Fredagsbesøg

 

 

 

Fredag fik jeg besøg fra København. Det er et heeeeeelt år siden sidst, men det underlige er, at det føles som om det var lige i sidste måned, de to kiggede herned. Det var så dejligt at se dem, og på tre timer fik jeg talt mere end jeg normalt gør på en måned. Vil jeg tro..

 

 

 

Med sig havde de sokker. Masser af sokker. Sidste år fik de garn med tilbage, og nu er garnet forvandlet til dejlige varme og bløde sokker. Til mig. Den rene luksus, som snildt kan holde mine fusser varme vinteren igennem.

 

Bettina havde endda et ekstra par med, hjembragt fra en ferie, og DE slår da bare alt. Prøv selv at se hvorfor:

Der sidder en dame og strikker på dem hihi :- )

Søndag i billeder

 

 

 

 

 

Tak fordi I kiggede med helt herned til :- )

 

Dagen er slut næsten og det er jeg også. Billederne taler for sig selv, og i morgen står jeg op til mandag med fornyet energi. Hurraaaaa 

Jeg har de vildeste abstinenser efterhånden..

 

 

 

Det begynder at ligne en sundhedsfarlig tilstand det her. Af mangel på beskæftigelse om aftenen, når jeg sætter mig og holder pause, er der ingen grænser for, hvad jeg kan nå at spise mig igennem. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det ikke kun er mit sind, men også min krop som lider under strikke/hæklepausen.

 

Den har efterhånden varet i godt to mdr..

 

Åh, hvor jeg dog trænger. Har af gode grunde ikke besøgt Ravely særligt meget, men i dag kiggede jeg lige ind. Bum bum. Som at stå og kigge på en dejligt duftende gryderet, med munden syet sammen. IKKE morsomt.

 

Der er dog lys forude, og jeg glæder mig vildt til at tage fat, hvor jeg slap nål og pind. Især måske nål. For i går var der en pakke med posten til mig. Fra Pernille. I vinter da hun besøgte mig, blev hun sendt hjem med div nøgler strømpegarn, og siden har hun konverteret dem til de lækreste sokker. Syv par for at være helt nøjagtig. Syv par varme, fede, og med smukke mønstre, strikkede sokker, der nu skal varme mine fusser. Nok mest når vi får efterår og vinter igen, men jeg har dog allerede afprøvet et par.

Udover sokkerne, lå der også katteservietter (hihi), et flot havemagasin OG..en spritny hæklenål.

 

Netop nålen glæder jeg mig selvfølgelig vildt til afprøve, men jeg har en kraftig fornemmelse af, at Pernille den skønne gavmilde hundjævel, har forsynet mig med et nyt og ekstra punkt på den i forvejen kilometer lange ønskeliste med garn, strikkebøger, kulfiberpinde og andet spændende grej.

 

Sagt på en anden måde:

 

Jeg har gallopperende abstinenser. Både efter at strikke. Snolde garn. Og surfe nye effekter til samlingen. Jeg får nervøse tics ved tanken om alt det nye og lækre uld. som jeg bare VED vil være så meget smukkere på mine hylder, end hos garnshoppen. Jaja. Jeg ved at de fleste strikkere ved, hvad jeg taler om og for nu, vil jeg da begynde med at glæde mig vildt til i morgen.

 

THE BIG OPERATION is up.

 

I samme moment savner jeg også Nørkleriet. Rigtig meget.

Kender I det .. ?

 

 

Så sidder man her. En lang og regnfuld dag er blevet til aften. Der ER lavet en smule, og sovet har man også husket. Brændeovnen varmer og på tv kan man se blandt andet det her:

 

Madprogrammer.. 

 

I stride strømme og til stor fornøjelse forresten. De er en del af et bevidst valg af tv-pakke, og jeg håber de kan få mig i køkkenet igen. Når det altså er klar til at blive benyttet.  Lige nu er der nemlig stadig ikke til at komme til, og så..

 

..   banker det på havedøren.

 

Der står min vidunderlige nabo med:

..   en tallerken med hjemmelavet varm  mad. Af den slags jeg ellers aldrig får, og med sovs endda.  Uhh jeg bliver så forkælet at jeg er ved at revne allerede hihi.

 

 

( Jeg har foræret hende to af mine sjaler, som hun har beundret når jeg har været i haven og har brugt dem til at varme min ryg og min hals.  Hun strikker ikke, og da jeg har masser af sjaler på lager, ja så er den jo lige til højrebenet ik )

Tak piger, for jeres besøg

 

 

 

 

Jeg fik besøg af Deborah og Hanne, som har overtaget nogle af bøgerne. Sikke en livsbekræftende oplevelse altså :-)

 

Hanne trodsede vind og vejr på cykel, fik sin hæklebog og var glad. Det er en stor tilfredstillelse for mig at opleve, og glad var jeg også for tænk engang.. hun forærede mig frø til min have. En spændende italiensk basilikum og noget citron chili. Nu kan jeg så tænke på hende, hver gang jeg i sommer laver pesto eller stærk mad. Åh hvor jeg dog holder af blogland.

