Rygestoppets mange faser

Pyhh denne weekend har været hård at komme igennem. Et totalt underligt mønster sådan et rygestop har synes jeg, men efter seks-syv dage uden de store indre dramaer, blev lørdag og søndag et par dage med mærkbare huller i mit liv, der hvor cigaretterne plejer at være. Jeg giver ikke op og jeg hænger stædigt fast, men noj det har fyldt meget i vanehalvdelen af min hjerne. Afgiftningen går sin gang som den skal,  og her er det ret utroligt at opleve de forskellige reaktioner/bivirkninger der komme fra kroppen. Den ene afløser den anden, og de står vel nærmest i kø og venter bare på at det bliver deres tur til at slå sig løs. De har en fest er hvad de har. Bivirkningerne..

Hudkløe, hovedpine, tandværk, urolig mave og måske allermest generende, dårlig nattesøvn. Jeg er sgu lidt småtræt efterhånden, og det er vel nok fem-seks nætter siden jeg sidst sov godt og uden uro.

Det skal være svært før det bliver let, vil jeg hermed tillade mig at omskrive en vis talemåde til.

Røgfri er jeg heldigvis og for hver dag der går nærmer jeg mig mere og mere en ny status som eksryger. Den bedrift bliver mit helt bevidste bidrag til, at afslutte et rigtigt godt år med. Et år med masser af sejre og fremskridt. Et år, hvor det gode heldigvis har været meget mere synligt og mærkbart end det dårlige og svære. Næste år må jeg så se om jeg kan få gjort noget ved min elendige kost og kondition..

En mørk december nat

Det er natten til min røgfri dag nummer seks, og jeg sover ikke. Faktisk har der lige været et par nætter med uro, men det er forventeligt, så jeg står bare op når jeg ikke kan ligge under dynerne længere. Kunsten lige nu er, at jeg normalt ville ryge på mine søvnløse nætter, og den går jo netop ikke nu. I nat er det heldigvis lettere end det var forrige nat, og den var nemmere at komme igennem end natten før den. Og sådan er det heldigvis gået siden jeg lørdag morgen skoddede min sidste cigaret.

Nætterne er mørke i december, men jeg hygger mig gevaldigt når nu jeg ikke kan sove. Jeg lytter til en podcast som falder lige i min smag. En julekalender om Händels Messias i 24 afsnit (naturligvis), og oplæst af Katrine Nyland Sørensen. Hun har en totalt behagelig stemme, som egner sig så perfekt til netop at fortælle. Hvert afsnit er på omkring fem minutter, så jeg lytter forfra og om igen. Efter jul håber jeg at kunne høre alle 24 afsnit i eet hug.

Selve rygestoppet er i det hele taget gået, som man kan læse om flere steder, og selvom jeg vil gentage at jeg ikke har været blind for konsekvenserne af at ryge, så ER jeg alligevel en smule forbløffet over at opleve positive forandringer allerede i det første døgn! Jeg skoddede den sidste omkring kl otte lørdag morgen, og da jeg gik i seng samme aften ( altså ca 14 timer senere), lugtede mit ellers rene og nyvaskede sengetøj af røg!!!!  DET kom bag på mig. Altså at jeg kunne lugte det, til forskel fra alle de andre mange aftener jeg er gået i seng. Og sådan er det gået slag i slag hver dag siden. Jeg har mere eller mindre fulgt de faser jeg har kunnet læse om.

Efter ca 14 timer kunne jeg selv lugte røgen.

Søndag fik jeg diarre og jeg lugtede kemisk det meste af dagen. Jeg fik en lettere snurren i kroppen og blev også svimmel, men ikke noget der er værd at ofre mere tid på end i en bisætning.

Mandag morgen kunne jeg uden at blive svimmel, inhalere min astmamedicin OG holde vejret som anbefalet. Den gik ikke så sent som bare aftenen forinden.

Tirsdag tudbrølede jeg det meste af dagen! Over alt muligt ligegyldigt, og det var som om jeg nærmest skyllede gift ud gennem tårekanalerne. Jeg er totalt overbevist om, at det har været et eller andet kemisk, der fik mig til at gå sådan i spåner.

