Sidste mandag i august og vinden er heldigvis løjet lidt af

 

 

Det har været mildest talt friskt i vejret hernede i weekenden, men i dag er vinden lidt mindre agressiv heldigvis. Så kan man måske komme lidt ud og se på skaderne hihi.  Trods opbinding ligger alle mine georginer godt ned over græsset synes jeg.

 

En søndag inde er nu ok, for jeg fik da både lagt, bagt og sorteret lidt garn. Mine hænder sover helt vildt og det værker i dem konstant, men jeg ignorerer det gør jeg, for en poncho er på vej, og jeg er optaget af at se hvordan den udvikler sig.

Fredag er heldigvis dagen hvor jeg skal undersøges, så nu kan jeg da se en ende på det. Hvordan er det nu lige det er når hænderne bare kan bruges, og så ellers ikke gør andet end at passe sig selv?

To søndage i træk.. Det går bare ikke

 

 

Jeg blev inspireret af Anne, der på FB skriblede noget om at bage en æblekage, og da jeg ikke er så virtuøs som hun i et køkken, blev min til en art af den jeg bagte sidste søndag med rarbarber.

Da jeg ikke har nogen at dele den med, behøver jeg vel ikke forklare yderligere hvor den havner i løbet af ret kort tid vel?

 

På MINE hofter!

Næste søndag er det udelukket at jeg bager. HELT udelukket. Mind mig lige om det når dagen kommer, gider I?

 

En søndag på langs er i vente

 

 

 

Jeg er møgtræt!  Har ikke helt nogen grund til at være det, men det er jeg altså bare. Så indtil jeg ikke er træt mere, vil jeg bare ligge ned og ligge. Måske med tv’et tændt, måske ikke. Måske vågen, måske sovende. Måske jeg bare vil forsøge at fortrænge de tanker der altid snurrer i mit hoved, og som er med til at gøre mig så, ja..

 

.. møghamrende træt.

Hvad hedder de her røde blomster?

 

 

 

Ja, jeg har plukket nogle ukendte hos naboen, men hvad hedder de mon? Den lille røde nederst til venstre, og den mere rustrøde tiil højre for morgenfruen?

 

Godmorgen lørdag

 

 

Det blæser ret så meget lige her hos mig, så i dag vågner jeg op til Monty Don’s haveprogram på TV2-fri.

 

Det er faktisk heller ikke så ringe endda.

 

 

 

Godmorgen til alle og må I få en rigtig dejlig sensommerlørdag.

Gamle fliser og leg med mosaik

 

 

Alle de sten, fliserester og gamle mursten jeg efterhånden har gravet op rundt omkring på grunden, bliver genbrugt andre steder. Lige nu er jeg ved at lave mig en slags rustik mosaik foran huset, så jeg på de varme dage har et sted at sidde i skygge. Det bliver jo først aktuelt igen til næste år tænker jeg, men fra nu og igennen vinteren kan der stå krukker og pynte. Jeg har flyttet en af mine klematisser, som ikke har trivedes særligt godt ved kastanjen. Jeg håber den får det ligeså godt som de andre med tiden. To mere venter på at blive flyttet på samme måde, og jeg er langt fra færdig derude, men ryggen ville ikke mere idag.

 

Jeg går nu med gummestøvler efter mørkets frembrud eller.. hvorfor jeg blev taklet af en dørkarm i nat

 

 

Need I say more?

 

Denne, for nogen så yndige, “lille” mutantedderkop befandt sig i mit køkken sent i aftes. Af samme grund drak jeg min kaffe uden mælk, men var ellers rolig og strikkende i stuen indtil sengetid. I baghovedet havde luret den tanke, at den sgu nok var vandret igennem køkkenet, og ind til mig i stuen alene for at genere og drille, men jeg slog den hen og strikkede videre.

Jeg slukker mit tv, tager en hurtig runde i haven og kigger på den gule måne, går ind igen og JEP.. der sad den så. Lige midt på gulvet, og imellem mig og døren til entreen. Gode råd er dyre, men jeg slår koldt vand i blodet og griber en bunke aviser, og så sker der følgende:

 

Fire aviser havner med et klask på gulvet, og ovenpå kræet

Kræet accellererer fra 1 til 4000 på et sekund, og tager de otte ben på nakken i retning MOD mine fødder,  ( sig ikke at de er bange for mennesker een gang til )

JEG kaster mig pr blindt instinkt væk, og bliver i eet hug taklet af dørkarmen, hvilket sender min knæskal skarpt i retning mod jorden og jeg ser sol måner og stjerner.

Lettere slået står jeg på vaklende, nu aldrig mere nøgne fødder i sandaler efter mørkets frembrud, og sunder mig en stund. Kigger efter kræet..

