Den ide kan jeg da bare godt droppe!

 

 

 

 

Mandag endte med at give anledning til så meget optur og afklaring, at min ide om at gå tidligt i seng nu er droppet. Jeg gik i seng ved halv elleve tiden, men efter en times speedtænkning og uden at have hørt eet ord af, hvad Bent Otto læste op for mig, gad jeg ikke det fis mere.

 

Nu sidder jeg så her og tømmer hjernen. Det er det eneste, som jeg ved med sikkerhed virker, når nu jeg ikke har nogen at tale med. Eller overhælde med ord i en lind strøm. Når først ordene er formuleret på skrift, bliver der stille derinde igen.

 

Så altså..

 

 

Mandag forløb virkelig interessant, og lige nu er jeg faktisk både lettet og tilfreds, afklaret og tryg igen. Og det er en udvikling, jeg absolut ikke i min vildeste fantasi forudså, da jeg sad der i min stol og stortudede af chok. Det er også uden at det var min plan, gået hen og blevet sådan, fordi det nu engang pludseligt skete, og fordi man nogle gange skal slå til. OG allermest fordi jeg i de sidste tre uger der er gået, er blevet mere og mere bevidst om, at jeg bare ikke orker at bo her et helt år mere. Eller hvor mange måneder det så måtte have endt med at tage når nytåret var overstået. Uanset hvad, er selve det ikke at vide hvad jeg har i vente, nok til at jeg ikke vil have den afgørende ro inden i. Det er uhyre stressende for mig, at være i limbo. Det er ikke godt for mig, og så kan det være nok så fint med et helt år at løbe på.. Det vil være et helt år med underliggende uro, og en konstant tanke på om dette eller hint nu vil kunne betale sig at bruge tid på i haven, fordi jeg ikke ved hvornår eller hvordan. Sådan er det bare. Også selvom jeg er fast besluttet på ikke at lægge mig ned, og på at jeg ikke vil have ødelagt den kommende tid af spekulationer.

 

Det får jeg så heller ikke. Nu.

 

Jeg begyndte formiddagen med at begynde at ringe rundt til de, som skal blandes ind i mine affærer, og bagefter kørte jeg til Fuglse, fordi jeg ved halv elleve tiden fik et tip om et hus. Da det var beset, kørte jeg hjem og fortsatte med at telefonere. Kl 13 havde jeg en aftale med bostøtten, og da hun en times tid senere kørte videre, troede jeg at en lur var på skemaet. Jeg kunne bare ikke sove. Da klokken var tre ringede ejendomsmægleren, og så var jeg igen lige nødt til at gribe knoglen med lidt praktisk. Først ved femtiden var der “ro” på, så jeg gik en runde ude i haven med kattene i hælene, og derefter har jeg “bare” strikket mig igennem aftenen.

 

Og nu sidder jeg så her.

 

To ting har haft afgørende betydning for mig idag.  For det første har min kloge far stillet et spørgsmål, hvor mit svar kom så prompte at jeg ikke længere følte usikkerhed eller tvivl, og for det andet havde besøget i Fuglse samme afgørende effekt. De to hændelser lagt sammen med mine egne overvejelser divideret med en samtale med bostøtten ganget op med den fremtid jeg har mest brug for er lig med, at jeg i morgen skal mødes med mægleren for at få styr på det praktiske.

 

Og det har jeg det rigtig godt med. Nu.

 

Min far stillede mig det spørgsmål, at hvis jeg da jeg sad i Vestergade for et år siden, ikke havde fået Søndergade som en mulighed, men omvendt var blevet tilbudt Kirke Alle, hvad ville jeg så have tænkt om huset og haven?

 

Mit svar var helt uden tvivl, at så ville jeg ikke have blinket et sekund, men klappet begejstret i hænderne, og takket ja. Omvendt vil jeg ikke klappe begejstret over, at skulle ind i flere huse, hvor der er en masse at tage fat på, hvilket nok er en realitet med de fleste bygninger jeg ville kunne betale. Feks var huset i Fuglse en gru og haven uden sidestykke den mest fysisk krævende jeg endnu har set, MEN udsigten og beliggenheden var gudeskøn. Det kan bare ikke nytte noget, for det vil være alt for hårdt i længden at bo sådan, hvis jeg skal tage hensyn til min krops formåen. Og det skal jeg simpelthen. Jeg har også i dag talt med de af godserne jeg har set som muligheder, men her er virkeligheden ( ikke overraskende for mig), at alene indskuddet er en stopklods for yderligere at tænke på det. Derefter kommer huslejen.. Jeg har desværre måtte skyde en hvid pil efter at blive minigodslejer. And so be it.