Og så kom onsdag. Dagen i går. Min femte uden røg. Allerede her gik det hele meget nemmere, og som en lille ekstra hjælp til mig selv, var jeg henne for at få nåle i ørene til, at sætte ekstra gang i rensningen af min krop og mine organer, men tag endelig ikke fejl af min begejstring og optimisme.. jeg har været totalt hysterisk i perioder, og febrilske vandreture har været inde over for at styre abstinenserne. Det har været og ER sindssygt svært, men jeg er overrasket over at det ikke er værre alligevel. Jeg mener, jeg har jo forsøgt flere gange før. Denne gang er jeg bare i stand til at holde fokus og blikket stift rettet mod min ambition. Det lyder virkelig fromt og en smule trættende, men jeg kan simpelthen SE mig selv som ikkeryger, hvilket er en kæmpe forskel fra tidligere. Det har også hjulpet, at jeg hen imod afslutningen af rygerlivet har været enormt træt af smagen af cigaretterne. Jeg gaaad næsten ikke tænde den næste. Eller den efter. Halvdelen har været pr. automatik, og jeg har ikke nydt dem i samme grad som jeg plejede. Og det er DET jeg hele tiden minder mig selv om, når jeg rammer de situationer, hvor en cigaret i hånden er såååå fristende.

Som nu feks. Jeg har elsket at skrive og ryge og drikke kaffe. Når jeg var søvnløs. Eller at strikke og ryge og drikke kaffe.

Nu er der ikke længere en pakke med cigaretter ved siden af mig, og jeg kan helt ærligt sige at i nat, efter fem hele døgn mangler jeg ikke den pakke. Jeg er ikke konstant bevidst om, hvor mange jeg har på lager og jeg er ikke længere tvunget til at gå ud i al slags vejr fordi jeg er løbet tør. Hvilken lettelse er det ikke lige.. Jeg er sikker på, at jeg kommer ud på den anden side til et liv som eksryger, men indtil det sker vil jeg bestemt ikke være kålhøgen, og erklære mig røgfri og det gik da strygende med den afvænning. Det hedder een dag ad gangen en tid fremover, men hver af de ene dage er kæmpe sejre. Og hver af de ene dage er et skridt tættere på målet om at leve sundere, få mere overskud, slippe af med gener og bøvl og fremfor noget andet, er de med til at frigøre mig fra en last, der uden tvivl har styret mit liv på sin helt egen insisterende måde.

Det er en fed fornemmelse.

I det hele taget har hele 2017 været een lang fed fornemmelse. I store træk.

Efter syv lange år, hvor jeg hvert år til nytår har tænkt at NU måtte næste år da bare blive bedre, så kan jeg endelige af et ærligt hjerte skrive i historiebøgerne, at dette år blev vendepunktet for mig. 2017 blev året, hvor jeg uafbrudt har haft oplevelsen af bare, at blive stærkere og stærkere, og mere og mere selvkørende. At være mere og mere fri. Eneste jeg reelt mangler nu, er stadig at blive repareret der inde i det mørke dyb, hvor besynderlige mekanismer holder mig fast i et jerngreb. Så at sige. Lige på det punkt oplever jeg nemlig på ingen måde, at være frigjort og velfungerende. Lige på det punkt har jeg ikke rykket mig en meter. Når det kommer til det sociale, og til at være alle andre steder end hjemme, er jeg i allerhøjeste grad stadig ufri.

Rom blev ikke bygget på een dag..

Rygter vil vide..

… at er der faldet sne i Jylland.

Passer det, vil jeg i så fald lige minde snemanden om, at jeg jo altså er ret så vild med sne, og at jeg jo altså vil føle mig noget så forbigået, hvis ikke der også kommer sne på Lolland. Hvis han er i tvivl om den nøjagtige position, så kommer jeg da gerne med koordinaterne..

