Personligt er jeg skuffet som en havegang!

 

 

Her går man og forbereder sig på et veritabelt skybrud, og så kommer der ti vindtørre dråber!  Mine vandsamlerkar nærmest skriger på vand, det samme gør græsset, som jeg godt ved også vil gro når det regner, men det er gult og kedeligt at se på. Og det stikker mine fusser når jeg går rundt, gør det.

Jeg har ellers forberedt mig godt. Fjernet alt hvad som kan blæse bort. Bundet op hvad som kan knække. Fejet sammet hvad som kan uønsket spredes, og ja så altså sat frem til at spare vand op.  Måske ikke forgæves for her ser så grumme fint ud, men ihvertfald helt unødvendigt, på en dag som i dag.

Lummert har det nemlig været, så det siger sig selv at jeg har svedt som en gris, især da jeg gik amok med slåmaskinen i baghaven, så et bad var virkelig tiltrængt inden jeg snuppede bilen, og kørte til byen. På en bænk på torvet i Maribo kølede jeg af med lidt vand, kiggede på mennesker og sludrede i mobil, inden jeg rundede Liedl, og NU er jeg hjemme igen. Skønt at være træt på den gode måde efter en dags arbejde, især fordi jeg her fra min sofa nu kan kigge på min ynglingsdekoration…

Nu er det fremme, og jeg kan se og gramse hvis det passer mig. Stuen har fået mere luft, for se her hvad jeg har fjernet :

Ialt 12 stks..  ( og der har altså ikke været garn i dem alle må jeg hellere lige indskyde haha ).

 

Gør det noget jeg falder i søvn i sofaen i aften?

Lagerstyring AKA, der er taget hul på projekt garnistueogpåhylderskaltællesopoglæggespåRavelry..

 

 

 

 

 

 

Til morgen da jeg vågnede var der ikke tegn i sol og måne på, at det skulle være i dag jeg gik igang med den opgave, MEN.. som jeg sad der på altanen med kaffen, og var helt klar til at drible tilbage i seng igen for at sove videre, tænkte jeg at det skulle blive løgn sgu det.

 

Så jeg greb knoglen, ringede til Vinna, foreslog morgensamling og garndag. Heldigvis er Vinna mere impulsiv end jeg selv er, så hun var frisk og en times tid senere fik jeg besøg. Klokken var vel ca 10 eller deromkring, og jeg skal da lige love for at vi ( men mest hun ) fik noget fra hånden.

 

Planen er at jeg vil ha genoprettet garnstatus, og ryddet op i baljerne med gamle projekter og rester, for derefter at få lagt det på plads på en mere hensigtmæssig og organiseret måde. I dag fik jeg begyndt, hvilket har givet mig en lille portion, der skal lægges til salg på min pulterblog, en bunke som Vinna købte billigt og så en portion med rester til donation. Det tog hun også med sig. Det lyder jo ikke umiddelbart til at tage alverdens tid, MEN jeg har en garnspole og den er blevet brugt så flittigt i dag, at den nærmest må stå til afkøling på altanen..

 

 

Vinna har drejet og drejet og jeg selv har puslet med ditten og datten. Sørget for musik og senere en lydbog til vores ører. Jeg gik igang med at bage knækbrød, men nåede aldrig længere end til at tænde ovnen, før jeg ( vi.. ) måtte fatte skraldeposen. ALT var sat til med orme og spind ADRR.  Vask, støvsugning i omvendt rækkefølge og systematisk udrensning betyder at jeg må ud og proviantere på ny før der bliver bagt noget som helst her igen. Det er SÅ belastende altså, men ok.. da ovnen allerede var varmet op fik jeg så tilgengæld smidt den kylling i ovnen, jeg købte forleden og som var nær ved at lide glemmedøden. Fint nok.

 

Jeg tog en lur, Vinna drejede videre og Fister ja, han var langt væk i kanindrømmeland også. Vi fik spist og pakket sammen og endda også vasket lidt op, inden klokken nåede 19, og vi begge måtte kapitulere og sige godnat.  Skøn dag og projektet er skudt godt igang. Derfor er det også så forbandet underligt, at jeg på trods at total rolig stemning og intet stress eller jag, alligevel skal kæmpe med et indre der er både uroligt og anspændt og småstresset. Det er MIG der inviterer og MIG der alligevel er ved at gå kold indvendigt. Hvad fanden er det da for noget altså???  Vinna den stakkel, bøjer næsten sig selv sammen i begge ender for at holde sin energi indenbords, og hun er så opmærksom på IKKE at stresse mig at hun nærmest er ved at eksplumdere af bare hensyntagen, så det utåleligt at jeg ikke selv kan holde mig rolig indvendigt. Jeg VIL ikke ha det sådan, at alle former for socialisering efterhånden gør mig skidt tilpas.

 

 

 

 

Jeg er glad for at jeg overvandt mig selv, men gid det snart bliver bedre med mig.

Sådan skal min sættekasse da se ud

 

 

 

Faldt over denne på Pinterest.. selvfølgelig, og nu har jeg endnu en ting jeg vil male i dette år. Uha hvor jeg er vild med den ide :-)

 

 

Det er let at finde ting og sager til to do listen, når man ikke orker andet end at surfe på nettet.. FOR LET ;-))

 

 

På en regnvejrsdag ku jeg feks også bruge min sættekasse på denne måde:

 

 

Eller bruge knapperne sådan:

 

Mulighederne er mange med en bunke knapper har jeg opdaget:

 

 

Man ku også bare nyde sin samling som den er:

Sorteret ell..

 

I en skønt blandet mix.

( Alle billederne ligger lige HER til at se og klikke videre på )

 

 

Jeg er vild med knapper, men har knapt så  mange selv.. ;)

Man skal gribe chancen når den er der

 

 

Og det har jeg så gjort i dag. Jeg har nemlig haft det godt fra morgenstunden af, og så skal man da være mere end almindeligt sløv, hvis ikke sådan en chance for aktivitet skal udnyttes.

 

Derfor jeg har slet ikke strikket endnu, MEN tilgengæld har jeg fået fjernet lidt mere af det, der endnu trængte til at finde sin plads rundt omkring. Entreen ser nu helt ryddelig ud.

 

Og så må jeg lige sige, at jeg drømmer om et pænt og smukt møbel i stedet for den kedelige reol, men den tjener sit formål så det får være godt med det.  Varme sweatre, huer, tasker og sko er til at overskue. Mine støvler er sågu blevet pudset

 

 

Dog har jeg et pladsproblem når det gælder sjaler… Ahemm, nogen der kender det??  De er derfor endt sådan her

En stor gul plastikbalje er fyldt og ok, jeg indrømmer at det måske nok ikke liiige ser så fikst ud, men jeg ved ikke lige hvordan den skal skæres. Om ikke andet er de da placeret lige ved hånden i entreen ;)

 

I det lille arbejdsværelse er der også sket lidt. Det passede fint med at jeg skulle have sikret mig en back up af computerens indhold, og i tiden der gik med at vente på det, fandt mine farvekort igen en plads

 

 

En skuffe fyldt med alskens skriveredskaber er ryddet og jeg ved igen hvor jeg kan finde en blyant eller en kuglepen

 

Alt mit uldne broderigarn fra min tid som brodeuse er kommet på glas. Ikke for at syltes, men fordi jeg tænker at jeg faktisk godt kan bruge det til at hækle noget kulørt af, og så ser det så smukt ud som det står der.

 

Jeg nåede IKKE at få styr på dette her

Sy og strikke tilbehør i en uregerlig bunke, men det må blive en anden dag. Det er en tjans der kræver vågne øjne og overblik, for der er mængder af knapper, nåle, pinde, dippedutter og duppeditter til strikketøjet, maskemarkører og hvad har vi ellers. Det er regnvejrs beskæftigelse, så det skal der nok komme dage til er jeg ret så sikker på.

 

 

 

Jeg må hvile lidt nu, men bagefter ved jeg at der kommer både romantik og krimi i fjernsynet, og når jeg har besluttet om det skal være det ene eller det andet, så finder jeg strikketøjet frem igen.

 

Ahhhh  :-))

Snapshots fra ugen der gik

 

 

Jeg er mørbanket og helt færdig fysisk. Min egen stædighed er årsagen, og skyldes kun at jeg ikke kan acceptere, at jeg IKKE er flyttemand. Så med en tyk gulvklud som hjælper har jeg skubbet og løftet, aset og maset, OG bandet i min iver efter, at få møbler og flyttekasser derhen hvor jeg vil ha dem. Prisen inkasseres pronto. Jeg har oooonnndt i ryg, arme, hænder og ben, men hva’ faen..  det går jo over og jeg er tilfreds med de små skridt fremad mod en hyggelig bolig.