 

Jeg har lige nu set huset på Kirke Alle fire gange. Fredag aften, lørdag formiddag og igen søndag hvor jeg lige gik en tur derhen, og så i dag. På vejen tilbage fra Fuglse slog jeg et smut forbi, og da jeg satte mig i bilen havde jeg i mit hoved allerede en plantegning klar over, hvordan den have skal se ud med mig som bestyrer. Ja faktisk kunne jeg også allerede der sætte tjektegn ved, hvor de fleste af mine møbler skal stå.

 

Summa summarum er, at jeg nu har afgjort at jeg ikke gider fokusere på køkkenet, som er den kedeligste del. Der er en masse andre fine detaljer jeg er vild med, man kan ikke få det hele og ja.. der er muligheder i matriklen. Feks er baghaven genial til at huse flere seriøse højbede. Der er også et sted, hvor jeg kan have plantebørnehave til en start, indtil jeg får snuset mig ind på, hvad der vokser i bedene rundt omkring. For mig er det en fordel at huset ligger tilbagetrukket, og også at der er forholdsvis åbent ud til vejen, for så er der mulighed for at få hilst på flere nye mennesker. Netop det er en af grundende til at jeg har fravalgt et hus på en mark drømmen. Uanset hvad, så ER det bare bedre for mig, at jeg bliver et sted hvor jeg er ved at være godt stedkendt, og hvor jeg har fået en fint lille netværk. Det er også afgørende, at jeg bor centralt, for der kommer med sikkerhed en dag, hvor jeg er billøs. Den dag er det praktisk at jeg har både apotek, tandlæge, læge og forretninger lige uden for døren.

 

De mange samtaler har nu resulteret i, at jeg ikke kommer i klemme omkring indskuddet. Det har bekymret en del nemlig. Det er nu slået fast, at jeg kan få mit indskud overført til den nye udlejer så snart jeg beder om det. Den nye udlejer har omvendt gjort det muligt for mig at flytte langsomt. Så snart han modtager indskuddet, har jeg råderet over huset, men jeg skal ikke betale husleje før jeg reelt flytter ind. Det betyder at jeg dybest set kan bruge det næste år på at flytte, selvom det selvfølgelig ikke bliver sådan. Jeg kan i stedet se frem til at kunne flytte som jeg nu har overskud til, og så have tid til at alle de ting jeg selv kan håndtere, kan komme på plads. Jeg kan undgå den værste form for flytning, hvor det flyder med flyttekasser og alskens oppakning overalt i huset. Jeg kan sidst men ikke mindst, få haven med mig uden at jeg går helt kold. Eneste jeg synes er svært at overskue er faktisk alle de sk.. løg jeg lige har lagt så systematisk. Over hele haven. Det var ikke en succes  i år, at jeg havde flyttet dem nedgravet i potter og kummer og kasser. De fleste gad ikke rigtig blomstre. Jeg synes omvendt heller ikke at jeg vil efterlade dem, men at lade dem stå til de i juni er færdige, vil også ærgre mig enormt. Den nye have, er så meget en have der bærer præg af, at den har været passet, at jeg ikke vil begynde at grave i den. Og dermed kan jeg ikke grave alle mine egne løg ned på må og få. Store problemer små problemer…

 

Den går jeg nu og tygger lidt på.

 

Nye udlejer er mere eller mindre afkrævet en skriftlig aftale om, at det ikke går ud over mig hvis han skal skilles. Det grinede han ret meget over, for den var sgu ny for ham. Men jeg forklarede ham, at jeg bare ikke vil opleve flere af den slags uforudsete ting. Han har beroliget mig med, at han jo som mægler nok ikke ville behøve, at kræve lige netop mit hus tilbage. Der er ingen restriktioner i haven og jeg har fået dispensation til Holger og Herman. Egentlig må man ikke have husdyr der, fordi huset er helt nyistandsat. Her kunne jeg så berolige ham med, at jeg ikke har et eneste kradsmærke i mine møbler eller på træværket. Den slags gør mine katte sig ikke i da!  Næ nej, de bruger træerne, min skinneben og kradsetræet gør de.

 

Det der driver mig lige nu er også tanken om, at jeg som en bonus vil have noget, der tvinger mit vinterjeg til, at foretage mig noget fornuftigt hver dag. Der er noget at gøre og jeg kan få rørt mig lidt. Og kan jeg intet gør det ikke en hujende fis, fordi jeg ER sikret.

 

 

Det bliver en skøn jul, stuen bliver der nemlig ikke rørt ved før bagefter.

 

Lysegul søndag

 

 

 

Jeg bliver mere og mere begejstret for gul og lysegul. Det begyndte forrige sæson i haven med en plante som bare var så fin, og siden er der kommet flere og flere forskellige til. Sidste år besluttede jeg, at et helt bed skulle være domineret af gult, men i år er det nok ikke muligt eftersom alle flyttede planter er endt i eet virvar under halvtaget. En dag skal det nu nok lykkedes mig at få mit gule bed, men indtil da er det herligt med lysegult i stuen. Der er vist ikke noget mere forårsagtigt end lysegule tulipaner..

 

 

 

Med til drømmen om gult hører selvfølgelig den fuldstændigt fantastiske og absolut forskønnende vandkande fra Xala. Jeg nåede ikke at investere sidste år, men så kan det jo være at jeg når det i år. Uanset så den dag jeg gør det skal den være gul. Uden tvivl. Og som en lille servicemeddelse til mine medhavegale er kanden lige nu på tilbud med en besparelse på hele 50 kroner lige her:

 

http://www.silleogsylvester.dk/category/vandkander-89/

 

 

Flere havedrømme ligger på bordet ude i køkkenet. Jeg leger havearkitekt for at undgå for mange arbejdsgange i den nye have. SÅ meget har jeg da lært de forrige to-tre år, og om ikke andet husker mine arme mig på det. Når jeg føler for det bliver der bladret i bøger og magasiner, og så har Esther overgået sig selv med to geniale gaver, der ankom i min postkasse forrige uge. DVD’er med haveprogrammer og to haveplanlægningsbøger. Det burde kunne tage de værste abstinenser efter at komme ud og igang.

Frøposerne er der styr på, og de venter vel egentlig bare som jeg på, at det bliver tid.

Haven i Hune, Haveblade og frø

 

 

 

 

Januar er, foruden i år indretning og overblik, også havetid. Den form for havetid, hvor musklerne ikke bliver overbelastede og hvor tiden er til planer og fantasier.  Jeg har med en ny have, minimum en million ambitioner og ideer, som på en eller anden måde ikke skal glemmes, så januar er også at notere og tegne grove skitser. Det sidste har jeg ikke før besværet mig med, men nu er det tredje gang jeg skal igang med en ny have, og jeg HAR efterhånden opdaget fordelen ved at have en plan på forhånd. Allermest fordi min krop ikke kan holde til for meget i længden, men også fordi det trods alt er dødsygt, at flytte rundt i een uendelighed på de mere stationære planter. Derfor er det så dejligt at sitte på sin flade og se haveprogrammer, læse haveblade/bøger og fedte med frøposer. Januar med andre ord en måned for “armchairgardening”. Et rammende og herligt udtryk, som englænderne er mester for.

 

For at få overblik over min frøsamling, har jeg inspireret af Esther, i år lavet en farvesortering. Sidste sommer gik det op for mig, at jeg har alt alt for mange lyserøde blomster i forhold til, at jeg ikke er ret begejstret for lyserød, så jeg gik i gang med at indrette bedene efter farve i efteråret, men det kunne jeg jo godt have sparet mig set i bakspejlet, og nu er der det totale kaos i min havebørnehave, så jeg tager nok et år mere med farver i ren forvirring, men i mine frøkasser er der heldigvis kontrol over tingene. HEP!

 

 

Esther havde en ny omgang brugte havemagasiner og en hel masse frøposer med til mig, så med dem, mine havebøger OG mine blomstermalebøger, tænker jeg at jeg får dækket behovet for haveliv, indtil jeg kan komme i jorden.

 

Altså.. ikke mig personligt, men mine hænder. HA!

 

 

 

Jeg HAR faktisk allerede været igang udenfor i denne uge. Vejret er heldigvis ingen hindring når man som jeg skal begynde forfra, så med et halvt hundrede (eller mere..) krukker, kasser, potter, spande og møbler, er der masser at gøre imens dagslyset beriger dagen. Det gælder faneme om at få så meget som muligt af det. Dagslyset.

