Hvor er tiden henne?? afsnit 2

Store ting er sket siden sidst. Tiden er igen smuttet for mig, men denne gang af gode oplevelser.

Faktisk er det så stor en ting for mig, at det udløste både migræne og akut mavepine. Nu sidder jeg her helt bims af smertestillende og fordi min hjerne og mit hjerte er overvældet.

Hvad har væltet mig sådan af pinden?? Der har en skreven samtale med.... Min SØN



Jeg har i dag for første gang i to et halvt år haft kontakt med min søn. Det kom helt uventet, jeg lå og sov til middag, da min datter pludselig vækkede mig fordi han gerne ville tale med mig. De to har haft lidt sporadisk kontakt på facebook og så altså msn de sidste par måneder. Hun har virkelig forsøgt at få ham til at åbne op for mig, og idag lykkedes det så.

Jeg kunne slet ikke fatte det. Han ventede der på msn, og det har jeg slet ikke installeret her på min bærbare. Men det fik jeg tju hej ordnet og så var han der. Bare lige sådan.

Vi skrev sammen en halv times tid, måtte slutte fordi hans far kom hjem, og han vil jo ikke lige have at vi kommunikerer...

Det var en skøn oplevelse og resulterede i, at vi i morgen skal MØDES kl 13 i Rosenhaven. Den smukke lille have på Frederiksberg, som vi har besøgt så tit. Den ligger som nabo til den ejendom han bor i stadigvæk.


Uhhh hvor jeg glæder mig. Mine forældre skal med, han spurgte også efter dem, de er ligså meget i koma som jeg selv, men pyt med det. Kameraet skal med og så håber jeg det bliver rart og dejligt. Efter så lang tid, er jeg jo både bange og nervøs for hvordan det skal gå. Hvad hvis jeg slet ikke ved, hvad jeg skal sige til ham???


Nå, men jeg er spændt på om jeg overhovedet kan sove i nat. OG jeg GLÆDER mig som et lille barn. Min lille dreng er jo blevet stor nu. Det kunne jeg opleve på den måde han formulerede sig på , på msn. Der kom bemærkninger og vendinger som jeg slet ikke kan forbinde med min søn. :-)


Jeg ser frem til tirsdag, det gør jeg altså.