Snefald afleveres venligst hertil:

Længdegrad  11. 386259999999993

og breddegrad  54.693542

Med den lille reminder på plads, og ikke meget nyt at berette om fra havelivet, så vil jeg i stedet fylde pladsen ud med nyheden om, at jeg er begyndt et rygestopforløb.  Med andre ord er jeg stoppet som ryger fra og med lørdag morgen. Det giver ikke meget mening, at indhalere astmamedicin på daglig basis, hvis jeg også inhalerer nikotin. Selvom astmaen skyldes noget andet, er der ingen vej udenom fornuften. Desværre. For jeg holder af mine smøger, især dem jeg fylder nætterne med når jeg er søvnløs. Eller dem jeg snupper når jeg holder pauser i haven.

Men, det er slut nu med den fornøjelse. Det er slut og det glæder mig trods alt. Jeg tog beslutningen allerede den dag jeg forlod apoteket med den første inhalator.

Min krop skulle efter sigende få det sååå meget bedre, og jeg vælger at støtte mig op ad den lygtepæl så jeg ikke opgiver ævred inden jeg når at mærke effekten af rygestoppet. Faktisk mærker jeg jo allerede en forskel nu, og det ville jeg have forsvoret i fredags da jeg vidste at “ i morgen er det slut”. Til at holde mig selv fast i beslutningen bruger jeg blandt andet en app, som hele tiden kan vise mig, hvad jeg har opnået indtil nu. Det er ret genialt, og ansporer mig til lige at ville tage en time mere, en dag mere osv osv.

Som det ses er jeg netop i dette øjeblik, blevet 106 kroner “rigere” og kroppen er sparet for 54 cigaretter. Hver aften overfører jeg beløbet på en pakke smøger til en særlig opsparingskonto, og det tilføjer lidt ekstra bonus til den udfordring jeg har givet mig selv.

Der findes i dag ikke den ryger som ikke er helt bekendt med konsekvenserne ved at ryge. Heller ikke jeg. Det er bare ikke det samme som, at det er motivation nok til at stoppe desværre. Det er ikke noget man bare lige kaster sig over fordi NU skal det være. Ikke hvis man vil have succes med stoppet. Jeg selv har forsøgt forgæves nogle gange, og blandt andet kan I læse om, hvordan det gik og sidenhen ikke gik, her:

https://defemibyen.blogspot.dk/2013/04/jeg-lrer-nyt-hele-tiden.html

Denne gang VIL jeg bare, at det lykkedes for mig. Det har, uanset hvor meget jeg har hygget mig med at ryge, i flere år irriteret mig at jeg kunne bruge pengene til så meget andet. Garn eller planter feks. Nu har jeg så oveni argumentet om flere lommepenge, så også lige fået læst en bunke rygestop sider, som har forsynet mig med de kendsgerninger ingen glad ryger gider forholde sig til. Jeg gider godt. Nu. Jeg er selvfølgelig spændt på, om jeg denne gang får ligeså ondt i gebisset feks. Jeg er også ret spændt på, om rygestoppet virkelig skulle vise sig at have en effekt, så jeg får mindre ondt i kroppen, og dermed mere tid til at lege i haven. Som skeptiker vil jeg mærke det før jeg tror det, men som rygestopper håber jeg det fanme.

Et af mine tricks til at styre trangen er blandt andet, at jeg lige indstiller skydningen med måltider i vante frekvens. Hver gang jeg spiser eller drikker kommer behovet nemlig, så hvad er mere logisk end at begrænse indtaget af kaffe og mad. For mig er det totalt logisk, og nok mere nemt end for så mange andre, for jeg har jeg jo i årevis været møghamrende bedøvende med mad. Ved ikke hvorfor, men det jeg spiser, spiser jeg kun for ikke at maven skal knurre. Jeg kan sagtens nyde mad, når andre har lavet det til mig, men selv gider jeg som bekendt kun sjældent at gå i køkkenet. Jeg er glad for mit seneste køkken, og har benyttet det oftere end de forrige fem, men som sagt er det ikke madlavning, og derefter røgtrang der kommer til at få mig ned med nakken. Jeg synes det er sværest når jeg ikke kan sove om natten, og når jeg går i haven, så det gælder mest om at få sovet igennem, OG så ville det også hjælpe gevaldigt hvis

…  det ville begynde at sne NU. Og helst i de næste par uger.

Feriebrev med lidt havespam. Og om rygestop. Og lidt Holger.. :-)

 

 

 

Den seneste uge er listet forbi. Stille og roligt. Og i laveste gear. Så lavt og så roligt, at det er liiige ved, jeg ikke har været oprejst. Lige ved. For jeg har da stået på mine to ben. Og gået lidt omkring. Når jeg har vandet de slunkne planter for eksempel, og når jeg har bagt knækbrød. Når der har været grund til, at frekventere det nærmeste supermarked, de 50m længere henne om hjørnet. Når jeg har skiftet strikketøjet ud, med en lille produktion af maskemarkører henne ved spisebordet, OG når jeg har haft grineflip sammen med sødenabo over Holgers mange finurligheder. Og nå ja, så da også når jeg er gået med mine ting og sager fra hus til gårdhavens siddeplads. Nogle dage næsten en bjergetape med tanke på de temperaturer vi holder os for tiden, og som min krop på ingen måde trivedes med.

 

På sådanne langsomme og vidunderligt sløve dage, tænkes der tanker og lækkes strategier.

 

 

For mit rygestop. Og for min hverdag. For havens fremtidige udseende ( OG kære træ-venner, jeg skal NOK fortælle mere om deres skæbne også.. senere). Og for mit eget også for den sags skyld. For tempoet i Det nye livs dukkehusfase har været af en sådan art, at jeg seriøst har taget på, hvilket jeg dybest set ikke kan hidse mig op over, MEN… det bliver et problem når vi igen skal ha lidt mere tøj på. Det kan nærmest ikke lade sig gøre for nu at sige det pænt.Jeg er, helt i tråd med min egen personlighed, gået fra at være en bypige i jeans til, at være en landpige i kjoler. DOG.. ku jeg nu godt ha brug for stadigvæk, om vinteren, at krybe i bukser. Sån helt praktiskgenerelt..  Jeg griber det an med lige nu, at strikke systematisk til efterår og vinter, men jeg er også ved at lægge strategi, som sagt, for rygestoppet, og deri indgår mere tid i køkkenet og sundere måltider. Jeg kører i bedste borderlinerstil hårdt på, og tager livtag med både røg og sukker i eet hug. Enten eller. HAR forsøgt at trappe langsomt ned. Det duer ikke. HAR forsøgt at udfylde skemaer, med karakterer til behovet for hver enkelt smøg, men det kan jeg slet ikke fastholde mig selv i. Så det duer altså heller ikke. Har forsøgt at gå over til E-ciggen, men heller ikke den bliver et alternativ. Den ER her, så jeg kan gribe til den skulle jeg få den trang, men nu ser vi. Jeg har min egen plan, og i den ligger der indbygget en smule sundere vaner. Jeg gør mig ingen illusioner om, at kunne overholde de gode intensioner med kosten til evig tid. Dertil jeg er for glad for det sjove. Alt det man ikke må. Det må være rigeligt at jeg opgiver røgen og DEN skal sgu blæses ad helvede til. FOR EVER. Iøvrigt er det også mega svært at komme igennem mine mørke vintre uden trøst. På den ene eller anden måde. Nå, men..

 

 

 

 

Jeg har besluttet at gå til den systematisk. For nemheds skyld. Overblik og rutine I ve..

 

Alle smøger skiftes ud med et helt fastlagt mønster, som skal hjælpe mig til at holde ved, og overkomme især den første svære tid, som desuden bliver bakket op af min rygestopkonsulent fra kommunens værested, OG så noget nåleterapihejs. Det sidste er helt nyt for mig, og jeg har da store håb om at det også kan hjælpe, men aner ikke hvad det går ud på andet end, at det hedder Nada akupunktur, og det kan man læse mere om HER.

