Reboot, genstart, kunstigt åndedræt eller slet og ret bare tilbage til start

 

Her sidder jeg så. Det er slut med de lyse nætter, men ikke med hedebølgen, som lige nu strækker sig langt ind i natten. Jeg tåler den bare ikke, så er det sagt.

Lige nu er klokken 02.34 og jeg stod op igen da klokken var omkring 01, men jeg håber ikke at jeg skal sidde her til den bogstaveligt talt lyse morgen, for min krop og mit hoved er ved at været noget brugt efter dagevis med dårlig søvn og hovepine. Som det er lige nu, sidder jeg så her og er i gang med at føre en længe ønsket plan ud i livet. Jeg vil genindføre min titel som blogger, puste liv i den vindtørre plads der er min her på internettet, og på den måde se om ikke jeg kan få mere ro i hovedet igen. Jeg kan mærke det er noget der kræver lidt forsigtigt tilløb, for ordene komme ikke bare lige så let, som de gjorde i årene før Instagram overtog mit liv. 

Netop Instagram er den direkte årsag til min uventede motivation til at rykke mig selv herover igen. Jeg havde ellers svoret at jeg ikke ville tilbage hertil. Færdig med tekster, med billeder og med maskinhuset og dets begrænsede muligheder ( eller mine begrænsede evner.. ), MEN efter ni år som Instabruger, er jeg bare kørt godt og grundigt træt af udviklingen. Træt at manglende kontrol. Træt af manipulationen, vi som brugere ikke engang mærker før det er for sent, så at sige.  Nu er det selvfølgelig helt vores eget valg, hvad vi vil med Instagram, men jeg personligt er åbenbart skruet sådan sammen, at jeg nu er helt forfalden til det fordømte medie, og jeg falder dagligt i gryden, hvor jeg bare scroller ned og ned og ned, og videre og videre. Endeløse ligegyldige informationer fyldes der på, fra uønskede reklamer om alt fra tøj jeg ikke kan gå i, det samme med sko, meningsdannere der vil hive mig ind i deres univers ( og dermed stjæle endnu mere af min tid), smykker, køkkentøj, elektroniske aviser, madordninger og kroophold! Hvad fanden!  Intet af det er noget jeg selv frivilligt søger efter, og i øvrigt er mit liv slet ikke bygget op omkring ovennævnte.

Bevares, der kommer da også opslag hist og pist fra dem jeg i sin tid tog et bevidst valg om at følge med hos, men det er fannerme sjældent efterhånden. 

I det hele taget er det generelt sjældent. at jeg når at se hvad der sker i de liv jeg gerne vil følge med i. Jeg ved så godt, at der er måder at omgå de mange reklamer på, og jeg ved også at jeg kan vælge forskellige løsninger på det der generer mig, men igen.. jeg er en gammeldags sjæl og jeg vil have IG som det var da jeg flyttede ind på deres hotel. Jeg vil se billeder og snapshots med det der nu engang interesserer mig. Jer derude, jeres strik, haver, sunde vaner ( fordi mine egne er rigeligt usunde), og katte. Masser af katte.

Hvad jeg ikke gider glo på. Ikke gide skal sluge min tid. Ikke gider at bruge hjernekapacitet på, er dansende kvinder der vil sælge mig en kjole, eller vise mig hvordan man laver en chokoladekage i ti lag! NÅ! Jeg har ingen interesse whatsoever i levende billeder på IG. Der er en grund til at jeg ikke Tikketokker. De eneste bevægelige opslag der fanger mig, er de små teknik videoer, som jeg reelt kan gemme og bruge som opslagsværk når jeg skal have hjælp til strik, hækling, eller syning. Opslag jeg sansynligvis også ville kunne finde på youtube, men lad det nu ligge. Min pointe er den såre simple, at jeg er overstimuleret efterhånden, og jeg må tage sagen i egen hånd nu. Desværre er der jo et dilemma ved at jeg fjerner mig fra IG, og forsøger at lokke jer med herover, og det er den at så mister jeg min daglige kontakt med en masse mennesker, der hver dag kigger forbi hos mig. OG som jeg følger med hos. .

Eller gør jeg nu også det?

Jeg har allerede mistet føling med størstedelen af dem jeg selv har valgt at følge med hos og så er cirklen af argumenter vel egentlig sluttet for mit vedkommende.  Jeg vil super gerne følge med på daglig basis, huske tillykker, glædelige jule, og noj sikke dejligt et nyt barnebarn I har fået, men som det er nu, halter jeg ( og alle andre) konstant bagefter, fordi vi bliver overhalet af reklamerne og opfordringerne til at følge alle mulige andre. Og så har jeg slet ikke nævnt problemet med de mange mange mange mange og meget hurtigt skiftende opslag med inspirerende nye strikkeopskrifter. Det er helt åndssvagt så meget fart de dersens mere eller mindre selvudråbte designere har på, og jeg kan hverken følge med, eller lade være med at lade mig friste, og det er et problem. For mig, men også for en masse andre, kan jeg fornemme. Resultatet er et nyere begreb som flere og flere taler om, nemlig 

STRIKKESTRESS!

Igen.. WTF!

Det er det stik modsatte af hvad strikkepræsten prædiker i kirken om søndagen. Det hedder sig endda, at strikkere opnår flow, zen, indre ro og magiske evner. Eller noget. For rigtigt mange af os, er det bare endt med, at vi har sytten eller firetredive projekter igang og det står om os med gnister fra de glatte addi'er og sveden springer ud af næsen. Vi vil meget mere end menneskeligt muligt på alle planer, og nydelsen er i fare for at blive en konkurrence i at producere mere end, at arbejde med en proces. Personligt træder jeg nu på pedalen og hugger bremsen i. Jeg vil gøre forsøget, og se om ikke jeg får mere tid i mit eget liv, flere dejlige strikkestunder, færre ambitioner og kortere kø på to do. Jeg ved det godt, det her er ikke nye toner fra mig, for jeg har talt om det før, men det er bare ikke lykkedes mig at føre min egen praktik ud i livet. Jeg har talt om at strikke nogle af de bunker af fine opskrifter jeg allerede HAR på lager feks. Den døde bare fordi jeg blev overhalet indenom af ti nye i løbet af få timer nærmest. 

Penge ud af vinduet, tid man aldrig får tilbage og rod i sofaen er, hvad det handler om. Så ja.. nu prøver jeg at bremse mig selv, og måske også jer. En lille bitte smule. Hvis jeg kan.

 At jeg selv er med til at inspirere via min egen profil og på Youtube er så en helt anden historie..😉

Jorden, havet og himlen/ earth, sea and skye

 

 

 

 

Jorden, havet og himlen ( earth, sea and skye ) skal lægge farve til det sjal, jeg har besluttet at strikke. Det er perfekt som sommer og havesjal, men ideen er tyvstjålet fra en strikker jeg fandt på Instagram og sidenhen også på Ravelry. Hendes version af sjalet er simpelthen så smuk, at jeg må forsøge at gøre hende kunsten efter.

 

Billederne og sjalet er Colleen Smiths, og hun har været så sød at tillade mig, at dele hendes sjal og fotos med jer herinde. I kan se mere fra Colleen lige her:

http://www.ravelry.com/people/BelowWoldsSkies  og her: https://www.instagram.com/below_wolds_skies/

 

Jeg vil gøre hende kunsten efter, og så alligevel ikke helt.

Faktisk har jeg både samme garn og samme farver liggende på lager, men det er alpaca, hvilket er lige lovligt varmt for mig til et sommersjal. Jeg har i stedet fundet rester af Silkwool frem, hvor der også er farver der passer, men her kan jeg gå hen og mangle grumme mange meter, så lige nu er jeg lidt i tvivl. Garnpusheren har nemlig absolut intet af garnet på lager for tiden, og hvem ved hvornår der bliver fyldt op igen.

 

Jeg har lidt støvet brun som skal være første farve og dernæst følger:

- græs, sand, strå, hav, skum, og himmel. Kan I følge mig?

Foruden de valgte farver har jeg taget lidt ekstra, som bare ligger ved siden af til at være spontan med, hvis nu jeg lige føler for det. Der er et sokkegarn som jeg har gemt på i årevis og som har de samme farver, der er en mørk turkis og en mørkere gylden i silkwool. Det er ikke sikkert jeg synes de skal med, men nu ligger de der. Jeg kan heller ikke helt bestemme mig for, om jeg vil have lidt mohair med, så også det ligger i kassen til eftertanke.

 

Som farverne ligger der i kassen ligner det, at sjalet vil være domineret af den grønne og den gyldne, men som strikkeforløbet er bygget op vil de blå og råhvide farver være mest fremtrædende. Nu skal jeg så bare lige beslutte om jeg vil gå den vej velvidende, at jeg kan komme til at mangle garn i de rette farver, når jeg kommer til det bredeste stykke.

Sjalet hedder “ find your fade” af Andrea Mowry, og det kan I se mere om lige her:

http://www.ravelry.com/patterns/library/find-your-fade

Som det kan ses, så er langt de fleste strikket i flerfarvet garn, men det er alt alt for stresskulørt til mig. Jeg må have lidt mere ro på mit. Ro, som når man sidder i sandet ved havet, og har den høje himmel over sig.

 

For Colleen: Thank you so much for allowing me to share. My choise of colours has ended up a little bit different from yours, as I didn’t have enough yarn stash from the blue scale, and I’m making myself NOT by more yarn.. Let’s see if this resolution will hold HA! Iv’e linked to my yarnshop and written my colour choice on the picures above. The silkwool from Garnudsalg.dk is absolutely wonderful and light, but sadly they are completely out of stock at the moment ( wich makes it a lot easier not to go yarnshopping hihi ) and it will be perfect in making a light summer shawl. In my part of Denmark we can have some seriously hot summerdays, but in the evenings the shawl is perfect.

En gyngestol er det helt rigtige

 

 

 

I venten på søndagens aftenfilm, kørte et program i baggrunden, som jeg ikke har fulgt med i før. Jeg er sikker på at jeg er gået glip af noget, men man kan ikke nå alt, så jeg var helt færdig da jeg hørte Rasmus Walther synge. Jeg hører sjældent radio mere da jeg ikke har nogen, det sker mest når jeg kører bil, men måske jeg skulle se at få gjort noget ved det. Min fornemmelse for dagens musik er virkelig ringe, så i den anledning begynder jeg min uge med et nummer jeg rent faktisk HAR hørt før, uden at vide at det er Walther som synger.

 

 

 

I dag skal jeg et smut til Nakskov. Om alt går vel og min bil ikke er for lille, har jeg med mig tilbage en vaskeægte gyndestol. Det er lige præcis, hvad min stue har brug for, nu da monsterlænestolen er væk. Hvad kan være mere passende end crazy cat lady i en gyndestol, med strikketøjet klar til at det bliver vinter… hva? 

Den fylder lige tilpas lidt til at det ikke vil se voldsomt ud her, og så er det jo skønt at vugge derudad.

Høstjakken / fallcoat by Pickles, to be grå eller not to be grå ..

 

 

 

 

 

Høstjakken.. efterhånden lidt af et fænomen i space, og dermed også på gader og stræder rundt omkring i skandinavien. En hurtig søgning på Ravelry viser, at der er registreret 131 viste projekter, men lur mig om det ikke er i underkanten og at der er mange flere, som bare ikke er vist frem i space. I aftes søgte jeg lidt efter inspiration til farver på Instagram, og også der er den populær. Der er rigtigt mange af den, og som jeg selv har mange ( de fleste.. ) strikket en grå model.

 

 

At min også blev grå var både fordi grå ER pænt, men også fordi det går til det meste i min, efterhånden både slunkne og slidte, vintergarderobe. Når jeg strikker prioriterer jeg altid efter, hvad jeg mangler af beklædning, og om det er en farve jeg har i forvejen. Hvis jeg feks vil strikke en sweater i en model jeg har set og er faldet for, så giver det ingen mening at strikke den op i en farve,  jeg allerede har en sweater i, for så har jeg jo to og dermed ikke megen variation. Måske DET ikke giver mening for andre end mig selv, men det handler nok om min økonomi, og at jeg er blevet voldsomt praktisk, af ikke at kunne shoppe efter lyst længere.

 

 

Nå, men  … .

 

Høstjakken. Som sagt er der mange af den, og de allerfleste er grå. Det fik mig til at gå helt i rasmusmodsatmode i aftes, og selvom jeg egentlig havde pakket garn i kurv til en strib/meleret råhvid toer, så fik jeg i stedet trang til at gå imod alt det grå diskrete omend lækre strik derude, og istedet lægge an til en rød toer. Gul gider jeg ikke, det er FOR sommerligt. Mørk orange har jeg ikke garn nok til. Grøn har jeg allerede. Blå har jeg heller ikke nok garn af. Osv osv. Så rød bliver min næste Høstjakke. Kommer jeg igennem den uden, at være faldet helt i søvn fordi den dybest set er møgkedelig at strikke ( det er blevet mit dræbersneglsprojekt ), ja SÅ tror jeg at en tre’er kunne gå hen og blive råhvid. Eller kaffebrun. Eller endnu endnu sjovere STRIBET..

 

 

Min absolutte favoritfarve for tiden er faktisk en helt femte, nemlig den der hedder kommen fra Garnudsalg.dk. Jeg har to nøgler på lager og er begyndt på et fint lacesjal af det ene, så i sidste ende vil der ikke være garn nok til en hel jakke. Desværre. For det er den smukkeste, lækreste og skønneste efterårsfarve man kan tænke sig, og en der også er en smule mere farvet end ja, grå. Tror ikke den er på lager der for tiden, ejheller at den kan suppleres med en alpaka i samme farve, så min toer bliver altså rød.

 

 

Selve modellen sidder rigtigt godt. Og da jeg jo ikke er den, der holder mig til det skrevne ord, ja så kunne jeg snildt finde på at ændre lidt på tingene, og måske tilføje en hætte. Et par indstrikkede lommer i kontrastfarver lurer også i min fantasi, og da jeg ikke er i besiddelse af den berømte Kashmiropskrift, kunne jeg derfor også godt finde på at lave en høstjakke der var meleret. Hvis ellers jeg kunne regne det der med farvekombinationerne ud.  Jeg kan se et hav af skønne striber på Instagram, men ved gud om jeg kan tænke mig til, hvordan de smukke kombinationer bliver til!  Det ligger uden for min harddiskkapacitet så at sige.

 

 

Der er faktisk så mange kashmir’er, at der er et hashtag der hedder kashmirklubben haha. Jeg vil være med i den kluuuuuuub  hihi.

 

 

 

PS:  Hvis nogen sidder derude og har det som jeg, ja så er jeg da frisk på at lave en høstjakkeklub. Altså en, hvor der er kulør på: Det kunne faktisk være ret så interessant at se, HVOR mange jakker den klub så kunne vise frem i løbet af vinteren.

Crotchetmoodblanket2014.. et herligt projekt

 

 

 

 

Jeg har sovet dårligt i nat, så derfor har jeg haft en stille tidlig morgen i sofaen. Har siddet og nørdet med farver og garn. Og nydt stilheden i verden omkring mig.

 

 

Mine hæklerier griber om sig efterhånden, selvom jeg nu igen har problemer med hænderne, efter jeg har været så ivrig i haven. Det ER altså besynderligt, at lige netop havearbejde med redskaber gør problemet værre, synes jeg. Igen er det ikke kun sovende fingre og kolde arme, men smerter helt op til skulderen der generer, men jeg er stædig er jeg. Jeg hækler videre, nu bare i et lidt langsommere tempo.

 

Grunden til min iver er et projekt jeg har kastet mig over. For første gang, har jeg meldt mig til noget, som en masse andre også deltager i, og det er susende sjovt. Et billede på Instagram blev startskuddet, og nu er jeg så altså i gang med et årstæppe.

 

Crotchetmoodblanket2014  hedder det. Gruppen kan findes på Ravelry også, og her kan man følge med i alle de udgaver, som der hækles på verden rundt.

 

Ideen er, at man hækler een lap eller række til et tæppe om dagen. Dagens humør afgør tilfældigt, hvordan lappen/rækken skal se ud, hvilken farve man bruger, og om der evt er skiftende mønstre. For mit eget vedkommende kom jeg lidt sent fra start. Midt i januar.. Så jeg har jo hæklet løs for at komme up to speed med mine lapper, problemet er bare at jeg nu slet ikke kan holde mig til een om dagen. HA! 

 

Alle de farver jeg leger med kalder på mere. Jeg har også hele tiden tanker om, hvordan det i sidste ende skal monteres, og OM jeg mon kan begynde at montere efterhånden som jeg arbejder. Det kan jeg selvfølgelig godt, men det kræver at jeg så ved præcist, hvordan det skal ende med at se ud, og deeeet gør jeg så ikke helt endnu. Men jeg leger med muligheder og afprøver ideer, for tanken om minimum 365 lapper som sidst på året skal hækles sammen, giver mig lettere hedeture.

 

Forløbet har været sådan her:

 

Jeg fik samlet mig en kasse med alle de farver jeg har på lager.

 

Dernæst fik jeg knækket en begyndmedencirkel kode. Godt hjulpet på vej af PurlSoho, som har en virkelig skøn hjemmeside, med en masse inspiration. Det er der, jeg har fundet den firkant jeg ville bruge.

 

Derefter er det bare gået slag i slag. Jeg er gået systematisk frem, med en firkant i hver farve. Først de grønne, så de blå, alle frugtfarverne og til sidste blomsterfarverne i lyserøde og lilla nuancer.

 

 

Undervejs har jeg også leget med blomster, og det gik op for mig at jeg kunne inkludere de AfricanFlowers, jeg har øvet mig på i begyndelsen af januar. DER er jeg så bare kommet til kort, for jeg har problemer med logik og matematik, hvilket betyder at jeg bare ikke sådan lige kan hitte ud af, at få en sekskant til at blive en firkant. NOJ hvor jeg koncentrerer mig.Og jeg stirrer og stirrer på de sekskanter jeg har i hånden. Jeg glor og glor lige lidt mere på de billeder jeg kan finde på nettet, af løsningen på den gåde, MEN.. det tager en krig, og jeg må også bruge markører for hele tiden, at kunne fokusere på de fire hjørner. Indtil videre er jeg endt op med tre fuldstændigt forskellige udgaver, og det gør mig vanvittig, at se på den sidste jeg har lavet, da den er vind og skæv. Jeg HADER når der ikke er lige kanter, og hvis der er bølger på. Uhh, jeg har givet mig selv en trættende udfordring, men det SKAL bare lykkedes, og jeg har da heldigvis et helt år til, at få de fordømte blomster til at ende i firkanter. NÅ!

 

I mellemtiden leger jeg med mulighederne for sammensætning. Alle farverne skal have hvide kanter bla.

 

Her nåede jeg til i går. Og så er det forfra igen med en ny omgang af hver farve. Jeg gør det sådan fordi jeg ellers går død i tingene. At hækle løs i een farve indtil nøglet er brugt, er for kedeligt for mig, så jeg vil hellere veksle og have lidt leg ud af det.

 

Heldigt der er et helt år at tage af, for jeg regner med at nå et mætningspunkt, og igen få trang til at lade strikkepindende overtage lidt. Jeg skal også lige have opereret hånden, hvilket betyder en lidt længere pause. Så jeg hækler. Og hækler. Og laver lektier på forhånd, som man næste kan kalde det. De kulørte bunker vokser, og bliver smukkere og smukkere hver eneste dag. Og jeg bliver glad i låget af det. Foruden at det er herligt, at følge alle de andre deltageres fremgang. Både på IG og via Ravelry. En stor vid verden samlet om en fælles last.