 

 

 

Som en ekstra lille blomstrende januar beskæftigelse, fik jeg tingene på billedet ovenover med mig hjem fra Maribo i dag. Jeg måtte uanset vejret afsted på mine sommerdæk, fordi jeg dagen før nytår formåede at smide mit dankort væk! Træt som jeg var. Det blev selvfølgelig spærret pronto, men det betyder desværre også, at jeg ikke har noget kort før i næste uge engang, og i dag var der så kun en enkelt muggen halvtredsøre tilbage i min indtørrede portemonnæ. Efter at have fejet sne og underholdt katte, drog jeg derfor afsted i sneglefart ind til banken. Det er en helt vild fornemmelse at have sedler i hånden vil jeg lige hilse at sige, og jeg sørgede for at hæve nok til både fornuftige madindkøb, OG lidt fis og ballade til mig selv. En smuk vægkalender til køkkenet, en nedsat malebog, og lidt farver blev det til hos boghandleren, men først efter at have brugt dejligt lang tid på at gå rundt og snuse bøgerne ind. Det er en ganske særlig fornemmelse, som ingen moderne læsemaskine kan overgå.

 

 

 

 

Januar er på mange måder sådan her:

Årstidens regnvejrshavedrømme

 

 

 

Jeg kan ikke rigtig vågne i dag. Sidder med min kaffekop og bare gaber og gaber, men jeg VIL ikke sove når lyset er her, så jeg hænger stædigt på. Har planer om, at gå i gang med at lave en tegning over haven, som den skulle ende med tiden. Der rumsterer mange planer og ideer i hovedet. Der ligger også mange mange udklip, artikler, magasiner og bøger på bordet. Haven og dens indretning, er en hyggelig beskæftigelse i februar på de dage, hvor vejret ikke indbyder til udeliv.

 

GAAB, jeg må hellere snuppe en kop kaffe mere..

 

Jeg faldt over det her citat i går, og det er så sandt som det er sagt:

Haven og jord i hovedet..

 

 

 

 

 

Søndag var vejret jo mildt, solrigt og bare fantastisk. Over middag krøb jeg i tøj og støvler, og gik i haven. Kun voldsom regn og vild blæst kan generelt holde mig indendøre nu om dage, og det var ren manna for sjælen at rode i blade og lede efter liv.

 

Nede i baghaven står en kæmpe kastanje. Ikke ( selvfølgelig, da INTET kan slå Alsøvej i mit hjerte..) så smuk og velformet, som den jeg har sagt farvel til, men dog alligevel imponerende og statelig. Under den ligger et tykt lag af blade. Umiddelbart ser det ud til, at laget er flere sæsoner gammelt, hvilket betyder næringsrig kompost til mig i fremtiden. At haven ikke har været brugt eller holdt, betyder så også, at lige netop dernede i bunden af matriklen og under kastanjen, ja der er det nærmest en lille skovbund jeg har. Ikke helt dårligt når haven er så stor som den er, for jeg vil nu planlægge at beholde de kvm, som et område med vild vækst. Har planer om noget med at strø en frodig blandning af sommerblomster og græsser ud over jorden, og se om det ku ende med at se lidt ud som den grøftekant jeg så sidste år. Husker I den:

Jeg HAR frø i rå mængder i år, og mangler bare lidt forskellige smukke græsser, men det ordner sig nok. Under alle omstændigheder skal baghaven altså se sådan ud. Så kan jeg gå derned hver dag og bare plukke buketter, samtidig med at jeg ikke skal bruge så meget energi på at passe det område. Hvis alt ellers går som jeg vil..

 

 

For nu og indtil videre, er der meget at gøre inden jeg når dertil. Jeg har taget fat på at, rive og samle og fjerne laget af blade. Det bliver gemt i en bunke, der hvor ingen alligevel kommer, nemlig ved siden af min matrikel, og bagved naboens have, som aldrig bliver benyttet. Ved siden af har jeg den kæmpe bunke af træflis, jeg fik ud af at fælde de tre-fire meter høje buske i december.

Jeg ved ikke helt endnu, hvordan jeg bedst kan bruge flisen, men jeg vil ihvertfald ikke af med det. Det MÅ kunne bruges til noget fornuftigt i den mildest talt halvdøde havejord/have jeg har fået fingrene i.

 

Under bladene er den smukkeste jord med en million små blomsterskud på vej. Om ikke andet har laget forhindret ukrudt i at brede sig, men også græs har jo ikke kunnet overleve, så det er nærmest et helt nyt spot jeg kan tage fat på. Jeg tænker og lægger planer gør jeg.

I det hele taget er tiden brugt i haven uanset vejr og vind, den bedste på døgnet. Der er IKKE plads til andet i hovedet end rive og trillebør med indhold, så I kan faktisk med rette sige, at jeg ikke har andet end jord i hovedet, når jeg går udenfor HA! 

 

Jeg elsker det. Tager hver lysstribe ind. Hiver i solens stråler og indånder den kølige luft med begær. Derude ER jeg bare. Ganske enkelt.  Og nu trækker jeg i klunset og går derud igen. Solen skinner nemlig. Det skal benyttes..

