Den korteste vej til foråret går gennem ..

…  februar.

Februar som vi hilser velkommen i dag, og som er så dejligt kort at marts venter lige om hjørnet. Vi ved alle efterhånden, at de vise ord til indre ro og hverdagsglæde hedder noget i retning af  “lev i nuet”, men jeg giver hermed officielt lov til at vi alle gerne må skue ivrigt fremad, og gå med hurtige skridt henover februar. Det er stadig en måned der giver os lov til at hygge og samle kræfter til at startskuddet for endnu en kulørt sæson i haven går i gang, men februars skæbne er og bliver at være et springbræt til foråret.

Foråret som er lig med blomster. Og farver. I mit hoved er jeg allerede i gang, for indtil det ægte forår viser sig kan jeg da heldigvis selv gøre noget ved den sidste del af en brun og grå vinter. Nemlig.

Udenfor i haven er nyt liv så småt ved at vise sig, og det er næsten det bedste ved hele havelivet. Det at man kan se endnu en sæson stå på spring allerede i slutningen af januar.

At have en have er en gave.

Når alt er farvet i januar

En have i Danmark i januar kan være en mudret affære, og i dag er haverne hernede sydpå helt pludret til i januarfarve.

Januarfarvet. Ordet kom lige til mig, da jeg stod op i morges. Det er en ganske særlig farve, hvis lige ikke findes i andre måneder af året. Det er en farve så mættet med tunghed og fugt og dagsmørke, at den eneste måde at redde hjernen fra helt at mugne er, at sylte dagen ind i klare regnbuefarver, der er investeret i til formålet. Den metode har jeg anvendt i mange år efterhånden, at hente regnebuen frem i januar, men denne vinter er alligevel anderledes på eet afgørende punkt. Vinteren 17/18 har vist sig at blive endnu et vendepunkt for mig, et mere i den lange række af opture jeg har haft i det sidste år. Denne vinter har jeg nemlig hygget mig i mørket!!!  

Det er en tilstand jeg bare ikke har magtet at være i, i de sidste syv år!!

Det har været en ubrydelig cirkel af tristesse, træthed, nedture, og til tider gråd, at komme igennem de lange vintre for mig, som regel har jeg kørt hulebjørnsmetoden og er simpelthen gået i seng allerede ved 21.-21.30 tiden. Jeg har bare ikke orket, at være vågen i de uendeligt mange og lange timer i mørke hver eneste dag, så jeg taklet dem ved at sove mig igennem dem.

Indtil videre.. ikke dette efterår eller denne vinter!

Jeg har nærmest transformeret mit sind tilbage til dengang, hvor jeg evnede at hygge igennem og jeg har genoplevet glæden ved stearinlys, og rarheden i at putte med tæpper og tv i timevis. Hvor jeg før har følt mig desperat og kvalt i mørket, føler jeg mig nu tilpas. Ja jeg føler det tilmed tiltrængt med nogle måneders hvil.

Det seneste år er det som om Henriette langsomt er ved at dukke op igen. Hende jeg kender og som jeg har savnet. Hende der var før alt dramaet og før bloggen kom til. Eller.. helt den samme bliver jeg jo aldrig, og det ville også være både spooky, uønskværdigt og unaturligt, men elementer af min sjæl kan man vel sige, begynder at dukke frem igen. I stedet for at være fastlåst og fastholdt, af både indre og ydre omstændigheder, i et skidt mønster og en ond cirkel er jeg åbenbart ved at bryde igennem og befri mig selv af fortiden. Som en fugl i et æg har jeg fået hul på skallen, er kravlet ud og er ved at lære at flyve. Efter syv år må jeg så også lige sige på godt dansk..

DET VAR FANDEN GALME OGSÅ PÅ TIDE!  NÅ!

Det falder godt i tråd med det løfte jeg har givet mig selv om, at vende ryggen til alt det og alle dem der insisterer på, at jeg bliver stående på stedet. Insisterer på, at udvikling og fremskridt ikke er for mig. Bliver ved med at minde mig om at det, jeg har arbejdet og arbejder så hårdt på at komme videre fra og over, ikke KAN lade sig gøre. Det gør mig rasende og umådeligt ked af det. Alle ved, at det sundeste man kan gøre for sig selv er, at slippe fortiden og skynde sig at være i nuet. VÆRE i nuet. SE nuet. OPLEVE nuet. Det mest konstruktive man kan gøre for at trives, gro og udvikle sig til en kraftfuld eksistens, er at nære nuet og holde op med at forgifte med fortiden. Nøjagtigt som med både prydplanter og ukrudt. Næring eller forgiftning. Det er ikke altid et valg man selv kan tage, men man kan omvendt godt aktivt tage et valg om at ville kæmpe i stedet for at lægge sig ned. Man kan vælge regnbuen fremfor farven januar..

Man kan feks vælge at pudse sine vinduer på en januarfarvet dag. Man kan sætte regnbuen frem i vinduet, og kigge regnbuefarvede frø til haven hos frøleverandøren. Man kan spise regnbuefarvet mad og man kan tage regnbuen i sine hænder og lave blomster i friske kulører.

I det hele taget kan man vælge, at ville have hele regnbuen at kigge på i januar. Det behøver ikke være hele huset, der bliver malet om eller nyindrettet, mindre kan sagtens gøre det. For at få havens kulører ind kan man med et lille enkelt trick, hente regnbuen ned fra himlen og på den måde fortrænge farven januar. I min stue har jeg lavet min regnbuemotivationsplads foran vinduet:

Resten af huset ligner sig selv, og der er ikke ændret på noget. Her dominerer som altid de mere neddæmpede nuancer, som vinteren også indbyder til. Kun eet sted er der eksploderet en farvebombe, og dette ene sted liver hele min dag op. Hele min vinter. Ligeså snart foråret begynder at levere farver og regnbuer i mine bede, kan jeg igen nedtone og som med julen, pakke noget af alt det kulørte væk igen.

Nu jeg tænker over det..

Jeg pakker julen ned og pynter til forår.. Det sgu da det jeg gør :- )

En stor personlig milepæl er rundet i dag

I dag har jeg rundet en stor personlig milepæl. Har opnået en sejr af de vigtige.

Jeg har haft sidste aftale med min faste bostøtte gennem de sidste tre og et halvt år. 

For et år siden gik jeg fra to faste og nærmest ugentlige besøg af to støtter, til een støtte hvor møderne er blevet gradvist nedtrappet, og i dag var så dagen, hvor jeg tog afsked med Annelise. Efter så mange svære år, med den ene nedtur efter den anden, som jeg ikke selv har magtet at håndtere, står jeg i dag på egne ben. Jeg er tryg ved udviklingen, især fordi jeg går videre i livet med en aftale om, at jeg til hver en tid kan ringe efter hjælp, skulle der opstå et drama der er større end jeg. Jeg sendte hende afsted med en smuk buket som tak for al den hjælp jeg har fået og ja.. nu er jeg så igen “bare” mig. Som i (næsten) som alle andre pensionister.

Faktisk er det en lidt underlig følelse!

Lidt som da jeg flyttede hjemmefra for første gang. Eller da jeg stod i min egen tomme bolig efter skilsmissen. Jeg er glad og stolt, men også en smule loren ved at skulle klare mig selv.

Med min genvundne status som selvstændig kompetent voksen, er også efteråret kommet til os.

Det mærkes ikke så voldsomt endnu, men med den kommende uges vejrudsigt kunne det se ud til at vi skal til at tænke i mere uldne baner inden så længe. Faktisk har de sidste to morgener allerede være koldere end længe. Jeg sætter mig som altid ud på terassen med kaffen, men jeg har måttet tage et stykke strik på til at begynde med, og så ved man ligesom hvad der venter..

Endnu et nyt sjal til sæsonen er klar, og det er da heldigvis lige i tide:

Let og luftigt, blødt og rummeligt. Sådan er det blevet og det er perfekt til efteråret. Jeg har kastet mig over de lilla farver denne gang, de har ikke været i fokus i nogle år, og faktisk er det jo en smadder fin farve, som har givet mig lyst til at lave en passende sweater også. Nu skal der kun lige tænkes lidt over modellen..

Blå og hvid hæklet lykke

 

 

 

 

Jeg har altid elsket blå og hvid. Både i beklædning og i boligen. Har elsket det på tværs af årtiernes ellers skiftende trends og mode. Det er noget med den følelse det giver mig indeni. De to farver er både noget med sommerhus, vind, hav og himmel, men også noget med lyse sommeraftener og mine forældres kolonihavehus. Man finder det blå og hvide i den engelske boligstil, og den svenske. Amerika har den også. Og Holland. Det er med andre ord farver som virkelig fænger de fleste. Man tænker på Badehuse/hoteller og New Englands typiske maritime indretninger, drivtømmer, fiskerbåde, strandsten og varme sommerdage. Det er farver fyldt med drømme og luft synes jeg.

 

Alt i alt er jeg bare vil med hvid og blå som kombi, og ja.. jeg har et problem ved det af, at jeg jo også er voldsomt tiltrukket af de klare blomsterfarver, som gør en glad. Jeg ville ønske jeg boede i et strandhus, og så skulle der være plads til både kølige farver, og et rum fyldt med sjov og kulør. Sådan!

 

Pinterest/Potterybarn

 

Pinterest/Found on thistlewoodfarms.com

 

*********************************************

 

I blogland findes der en yderst dygtig kreativ hækler, som blandt mange andre skønne sager har hæklet lige netop i blå og hvid, og lige netop noget som jeg virkelig har forelsket mig i.

 

Jeg stødte faktisk først på hendes ting via IG, og jeg må sige at viskestykkerne ovenfor bare er SÅ fine. Så fine, at jeg er nødt til at finde ud af teknikken, så jeg kan lave mine egne af slagsen.

 

Gitte hedder hun og I finder både de blå / hvide, og mange andre hæklerier lige her:

http://gitteblinkilde.blogspot.dk/

 

Dog må jeg lige sige, at netop viskestykkerne ikke er lagt ud endnu. Om de kommer ved jeg ikke, men samme mønster har hun også brugt som grydelapper:

Jeg er vild med hvid/blå. Både i striber, tern og prikker, og prøv lige at se de prikkede her. Er de ikke bare lige til at dø over?  Igen.. jeg MÅ bare lære hvordan man hækler med flere farver.

Foruden de blå hvide ting, hækler Gitte også mange andre skønne sager til sit hjem. Der er lidt for enhver smag det lover jeg, og nu hvor det snart er påsketid så se lige med her:

Og nej, de sidste to billeder er ikke hæklede sager, men ærligt talt så nuttede og herlige at jeg bare ville ønske, jeg var ligeså kreativ og hittepåsom indendøre som Gitte.

 

Jeg har spurgt pænt om lov til at gengive hendes billeder, fordi jeg bare synes at også I, som læser med her, skulle tage et kig over i en verden fuld af lys og kreativitet. Og ideer. Og når det kommer til mine egne anstrengelser udi viskestykker med tern, så har jeg vist et stykke vej endnu.

Det er snoet, vind og skævt, og tråden som jeg tænkte skulle hækles med er totalt synlig. Jeg må øve og se om jeg kan finde melodien. Også selvom jeg har Holger til at hjælpe mig..