Legen med Tusindfrydsjalet

Igen i nat kom jeg seeent i seng, kl halv fire faktisk.

Jeg blev fuldstændigt grebet af en strikkeudfordring for mig, af de store. Den største faktisk. Ikke bare er det et stykke strik med flere farver ( gulp!), der er også jævnlige udtagninger OG farveskift i to forskellige takter.

Jeg ved faktisk ikke hvad der lige har ramt mig, et sneskred måske, for et eller andet sted kunne dette godt gå hen og blive mere indviklet, end min slappe hjerne kan ha med at gøre. Anyways.. nu gør jeg forsøget og har udråbt det til at været dette års udfordring til mig selv.

Årets projekt simpelthen.

Jeg har stadig gang i det blå Dominosjal og det går forrygende derua', men variation må der til, så jeg har taget beslutningen om at nu skal det være. Jeg tager springet, kaster mig ud fra timetervippen, prøver min egen tålmodighed af.



Jeg går i gang med Tusindfryd.



Billedet er fra Ruth Sørensens hjemmeside



Al begyndelse er svær, men denne har været belastende allerede. Jeg har fået mønstret via mail på en pdf fil, så frem fra gemmerne kom printeren, men gad den arbejde?? Niks og nej.


Torsdag aften strejkede den allerede efter een enkel side, og uanset hvad jeg gjorde var og blev den død. I aftes tog forsøgte jeg så igen, og denne gang gad den godt, men KUN hvis jeg nænsomt fodrede den med et enkelt ark blankt papir ad gangen. Mage til krukke siger jeg bare. Nu har jeg opskriften printet ud i farver, hvilket er nødvendigt for mig , for ellers kan jeg ikke hitte ud af det.

Generelt har jeg aldrig været særligt god til at holde mig slavisk til en opskrift i køkkenet, og således heller ikke her. Jo altså, jeg ændrer ikke på fremgangsmetoden, men farverne kan jeg ikke dy mig for at lege lidt med. Jeg har jo ærligt talt masser af dejligt garn liggende, lige til at bruge i sådan et projekt. Så i lyset fra Edisons opfindelse, har jeg fundet det frem jeg mente ville gå sig godt. I dag, i dagslys, vil jeg liiige chekke og revurdere. Måske lægge lidt til, eller trække noget fra.


Jeg holder af farver fra vand og træer, så blå og grønne nuancer bliver de dominerende, og så skal der lidt ekstra til i form af gul, turkis og hvad jeg ellers kan finde på.



Jeg har det svært med at overskue ting, bliver ukoncentreret ved for mange indviklede forklaringer, og Ruths er endda lige ud af landevejen, men alligevel må jeg for at fatte og huske, lave min egen strikkefremgangsmetode. Andre forslag til hvordan man kan gribe det an er mere end velkomne, for alt andet lige er erfaringer bedre og mere tidsbesparende når de ER gjort af andre, end når jeg selv skal finde frem til dem.





På venstre side af mig hænger print af div jeg har fundet rundt omkring både i blogland og fra Ruth selv. Foran mig ligger blok og kuglepen parat sammen med diagrammet og flere udskriv fra bla hende her. Jeg brugte timer i aftes på at huske, hvor pokker det var jeg havde set en, der beskrev hvordan hun vandt garn i flere farver op til et lign projekt. Tænke tænke... Det var sidste år engang, så meget vidste jeg. Hmmmm. I morges da jeg vågnede ved lyden af nærdøde marsvins hylen efter salat, poppede hun pludselig op, så efter affodring var det umuligt at falde i søvn igen, jeg MÅTTE bare lige checke om jeg huskede rigtigt.

Ind på Ravelry, hvor jeg kan finde hende fordi jeg husker hendes billede, ( ja den slags husker jeg til gengæld tydeligt. Ansigter! En normalt ikke særligt anvendelig egenskab... i hvertfald ikke før i dag ), og jo den er god nok, videre til hendes blog hvor jeg hurtigt finder frem til den beskrivelse hun har af processen. Videre kommer jeg, da hun linker til Anne, der har fået et tips fra Seifarth i egen høje person, omkring metoden til at vinde garnet op i farveskalaer. Uhh jeg føler mig som den rene detektiv nu. Nu er det jo ikke Seifarth jeg strikker, men metoden tænker jeg må være den samme, når nu jeg ikke følger Ruths valg af garn, som er Kauni i flere farver.

Inden jeg modvilligt blev slæbt i seng af min elskede, der selv havde siddet og bøvlet med at få mikrofonen til at virke på sin computer, OG derefter fortalt en anden natteravn om, hvordan han nu må bruge overtalelsesmetoder med karaktér af bestikkelse, for at lokke mig ud fra strikkehimlen, nåede jeg at gå i gang med en strikkeprøve.


OH MY GOD!


Som sagt, det bliver et HELårsprojekt.


Her ligger en stiv time, og TI stive fingres arbejde. Til min forfærdelse gik det også op for mig at jeg mangler lige præcis Knitpicks strømpepinde i str 3 1/2, så de gamle ( æv) af metal måtte frem fra gemmerne. Heldigt er det nu, at jeg er en samler. He he Så kan kæresten måske lære at tie, når jeg nægter at skille mig af med udemærkede brugsgenstande. NÅ


Her ligger de udvalgte bundfarver og gør sig til.


Og her er flere af de farver jeg syntes skal være med i legen. Måske jeg finder et par mere i samme skala, det overvejer jeg lige.



Let the game begin og dette være det første indlæg af en lang række i fortællingen om Tusindfryd