Uden at ane hvordan, så kom jeg altså i går aftes til at slette alle mine uundværlige links! De lå sorteret efter kategori i Speed Dial, hvor alle var lagt ind så de var lige til at trykke på. Jeg bandede og bander stadig over det, for jeg kan jo på ingen måde huske en brøkdel af dem. Her hjælper det en smule på ærgrelsen, at det er blæsende og overskyet, så jeg kan blive i min stol og bruge kedelig tid på at genskabe det jeg nu kan. Der var en tre sider lang havekategori og den bliver den sværeste at genoprette. Værst er det dog, at jeg bare ikke gider bruge al den tid det kræver, men nu gør jeg det. Øv øv.
Det der er langt sjovere selvom det også er møghårdt, er jo haven udenfor. Netop her til morgen har jeg været ekstra glad for at stå op til den, for jeg havde det mest vanvittige og gyselige mareridt lige inden jeg vågnede. Var helt rystet, kender I det? I drømmen blev jeg uden at tænke over det, overbevist om at jeg ville tilbage til København og bo, og i næste øjeblik boede jeg i en kælderlejlighed, hvor en lille bitte altan var den eneste udemulighed jeg havde, og den skulle jeg endda dele med naboen. Lejligheden lå i et kompleks med direkte udgang til et indkøbscenter i Rødovre!!! Jeg fik besøg af min mor og en gammel kæreste, som har givet mig virkelig mange smertefulde minder, hvilket er virkelig mystisk, for det er mere end 15 år siden han var i mit liv på den måde. Da jeg først var flyttet ind, gik det op for mig at jeg slet ikke kunne forklare, hvorfor jeg ville bo i lejlighed igen, og hvorfor jeg havde forladt Lolland og haven. Jeg blev fyldt med desperation over ikke at kunne slippe ud af den lejekontrakt jeg havde nået at skrive under på. Totalt mærkeligt altså.
Den drøm sidder stadig i kroppen som jeg skriver om den, men værst af alt er den sorg, der ALTID følger når jeg kommer til at tænke på den omtalte mand selvom det er så mange mange år siden. To mænd har jeg elsket i mit liv, og samme to har knust mit hjerte så voldsomt, at jeg den dag i dag begynder at tude som på kommando når de dukker op fra dybet. Begge elskede jeg alt alt for meget, og så voldsomt at jeg blev indlagt fordi det gjorde mig syg. Begge slog bak fordi de ikke kunne klare mine alt alt for voldsomme følelser, hvilket jeg er smerteligt klar over i dag. Jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan for aldrig aldrig at tænke på dem, men i mine drømme dukker de hver for sig op med jævne mellemrum, og det kan ødelægge dage bagefter. Faktisk dukker de op oftere på årsbasis end jeg bryder mig om og forstår. I hverdagen føler jeg at jeg er videre, men er jeg i virkeligheden det? Er det den virkelige årsag til at jeg ikke kan være i forhold i dag? At smerten fra de to forhold, er det der giver mig kvalme, mavepine, hovedpine og galopperende panik, så snart jeg forsøger at nærme mig et andet menneske? Indtil for få år siden havde jeg troen på at det sagtens kunne overvindes, men jeg er helt modsat bare blevet mere og mere ødelagt og indesluttet, og som alle der læser med her ved, så kan jeg uden at overdrive slet ikke være i andre menneskers selskab i dag. To livskærligheder og en del andre mindre skuffelser, er for meget at håndtere for en borderliner. Det nåede jeg da at indse, i de timer jeg fik med mig fra DAT-kurset. Borderlinere er ikke i stand til at bearbejde den slags på en fornuftig måde.
Uha.. her kom jeg helt på afveje for det var slet ikke det jeg ville skrive om i dag!
Tilbage på sporet.
Haven.
DEN er min redning hver eneste dag, og de sidste to dage har været dejlige, men hårde for kroppen, så gråvejret er velkommet.
