Her skriver..








Jeg hedder Henriette og er mor til to. Begynder et nyt liv som alenemor og single. Børnenes far blev jeg skilt fra efter henved 17 års samliv i 2006. I nov 2010 mistede jeg efter næsten tre år, manden jeg troede jeg skulle leve med, til mine dages ende. Bloggens ( nye ) titel  er derfor med henvisning til, hvad jeg fra 2011 skal vænne mig til, finde glæde over og arbejde for at få til at blive godt : Det nye liv...

Jeg nåede at bo på et krisecenter i ni måneder af 2011, nok de længste måneder i mit liv. Pyhh det holdt hårdt, men endelig den 15 august ku jeg så flytte i egne bolig igen. Her i Brønshøj går jeg så nu og prøver at finde mig til rette. Skønt er det ihvertfald at ha sin egen hoveddør igen :)

Personligt lever jeg med Borderline, en diagnose som præger min hverdag og mit opførsel. Ikke HVER dag, men ofte og især ved ting der er svære for mig at forstå. Et træk hos borderlinere som er meget karakteristisk. Vi opfatter ikke ting på den måde de er tænkt eller ment, eller som andre generelt gør. Derved havner vi alt for ofte i situationer vi ikke kan håndtere fornuftigt.
Jeg arbejder meget med at det ikke skal være min identitet, men kun en del af mig.  Jeg er af samme årsag og efter mange års sygdomsbehandling nu endt som pensionist, noget jeg syntes er særdeles svært at leve med. Nogle gange sværere end andre..


Jeg er ivrig strikker og bruger det som terapi og tankefordrivelse. Sammen med lyttebøger kan jeg på den måde styre centrifugen af ord, der ellers kører konstant.  Jeg er i stadig øvelse for at lære kunsten at være optimist.


UPDATE:

Efter knap to års forgæves kamp for at rette op på en ødelagt økonomi ( efter turen i rutsjbanen med eks'en ), har jeg i januar 2013 besluttet at rive mig selv op med rode, og flytte sydpå. Ned til Lolland, hvor jeg for en husleje til det halve kan bo i et hus med en have til. Mit helbred er simpelthen nedslidt og nu begynder så anden runde af det nye liv. 


Jeg har haft adskillige mål og planer. Det har jeg sådan set stadig, men der er skruet helt ned for blusset. Små skridt er vejen frem mod Livslyst ( som jeg vil døbe mit hus), energi, bedre kostvaner, motion og i sidste ende det sted hvor jeg stod i 2006 efter syv års terapi. Som en kvinde på pension ja, men med et godt liv. 





Jeg kan kontaktes på:

Email: omigen2 snabela gmail dot com

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails