Lysegul søndag

 

 

 

Jeg bliver mere og mere begejstret for gul og lysegul. Det begyndte forrige sæson i haven med en plante som bare var så fin, og siden er der kommet flere og flere forskellige til. Sidste år besluttede jeg, at et helt bed skulle være domineret af gult, men i år er det nok ikke muligt eftersom alle flyttede planter er endt i eet virvar under halvtaget. En dag skal det nu nok lykkedes mig at få mit gule bed, men indtil da er det herligt med lysegult i stuen. Der er vist ikke noget mere forårsagtigt end lysegule tulipaner..

 

 

 

Med til drømmen om gult hører selvfølgelig den fuldstændigt fantastiske og absolut forskønnende vandkande fra Xala. Jeg nåede ikke at investere sidste år, men så kan det jo være at jeg når det i år. Uanset så den dag jeg gør det skal den være gul. Uden tvivl. Og som en lille servicemeddelse til mine medhavegale er kanden lige nu på tilbud med en besparelse på hele 50 kroner lige her:

 

http://www.silleogsylvester.dk/category/vandkander-89/

 

 

Flere havedrømme ligger på bordet ude i køkkenet. Jeg leger havearkitekt for at undgå for mange arbejdsgange i den nye have. SÅ meget har jeg da lært de forrige to-tre år, og om ikke andet husker mine arme mig på det. Når jeg føler for det bliver der bladret i bøger og magasiner, og så har Esther overgået sig selv med to geniale gaver, der ankom i min postkasse forrige uge. DVD’er med haveprogrammer og to haveplanlægningsbøger. Det burde kunne tage de værste abstinenser efter at komme ud og igang.

Frøposerne er der styr på, og de venter vel egentlig bare som jeg på, at det bliver tid.

Noj det skulle jeg nok ikke have gjort!

 

 

 

 

Jeg skulle bare have lidt frugt i aftes, men det endte med at jeg åd en hel pomelo.. Jeg ved ikke hvad det er med den underlige frugt, for umiddelbart er den ikke særligt interessant når den ligger i supermarkedet. Den er pakket urimeligt ind i både plastik og net, og drister man sig til at tage den med hjem alligevel, så venter der en mindre arkæologisk opgave, før man finder ind til selve frugtkødet. Men SÅ, hvis man har bekæmpet metertykt bitterskal og særdeles seje hinder, ja så har man nærmest fundet den syrlige lykke. Og nej, her følger intet eksotisk og fikst billede af frugtkød på fin tallerken, for som jeg startede med at sige, så endte jeg med at komme til at gufle hele herligheden i eet hug i aftes.

 

Det burde jeg nok ikke have gjort, for jeg har sådan set forholdsvist overbevisende mavepine i dag!

 

Dagens lektion: MÅDEHOLD min ven. Mådehold.

 

 

 

 

*******************

 

 

Det er allerede onsdag, men mandag fik Lizette taget mig før jeg nåede at protestere, og vi endte med at gå en tur nede i Rødbyhavn. Pivkoldt og supersmukt var der ved vandet, og foruden de obligatoriske små sager fra sandet, fik jeg også frisk luft, sol og samtale med mig hjem.

 

 

Tirsdag gik med mere oprydning og overblik, og nu er alt undertøj og alle strømper på plads. I en kommode..  SÅ fint har det ikke boet i flere år, og der ER nu forskel på at skulle finde to ens par hjemmestrikkede sokker i en bunke i en blå Ikeapose, og så i en dertil indrettet skuffe. Jeg takker Esther for at hjembringe møblet, som IKKE bliver foreviget her lige i dag. Praktisk, rummelig og brugbar som kommoden er, så er den lige nu også malet i farver, som vil være for stærk kost her på bloggen. Jeg siger det bare. ( jeg hvisker forsigtigt at den er stribet i kraftig lilla og lyserød )

 

I stedet for den stribede er det meget mere mig, at smide det her på nu:

Solen skinner nemlig og derfor får de næsten visne tulipaner lige lov at stå i dag med. De før så skarpe kulører er nu falmet og lyset giver dem et næsten pastelagtigt udseende. I sidste uge så de jo sådan her ud:

 

Tulipaner er bare noget nær det ypperste man kan have i vindueskarmen og i haven i min optik, og derfor glæder jeg mig også til at se, hvad der viser sig inden så længe derude. De mange løg bor jo i kar, potter, krukker og kasser, og sidste er nødt til at stå lidt gemt væk endnu, fordi der ikke er dræn i bunden. Jeg tør ikke risikere råd og død, så først senere kommer de frem fra deres skjul under halvtaget derude.