Jeg er sgu vågen!

 

Nå, men så kan jeg jo passende prøve om jeg kan få skrevet lidt af det ned, jeg gerne vil holde fokus på og fast i, når hverdagen igen bliver normal og julen fjernet.

 

Gad vide om jeg endelig har ramt den bund man taler om, for at man skal kunne rejse sig med mod og motivation og kraft til, at tage de første skridt i en bedre retning.

 

Jeg er ihvertfald lige nu ret besluttet på, at jeg IKKE vil fortsætte som det er nu. Jeg VIL ikke have det så skidt, jeg VIL ha mit liv tilbage, og jeg VIL kunne være social, så nu må fokus være at få lavet den dagsplan jeg så hårdt har brug for.

 

Men først skal jeg igennem julen..

 

Henriette på vej ud i verden tirsdag formiddag. Hun ser sgu da ikke helt vanvittig ud, a hva ba?  Bare lidt brugt..

Noj hvor jeg bare ikke får nået det jeg sætter mig for…

 

 

Ikke fordi det ligefrem gør mig stresset eller giver mig dårlig mave, det er slet ikke det. Jeg er nok bare nødt til, at nedjustere mine ambitioner for resten af måneden. Der er strik, jeg gerne ville have lavet færdigt til julegaver. Der er kager, jeg godt ville servere når her kommer gæster. Konfekt, som skulle være parat til mine julenissebørn når de kommer. Julenisserier jeg vil blogge om. Osv osv osv

 

Det bliver ikke rigtig til noget, men så får jeg tilgengæld da gået ture. Er det ikke meget bedre for mig tænker jeg??  Og JO det er det. For slet ikke at tale om, at jeg nu VIRKELIG skal til at ud, for efter lørdag kan jeg risikere at sneen helt forsvinder, og så er jeg ilde stedt hihi. Overvejer om jeg måske bør bosætte mig på Island eller noget… Med de hedeture jeg render rundt med, så trivedes jeg helt klart bedre i kølige temperaturer, selvom jeg så måtte undvære min altan. Hmm

 

 

Nå, men i dag har jeg fundet gavepapiret frem. Jeg fik jo to ruller af det der med strikkemønster på sidste jul, så jeg har nok til et par jule endnu. Der er tre fire gaver, som skal pakkes fint ind, og nu er det så til at tage fat på.

Forresten er papiret købt i Panduro og så vidt jeg ved kan man også købe det i år.

Det hjalp lidt på de kolde tanker

 

 

Jeg har talt med ejendomsmanden i går. Sjovt nok er jeg den eneste ( ihvertfald i følge ham..), der har ringet og fortalt om tingenes tilstand her oppe under tagene. Han ku godt se problemet, og jeg fik lov til at investere i sådan en varmeblæser ting på husets regning. Derudover blev jeg også beroliget noget da han forklarede, at der kommer en justering når varmeregnskabet gøres op. Hvordan de har tænkt sig at regne det ud, må vel være noget med forskellen på normalbeløb og så dette års forbrug, men jeg kommer måske så ikke til at blive helt ruineret over, at min radiator kører for fuld hammer.

 

Jeg skulle have været på arbejde i dag, og jeg skulle også have været pakket ned og installeret længere oppe af Frederikssundsvej, MEN sådan går det jo ofte her. Totalt kikset at jeg i fredags meget bestemt slog fast, at fra denne uge ville jeg være klar til at genoptage mine  d a g l i g e  to timer i forretningen. Jeg føler mig virkelig så meget mere frisk nu, at jeg er helt klar til at genoptage mine hverdagsrutiner og mit liv. Sjovt nok syntes hovedet så lige noget andet, og sent i aftes tog jeg en runde i ringen igen med migrænen. Jeg glemte alt om naturmidler, og måske er jeg også lidt nervøs ved at prøve dem af.. men jeg har brugt hele dagen i dag på at blive mig selv igen. Først for kort tid siden opgav jeg at få flyttet mit legeme væk herfra adressen. Håbet er jo lysegrønt, men jeg kan sgu ikke køre bil. Tænker at når jeg stadigt er konfus nok til ikke at kunne samle mig om at putte tøj i en taske, så er det nok ikke heeelt smart at bevæge sig ud i trafikken.

 

Så her sidder jeg. I min seng. I stedet for at ærgre mig for meget ser jeg fremad, for i morgen aften skal jeg nemlig med ud og luftes lidt. Kender I det?  Eller kan nogen huske det? Det der med at skulle hilse på den elskedes gode venner for første gang? Pyhh altså. Jeg håber 1; at jeg er frisk og klar og 2; at jeg bliver blåstemplet.

