ( og ja ja jeg ved det.. jeg er en nørd! :-) )), hækletøj, tændte lys og notesbog, har jeg siddet der og bare ladet mig inspirere til at finde farverne jeg vil bruge i tæppet og senere i vores stue.



Country Living er det absolutte bedste blad når man drømmer om at bo lidt mere ude i naturen. Det er også fyldt til randen med de skønneste billeder af rustik indretning, mad og livsstil. Jeg har jo altid haft en forkærlighed for det britiske, og her er jeg fuldstændigt fortabt. Er der noget de kan, så er det at kombinere mønstre og farver. Det er heeeelt vildt bogtaveligt talt. På denne tid er det altid tekstiler og uldvarer med mønstre i tern og striber og ikke mindst med dyr på . Naturens vildt og fugle er et hit.

Jeg svømmer allerede hen igen indvendigt over de smukke eksempler der vises. De bringer også altid historier fra de små byer på landet hvor der gøres en masse ud af de lokale virksomheder. Det er ting som mejeridrift, særlige oste, marmelader, farvning af uld fra får der er så smukke, økologi,snedkeri,med andre ord alskens næsten glemt håndværk og gud ved hvad mere.

Jeg er udemærket klar over, at de jo i høj grad nærer en drøm, men de gør det knagme godt.


Jeg har i årevis haft fast abonnement på bladet, også i de triste tider. Selvom jeg der, slet ikke kunne beskæftige mig med den slags, så har jeg gemt dem, i bevidstheden om at jeg igen en dag ville glædes ved livet og naturens gang.

DEN TID ER NU..... :-)


Jeg mærker en trang til at komme ud, for på den tid er skoven min. Jeg elsker den aldrig højere end nu, og i månederne der kommer. Der er ikke for varmt og overrendt af mennesker. Bedst er det på de dage hvor det stille siler ned med regn. Så kan jeg gå der alene og lytte og dufte og samle ind til vinterens og julens dekorationer. Herligt


Til sidst vil jeg lige fortælle at jeg for tiden når jeg sover har de vildste drømme! Jeg har altid haft et heftigt drømmeliv,men medicinen går ind og påvirker dem også. Det mærkes når man skifter dosis eller præparat. Så jeg har i dag været igennem en fødsel, to er døde incl min farmor. Hun døde iøvrigt også forleden nat!! Jeg har været ude i sne uden ordenlige sko, John har nægtet mig et eller andet jeg ikke kan huske. Jeg har haft fødselsdag og jeg fik et hav af gaver, jeg har mødt en masse gamle bekendte og fødslen foregik iøvrigt på min gamle skole, hvor vores marsvin løb frit omkring...

Alt sammen på een og samme nat. GU ve om det er derfor jeg er så træt når jeg vågner???

Om det med drømme så besøg lige hende her, det er hende der fik mig til at tænke på det med at huske sine drømme..

Pinseglæde

Pinsen er forbi og vi er hjemme igen.


Det har været så vidunderligt og også tiltrængt for os begge, at vi kunne få disse dage alene og væk fra hjemmet. Tiden er gået med alt det vi ikke har mulighed for på hjemmefronten.

Begrebet ferie har jo en meget forskellig betydning for det enkelte menneske og den enkelte familie. For os alle handler det om at holde fri selvfølgelig, men også at kunne gøre det man ikke kan i hverdagen. At hverdagen i det hele taget er langt borte og friheden lige her og nu.

I vores tilfælde handler ferie i disse år, ikke så meget om udlandsrejser og opdagelses/oplevelsesudflugter til nær og fjern, men mere om at være sammen kun os to. Selvfølgelig ville det da være dejligt at kunne rejse, men sådan er vores økonomi ikke, og Danmark er jo dejligt at være i om sommeren. Om det regner eller solen skinner er ikke afgørende her.

Sådan som vores hverdag er , og som den har været stort set siden vi mødte hinanden, er der ikke meget tid til bare at være forelskede og kærester. Vi har fra starten vidst at vi ville få en anden måde at være kærester og elskende på, end de fleste der er skilt og med en ny kærlighed i livet .. Der er ingen deleforældre på sidelinien og med nu fire teenagere er der heller ikke noget der hedder fred til voksentid. Ihvertfald ikke som når børn er mindre og har faste sengetider og den slags.

Derfor er vores lille pinseferie gået med at være kærester og med at være sammen på den nære måde. Disse dage har der kun været os to, hverken børn eller sommerhusejere har været tilstede og det har vi nydt helt sindssygt meget.

Vi ankom lørdag middag og det første vi gjorde udover at slæbe kølevarer ind fra den varme bil, var at indrette os som vi havde lyst til. Det er et lille hus,og normalt når vi er der, skal der være plads til alle i husets største rum, nemlig stuen, men ikke denne weekend. Sovesofaen blev slået ud, sengetøjet blev lagt på, og der blev den til vi tog hjem igenn, der blev lavet dejlige kolde drikke, parasollen blev slået op foran terassedøren for at give lidt mere skygge i det meget varme rum og marvinet selvfølgelig indstalleret i sin lille feriebolig.