Jeg har nu kun ca otte spande med planter tilbage, heriblandt nogle roser, som mangler at få en plads. Alle mine storkenæb og løvefod kom i jorden i går, hvor jeg næsten kunne se en ende på udgravningen af det bed de skal bo i. Fokus har været at få dem på plads, og selve bedet mangler stadig at blive gravet helt færdigt, men det haster heldigvis ikke så meget. Det næste der skal i der er georginer, og der går en rum tid endnu før det skal gøres. Bedet bliver kantet med de træklodser jeg har fået af naboen, og det er endnu flottere end jeg havde forestillet mig. Der er sådan en orden over et bed der har grænser.
Det næste der lige skal gøres, at at få glippet vissent løv af, men da det er helt umuligt for mig at gå ned i knæ eller bøje ryggen, må det vente lidt.
Så meget af græstørven som muligt bliver genbrugt som bundfyld i de næste bede jeg tager fat på. De bliver bygget ovenpå jorden, for at slippe for mere graveri. Generelt er de sidste næsten fire måneders knokleri ved at vise sig som lysegrønt liv. Hvor det glæder mig, at jeg har været så stædig.
Det er lykkedes for mig, at overvintre enkelte stedmødre og her kan man se, hvordan de begynder at leve igen. Ret sejt faktisk. Mere sejt end at jeg har mistet mere end halvdelen af mine pelargonier denne vinter. Jeg tror jeg har overvandet dem simpelthen, og i dag er det blevet til endnu en, der viser tydelige tegn på nærdød. Den største af dem er det desværre, så nu må jeg gå den tunge gang ud efter saksen, så jeg kan forsøge at redde stiklinger fra den. Satans i hede hule helvede. Noget lykkedes fint, og andet går helt i smadder, hvilket vist nok er en haveidiots mest vise erfaring.
En anden plante, der skal have med saksen selvom det er lige sent nok, er min flotte Ghita rose fra Blomsterverden.dk. De har en udmærket vejledning i rosenpasning, men jeg har overset indtil nu, at en ny rose har det bedst med en treårig plan, så den kan vokse sig flottest muligt. Den hedder sådan her:
Efter første år klippes den tilbage til ca 10 cm. Andet år klippes den tilbage til ca 20 cm og tredje år til ca 25 cm.
Der er sikkert roseneksperter, der kan komme med mere uddybende råd og tricks, men nu gør jeg en smule forsinket, som der bliver sagt. Klipper den tilbage og sørger i øvrigt for, at ingen af grenene står og gnider op af hinanden, eftersom det kan give slid på stammen og dermed være åsted for sygdomme. PHEWW” der er meget at huske, hvis man vil lykkedes med en fantastisk have! Det med sliddet har jeg set på tv, hvor Monty Don min store havehelt fortæller om det.
Og netop Monty gør mig klogere i dag, hvor jeg foruden at måtte bøvle med computeren, har tv2-play og Gardeners World til at køre nonstop. Det er så fedt at der er fire sæsoner med havenørderi at tage af.
![IMG_4598[1]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpNy-D4B7qk0ahVkRlBHsz8IYrrrkchXgLEpIZ82_L0fEbAbwLrdCPmk2gXZ5d2XmXnBjUGw6VTiCbM3RD7EwWeMVlEkmSOPDV60S5LHUzEEKi94DxndPlyUAR03d5Ewug6pzAKJJ-Wn_D/s1600-h/IMG_4598%25255B1%25255D%25255B7%25255D.jpg "IMG_4598[1]")
![IMG_4512[1]](https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgRQZppx6RSuFAFWW6kEl_tquHMziqfPjx75YxJrLqMSyTc8RIPWYOn0MfJruOwKP01LUnEFT3skVzge3zObvn8ql_5wxU1dbJ3iiJfmp9LB5EMUzc32jKkXVVCN5Q1iHaxYFW2WQwNMygf/s1600-h/IMG_4512%25255B1%25255D%25255B3%25255D.jpg "IMG_4512[1]")