 

I dag søndag holder jeg nu fri. Jeg skal til kreadag hos Bettina, og DET glæder jeg mig til. Egentlig var jeg indstillet på at det var aflyst, for hendes søde husbond er ramt sygdom, og jeg tænkte at så skulle hun da ikke huse gæster, men sådan spiller klaveret ikke i Frederikssund!  Næhh nej, vi skal bestemt møde op og hygge, så det gør jeg gerne. Om ikke andet for at kramme og støtte hvis der trænges til det.

Med mig tager jeg min grå trøje, der stadigt venter på at blive klippet op, syet og strikket færdigt. Hun har symaskinen klar, og jeg glæder mig til at se hvordan det spænder af :-)  Har jo prøvet at klippe i strik før, og dette er så tykt og filter fint at jeg ikke frygter løbemasker.

 

Glimt fra ugen der gik:

 

Ham er tog plads på mit sidespejl forleden. Så smuk en farve han har ik.. Og aldrig har jeg kørt så forsigtigt fra Ikea og hjem gennem byen...  Han kravlede nemlig videre og henover min frontrude, med benene flagrende i vinden, da jeg satte igang. Ikke på vilkår om han skulle blæses af og køres over på den store vej, og han klarede hele turen hjem uden skader :-)  Sjovt så det ud forresten, for de små tynde ben blæste og følehornene blafrede, men han stod fast gjorde han. Dyreven kan man kalde mig, men aldrig aldrig når det handler om edderkopper!  DE bliver uden anger enten ristet af min elektriske tennisketsjer, eller støvsuget op med hård hånd. OG derefter bliver røret proppet til med køkkenrulle, for de bæster har de med at kravle ud igen. Og går ikke hos mig næh nej ..  Senest i aftes da en af slagsen ( og en større model end jeg lige syntes skal sidde TO cm fra min hovedpude ). UFF altså  jeg hader de bæster, og jeg er SIKKER på at denne har taget turen med hjem fra Die Putzens have…  ja jeg er så.

 

 

 

 

Og ja.. så har jeg altså fået tømt mine kasser og poser for garn. Dokumentation på at jeg IKKE mangler og IKKE skal handle mere foreløbigt. Lige nu er det bare smidt ind i farveorden, men jeg skal ha sorteret og lagt det pænere, når alt andet er på plads. Det fryder mit øje og mit sind, men jeg indrømmer at jeg havde glemt hvad, og hvor meget der lå i kasserne i Hvidovre.. Uha det var som juleaften at pakke det ud igen :-)

 

I går tilbragte jeg formiddagen med at få styr på køkkenskabe og skuffer. Der er ikke lige kræfter til den store omgang maling, så for nu er hylderne belagt med hyldepapir. Det ser fint ud og det lille smalle skab egner sig perfekt til alle glas og krukker med dit og dat. En hylde til the og kaffe. En hylde til div typer af sukker. En hylde til krydderier. En hylde til sennep, olier og dåser osv. En hylde til blandet godterier fra mandler til sylteposer. OG nederst en hylde til bagetilbehør.  Elsker orden og overblik så jeg er tilfreds og glæder mig til at jeg rent faktisk kan LAVE noget med det.. komfuret I ved ;)

 

Hylderne over vasken har jeg dog måttet male. Det var jo et gammelt skab, som maleren af uransagelige grunde IKKE tog med, da køkkenet fik et løft!  Det var rødmalet med fedtede træhylder, men nu er det hvidt og pænt og overskueligt. Lige nu har service pladsen, men alle mine kander skal op og hænge, når jeg får mulighed for at få min gamle hylde op. Det er en jeg har haft gemt i kælderen siden Lyngby, og her kan den få en plads. Billede skal nok følge, men den er grøn og er en gammel arts hattehylde, med knager under og så fin så fin:)

 

Sidst men ikke mindst, har jeg haft et gensyn med disse blandt andre. Der er vist god basis for lidt mere inspiration skulle jeg mene :)

 

 

Nu må jeg videre. Skal bade og så er det med snuden mod hygge og hjertevarme kvinder. Vi ses og rigtig god søndag.

Den havde jeg ikke lige set komme!

 

 

 

I dag er det store arbejde med at pakke ud begyndt sån rigtigt. Som kasse efter kasse, og pose efter pose bliver tømt, viser der sig et billede af mig, som jeg ikke havde set inden jeg røg ud fra Ålekistevej.

 

Dette billede vender jeg lige tilbage til om lidt, for først må jeg fortælle om, hvordan det så er at være her. På denne den første rigtige hele dag i mit nye liv.

 

I tror måske at det nu er rablet totalt for mig. Og jeg er tilbøjelig til at give jer ret. For var der noget jeg IKKE var forberedt på, så var det sgu da at jeg ikke kan forholde mig til al denne plads! Meget muligt det skyldes de ni mdr i en proppet tændstikæske, og også meget sikkert at denne følelse af rumfang fortager sig, men lige nu kan jeg simpelthen ikke finde rundt i mig selv, og jeg går rundt i ring for at finde ud af, hvordan jeg vil have tingene sat på plads. Det er noget der aldrig tidligere har været et problem. Altid i mine mange flytningsprocesser, har jeg vidst nærmest med det samme jeg så mit nye bo, hvordan og hvor jeg ville have mine ejendele. Her.. aner jeg det simpelthen ikke. Generelt er lejlligheden jo ikke netop hvad man ville kalde stor. Ikke i forhold til hvor jeg ellers har boet. Og da slet ikke hvis man sammenligner med Ålekistevej, hvor vi godt nok boede som sild i en tønde, men på mange flere kvm. Den har den størrelse en bolig til en enlig mor skal ha’. Jeg tager mig selv i at vandre ind i soveværelset som er det mindste, når jeg lige skal føle mig tryg og sikker igen. Hvor er det altså åndssvagt ik..?

 

Så her er jeg altså. Og her kommer billedet fra før så ind. For efterhånden som ting og sager dukker op, kan jeg se at mit liv kan opdeles i tre faser og at jeg er bygget af tre facetter. Jeg har for det første rigtigt mange bøger ( ifølge Frau Putz hihi ), og ja her er mange, men alligevel kun en tredjedel af, hvad jeg har haft i min storhedstid som hausfrau. Bøgerne har været en stor del af mit liv siden jeg var teenager, og senere kom i lære som boghandler. Bøgerne er stadigt en del af mit liv, dog mere i form af lydbøger for ellers kan jeg jo ikke strikke hihi. For det andet har jeg ufatteligt mange køkkenting. Mange flere end jeg lige huskede. De ting repræsenterer den del af mig, som i mange mange år var bidt af en gal madnørd. Jeg har stadigt det håb, at min lyst og entusiasme omkring madlavning kommer tilbage til mig igen. Nu har jeg ihvertfald lidt mere arbejdsplads til det.  For det tredje har jeg indrømmet rigtigt  RIGTIGT meget garn. Det er den nyeste del af min indentitet og mit liv. Denne interesse og kærlighed til fibre og strik er forholdsvis ny, kun to et halvt år har jeg haft den i denne omgang. Jo jo jeg strikkede også i de glade firsere, men slet slet ikke på denne måde og med denne glæde over selve garnet, som jeg har i dag. Jeg vil ikke kalde mig selv en strikkenørd som sådan, for jeg er hverken perfektionistisk omkring resultat, eller engageret i alle de aktiviteter der findes for strikkeglade damer. Til gengæld er jeg vanvittigt glad for garn og gadgets, og jeg har flittigt samlet begge dele i rå mængder siden jeg begyndte igen. Som med bøgerne og køkkenet har garnet bragt mig så meget glæde og ro i mit urolige sind. Og alle tre ting har jeg som resultat meget af, men…

 

 

HVOR HULEN SKAL JEG GØRE AF DET??

 

Og her taler jeg ikke om den rigelige plads i selve boligen, men om møbler og andet jeg kan putte det i. Jeg må erkende at jeg er en samler af en art, og her må tænkes i helt nye baner, så det prøver jeg nu på. Heldigt at jeg har tiden for mig, for penge har jeg ingen af nu, og den del af min fremtid gør mig faktisk så bekymret, at jeg får ondt i maven over det, men mere om det en anden dag.

 

I morgen får jeg mit køleskab og DET bliver sgu en fest. Så skal jeg have mig en ostemad :-)

Formiddagssysler

 

 

Jeg har fri i dag, da Sisse stadigt er syg og har valgt at holde butikken lukket. Når jeg skal være helt ærlig og det handler det jo om her i Det nye liv, så ku den dag ikke være faldet bedre. Jeg er ved at være ovenpå igen, men ved også at det er godt at jeg ikke overvurderer mig selv og mine kræfter, så jeg har syslet her til formiddag.