 

Deborah kom i bil, og sikke et dejligt menneske hun er. Min gamle samling af Monroebøger, og en stak magasiner fik hun med sig. Også hun havde lidt at bytte med, så i begyndelsen af næste uge skal jeg have and til middag hihi. Vi fik sludret og jeg tør godt antyde, at var jeg ikke flyttet ville der have været basis for flere besøg, men nu kan hun i stedet se frem til at komme på weekend nede ved mig engang i mellem. Hun har selv engang boet på Lolland, så hun ved hvor dejligt der er.

 

I det hele taget har jeg på fornemmelsen, at jeg får et helt nyt liv dernede ( ikke at det er nogen nyhed eller overraskelse hihi), men med det gæsteværelse jeg kan indrette ( når jeg har fået skaffet et par skibsbrikse ), så kan jeg jo nærmest åbne et helt lille mini bed and breakfast. Dog et af slagsen hvor gæsterne selv må i gryderne, hvis jeg ikke har energien til det. Men jeg håber faktisk at I, der har lyst vil lægge vejen forbi i fremtiden, for jeg har i hvertfald pladsen og forhåbentlig også kræfterne til det på sigt.

 

MAND HVOR JEG DOG GLÆÆÆÆÆDER MIG.

 

Tak for jeres besøg de damer, det var dejligt at få ansigt på jer.

En time i solen på altanen..

 

 

 

 

 

  ..det er næsten verdens bedste medicin. Den kemiske del har søde bloggere hjulpet med at skaffe, og både mine engle og solen på himlen giver mig igen energi og jubel i hjernen.

 

Jeg elsker og har elsket den altan fra første gang jeg så den. At jeg nu får en have giver nye og helt andre former for grønne glæder, men jeg er helt bevidst om, at netop det at bo på anden har sin helt egen fordel. Jeg har udsigt og fordi altanen er bygget ind i huset, kan jeg sidde i læ hele året rundt. I både regn, blæst og sne har jeg fået dækket behovet for høj himmel, fugleliv og følelsen af frihed.

 

Jeg ved da godt, at der sikkert er masser af andre altaner rundt om i landet, som er ligeså gode, og alligevel er jeg overbevist om at denne min oase er den allerbedste i verden. INGEN altan kan måle sig, og jeg bliver bestemt trist ved tanken om at sige farvel til den. De mange mange timer derude sammen med Fister har været det allerbedste her.

 

Humør terapi til januars lange mørke dage

 

 

 

Jeg har en let hovedpine og har måttet droppe det praktiske. Ikke at det gør mig noget, MEN her er altså bare SÅ beskidt synes jeg. Fister fælder igen, opvasken vokser, og når solen skinner så fantastisk fra en klar himmel i januar, står den lavt og lyser direkte ind ad mine vinduer. Effekten kender vi vist alle..

 

Man ser lissom skidtet med meget tydelige briller.  Nå, men jeg er ligeglad for jeg har nemlig stor fornøjelse af min gode ide om, at genbruge billeder på bloggen.

 

De fleste af jer, som også illustrerer jeres tekster, ved at man får opbygget et kæmpe bagkatalog af fotos på den måde, og jeg selv er slem til ikke at smide de af dem ud, som er næsten ens. En dag vil jeg gennemgå hele herligheden for at sortere lidt ud og få plads til nye skønne minder fra dagligdagen.

 

I dag har jeg glædet mig over disse billeder:

Og nu jeg kigger efter så er der vist en tråd igennem dem..  farver. Farver på altanen, og farver i garnet. Det sidste er bare fordi det var en dejlig morgen :-)

Den mildeste søndag morgen i januar

 

 

 

Ligeså lys og solrig lørdag var, ligeså grå og mørk er søndag. Uanset, er søndagen mild og stille. Og jeg nyder det.  Jeg har godtnok en migræne, som er under afvikling ( lyder fint ik .. ), men som vejret er den mild ved mig, så jeg er ok.

 

 

(  Billede er fundet på Pinterest og fører HERTIL )

 

Lys får jeg fra lamperne, og farver får jeg på en rundtur i det vidunderlige univers af hækling, som er det jeg er optaget af lige nu. At surfe rundt, og opdage nye steder giver ikke mine egne hæklenåle særligt megen motion, men det kommer nok. Lige nu er det stilheden, mildheden, den åbne dør til altanen og Fister der muntert hopper rundt udenfor, som fylder mig. Og det er bare om at suge til sig, for inden længe vender kulden tilbage og med den vist også sneen. Sneen som giver en anden slags lys og glæde.

 

Og sådan vil jeg blive ved. Fra dag til dag.

 

Trække hvert eneste lille element og atom  ud af januar, som kan bruges til at gøre mig til menneske igen. Lægge på lager og spare op, så jeg igen kan mærke lysten til at leve og gå ud. I livet.

 

Jeg synes jeg gør det godt.

 

 

                         ( Husk.. der er KUN få mdr til foråret igen er over os )