De næste to dage er tilbragt med at lave ingenting, grille, gå rundt indedøre uden en trevl på kroppen, hygge med marsvinet i den løbegård vi indrettede til den på plænen og så bare tage en time ad gangen. Åhh hvor har det været lige hvad vi trængte til. Lørdag spiste vi først vores aftensmad ved midnatstide. Der blev grillet dejlige kalvespid og grøntsager og derefter marshmellows til kaffen. Vi nåede at se pindesolen danse inden vi faldt omkuld. Søndag var vi sløve og stod sent op. Vi har lige rundet stranden en enkelt gang, solen er nydt fra haven og i skyggen af en parasol eller et træ. Det er ikke til at beskrive hvordan det føles at kunne være elskende uden at der er børn tilstede efter så lang en periode som vores. At være forelskede uden at skulle være forældre er en sjælden oplevelse for os, og vi har nydt hver et sekund.

Da vi i går pakkede sammen var det med lidt fornyet energi, men også lidt vemod for vi ved ikke hvornår vi igen får chancen, for sådan et par vidunderlige dage bare os to, og solen højt på himlen.


Her er lidt billeder fra dagene der gik..

Cupcakes feriebolig skal lige accepteres.. Mad er en god metode.

Lidt litteratur eller hvad man nu kalder det, til at hygge med


Og et lille forsøgsprojekt til at lege med. Det kom nu ikke så langt som beregnet..

Godmorgen farmand


Aftenhimlen var helt utrolig ud over Roskilde Fjord Lørdag aften


Løbegården som hurtigt måtte bygges højere..


Man er vel et kvikt marsvin, som allerede har været stukket af een gang!


Tænke tænke..... hmmm dum di dum, What to do next??


En sovende hårbold efter dagens strabadser som feriebarn i naturen


At rejse med et marsvin er som at rejse med et lille barn. Man tager sig selv i at sidde i timevis af gangen og bare kigge på dets narrestreger og nuttede adfærd. Jeg er vild med den og den er klart familiens stjernemarsvin. Den har spilopper malet i hele ansiget dagen lang, og jeg takker Josefine fordi vi måtte låne den med. :-)

Minefyldt indkøbstur

Jeg har været en tur rundt på div lokale indkøbsstrøg. Det blev en minefyldt tur, fyldt med fare både for pengepung og mit hjerte.

Pengenpungen først...

Det der skulle være en udflugt til en garnbutik, endte med fire fyldte poser fra forskellige supermarkeder og bagere. INTET garn kunne jeg beslutte mig til. Halløjsa hvor er det svært, når man står i butikken og skal vælge imellem alle de dejlige farver og arter af garn. Det var umuligt for mig at vælge, og jeg blev ramt af et midlertidigt nedbrud i min hjerne. Hvad skulle jeg overhovedet give mig i kast med?? Et sjal, et hæklet tæppe eller et sommertørklæde til de kølige aftener?? Hvilke kvaliteter, hvilke farver?? Som jeg kiggede rundt blev jeg mere og mere rundforvirret og endte med at forlade butikken, styre direkte mod den bedste bager på Gl. Kongevej og købe mig en kage til kaffen. DEN kender jeg og ved smager godt. Desuden er den så massiv, at den holder i flere dage.

Sådan her ser den ud:

Og ja, det er nemlig helt rigtigt. Jeg HAR allerede taget en bid. :-)

Og så til mit hjerte.

Jeg kunne have handlet hvor som helst, men der ligger jo så altså denne hersens strikkeforretning , som jeg gerne ville kigge lidt på.
Der er bare det ved det, at selvsamme gade er lige præcis der hvor jeg har min Rasmus. Han bor på en af sidevejene, og havdelen af hans venner bor lige omkring i området. Ergo er der på en fredag temmelig store chancer ( stor risiko..), for at jeg kunne støde på ham. Skolen ligger også lige i nærheden, og ungerne kan godt finde på at stikke til bageren, ell i Netto i det store frikvarter.Summa summarum... at gå en tur der er som at gå i et minefeldt. Jeg vil ikke begrænses af min eks´s had og helt holde mig væk fra byen, jeg vil kunne færdes frit hvor det passer mig, MEN at gå ind i Netto for at købe lidt ind, var meget nervepirrende. Lyden af unger der kommer ind og går rundt, fik mig til at gemme mig, for tænk nu hvis Rasmus var imellem. Jeg skiftede mellem kold og varm indeni. Aner ikke hvordan han eller jeg ville reagere hvis vi pludselig stod overfor hinanden.

Hele oplevelsen var styg og jeg følte en lettelse da jeg igen sad i sikkerhed i min bil. Det er bare urimeligt at det skal være sådan.


Nok for nu om Rasmus.

Nu er jeg hjemme og godt bevæbnet til en skøn weekend. Posten har begavet mig med fristende blade fra bogklubben og Gudrun Sjödens boligkollektion. Jeg selv " kom til " at forkøbe mig på magasiner af den bedste slags. Bla min favorit Country Living.
Se bare her:

Jeg er håbløst anglofil, og kan ikke få nok af alt det engelske. Måske det er fordi min moster bor i Bath. Den smukkeste by man kan tænke sig. De små byer, stendigerne, landskabet og alle haverne der passes med nidkær stolhed og sirlighed. Jeg elsker det hele.

Min elskede er hjemme om ikke så længe og jeg har masser af ting jeg gerne vil ha lavet. Bla lidt mere orden på min hjemmearbejdsplads. Der roder forfærdeligt. Stof, garn, broderier, tapetprøver, farver og alt muligt andet, ligger bare ikke i system. Jeg har en million ideer jeg vil ha prøvet af, men når det aldrig helt, fordi jeg jo må have pauser og bliver afbrudt af børn og husmorliv.


Jeg er en heldig en er jeg... Jeg mangler ikke beskæftigelse. KUN kræfter. :-)