Efter Oscar mandag

 

 

 

 

 

Så har det endnu engang været Oscar nat. Jeg talte med Josefine om det i aftes, for hun hoppede med på vognen, og såvidt jeg kan regne mig frem til, var det min nogen og 30. uddeling jeg har set. Der har været år, hvor jeg svor at NU gad jeg bare ikke mere. Enten fordi jeg synes det var blevet for hårdt at sidde oppe så længe, eller også fordi det bare ikke er de gode gamle dage længere.

 

Nutildags skal alting være så sk.. korrekt. Man må ikke støde nogen. Hvilket vil sige, at det nærmest ikke er til at komme til for grunde, som kan give anledning til forurettelse. Selvfølgelig er alle grundende sikkert gode nok, men hver ting til sin tid, og i en underholdningssituation må grænserne gerne overskrides synes jeg. I karikaturens navn. Tænk sig hvis stand uppe’re ikke længere måtte/ville træde over tæerne.. Det ville være enden på den branche.

 

Nå, men nutidens Oscarværter er så stuerene, at det er blevet en kedelig affære. hvis I spørger mig. Jeg har heldigvis mine minder fra dengang Bette Midler fræsede rundt på scenen, dengang Billy Chrystal blev kørt ind klædt ud som HannibalCannibal, jeg husker store musiske arrangementer, og totalt sjove replikker uddelerne imellem, og var det ikke Woopi, der entrede teatret i en gynge a la Moulan Rouge…  DET var tider. Vaskeægte underholdning. Ok.. Ellen var sidste år rigtig god, nu jeg lige tænker efter, men det var årets vært så ikke. Heller ikke selvom han optrådte i underbukser!   Jeg fandt aldrig helt ud af, hvad det nu lige skulle være morsomt for??

 

Når det er skrevet, så var det en hyggelig nat. Josefine og jeg var da heldigvis udstyret med mobiler, og sjældent skriver jeg SÅ mange sms’er på SÅ kort tid, som jeg gjorde i nat. Det føg med meninger om kjoler og damer, hår og taler, og det er faktisk første gang jeg har delt Oscar med andre, så TAK skat. Det var bare så fedt, selvom vi sad i hver sin landsdel.

 

Holger var naturligvis med, selvom han ikke var nogen særligt godt hepper. At holde sig vågen er sin sag, med en storsnorkende kat som nabo.

 

Det endte med at jeg til sidst gik under dynen ovenpå og så resten. Eller…næsten. Søvnen nåede at indhente mig inden de sidste par priser røg afsted, men skidt med det. Det gik som forventet.

 

 

 

Og som forventet har mandagen så også været helt bevidstløs. Jeg har skiftevis sovet og hængt indtil sidst på eftermiddagen. Holger har været lidt inde og lidt ude, og nu ligger han så igen her. Billedet nedenfor er taget sekunderne inden hans øjne klappede i, og nu har jeg igen en pelsbold liggende, der bare snoooooorker så væggende ryster. Om ikke andet har jeg en kat, der er ligeså god til at sove som sit menneske hehe.

En smule overvurderet eller.. der ville jeg så lige mere end kroppen ku

 

 

 

Sidder pakket ind i sofaen. Plaid og tæppe og tøj og sjal og tykke sokker. Kan ikke helt få varmen, efter timerne ude i haven. I dag ville jeg mere end jeg kunne, og jeg endte med at sidde mere i stol, end at arbejde. Jeg har været møghamrende slap i koderne for nu at sige det mildt. Indså hurtigt at mine ambitioner var for store, da jeg lagde hårdt ud med at vælte to bakker med nøjsomt plantede klokkerankefrø ud på gulvet.. 

 

Så er det, at man ved at dagen bliver anderledes.

 

 

Klokkerankefrøene er flade og egentlig distinkte nok, men hver pose indeholdt kun seks stks, så det er værdifulde varer vi har med at gøre her. Forrige år lykkedes det mig aldrig, at få indsamlet frøene, fra mine ellers frodigt blomstrende egne ranker, så disse hersens frø SKAL bare give pote i år. Sidste år lykkedes det heller ikke for mig, da de kom alt for sent i gang pga flytningen.