Haven i Hune, Haveblade og frø

 

 

 

 

Januar er, foruden i år indretning og overblik, også havetid. Den form for havetid, hvor musklerne ikke bliver overbelastede og hvor tiden er til planer og fantasier.  Jeg har med en ny have, minimum en million ambitioner og ideer, som på en eller anden måde ikke skal glemmes, så januar er også at notere og tegne grove skitser. Det sidste har jeg ikke før besværet mig med, men nu er det tredje gang jeg skal igang med en ny have, og jeg HAR efterhånden opdaget fordelen ved at have en plan på forhånd. Allermest fordi min krop ikke kan holde til for meget i længden, men også fordi det trods alt er dødsygt, at flytte rundt i een uendelighed på de mere stationære planter. Derfor er det så dejligt at sitte på sin flade og se haveprogrammer, læse haveblade/bøger og fedte med frøposer. Januar med andre ord en måned for “armchairgardening”. Et rammende og herligt udtryk, som englænderne er mester for.

 

For at få overblik over min frøsamling, har jeg inspireret af Esther, i år lavet en farvesortering. Sidste sommer gik det op for mig, at jeg har alt alt for mange lyserøde blomster i forhold til, at jeg ikke er ret begejstret for lyserød, så jeg gik i gang med at indrette bedene efter farve i efteråret, men det kunne jeg jo godt have sparet mig set i bakspejlet, og nu er der det totale kaos i min havebørnehave, så jeg tager nok et år mere med farver i ren forvirring, men i mine frøkasser er der heldigvis kontrol over tingene. HEP!

 

 

Esther havde en ny omgang brugte havemagasiner og en hel masse frøposer med til mig, så med dem, mine havebøger OG mine blomstermalebøger, tænker jeg at jeg får dækket behovet for haveliv, indtil jeg kan komme i jorden.

 

Altså.. ikke mig personligt, men mine hænder. HA!

 

 

 

Jeg HAR faktisk allerede været igang udenfor i denne uge. Vejret er heldigvis ingen hindring når man som jeg skal begynde forfra, så med et halvt hundrede (eller mere..) krukker, kasser, potter, spande og møbler, er der masser at gøre imens dagslyset beriger dagen. Det gælder faneme om at få så meget som muligt af det. Dagslyset.

 

 

 

Som en ekstra lille blomstrende januar beskæftigelse, fik jeg tingene på billedet ovenover med mig hjem fra Maribo i dag. Jeg måtte uanset vejret afsted på mine sommerdæk, fordi jeg dagen før nytår formåede at smide mit dankort væk! Træt som jeg var. Det blev selvfølgelig spærret pronto, men det betyder desværre også, at jeg ikke har noget kort før i næste uge engang, og i dag var der så kun en enkelt muggen halvtredsøre tilbage i min indtørrede portemonnæ. Efter at have fejet sne og underholdt katte, drog jeg derfor afsted i sneglefart ind til banken. Det er en helt vild fornemmelse at have sedler i hånden vil jeg lige hilse at sige, og jeg sørgede for at hæve nok til både fornuftige madindkøb, OG lidt fis og ballade til mig selv. En smuk vægkalender til køkkenet, en nedsat malebog, og lidt farver blev det til hos boghandleren, men først efter at have brugt dejligt lang tid på at gå rundt og snuse bøgerne ind. Det er en ganske særlig fornemmelse, som ingen moderne læsemaskine kan overgå.

 

 

 

 

Januar er på mange måder sådan her:

Den meditative have, de meditative mønstre

 

 

 

Jeg gik i haven i går. Måtte op af sofaen og ud i den friske luft, for at røre  mig og for at få sindet til at falde til ro igen. Operation georgine blev sat i gang, og nu ligger alle knoldene lunt og godt. Eneste jeg mangler er, at få spændt en presenning ud over hele baduljen, så blæst og regn ikke forpurrer mine planer.

 

Først har jeg dobbeltsikret og sat spande og baljer over alle knoldetoppene.

Det viser sig, at halm er det HELT store hos en teenagekat..

 

Dernæst har jeg spredt med let hånd, ecostyle sneglegift på jorden omkring, og så blev alt dækket med halm.

 

 

Da det var ordnet, blev bunken tjekket efter for katte, og så blev der lukket af med fiberdug. Rundt om i kanten står de tiloversblevne halmballer. Det ved jeg nu ikke om er så god en ide, for de blev lynhurtigt omdannet til udspringshylder for en kat, som tog hovedspring ud over den herlige bløde og sjove bunke..

Vejret var lige det rette i går. Stille og mildt. Halm og dug var til at styre. Det ligger så fint og perfekt det hele, men det vil det ikke blive ved med, når der kommer blæst, så derfor må en presenning også til. Den vil derudover også sørge for, at halmen ikke bliver våd og synker for meget sammen i løbet af vinteren. Tænker jeg..

 

 

At gå stille og roligt rundt med rive og katte, var lige hvad der skulle til, og jeg fandt roen igen.

