Viser opslag med etiketten begivenheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten begivenheder. Vis alle opslag

23 februar 2015

Efter Oscar mandag

 

 

 

 

IMG_3480

 

Så har det endnu engang været Oscar nat. Jeg talte med Josefine om det i aftes, for hun hoppede med på vognen, og såvidt jeg kan regne mig frem til, var det min nogen og 30. uddeling jeg har set. Der har været år, hvor jeg svor at NU gad jeg bare ikke mere. Enten fordi jeg synes det var blevet for hårdt at sidde oppe så længe, eller også fordi det bare ikke er de gode gamle dage længere.

 

Nutildags skal alting være så sk.. korrekt. Man må ikke støde nogen. Hvilket vil sige, at det nærmest ikke er til at komme til for grunde, som kan give anledning til forurettelse. Selvfølgelig er alle grundende sikkert gode nok, men hver ting til sin tid, og i en underholdningssituation må grænserne gerne overskrides synes jeg. I karikaturens navn. Tænk sig hvis stand uppe’re ikke længere måtte/ville træde over tæerne.. Det ville være enden på den branche.

 

Nå, men nutidens Oscarværter er så stuerene, at det er blevet en kedelig affære. hvis I spørger mig. Jeg har heldigvis mine minder fra dengang Bette Midler fræsede rundt på scenen, dengang Billy Chrystal blev kørt ind klædt ud som HannibalCannibal, jeg husker store musiske arrangementer, og totalt sjove replikker uddelerne imellem, og var det ikke Woopi, der entrede teatret i en gynge a la Moulan Rouge…  DET var tider. Vaskeægte underholdning. Ok.. Ellen var sidste år rigtig god, nu jeg lige tænker efter, men det var årets vært så ikke. Heller ikke selvom han optrådte i underbukser!   Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det nu lige skulle være morsomt for??

 

Når det er skrevet, så var det en hyggelig nat. Josefine og jeg var da heldigvis udstyret med mobiler, og sjældent skriver jeg SÅ mange sms’er på SÅ kort tid, som jeg gjorde i nat. Det føg med meninger om kjoler og damer, hår og taler, og det er faktisk første gang jeg har delt Oscar med andre, så TAK skat. Det var bare så fedt, selvom vi sad i hver sin landsdel.

 

Holger var naturligvis med, selvom han ikke var nogen særligt godt hepper. At holde sig vågen er sin sag, med en storsnorkende kat som nabo.

IMG_3478

 

Det endte med at jeg til sidst gik under dynen ovenpå og så resten. Eller…næsten. Søvnen nåede at indhente mig inden de sidste par priser røg afsted, men skidt med det. Det gik som forventet.

IMG_3482

 

 

 

Og som forventet har mandagen så også været helt bevidstløs. Jeg har skiftevis sovet og hængt indtil sidst på eftermiddagen. Holger har været lidt inde og lidt ude, og nu ligger han så igen her. Billedet nedenfor er taget sekunderne inden hans øjne klappede i, og nu har jeg igen en pelsbold liggende, der bare snoooooorker så væggende ryster. Om ikke andet har jeg en kat, der er ligeså god til at sove som sit menneske hehe.

IMG_3494

18 august 2014

Jeg blinkede og så var det mandag igen.

 

 

 

 

IMG_8770

Den sidste uge er fløjet af sted, og jeg har svært ved at få pusten igen. Først en uge med katteballaden, og bedst som jeg synes jeg var ved at blive hovedpinen kvit, ramte en ny uge.

 

Søndag middag ude.

Mandag vand i køkken. Igen..

Tirsdag fødselsdag, med så megen opmærksomhed som jeg sjældent har fået, og det var en skøn, men udmattende dag.

Onsdag surprise besøg om formiddagen, med flere gaver og kage og lys, og desuden et tag der røg ned, og et tag der kom op.

Torsdag mere tagreperation, og påbegyndelse af instandsættelse af første sal.

Fredag, mere maleri og mig på langs i sofaen. Ku ikke rejse mig og hovedet gjorde ondt igen.

Lørdag dejligt besøg

Søndag mere maleri på første salen, og endnu en omgang vand i køkkenet efter regn, nu på trods at ny tagdækning … 

 

 

Jeg er SÅ færdig. Det er langt mere end jeg kan magte, men glad er jeg uden tvivl for fejring og renovering, det skal der ikke herske tvivl om. Jeg har glædet mig til, at få fred og ro i min hverdag igen så det slog mig lidt ud, at det sk… vand bliver ved med at finde vej ind i mit hus. Jeg havde planlagt flere tiltag både inde og ude, men ingen af dem går jo heldigvis nogen steder, og derfor bliver jeg hvor jeg er nu. Med dummetv og masser små lure på sofaen.

 

IMG_8830

Iøvrigt.. lidt af et brutalt vejrskifte vi har oplevet hva!  Fra badesandaler til tykke sokker på ti sekunder nærmest. DET synes jeg ikke jeg er helt klar til allerede. NÅ!

12 juli 2013

Team Rynkeby og børnedyreskue i Maribo, jov jov.. her sker skam noget hernede :-)

 

 

I morgen skal jeg kramme kaniner. På torvet i Maribo er der nemlig børnedyrskue, og det falder i år sammen med, at Team Rynkeby bliver sendt afsted til Paris. Ser vi bort fra det kaos det helt sikkert afstedkommer ifm parkering, ja så er det noget jeg bare har glædet mig til i ugevis. Jeg er IKKE cykelentusiast, men når nu det skal være, så er det da sjovt at opleve hele cirkusset omkring det. Jeg har flere gange i hine tider, været tilskuer når der på Frederiksberg har været opløb på Danmark Rundt, og det er helt sikkert en fest.

 

Nå, men min mission er jo kaninerne. Angels Bunny Sanctuary kommer med nogle af beboerne, og det er dem jeg skal se og nusse bag ørene. Marie Louise, som er englens navn, fik jeg kontakt til sidste år da jeg blev mor til Fister, og vi har endnu ikke mødt hinanden, men i morgen.. SÅ skal jeg endeligt hilse på en kaninmor, som virkelig elsker sine dyr.

 

( billederne har jeg lånt fra de to’s hjemmesider )

17 april 2013

Så gad jeg altså godt være i Århus..

 

 

 

Garnstafetlogo

 

 

I Aarhus er de så kreative, at de har arrangeret en super god “leg”.  Klik på ordet ovenfor, hvis I vil vide mere om hvad den går ud på.

 

Skulle jeg ikke flytte. Var jeg ikke bankerot. Kendte jeg lige nogen som kunne huse mig.. ja så var jeg helt klar på en omgang stafet i det jyske. Sådan bliver det så ikke i år, men er det en succes så håber jeg skisme at det bliver en tradition.

 

Her er en liste over de butikker som er med på legen:

Butik Himmelblå
Holme Møllevej 6
8260 Viby J
City Stoffer & Garn
Park Allé 9
8000 Århus C
Fandango
Gl. Munkegade 19
8000 Århus C
Garnlageret
Rosenkrantzgade 31
8000 Aarhus C
Gazelle Garn
M.P. Bruuns Gade 44
8000 Aarhus C
Ingers
Volden 19
8000 Aarhus C
Netgarn
Banegårdssgade 5
8000 Aarhus C
Strikkepinden og
den lille zebra

Jægergårdsgade 44
8000 Aarhus C
Stof & Stuff
Badstuegade 20
8000 Aarhus C
Tøndering Strik
Graven 3
8000 Aarhus C
YarnFreak
H. Pontoppidansg. 2
8000 Aarhus C

 

 

God fornøjelse til de af jer, der tager stafetten :)

01 februar 2013

Messe i Rødovrehallen

 

 

 

 

IMG_2842

Jeg havde valgt den fra fordi jeg ikke synes, jeg har råd til at snolde og fordi entreen også er en smule pebret for mig, MEN…

 

… så dumpede der alligevel en fribillet ned fra “strikke”himlen og sååå

 

 

Desuden stod Sisse og manglede lidt ting og sager, så jeg hentede det for hende i Vanløse og fortsatte til messen. Heldige mig kan for en gangs skyld nyde godt af en messe, som er tæt på og måske alene af den grund ville det også være ærgeligt at droppe oplevelsen, for jeg kan jo slet ikke tage med til alle de andre messer, som bliver afholdt laaaangt fra Storkøbenhavn.

 

IMG_2851

 

Jeg fik taget en masse fotos, men de er desværre ikke særligt gode. Jeg var lidt rystende på hænderne, og ku heller ikke koncentrere mig om finjustering, men pyt. Jeg fik minder med mig hjem. Og sikke minder.