Beslutter at lampen i vindueskarmen i stuen får lov at lyse denne nat, humper på et ben, og med værkende knæ op til min seng på første.

Slået, forslået, men IKKE knækket gemmer jeg mig under mine to dyner, som først er blevet grundigt rystet efter i sømmene, og falder i dødlign søvn til nat igen er blevet til dag, og der er lys over land.

 

 

På sådan en morgen efter kamp, er der en vis terapi i at klippe blomster som det første, imens kaffen MED mælk nydes ekstra meget.

 

Et par timer er brugt på en morgenfotorunde og eftertænksomhed

Hestene står lige i min baghave nærmest, og kan igen ses efter at hækken er blevet klippet.

 

 

Der er to steder, som skal kontaktes med henblik på en afdragsording i dag. AAB og VVSmanden. Den ene for regnskabet fra Brønshøj, og den anden for installation af vaskemaskinen. Begge beløb er himmelråbende, og især de 550 kr!!! jeg skal betale for at en dør ( som aldrig var sat i da jeg flyttede ind..), er blevet båret op fra kælder til 2. sal af en svend, er jeg noget rystet over.

Jeg spreder mit budskab på flere medier i aften

 

 

 

 

Ingstagram, Facebook og her. Og ja det er måske triblekonfekt, men jeg er ligeglad, for budskabet er nemlig vigtigt. Meget meget vigtigt..

 

Det er lige netop nu. Netop på denne tid af året at vi skal huske at suge hver en lys og mild aftenstund til os udendørs. Der er endnu nogle stykker tilbage, men tiden går hurtigt og snart er vi mere inde end ude. I aften har der været helt stille og dermed vidunderligt smukt uden for huset. Så jeg har strikket, lakeret negle og nydt min aftenkaffe ved pallebordet.

 

Og jeg mener virkelig NYDT:

Åh disse aftener er guld værd.

I morgen sker det endelig..

 

 

 

Jeg får Holger Danskes flyttekasser afhentet. HEP!

 

Og denne gang har de været så flinke at ringe i forvejen. Sidst de var på disse kanter, glemte de nemlig den lille detalje, og da de så endeligt stod her på adressen, stod jeg i Nykøbing. og der stod jeg jo godt, hvilket de ikke var vildt glade for, men hvad kan man gøre når der ikke kommunikeres. Så de måtte køre tomhændede hjem igen, og jeg måtte have de henved 40 kasser stående i tre mdr ekstra.

 

NU sker det så. Det absolut sidste spor af en flytning fjernes.

 

Om lidt når Nigella er færdig med at lave mad, som får mine tænder til at løbe i vand, går jeg op og sover igen. Jeg håber at få et par timer ud af torsdagen i aften, bare jeg så kan huske at den var her.

Jeg genoplever en stille morgen på landet

 

 

 

Lige pludselig går det op for mig, hvad det er der har gjort mig så udmattet ved at passe killingerne. Jeg mærker det tydeligt her til morgen, hvor jeg kan stå op i mit eget dødelignende tempo. Helt stille er her både indenfor og udenfor. Ingen uro eller bevægelse omkring mig, og selvom det kan virke en smule sart at ha det sådan, så har jeg ikke tænkt over det imens det stod på. At det var al aktiviteten overalt i huset, som trættede mig.

 

Jeg har filmet de små, men jeg kan af en eller anden grund ikke få lov at uploade den her på bloggen! 

 

 

Een ting er muligt når man ikke har killinger om fødderne..   Man kan ha hjemmestrikkede sokker på. I aftes var jeg lidt kold om fødderne og derfor ku jeg med stor fornøjelse varme dem i strømper foræret mig af  Pernille. De har ligget og ventet på den rette aften, og det var så i går.

 

Heller ikke en gave jeg har modtaget fra Helle har været indviet endnu. Jeg har nemlig fået et quiltet tæppe forærende, og det ankom lige omkring min fødselsdag, men for ikke at få det helt forrevet af små klør, har jeg gemt det godt af vejen. Jeg har indtil videre kun lige fået taget et billede af det ude på tørrestativet, men der skal nok komme nogle som er bedre senere. Tæppet er SÅ lækkert. Med fleece på bagsiden og klare farver på forsiden.

 

Til sidst vil jeg lige beklage min lettere kedelige skrivestil idag. Jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om, at få ordene i mit hoved til at komme ud på en ordentlig måde hihi.

Killingerne er hentet, og jeg har sovet lige siden

 

 

 

Jeg fortsætter nok resten af dagen med, at om ikke sove, så ihvertfald at ligge på langs.