 

 

 

De små kvm betyder jo at her bliver trangt og rodet på NO TIME, og i sidste uge var jeg ikke huslig overhovedet, så her trængte til lidt opmærksomhed. For min egen trivsels skyld vil jeg gerne ha det så ryddeligt som muligt, og jeg prøver hele tiden at begrænse mængden af ting her ikke er brug for, og derfor jeg har igen et par poser og en kasse der skal flyttes.. et eller andet sted hen!!  Hvem der skal have æren af at huse det ved jeg ikke endnu, men faktum er at jeg allerede har mit liv spredt over det meste af Storkøbenhavn og endda også hos den lokale frisør.  Eneste problem ved det ( for mig ) er, at jeg går en tid i møde, hvor jeg må indse at det nedpakkede sommertøj og skoene skal findes frem fra gemmerne.

 

MEN HVOR ER DET??     Jeg river mig lidt i håret, men jeg finder det vel.

 

Hidtil har jeg simpelthen nægtet at se dette, som andet end et midlertidigt opholdssted, og jeg har derfor ikke villet gøre noget som helst for at indrette her. Det giver ingen mening for mig at indkøbe møbler og ting, som jeg bagefter ikke ved om jeg får plads til eller brug for, men jeg bider i det sure æble og erkender at jeg må ha skaffet mig en form for reol eller hylde arrangement. Een ting er, at alt hvad der ingen plads har, hele tiden flyder på det lille bord der er her, en anden er at jeg får flip af at jeg ikke kan se hvad jeg har af garn.

 

 

Faktisk har det været interessant at opleve, HVOR lidt man egentlig behøver i hverdagen. Her er barberet ned til det allermest nødvendige, og indtil nu lever jeg da fint nok. Jeg ved ikke lige hvad jeg skal mene om det??  Simple Living er en udemærket livsstil, en stil som tager vægten af ting og sager fra skuldrene og som giver mere tid til andre gøremål, da der jo ikke skal rengøres så meget, M E N.. jeg nægter at indrømme og overgive mig helt. Nægter at jeg skal fortsætte med at leve spartansk resten af livet og når jeg flytter videre. Dertil er jeg for glad for æsker, kasser, kommoder, skuffer, kurve og andre måder at opbevare på.

 

Een ting jeg ikke kan være spartansk med, og som jeg IKKE kan undvære i rigelige mængder er garn. Farverige bundter og nøgler af fibre der gør mig glad. Så derfor vil jeg nu finde mig en løsning til det problem.  Sådan her gider jeg ihvertfald ikke fortsætte :

Bemærk den lille håndstøvsuger.. Den suger godt, men larmer tusind gange mere end den største der fåes på markedet hihi.

 

Og så er jeg nået hertil på min hæklede trøje:

Altanen er ren og fin igen

 

 

Jeg har nusset på altanen. Lagt flere løg til næste forårs komme, fyldt lidt mere frisk jord i kasserne, der var blevet lidt tomme efter jeg fjernede de halvdøde sommerplanter for ikke så længe siden.  Det ser nu bedre ud at der er ryddeligt og soigneret, for en beskidt og jordblæst altan virker alt for trist endnu syntes jeg. Miri’s sommerblomst har endeligt nu fundet sig en plads i en af kummerne så den næste år kan vokse sig endnu større og måske endda få flere af de lette lysegrønne knopper. Billeder kommer senere..

Nu kan jeg udstyret med kaffe og et stykke marcipan, sætte mig til rette i lænestolens hjørne. Fred hviler over land, og først om et par timer skal Mira afleveres ved toget igen. Vi har nået at få hendes hår klippet lidt og hun er heldigvis tilfreds med resultatet. Der skal en vis tillid til, at lade (til tider onde og dumme..) reservemor komme til med den skarpe saks, men på den anden side er det at foretrække frem for at lade en fremmed røre ved hende. Det prøvede hun sidste efterår, og DET var ikke et hit. Nu kan hun se ud af sine øjne igen.

 

Ved min stol står alt, hvad der skal til for at en strikker kan fungere:

På højre side af stolen er det lille sybord

 

Og på venstre side er der strikkebøger/opskrifter, og garnkurve/tasker

 

Bare kald mig en hyggefis.. ;)

Pulterkammeret

 

 

 

Jeg har smidt tallerkener ind i pulterkammeret. Det er nogle jeg har samlet på i mit hedengangne ægteskab. Faktisk i alle de år vi var sammen, og inden skilsmissen var der et helt skab fyldt med store og små tallerkener, kaffe/the kopper, kander, skåle, fade og alt muligt andet. Det hele i mørkegrønt og med guldkant.