IMG_2856

 

 

Jeg hjalp lidt til i Nørkleriets lille stadeplads, fik delt en bunke visitkort ud og også hilst på en masse damer. Visitkortene var en impulsiv ide, så jeg tog opstilling helt fremme, og tog fat i hver eneste menneske som gik forbi. Jeg har aldrig haft problemer med at tale med fremmede, tværtimod glemmer jeg at tage den med ro, så jeg ikke går kold for hurtigt, men det er bare så herligt at sludre med så mange forskellige :-)

 

Hallen i sig selv var godt fyldt, og jeg måtte også køre rundt i en evighed efter en P-plads!  Den havde jeg ikke lige set komme på en fredag formiddag, men der var virkelig run på. Et godt tegn kan man sige, for så er der jo basis for en gentagelse næste år. Også foran indgangen var der kø:

IMG_2834

 

 

 

Min bedste oplevelse var helt klart mødet med Bente Geil.

IMG_2858

Jamen hvor er hun da bare sød og dejlig. Og tænk sig.. hun vidste hvem jeg var!!  Stor var min forbløffelse, da hun udemærket vidste at jeg er mig, og at hun følger med på min blog. Jamen jeg er jo IKKE en del af the IN crowd i strikkeverdenen, er ikke trofast deltager i alt muligt, og kender ikke personligt alle de damer, som ellers mødes og er med hvor det sner, så hvordan kan det gå til at hun husker  mig???

 

Joo, det kan hun pga det her indlæg:

 

http://defemibyen.blogspot.dk/2011/04/det-behver-ikke-vre-kedeligt.html

 

Skal jeg være ærlig, så gør det mig sindssygt glad at hun husker mig for min humor og et sjovt indlæg. Det varmer bare i det hele taget at høre fra bare een, som jeg selv er begejstret for, at hun også kan lide mig. Helledusse da.

 

 

Her er lidt flere indtryk fra mit mødet med messen:

IMG_2837IMG_2840IMG_2841IMG_2844IMG_2846IMG_2849IMG_2852IMG_2859

Garnet i stabler til højre på billedet… HOLLAOP! hvor er det lækkert og NOOOJJJ hvor jeg bare godt gider eje bare lidt af det. Tweedet, blødt og tykt. Suk altså. Heldigvis har jeg visitkort med mig hjem fra damen på billedet. Hun hedder Lotte Kjær og er også super sød.

 

Faktisk har jeg endnu en billet til rådighed, og jeg vil ikke afvise at jeg tager afsted igen. Det ku være så dejligt at hilse på de af jer, som også skal derud. Skriv til mig i kommentarene, hvis I har planer ik.. :-)

10 oktober 2012

En ren begivenhed

 

 

 

Man kan benytte sin blog til mange ting. En af dem kan være at fortælle om begivenheder, både store som små, og en rendyrket begivenhed er i dag hændt mig her.

 

 

 

Jeg har fået varm mad til aften!

 

 

 

Det sker efterhånden så sjældent, at min mave desværre går helt i udu over at skulle fordøje både kød og kartofler. Den har helt glemt at det skulle være så godt for den at indtage ..   Uanset, så er det jo skønt med en ordentlig omgang aftensmad, en god gammeldags hakkebøf med bløde løg og brun sovs smager dybest set hamrende dejligt, men jeg har det altså  bedre efter at have spist kylling eller fisk.  Jeg købte kød i går af forskellig slags, med den ambition at lave mad der kan fryses ned, tages frem, og bare varmes op. I dag er der derfor kogt medister. Når den er kølet af, bliver den delt i passende stykker. Farsen til frikadeller er delt og pakket i flade pakker, for mere kan jeg ikke idag. Der er lidt flæskestykker i pakker. Og en mørbrad som kan skæres i mundrette stykker også. At jeg i det hele taget har kunnet investere i den slags føde, skyldes ene og alene, at min elskede søn har betalt en gammel gæld til sin moar.  Uhmmm det var skønt at kunne handle ind til lager i køkkenet. Ren luksus faktisk.

 

Alt dette er en begivenhed i sig selv, og jeg er godt tilfreds.

 

 

Har ingen emnerette billeder i dag, men vi kan ikke gå foruden så her er et af Fister, der nyder godt af altanens sidste klokkeranke.