Mor er helt færdig nu..

 

 

 

 

Alle mine sanser er åbne, så jeg er helt fremme mentalt når killingerne er vågne, og jeg ved godt at jeg nok er mere både fjollet og følsom omkring dyr’s ve og vel end så mange andre, men det kan jeg altså ikke helt selv styre, så ja..

 

.. jeg er helt færdig efterhånden.

 

Der er vel også forskel på at holde fire babyer væk fra vejen og andrer farer, end der er ved bare to styks. Under alle omstændigheder er planen ændret, for jeg blev spurgt om jeg kunne passe dem helt til den 30 august, og der måtte jeg simpelthen melde pas. Her er møgbeskidt, og eftersom de alle fem er paniske ved støvsugeren, er her pænt trængende efter både den og en våd klud på gulvene. Fordi jeg er træt, har jeg heller ikke de sidste dage haft overskud til opvasken feks. Min elskede maskine virker ikke lige nu, for efter at den dryppende vandhane er blevet skiftet, passer gevindet ikke længere til slangen, og jeg har sgu ikke lige kunnet overskue, hvordan jeg skulle få den sag ordnet. Noget med en ekstra dims, som kan skrues på og passer i begger ender, og som koster spidsen af en jetjager OG, som ikke kan købes i den lokale Silvan feks.

 

Nå, men enden på den historie er, at de nok allerede bliver hentet i morgen, for andre dage passer det ikke ind i ejerens planer. Det er både en lille lettelse at de skal hentes, og også virkelig trist. For ser jeg så de to af dem igen mon? Og vil de kunne huske mig? Og endnu værre, hvordan vil de få det når de kommer hjem igen? Der er der nemlig ikke mennesker omkring den hele dagen, som de nu er vant til herfra. Åh jeg er et fjols med dyr altså.

 

Lige nu ligger de tre af dem så fint, og sover her ved siden af mig i sofaen. Den ene drømmer højlydt, og ligger og siger de sødeste små lyde i søvne.  På billedet ovenfor har de lagt sig til rette i min gamle stol. Alle fire helt krøllet sammen. Der lå de i tre timer og snuede i formiddags.

 

Efterårssjalet er IKKE lige ud af landevejen, MAO jeg har strikket 12 cm forkert og tålmod er påkrævet

 

 

 

Begræbet bevidstløst strik får en helt ny betydning her. Jeg har nemlig lige så stille og roligt i aftenmørket, systematisk rykket midten og hullerne flere hak til højre!

 

Normalt ville jeg kyle skidtet hen i et hjørne, men jeg mangler et sjal i efterårsfarver efter, at jeg har foræret flere af mine egne sjaler væk i år. Jeg er også vild med farverne, for slet ikke at tale om blødheden, så der er ingen vej udenom. Det værste er alle de korte forløb, som nu skal vikles op og passes til igen, så garnet ikke går helt til spilde.

Hov! Der forsvandt da lige en mandag her

 

 

 

Mandag har været ..

 

 

Kvalmemigrænemorgen

 

Indkøb af kattemad og kaffebesøg i Bursø

Frøindsamling i forladte haver

Tre timers bevidstløs eftermiddagslur

Killingejagt

Killingedressur

Killingenus

og..

 

Nu er jeg bare udmattet.

( og når jeg ser sådan et billede her, så er det jeg tænker, “hvornår er det lige jeg har samlet sådan en omgang rynker der foran???” )

En samtale blev til crumble

 

 

Rasmus ringede tidligere i dag. Han er så sød, og ringer jævnligt til mig for at sludre lidt om dit og dat. I dag blev det til en sadistisk opremsning af alle de forskellige Ben & Jerry’s, han står og sælger i kiosken på Langelinie. Han ved at hans mor er vild med is, og særligt den med chocolate chips og cookie dough, resten kan han godt beholde, men efter samtalen lå jeg så der i sofaen med en killing om halsen, og var syg efter is..

 

Og sådan gik det til at søndag nu byder på Folk og Fæ på dvd, rabarbercrumble på tallerkenen, the i koppen og strik imellem hænderne. Killingen må vige og slumre i mit skød i stedet for.

Rabarber fra fryseren. Rørsukker, vanilie, hakkede mandler blandes sammen i et fad.

 

Smør i tern, mel og havregryn fnuldres med hænderne

 

.. og smides ovenpå rabarberne

 

25 min senere ser det sådan ud. Først på 200 gr i 15 min, og så 250 gr i ti min.

 

The og..

 

Tallerken med kage

 

Tre kvarter senere sidder jeg nu sådan her:

 

Det regner nu, så himlen sørger for hyggefaktoren fra oven. Det er da bare perfekt