 

Krydser I fingre for mig allesammen ;-)

 

************************************************

 

Ingen nye billeder er taget, så her får I i stedet cupcakes formet som de fleste kvinders største kærlighed

 

Er de ikke bare   SKØNNE ?      Hva hva hva..  Marianne?  Jeg siger ikke noget, men tænker at man kan jo altid drømme om at få sådan et par en dag.   Hehe..    Helt ærligt så er det da en perfekt kombi.  Sko OG kage i eet. 

Nytårsfortsæt nr 1

 

 

 

 

# Jeg vil aldrig mere sove efter kl 01.30 (senest) om natten.. #

Oj oj, hvor jeg bliver straffet for at være let at lokke. Hele dagen småsmadret. Små ondt i maven og intet planlagt er gjort. Nå, men så kan jeg vel lære at passe min nattesøvn, for sådan har jeg det nu engang bedst. Egentlig er jeg ikke den der hylder nytårsfortsætter, for jeg har erkendt min egen regnormsrygrad, men jeg kan vel sætte mig nogle mål ikke..?

 

Så mål nummer 1 bliver at overholde min natterytme, af hensyn til mig selv og den generelle livskvalitut ;)

 

Flere mål følger senere, når jeg er VÅGEN og KLAR i bøtten igen. Jeg har nemlig masser af mål har jeg. Og det er gode mål syntes jeg selv, så I’ll be back.

Essencen af jul…

 

 

… kan i dag koges ned til det her:

Det er nu dejligt at jeg har muligheden for at bruge min eftermiddag på denne måde.  Og jeg mærker hvor godt det er for min krop, at jeg intet skal i dag. Jeg har også talt med Sisse og alt er i orden med hende. Jeg møder i denne uge kun onsdag, for glædelig jul vil vi jo gerne lige hilse hinanden.

 

I morgen hjælper kæresten mig med indkøbene til julen, så derfor har jeg lige fået lavet mig en indkøbsliste til formålet. Der er kontrol på drengen, og dermed fred i sindet. Nu mangler jeg bare at høre fra Rasmus, så jeg ved om jeg kan vente ham til mad i dag eller ej..

 

Det var bare det jeg lige ville sige ;))

Godmorgen

 

 

 

 

Her uden for mine vinduer er det knap så tåget i dag. Jeg kan igen se tagbyggeriet længere henne af græsplænen og den store gran er også dukket op igen.

 

I dag har jeg to aftaler jeg skal være frisk til, så jeg tager det heelt roligt og langsomt indtil jeg skal ud ad døren. Ud for at mødes med strikkepigerne, og senere ud for at lytte til lidt musik. Det er en sid ned ting og sikkert ikke så menneskefyldt, så jeg håber jeg kan klare det. Ku være dejligt med en musisk ud af huset oplevelse :)  Jeg håber at jeg kan gennemføre frem for alt.

Gode ideer rammer altid om natten!

 

 

Kender I det??

 

 

Man er træt og går i seng. Så ligger man der. Måske med en lydbog i ørene og med lukkede øjne. Gaber og øjnene løber i vand. Jo jo den er god nok, man ER træt og klar til at sove. …

…  15 min

 

……  tre kvarter

 

…………halvanden time

 

Og så, bedst som det begyndende småhys er ved at udvikle sig,   DOIINNNGGG!  så rammes man af verdens mest indlysende og fantastiske ide. 

 

Sådan var det for mig i nat. Hamrende upraktisk fordi jeg får besøg at to arbejdsbier, der har tilbudt assistance til rokade mv her i mit lille hjem, og har brug for at være frisk . Til gengæld vildt praktisk fordi ideerne, der sprøjtede ud af min hjerne, alle handlede om hvor og hvordan jeg vil indrette mig med hvad.

 

HEP! og ud af sengen. Tænde lys, finde blok og kuglepen frem. Ind og tænde computeren, der ligeså godt kunne få lov at overføre endnu en lydbog, da jeg faktisk var igang med anden gennemlytning af bar’ dovenskab.  Og hvad sker der så lige??  Maskinen går i selvsving og vil ikke samarbejde. Når kun til sort skærm og en blinkende cursor, der provokerende bare ikke rører sig en milimeter. Tilgengæld er et mindre jagerfly ved at køre ud af startbanen, eller…. det er ihvertfald hvad det lyder som, så jeg smækker fornærmet låget i, og kan nu  S  L  E  T ikke sove. Som om jeg lige har brug for flere elekstriske, og for mig livsnødvendige maskiner og dingenoter, går i stykker eller brænder sammen. 

 

Jeg går i seng igen, med min blok og en skål youghurt med müsli, strikketøj og hovedet der hurtigt kører en tjekliste igennem for resterende ulykker i vente.

 

- Bilen burde være i topform nu. Frontruden er udskiftet og ligeså er de to forhjul.    Den kan køre sikkert og fint igen..   TJEK*

- Komfuret er sat til og virker, selvom det nu kræver en lighter.    Det virker..  TJEK*

- Mobilen skranter og går jævnligt i sort, men jeg genopliver den med held stadigvæk.  Den virker indtil videre…  Knapt så TJEK*, men dog  ok.   ( Det ku blive en kommende udgift. Prøver i første omgang med et nyt batteri )

- Tv’et er Rasmus’s og kun halvandet år gammelt.    Det virker…  TJEK*

- Det tv jeg har fået af Bettina og husbond, og som skal være mit når sønnike igen kommer hjem virker også…     TJEK*

- Jeg har et nyt køleskab.   Det virker og skulle gerne virke længe…    TJEK*

- Kameraet er også stadigt nyt, så der skulle heller ikke opstå problemer foreløbigt.   Det virker altså…    TJEK*

 

Bum bum bum..  hvad er der ellers der kan ske?  Vel ikke mere tænker jeg. Altså andet end den fordømte computer. Nå, men det må vente til morgendagen beslutter jeg, som jeg ligger der i sengen kl øv og mørk nat. Jeg slukker for den nu velkendte triller af Jo Nesbø, og falder faktisk i søvn.

 

Her til morgen står jeg op, og fodrer mine små udsultede basser med salat og rødbede. Skæver surt til maskinen, der bare står der og griner af mig. Koger vand til kaffe og tænder prøvende for den. Curseren blinker fortsat grinene til mig. GODT SÅ!  Næste skridt bliver hjælp til selvhjælp, og konsekvenser der måske giver bagslag, men hul i det. Jeg gider ikke mere bøvl. Taler hårdt og kontant til hakkejernet, hiver ledninger ud og vender den om. Bevæbnet med skruetrækker og mini kosmetik pensel, bliver den åbnet og renset. Støvet forsigtigt af, børstet og talt til i pædagogiske vendinger. Jeg kigger også lige op i himlen og sender HAM deroppe et advarende blik, inden jeg igen sætter skruer i, og lukker pænt for grafikkort, printplader og andet morsomt.

Med en ny og varm kop kaffe som nervemedicin, trykker jeg på knappen og ved gud..

 

SKIDTET GIDER IGEN.   :-)))

 

 

Juhu mine anstrengelser og besværgelser har virket. Nu er den igen helt lydløs. Summer næsten ikke engang. Den får en tur med cleaner programmet, og derfor sidder jeg så alligevel her og kan grifle på blogger. Det manglede også lige bare. NÅ

 

Så, altså. Her sidder jeg nu. På altanen med regnen silende ned i tove. Lettere torden rumler et sted indover byen. Og det er skide hyggeligt. Jeg har mine nu færdige planer klar til bierne ankommer klokken 14. Jeg har poser under øjnene, klar til næste gang jeg tager et hvil. ( Hvilket sker inden længe ). Jeg har IKKE hverken fået bagt eller kokkereret som håbet, men jeg har opdaget at den ene bi har lavet chokoladekage til os. Hehe.. et held at også hun er blogger. Og at min computer virker igen, for så fandt jeg da ud af det. *Fnis* 

 

 

En luksus er det knagme, at man kan sidde udenfor selv i regnvejr. Jeg sidder her hver eneste dag. Morgen middag og kveld. Jeg strikker lidt, kigger lidt på den vide himmel over mig. Og syntes at jeg trods triste tanker i trætte stunder, er tæt på at være lykkelig.

En rigtig god oplevelse…

 

 

… har det været at læse alle kommentarene til mit forrige indlæg. Alle jeres ord har hjulpet mig til, at samle de spredte brikker i hjernen sammen til et helt billede igen. TUSIND tak alle sammen. Jeg skriver det her, for jeg er stadigt træt og uden så meget drive. Hver og en kommentar har jeg læst flere gange. Har suget fornuften, klogskaben og erfaringen ud af jeres budskaber, og det.. tilsammen med vidunderlig hjælp fra den nærmeste kreds, skal jeg ( selvfølgelig ) nok få det godt og trygt og rart her.  I er sgu en stærk samling vidensdelere, og nogle søde kvinder hele bundtet :-)))

 

Faktisk så rystede jorden under græsset her i Brønshøj i går.  Jo jo det er rigtigt nok. Intet fis i det.  “Og hvorfor da? ” spørger I.

 

 

Jeg har knagme lavet mit første ordentlige, gode danske, solide og fremragende MÅLTID MAD i aftes. Jeg har fået lavet komfuret, gassen virker, omend komfuret ikke er helt intakt, MEN DET VIRKER..  Yeah.

 

Og som noget helt særligt og meget sjældent her på bloggen, vil der nu følge billeder af hvad der hændte i mit køkken torsdag aften d. 8 september 2011:

 

Kogebøger er fundet frem. ( Jeg er jo ikke helt i træning )

 

Planen er at jeg vil lave min egen madplan. September vil jeg bruge på at forberede oktobers budget. Finde opskrifter frem. Få styr på priserne på alle dagligvarer. Gemme bon’er og skrive lister, så jeg kan planlægge indkøb og ugens rådighedsbeløb, og dermed forhindre at jeg ikke er uden penge sidst på mdr ( og også hjælpe mig selv til mindre stress ). Jeg har allerede i denne måned for første gang i mange år, styr på pengene til husholdingen, og der har været fire “kuverter” i banken, som det første tiltag. Det er vanvittigt trygt at tænke på. Fredag eller lørdag skal fremover indeholde en time med kaffe og tilbudsaviser, og så vil jeg systematisk gå efter det jeg mangler. Jeg er nemlig så heldig, at ALLE de store kæder og forretninger ligger inden for en afstand, der ikke betyder at benzinen sluger al det jeg kan spare.. hvis I forstår hvad jeg mener.   Tror faktisk det kan blive en hyggelig stund.

 

Først smed jeg et ordentlig bunke kartofler i ovnen til gennembagning.

 

Frem drog jeg derefter denne tingest. Jeg ELSKER den. Den laver den skønneste kartoffelmos og er så nem at bruge. Bag kartofler med skal. Smid en kartoffel i og tryk til. ( Den fungerer som en kæmpe hvidløgspresser ). Luk den op og tag den tomme skræl ud. Og så forfra igen med en ny varm kartoffel.

 

De overskydende skræller gemmer man i en dertil sat frem, plastikbøtte.  Sophie Griegson har nemlig vist mig et lækkert trick på tv engang og det virker. Og det smager godt. Men er ikke for sarte sjæle. De tomme skræller kan nemlig dumpes i kogende olie dagen efter, og snupti så har man hjemmelavede fritter. Drys med salt og spis til hvad der nu ellers serveres. JEPS!  Smart ik.. ?

 

Og her har vi resultatet af en times hyggen i køkkenet. Brændende kærlighed. Masser af kalorier, men en passende indvielse af både komfur, køkken og nyt hjem. ( og da Josefine senere dukkede op med kæresten, var hun i himlen. Hun elsker mos, og svømmede hen over det faktum, at det er næsten et år siden hun sidst har smagt mad som mor har lavet ).

 

Det er potientiale i det køkken, det mærker jeg nu. Det er ved at tage form, og når alle hylder er hængt op, og jeg har fundet rytmen bliver det sgu skønt at frembringe varme retter, kager og brød, kaffe og ikke mindst saft. Jeg mangler stadigt at få min saftmaskine hjem, men det sker snart, og gud hvor jeg savner den.

 

Jeg har jo ønsket mig en wok, og fandt først ud af forleden at jeg har en af slagsen. Det er en mini model, og egentlig er den ment som gryde til fondue. Der hører fod og låg og gafler til, men det har jeg da bare ladet blive i kassen.. Nu har jeg en fin lille to personers wok, og i den stegte jeg både bacon og løg i går. Åhhh hvilken følelse.

Skønt var det også at spise maden, selvom jeg fik ondt i maven. Den er slet ikke vant til den slags tunge og solide føde, så den gik lige i koma en times tid.

 

Jeg sagde godnat til månen og fik prøvet at tage billeder i mørke. Det er svært, men nogle af dem blev rigtigt gode syntes jeg.

 

 

Jeg ved jo godt med min fornuft, at alt nok skal blive godt, men der er bare den der lille ting med min hjerne, som gør at jeg ikke kan forstå og tro det, når jeg IKKE har det sådan.  Jeg er bare heldigere end så mange andre med min lidelse…

 

 

 

JEG HAR JO JER, TIL AT GIVE MIG PERSPEKTIV OG PÅMINDELSER OM DET MODSATTE.   Tak alle sammen :-))