IMG_1610

 

IMG_1613

07 oktober 2012

Det hører man altså ikke ret meget mere

 

 

 

 

 

IMG_1130

Godt nok kan det undre mig at det er på en søndag, og jeg er så verdensfjern at jeg ikke lige kan huske om det er skudår i år, men jooo er det ikke det når der er sommer OL??  Altså jeg taler om hornorkester og sølvbryllupper. Men nej.. på skudår burde dagen da falde på en lørdag, er det ikke sådan?

 

 

Jeg er nemlig blevet vækket her til morgen af musik og sang, hvilket må siges at være en sjældenhed. Faktisk mindes jeg ikke at have oplevet det siden jeg boede i Lyngby for mange år siden. Om det er fordi vi nu har nået en generation, som nærmest bare ikke når at være gift i 25 år, eller om det fordi man bare ikke bruger hornorkester mere, kan jeg ikke lige gennemskue, men jeg syntes altså det er dødherligt. Så tak for vækningen til hvem det nu er der har sørget for det, OG hurra for det par som har holdt ud så længe :)

 

 

 

I dag mere end nogensinde er det da hornmusik værd ..   ( og så er det også en bekræftelse af, at der dog stadig bor andre danskere end mig i dette område.. sikken en lettelse.)

 

 

 

 

PS:  Der er da ret friskt i vejret her til morgen er det ik?   Brrr

13 maj 2012

Et nemt svar …

 

 

Hvor ked og øv tror I jeg er over IKKE at være/kunne være med her:

 

 

 

 

Hvis svaret alligevel skulle være for svært, så kan jeg fortælle at jeg er RIGTIGT ked af det.  Som jeg har det for tiden gør det ikke humøret bedre, at jeg har måttet indse forlængst at sådan en udflugt til det oppeste jylland er no go for mig. Allerede sidste år kom håbet og drømmen til mig om en tur derop en dag, og igen fornyligt fik drømmen ny næring, efter indkøb af en garnblomst derfra.

 

For nu at sige det ærligt så kan jeg faktisk ikke rigtigt leve med, at jeg har så lille en radius, men jeg må jo. Sammen med skuffelsen over at muligheden for ovenikøbet at få lejlighed til at hilse på så mange interessante bloggere også lå lige for i denne weekend, er det næsten en biting at jeg jo også gerne ville gramse garn…

 

Som det er nu går jeg rundt og skal bearbejde tingene, for det er jo ikke kun en tur til fastlandet jeg er ked af at gå glip af. Det er allround. SÅ mange oplevelser og udflugter må jeg afstå fra, og det er forskelligt hvordan jeg forholder mig til det, men for tiden gør det mig altså trist, og så har jeg også denne her kedelige fornemmelse af at miste en masse info om min omverden. Simpelthen fordi jeg ikke deltager, hverken her eller der. Det er kun min egen skyld, ingen tvivl om det, men det gør det ikke mindre ubehageligt. Man bliver hægtet af og kan ikke følge med. Er hele tiden et sted hvor man med store overraskede øjne kan tænke,  “ ej! hvornår er det sket? / Gud er det rigtigt? / Jamen det vidste jeg slet ikke!! / nej det har jeg slet ikke hørt/læst.. 

 

 

Igen.. det er fordi jeg ikke magter meget, men er med til atunderstrege min status som pensionist i mit eget sind. ØV for det da..

10 april 2012

Store ting sker her, men selv er jeg bare såååå træt

 

 

 

I dag er stilladset fjernet og jeg har ikke længere tremmer for mine vinduer og min altan. JUHUUUU

I dag har jeg også fået ført strøm ud til vaskemaskinen. Så mangler bare vandet. Juhuuuu

OG.. i dag har jeg været henne og hilse på min nye pelsede ven. Jubiiiiii

 

IMG_7301_resize

 

IMG_7300_resize

 

Når det er sagt, så kan jeg også konstatere at dette hersens vejr er en rigtig energidræber. MAND jeg er sååå flad og søvnig hele tiden. Og forfrossen. Og doven. Og blegfiset.

 

Derfor sidder jeg nu heldigvis igen i min seng under den varme dyne. Varmedunken er fyldt op med kogende vand. Det lille tv fra Bettina er tændt, vandmelon og blommer ligger i mundrette stykker lige til at spise, OG hækletøjet er også inden for rækkevidde. Jeg er godt nok lidt muggen over at min ynglings serie er aflyst til fordel for tennis!  Hvad ligner det ??