Da vi gik hver til sit, blev samlingen noget mindre og et eller andet sted hen ad vejen, har jeg mistet lysten til at kigge på det. Dengang i den fine herskabelige lejlighed, passede stellet godt ind, men i dag..  med det liv jeg lever nu, og med den blandede boligstil ( hans og hendes..), ser det bare helt forkert ud. Det minder mig også alt for meget om fortiden, så nu skiller jeg mig af med det.

Alle ændrer vi os igennem livet, det gælder også mig. Det er som om jeg ikke længere kan holde ud, at omgive mig med for meget guld og glimmer, jeg vil have det lidt mere enkelt garneret med lidt blomstrende kopper og småtterier. ( ved godt at når man ser mit hjem er det svært at få øje på trangen til det enkle, men det kommer med tiden. TRO mig )

Jeg tror stellet er udgået, kan i hvertfald ikke se at det sælges noget sted mere, men måske der sidder nogen ude i blogland, som også har det stående og kan bruge lidt ekstra. Jeg har også to – tre små suppeskåle med hank. De kommer på senere.

Broderier til salg i pulterkammeret

 

 

 

 

 

 

Så er der lige lagt lidt broderier ind i pulterkammeret. Kig ind og se om det frister.

Jeg er ret glad for den måde siden er kommet til at se ud på, men kan se at de nyheder der kommer på side “ 2 ", ikke bliver registrede som nye indlæg, så derfor annoncerer jeg her.  Forsiden som kaldes starsiden er jo en stationær tekst til alle, og den vil forsvinde nedad i bloggen, hvis jeg skriver noget der. Skal lige hitte ud af om man kan bytte rundt på de to funktioner..  De der har meldt sig til som faste læsere, kan ikke se at der er kommet nyt, da forsiden hele tiden forbliver den samme. At opdatere på blogbot er også omsonst i den forbindelse, nu jeg tænker nærmere over det.

Hmmm..

Indtil det er løst, er det da vildt heldigt at jeg har et par ekstra blogs at skrive på ik?  ;-))

Iøvrigt kommer der snart lidt porcelæn på også. Når der er billeder af det…

Oprydning og byttehandel til de sykyndige

 

 

 

Jeg har fået sorteret og ryddet ud i de stoffer jeg har haft liggende. Det meste har fulgt mig i årevis og gennem flere flytninger, men nu må det være nok.

 

Jeg har for år tilbage været utroligt flittig til at sy på symaskine og i pacthwork,  en daghøjskole med syning og smykkefremstilling fik mig helt op på lakridserne og jeg lærte faktisk en masse i de år, men det jeg ikke har glemt bruger jeg ikke længere så meget. Det bliver måske til et par gange om året, jeg lige sætter mig til maskinen og prøver igen.  Bestikruller, tasker, tæpper, plaider, puder og flere puder, varmehandsker, sjaler, badekåbe og meget meget mere blev det til dengang, men nu er jeg blevet til en styg strikkeheks og derfor skal det ud.

 

Alt det jeg ikke gider, hvis jeg skal være ærlig, skal ikke længere tynge min dårlige samvittighed og derfor står denne nu i mit retreat:

 

 

En skattekiste forklædt som sort sæk, fyldt med alskens herlige tekstiler i alle arter. Noget af det er beklædning der har været for godt til at smide ud, og hvor jeg har klippet de store brugbare stykker af. Der er stumper tænkt som muligheder for applikation og gu ved hvad ellers. Der er helt nye stykker tænkt til patchwork og rester jeg selv har fået forærende alle mulige steder fra.

 

Så her kommer et tilbud til de af jer, der er dødkreative og dygtige til at sy:

 

Kom og hent sækken, den er din hvis du vil ha den, det eneste jeg ønsker mig til gengæld er noget der er syet fra din hånd.  Et par puder, et forklæde eller en strikketaske..  kom med et bud og vi finder ud af det.

 

Jeg håber at nogen vil fatte tastaturet og tage i mod tilbuddet for jeg kan ikke bære at køre det på forbrændingen ;)) Og er der nogen der kender nogen, der ikke læser med her, men som er dygtige til at sy så sig det endeligt videre, hvis I ikke selv er interesserede.

 

 

 

Det her er hvad jeg har beholdt til mig selv. Jeg har dog alligevel lyst til at have bare lidt på lager til en pludselig indskydelse.