 

Så altså. Et par æggebakker med seks rum var helt perfekte til formålet. En bakke med frø til hvide blomster, og en bakke med frø til lilla. Lige indtil de lå der i en festlig bunke:

Fint ik..

 

 

Vi tager den lige i rigtig rækkefølge:

I går blev de lagt første gang. I dag blev de lagt anden gang og påny. Helt nede på knæ med de stærke briller på, har jeg ligget og rodet forsigtigt efter frøene på gulvet, og det lykkedes heldigvis at fange dem alle på nær et enkelt. Det lykkedes også at få dem indfanget i rette farveorden. Håber jeg. Nu står de igen og hygger sig ude i skuret. På et sikkert sted. NÅ!

 

 

Da var det at jeg besluttede, at jeg nok bare skulle holde mig til de sikre gøremål i dag. Så jeg har gravet afblomstrede hyacinter ned. Undersøgt hvilken tilstand jorden egentlig er i dernede for enden af haven (og den er som sagt lækkerlækker. Dog med så mange rødder og skud af brændenælder, at jeg må lægge hovedet i blød for at beslutte, hvordan jeg bedst griber det an). Jeg har nulret Mr. vildkat, nu ved navn Holger, bag ørene. Har sorteret alle mine frøposer efter farve, da jeg nu ved at haven ikke bare skal være tilfældigt tilplantet. Jeg har været henne med post til Esther haveven, kun sån ca et halvt år forsinket, men NU er der frø på vej til Stevns egnen. HEP!

 

På turen hen til postkassen var jeg så glad for livet, at jeg kom til at købe en lille blomst til mine naboer inde ved siden af. Aner ikke hvor det lige kom fra, men de sidder altid i vinduet når jeg går forbi, og da det egentligt er så hyggeligt at vinke til dem, når de sidder der og spiller kort, ja så røg der en blomst af mig. Banke på ruden og sige hej og værsågod. Bare fordi. Jeg tror de blev glade, og i hvertfald var jeg det. Glad altså. Ku ikke være andet, som jeg gik der og februar igen havde givet mig en smuk og solrig dag at være til i. Glemt er, på sådan en dag, at det kun er een mdr siden jeg bare ku ha hoppet ud fra en bro.

 

Lyset og livet er sgu en underlig størrelse.

 

 

Skøjtegalla. Varm mad lidt senere. Barnaby. Det er min lørdag aften. Matheden fratager mig energi til at hækle eller strikke. En god indikator for HVOR dvask jeg er, men det er kun for en stund. Heldigvis.

Jaja.. det er fint og flot..

 

 

 

De olympiske vinterlege er åbnet. Jeg kiggede med som altid, da jeg trods min egen usportslige livsstil, eeeelsker vintersport.  Fint og flot og farverigt har det været, MEN…

 

INGEN over og INGEN under OL i London 2012.

 

Det var godt nok sommerlegene, men uanset så husker jeg det som fuldstændigt overvældende og forrygende flot. Eneste jeg faldt på næsen over var det her:

 

Smag og behag er forskellig, og hvor jeg har hygget mig grumme over de to speakeres kommentarer og underliggende humor, kender jeg mindst een der bare slet slet ikke ku klare dem. Sådan er der så meget. Jeg glæder mig trods alt til den kommende tid, og er at finde foran skærmen når der skiskydes, skøjtes og langrendes.

Nu er det jeg mangler et usb stik .. pga strik

 

 

 

Sidder her med grum migræne, men jeg VIL se frihuset..  Christel Seifarth er nemlig gæst, og til min gru var hun det også i går, og det program missede jeg helt. Jeg har svært ved at koncentrere mig, men jeg VIL bare høre hende og se det strik som vises frem. Håber nemlig stadig at lære teknikken så jeg en dag kan promenere mine egne smukke flerfarve kreationer.

 

Åhh jeg elsker alle farverne, mønstrene og ja garnet selvfølgelig.

 

Derfor øv’er jeg virkelig over at jeg ikke har en ledig USB nøgle, så jeg bare ku optage programmerne på tv. Som med haveprogrammerne, kan jeg se det om og om igen.. og bare tage informationer og visdom til mig. Og elske min hobby endnu mere.