 

 

En anden god øvelse er strik, og selvom strik har været selve kimen til gårsdagens uro, så får den uro ikke lov at ødelægge min glæde ved det håndværk. Eller de matrialer,  der skal til..

 

Mine nye vanter er blevet så fine, at jeg endnu ikke har nænnet at tage dem i brug. De må lige ligge og beundres lidt. Det er ikke hver gang jeg færdiggør noget, som jeg er tilfreds med, men min ponchosweater og så disse vanter, er jeg glad for. Rigtig glad. Så derfor har jeg sat par nummer to i gang. De skal være mere kulørte og så skal de have smukke mønstre, for jeg er blevet totalt grebet af det her med flerfarvestrik. Det er lige mig. Nu, hvor jeg er ved at have knækket koden, kan jeg slet ikke lade være med at tænke i muligheder, så jeg øver. Og piller tilbage. Og prøver igen. Og piller tilbage. Og aldrig har jeg været så tålmodig med at gøre om, men det her er bare sjovt. Det er meditativt. Ganske enkelt.

 

Pludselig er det efterår. Sådan helt rigtigt efterår

 

 

 

 

 

I dag har været sådan en dag, hvor man virkelig mærker hvad der er på vej. Køligt, mørkt og overskyet. Det er ikke længere lunt i luften om natten så i dag har handlet om, at få gjort plads fundet plads til mine pelargonier. Erfaringer fra sidste vinter, og råd fra de som ved noget om den slags betyder, at jeg nu prøver at få dem til at overleve på anden vis, end jeg ellers har prøvet. De skal stå køligt og lyst.

 

Nu er køligt og lyst så ikke de betingelser jeg kan præstere mest af, så her er tænkt kreativt. Først blev de tjekket for insekter og snegle, og derefter vandet og båret ind. Sidenhen er de placeret alle de steder, hvor der er mest lyst, men indrømmet.. nogle står bare ikke køligt.  I stuerne er der jo varme på nu, og ind i mellem bruger jeg også brændeovnen, så nogle står ovenpå, nogle i det lille badeværelsesvindue, nogle på trappen i entreen og så må de sidste bare forsøge at trivedes her i stuerne.

For at gøre det så lyst som muligt her om vinteren, fik jeg i sommer sat blænding på vinduerne ud til vejen. På den måde kan jeg droppe persiennerne, som formørker en del og alligevel være her uden, at alle kan se ind til mig.

Mandagsbuketter

 

 

 

Det er efterhånden ved, at være en kølig affære at lege blomsterdame, men det er nu dejligt at gå rundt på jagt efter matrialer. Det er ved at være på det sidste med georginerne tror jeg, for selv om de har masser af knopper, får de sværere og sværere ved at springe ud nu. Der mangler lys og varme.

 

Som det kan ses er der dog stadig masser af muligheder for at bikse noget sammen, og i dag er der både æbler, brombær, bønner og japanske lygter i. Blandt andet.

Dejlig start på mandagen

 

 

 

 

En af de ting som jeg trods alt andet, reelt er virkelig glad for, og som giver mig en god følelse, er mandag morgen. Ja hvem skulle nu have troet det! Men jo, for mandag morgen står jeg op, tager behørig beklædning på, brygger kaffe og går direkte i haven. For tiden er alle morgener en fryd, med tågen og duggen på alt løvet, og når jeg går min runde med saksen, er det lyden af knækkede grene og to katte der spæner rundt, som fylder mig med ro.

 

På sit andet efterår, er min have helt utroligt frodig og rig på sprøde planter, glødende farver og varieret løv. Det var på ingen måde min forventning efter en sommer, hvor absolut alt i den er blevet overladt til sig selv. Kun har jeg vandet. Den har mildt sagt været sølle at se på i de varme perioder. Selve bedene er rodede og ikke særligt perfekte, men det der som står i dem kvitterer nu med masser af blomster til at klippe af.

 

 

 

I de måneder, hvor jeg har haft den smertende skulder besluttede jeg, at det måtte være slut med georginerne i haven, for det ER bare hårdt at grave alle knolde ned og op, men nu har jeg tvivl. Derfor prøver jeg i år en ny metode. De står nu i tre forskellige bede, så jeg vil udvide det forreste lige ved indgangen til haven, og samle alle knolde i jorden her. Derefter dækker jeg hele arealet med et tykt lag halm, når den første frost har taget pusten af bladene, og så bliver det hele pakket ind i flere lag fiberdug. På den måde håber jeg at forhindre frosten i at gå i jorden, og at knoldene så overlever vinteren. Om det vil virke kan kun tiden vise. Det er forsøget værd, for at passe på min krop og stadig have klippeblomster i haven fremover.

 

I sig selv er der ofte ikke mange blomster at se på, på selv planterne. Jeg klipper ivrigt hele tiden, og det får dem bare til at sætte flere knopper heldigvis. Buketter er grunden til at jeg vil have planter i det hele taget jo.