 

Jeg regner ikke med at stå op igen før i morgen. OG når jeg skal tisse..  :)

12 februar 2012

Jeg skulle have..

 

 

 

 

.. været til Slangerup i dag.  For en mdr siden virkede det ikke som en helt umulig plan, men i dag er det. Migræne fra morgenstunden går ikke godt sammen med talende strikkedamer hihi. Jeg havde sådan set frem til at møde de tilmeldte og til at snolde et par nøgler til mine slunkne hylder, men der ER jo andre måder at proviantere på…  hehe.

 

Da jeg vågnede første gang lå jeg stille og ventede på, at hovedet skulle arte sig med lukkede øjne, men med ørene slået helt ud. Tv’et kan jo godt formidle nyheder til mig uden at jeg kigger på det, og der måtte jeg så endnu engang sørge lidt over, at en af min ungdoms helt store er væk. Desværre kan man heller ikke her sige at det er helt uventet, men alligevel er det alt for tidligt og utroligt trist. Whitney Houston blev kun 48. Jeg hørte hende for mange år siden i Parken og var skuffet som en havegang over hendes krukkeri, og alt for ligegyldige måde at levere varen på, MEN trods det kan ingen tage fra mig at mange mange stunder fra mine unge år dukker op, når jeg hører hende synge.

 

R.I.P  og tak for alle sangene.

 

Indrømmet… jeg kom til at hyle lidt da jeg lagde denne på her. Så sentimental er jeg. 

 

Jeg elsker også denne her, men mon ikke vi lige skal tage en sidste, der er liiiidt mere happy:

 

 

 

Jeg vil kigge ud på sneen, drikke en kop kaffe og tænke lidt over, hvorfor vi ødelægger vore egne liv, når vi er så priviligerede og har så mange muligheder for det modsatte.  Livet er både dejligt og uhyggeligt.

06 januar 2012

1 års jubilæum, en milepæl for mig

 

 

 

 

Jeg er stadigt ikke helt på toppen, men jeg VIL afsted til Nørkleriet i dag. Jeg har nemlig 1 års jubilæum og det er KÆMPE for mig. Jeg har godt nok og forudsigeligt nok, ikke været den mest stabile medarbejder, MEN at få lov til at komme dernede så meget som jeg nu selv magter, har været en  “livredder” for mig.  Jeg er fuldstændigt overbevist om, at det har haft en afgørende betydning for min opstigning fra mørket.

 

Det skal søreme fejres, og allerhelst med en lille dram har jeg besluttet.. hehe.

 

 

Ned med skidtet og ud med forkølelsen, ind med solen der skinner i dag, og et højt hurra for Sisse som var klar til at give mig en chance. Bagefter kan jeg heldigvis uden dårlig samvittighed gå lige direkte under dynen igen, for du godeste hvor jeg fryser.

18 december 2011

Man må være hurtig på aftrækkeren

 

 

 

Derfor så man mig sådan her:

 

For kort tid siden..   Iført flere lag tykke sokker, tæppe udenpå nattøjet og stor sweater.

 

Og hvorfor så det?? 

 

Joooo derfor:

For pokker det sner jo!  Men som sagt, man må være hurtig for allerede 10 min efter var det en saga blot. Godt jeg lige fik fanget et billede af det, så kan jeg da altid forstørre det op og hænge det på væggen juleaften *fnis*

25 juni 2011

Sidste skoledag

 

Onsdag aften var jeg til sidste skoledags arrangement på Rasmus’ skole. En underligt følelse var det at sidde der, efter at begge mine børn har været elever på skolen, og vi har haft vores gang i huset i så mange år.

 

 

Tre niendeklasser var linet op, og der blev holdt taler og sunget inden de alle fik deres afgangsbeviser. Forældre udstyret med kamera og brede smil vimsede rundt, for at forevige det sidste øjeblik inden de alle flyver videre ud i livet. Blandt andet sang vi  “de smukke unge mennesker” af Kim Larsen, og der fik jeg sgu tårer i øjnene. Blev både trist og rørt på een gang, over det der med tiden der er fløjet, og ungerne der ikke længere er små. Pyhh altså.

 

 

 

I går aftes var vi så til den sidste sommerfest med både forældre og elever. Lærerne kiggede forbi for lige at tage afsked med manér og der blev afleveret gaver og sagt et par ord.

Det var hyggeligt. Eller… jo det var det, men jeg har det bare ikke godt i den slags sammenhænge. Føler mig ikke rigtigt tilpas, hvilket er helt åndssvagt for der bliver altid taget godt imod mig af de andre forældre. De kender min og Rasmus historie, og ved at jeg gerne vil komme for hans skyld og for at vise flaget, men at jeg ikke bliver så længe. Jeg slapper bare ikke rigtigt af. Men jeg var der. Jeg spiste og skålede og sludrede. Og efter nogle timer smuttede jeg lige så stille igen. Fik takket af og sagt god sommerferie. Rasmus var tilfreds og hyggede videre. En stor del af klassen, både piger og drenge, skal til Roskilde festivalen sammen og de har gang i en stor lejr, der skal slås op i dag deroppe. Helt selv har de planlagt og arrangeret, så på en eller anden facon er det en god måde at sige farvel til hinanden på efter 10 år sammen.

 

 

10 år!   De gik søreme med lynets hast. Det er lidt skræmmende. For de ti år er også gået for mig, og jeg har ikke været helt tilstede meget af tiden. De næste ti må gerne gå lidt langsommere..

19 juni 2011

Sjov og fladmast

 

 

Dagens største hit, var klart Angry birds der fløj om ørene på os. Der var stort set konstant kø og leben omkring de hæklede fuglebolde, og det endda selvom det udelukkende var for sjov. Gratis godt nok, men ingen præmer..  Store som små skød som gale, og der var vist også nogle der reelt ramte de grønne grise så vidt jeg husker hihi.

 

Langs gaden var der underholdning til ungerne som bestod af en herre med en guitar. HAN var også velbesøgt.

 

Min tjans bestod også i at være kreamoster en times tid i workshoppen, hvor man kunne lave sig en hårbøjle eller to.Jeg er generelt ikke den store pædagog, men jeg syntes faktisk jeg klarede det ret dygtigt, og også der var der nærmest kø hele tiden. Vi tog på skift en time ved bordet og børnene.

Jov jov da her sidder jeg. Tror det er min personlige rekord i krea med børn, og jeg er stolt er jeg. Ungerne er dødsøde og lytter opmærksomt til anvisningerne. Og kvikke er de også. Ikke mange minutter gik der, før de havde helt styr på det der med limpistol og hvad har vi.

Det var smadder hyggeligt syntes jeg og jeg nød det hele.

 

Og nu er jeg så fladmast, at jeg ikke engang orker at strikke.  Min krop gør ondt og jeg kommer ihvertfald ikke til at sidde oppe længe i aften. Alt sjov har sin pris :-)

 

 

Vanløse på den anden ende 2

 

 

Ja ok… vejret ser ikke just lovende ud., men så er det da godt at vi har pavillioner at stå under, og masser af hjemmestrikkede trøjer i butikken at tage på hihi.

 

Solen skinner ud fra huller i skyerne lige nu, og jeg er er sikker på at det bliver en skæg dag. Sidst jeg deltog i noget lign, er flere år siden. Dengang deltog jeg i “ Mit hjem er mit slot” i Frederiksberg Have. Een ting er sikkert. Der bliver masser af sjov, og mennesker at hilse på. Der bliver godt humør og skønne timer. OG.. så bliver der en udaset, men tilfreds Henriette bagefter.

 

ab288a9d-f020-4f4e-b73b-56af4a7970d3

FOO FIGHTERS

REFSHALEØEN
TIRSDAG D. 21. JUNI 2011 KL. 18:00

Jeg har pakket migrænemedicinen i tasken, for anfaldende kommer som perler på snor uden varsel, men jeg gider ikke lade det spolere mine planer. Ik i dag ihvertfald. Det er slemt nok, at den koncert jeg har glædet mig til de sidste halve år, og som jeg skal til på tirsdag, er i fare for at gå fløjten for mig. En lang aften med høj ( men dog feeeed musik ) kan blive en umulighed for mig, skulle hovedet bestemme sig for at få harddisken til at gå i sort. Hvad værre er, så er det også den aften jeg skal mødes med Klidmosteren for første gang og det er da vildt surt hvis det smutter for os.

 

 

 

Nå, men vi får se. En dag ad gangen som man siger, og nu vil jeg glæde mig over i dag. Og dagens fornøjelser i strikkeuniverset :-)