 

 

 

Min egen plan ser sådan ud:

 

Alle kopper kaffe med dertil hørende smøger, skiftes ud med the af en art og efter smag, OG.. dedikeret hækling af lapper eller striber ( det har jeg endnu ikke helt besluttet ), indtil trangen er væk igen. Jeg SKAL fjerne mig fra det jeg normalt ville gøre. Sætte mig et andet sted feks. Jeg har med mig alle vegne små laminerede stykker karton, med opremsning og udregninger af hvor mange nøgler garn, der kan hamstres for de sparede røgpenge. Motivation må der til, og min er altså det lille ekstra på økonomien, som jeg ikke har lige nu i min hverdag. Et “stopsmokingblanket” skal bla gøre det lidt sjovere, at ha abstinenser. Tror jeg nok. Det bilder jeg mig ihverfald ind. Og da jeg allerede er igang med et andet tæppe tre andre tæpper, som IKKE når at blive færdige i år, ja hvorfor så ikke tage hul på et helt fjerde med en ny symbolik i sig. Så det gør jeg. Har allerede besluttet, at det skal hækles op i mit Cascade220, som jeg nu ved aldrig bliver til trøjer. Det er simpelthen for varmt for min tætpåovergangsaldersplagede krop.

Om ikke andet bliver det et kæmpestort og kæmpeblødt tæppe. En dag. Sikkert flere år efter jeg er blevet en lykkelig ikkeryger. HA!

 

Hver dag skal der skrælles gulerødder, til jeg er gul helt oppe i hårrødderne. For at give hænderne noget at lave, andet end hækling og strik, men også for at jeg har noget at gnaske på. Desværre er den ellers udemærkede spise ikke min hofret, så der skal produceres mundrette bidder i hobetal, ellers gider jeg dem ikke. Frugt og grønt ligger i top, og lige derefter kommer mine knækkebrødder som jeg er helt vild med, og som snildt gør det ud for både småkager og salte snacks. Uden at de dog ER fyldt med sukker og salt. Køleskabet skal med andre ord fyldes op, så jeg lige kan åbne døren og gribe en bøtte eller en pose med bidder. Tage den og mit stoprygehæklingsprojekt, og gå et andet sted hen end der, hvor jeg lige er. Jeg har også in mente sidste års forsøg, hvor jeg fik så absurd ondt i mit tandkød, at jeg denne gang har fokus på at rense kroppen ud, og at det vil være slemt måske, i begyndelsen. Så jeg forsøger mig med masser af vand med ingefær/citron, og så en kande der konstant skal være fyldt med en form for urtethe.

 

 

 

Al denne taktik og tanketænkning er krævende for mig, så jeg har ikke plads til at fokusere på noget andet imens det står på. Hverken have, sociale gerninger eller hus, og hvad der følger med af sjov i den forbindelse. Jeg er ensporet kan man vel med rette konstatere. Og fred være med det. Når bare jeg når i mål, og får en bedre fysik og lidt mere at rutte med i hverdagen, så går det andet nok.

 

Og her slutter vi så af med en lille kavalkade. Holgers “ugen der gik kan” vi kalde det :

Vi har bla øvet i hop. Ind og ud af vindue. Det er nemlig ikke lige Holgers force. Det der med motorik og koordination. Han hader feks mine trapper af et godt hjerte, og ja.. kan godt hoppe ud og ned, men ikke op og ind. Så nu har den lille prins fået sin helt egen skammel, og SÅ lykkedes det. Men pyhh man bliver så træt af sådan en omgang træning gør man..

En anden sjov mani, er når jeg har saksen fremme i haven. Han KAN bare ikke snuppe den. Om han så ligger i nok så dyb søvn helt nede i baghaven, går der lige præcis ti sek før han ligger med snuden helt henne ved de afklippede planter. Hvis han da ikke lige har poterne ude for at daske til saksen. Klip klip klip.. han bliver så sindssygt nysgerrig, og må passe på ikke at få klippet sin lille lyserøde næsetip af. I går var det et par halvddøde stokroser der røg. Gad dem bare ikke, og de var sølle det lover jeg. Uden at jeg hører ham er han nærmest i eet spring ude af vinduet og ligger helt fladt ned, lige bag ved mig. Var sgu lige ved at jokke på kræet. Det er som han tænker.. hvad er det du går og laver? Hvorfor smider du det lige der hva? Hvorfor? Hva?