16 maj 2017

Ti dage senere

 

 

 

20170511_175302

Der er gået ti dage siden jeg sidst har haft åbnet for computeren!

 

Jeg har ikke rigtigt haft noget nyt og oprivende på hjerte eller at berette om. Jeg har det godt synes jeg. På trods af næsten halvanden måned med daglige hovedpiner, og et knæ der igen gør knuder, er jeg glad og ja.. jeg føler jeg har det godt. Knæet blev på mirakuløs vis helt smertefrit nogle dage efter blokaderne, men så en dag da jeg liiiige skulle løfte noget tungt, og også liiiige blev nødt til at lægge mig på knæ gik effekten fløjten og nu er jeg tilbage til udgangspunktet. Pis os’.

 

Men altså, jeg nyder bare dagene og især da har lørdag/søndag og mandag nu her været såååå dejlige. Fra den ene dag til den anden, kunne jeg pludseligt sidde ude på terassen indtil det begyndte at mørkne. Mildt og stille var det og haven var en fryd. I dag har det så trommeregnet og ærligt talt gør det mig også glad. Her har været så tørt som bekendt, at vandslangen måtte frem i sidste uge for ikke at alle mine frølinger skulle lide en tør død. Efter i dag har jeg igen vand på lager, og alle steder hvor der har været dryp at gemme på, har jeg sat krukker, spande, baljer og kander klar til at fyldes med livgivende regn.

20170515_200945

 

Herman har været her med den obligatoriske halvdøde solsort i dag, og selvom jeg har vænnet mig, er det lige en tand for morbidt når der også er blodspor hele vejen fra vinduet og ind under kommoden i mit soveværelse!

IMG_20170516_081042_991IMG_20170516_095423_255

 

Om ikke andet fik Hermans løjer og regnen sat gang i en tiltrængt rengøring af gemakkerne. Det er vel nok omkring tre uger siden sidst tror jeg. Ikke særligt commes il faut, men jeg har brugt energien udenfor og så bliver det bare sådan. Ingen andre end jeg brokker sig, og jeg kan ikke hidse mig op såå…

 

Siden sidst:

 

20170511_06464420170511_17515320170511_17521320170511_17531620170513_10280120170513_19584520170513_20343220170515_20083420170515_20084720170515_20105220170515_20113020170515_20130720170515_20140520170515_20142720170515_20152320170515_20155820170515_20164120170515_20170320170515_20171820170515_20195420170515_20201820170515_20211420170515_20221120170515_20230620170515_20234520170515_20261620170515_20263520170515_202706

Som det ses vokser alt nu lystigt og det lysegrønne er i overflod over det hele. Noget vokser faktisk så voldsomt, at jeg kan være en smule spændt på HVOR meget det kan nå inden efteråret!  Det er blandt andet de høstanemoner som stod her da jeg flyttede ind, og også den skønne løvstikke.

Udlejer har været med et læs småsten, som jeg langsomt er ved at flytte hen til gavlen, hvor de skal sørge for at jeg ikke falder i mudder om vinteren.

Alt i alt…

 

Jeg nyder foråret og livet. Hvilken lykke.

06 maj 2017

Fotorunde fra haven lige nu

 

 

 

Tidlig morgen og hormonutidig.. et kig ud ad vinduet fik hurtigt slettet al impuls til at gå under dynen igen, for åhh hvilken befriende fryd. Det var og har været hele dagen, vindstille.

 

Som i fuldstændigt stille. Ingen susen for ørene eller støj i baggrunden.

 

 

Jeg kom ud i en vis fart, for udsigten er jo deprimerende nok, at om en dags tid er det igen køligt køligere og blæsende. Nu skal jeg jo ikke gå hen og lyde negativ vel, men HELT ærligt altså!  NU vil vi altså fanme have noget varme i luften ja vi vil.

 

Her følger en bunke fotos fra haven som den ser ud nu. EFTER at jeg har været alt igennem, og efter at jeg har klippet alt det ødelagte løv væk. Det løv, som kold hidsig vind fuldstændigt har svitset. Et par nye små stauder har endda måtte opgive ævred, deriblandt en stormhat, men nu er de sarteste blevet beskyttet med potter. Jeg har en del potter på lager, hvor bunden mangler, og dem har jeg simpelthen bare sat ned over. Så kan de beskytte mod vind og kattepoter.

 

Kattepoter er heller ikke et hit i mine store endnu åbne bede, så de er blevet dækket med noget tråddims, som jeg fik af Marianne i februar, og noj jeg er hende taknemmelig for det nu. Det er så fint med det over, for i morgen kan jeg dække georginerne med fiberdug henover, og så kan de bare stå der og hygge sig i fred og ro. Lunt, sikkert og godt.

 

Stien har jeg også haft kig på i dag. Der var græs groet henover og da jeg havde fjernet og kantet af, var hele to rækker af brosten pludseligt synlige igen. 20 cm gør en ret stor forskel når man skal gå frem og tilbage med en trillebør. Jeg har fået smidt en masse frø i jorden, slået det græs der er at slå, klippet til kanter og fejet. Nu går jeg bare og venter på, at det er vindsikkert nok til at mine spirer som kan komme ud og finde sig til rette rundt omkring.

 

Here goes:

20170506_16484220170506_16495620170506_16503920170506_16505020170506_16510620170506_16512420170506_16520220170506_16521420170506_16525620170506_16533520170506_16534920170506_16540520170506_16541820170506_16553420170506_16561620170506_16563020170506_16571820170506_16573820170506_16575520170506_16592720170506_16595120170506_17000120170506_17001620170506_17003220170506_17005920170506_17012120170506_17025520170506_17032820170506_17041020170506_17043020170506_17050320170506_17051220170506_17052820170506_17060620170506_17063920170506_17065420170506_17081720170506_17084420170506_17085220170506_17095220170506_17100820170506_17104620170506_17113320170506_17114620170506_17125320170506_17134920170506_17150620170506_17151020170506_17164620170506_17171320170506_17201020170506_17213420170506_17221520170506_172324

 

 

Fik jeg sagt, at jeg er lykkelig og stolt over min indsats denne vinter?