31 maj 2016

En softice der varmer helt ned i maven og lidt kattespam

 

 

 

 

I går modtog jeg en softice, der på alle måder gjorde mig vanvittigt glad i låget og meget varm i maven.

2016-05-31 06.17.16

 

En softice i en pakke. Man skulle ikke tro det kunne lade sig gøre vel? Alligevel har en for mig ukendt læser givet mig præcis det, og vedlagt i pakken lå et kort, som gjorde mig både glad og rørt fordi nogen har syntes, jeg gør en forskel med mine skriblerier. Helt sådan bare lige!

 

2016-05-31 06.17.28

Stylingen er jo absolut ikke af den tjekkede magasinslags, men lysestagen som jo er det isen er, er bare så fuldstændigt fed altså. Og når jeg igen slipper taget i haven og får flyttet fokus den indvendige side af huset til efteråret, ja SÅ skal den lysestage bare have en helt særlig plads.

 

Som ekstra bonus hører den til i kategorien af pyntegenstande, som den lille fis vel næppe kan ødelægge!

2016-05-29 08.27.17-2

Og ja.. Herman, det er dig jeg taler om.

2016-05-25 07.29.40

Dig lille Herman, som hver dag har nye opgaver at udføre i hus og have..

2016-05-26 08.48.06

2016-05-30 19.10.26

Din mere tålmodige og langmodige storebror vælter den ihvertfald ikke på gulvet. Han kan tricket, at få min opmærksomhed på sin helt egen insisterende og fredelige måde:

2016-05-27 11.18.022016-05-27 11.19.062016-05-27 11.19.11-22016-05-27 20.06.242016-05-29 08.28.252016-05-29 09.58.452016-05-30 18.48.552016-05-30 19.10.042016-05-30 19.10.102016-05-30 19.10.222016-05-30 19.54.40

 

 

Det kunne du lære noget af lille ballademager Herman

2016-05-29 08.27.092016-05-29 08.27.272016-05-29 08.27.462016-05-29 08.28.09

 

 

Tak til giveren af softice og til de to pelsede for at gøre mandagen og hverdagen så meget mere rig på glæde og sjov.

30 maj 2016

Maj er allerede smuttet forbi os

 

 

 

 

 

2016-05-29 07.12.26

Smukke smukke maj takker af for i år. Alt for hurtigt er hun smuttet forbi os, og selvom jeg har gjort en ihærdig indsats for at være mentalt tilstede er det alligevel som om, at jeg ikke helt fik det hele med. Alt går som lyn og torden i maj og hver eneste plante, der i april var vel rigeligt forsømt af sol og varme, skynder sig at vokse og skyde knopper.

 

 

Jeg har dog gjort hvad jeg kunne for at indfange og det har jeg delt med jer herinde. At være velsignet med en have gør mig ydmyg og glad og taknemmelig.

 

2016-05-27 09.16.33-2

At luge ukrudt er ingen fryd, men så alligevel. Når nu det skal gøres, og det skal det, så kan man vende det til noget berigende. Jeg tog fat fra en ende af fredag, forsatte et par timer tidligt lørdag og søndag morgen, og der på min skammel bliver mange tanker vendt. Jorden var vandet godt igennem i dagene inden, for ellers ville det slet ikke have været muligt, at få så meget som en knappenål igennem det hårde lag af tør jord. Stille og roligt har jeg arbejdet mig igennem hver eneste grønne bandit. Med min lille kniv har jeg fået så meget af rødderne med, som det har været muligt, og nu er begge sider af stykket inden græsplænen fint igen. For en tid..

 

2016-05-27 11.19.11-1

2016-05-29 07.08.302016-05-29 07.08.472016-05-29 07.10.49

I det hele taget er tid kodeordet i min have. Jeg er beriget med tid i det liv jeg lever. Man kan snildt klare en have i højt tempo, men for sjæl og grønne blade er det bedste middel til flotte resultater trods alt god tid. Så jeg er langsom derude. Bruger let halvanden time på at sidde hele vejen rundt og klippe min plæne. Der skal jo både afværges katastrofer, når en kattepote helst skal blive siddende for enden af et ben, og ikke ende som stump fordi den kom i vejen for min saks. Der skal også lige strækkes ben og drikkes kaffe, men til sidst ender jeg med det resultat jeg er ude efter.

 

 

2016-05-29 07.07.12

Så altså.. maj er sammen med oktober vel nok de to måneder på året, som jeg holder allermest af. Det er de to måneder hvor naturen, både den tæmmede og den vilde, er allerdejligst. Maj er fuld af optimisme og livsglæde, og oktober er fuld af vemod og eftertænksomhed. Hver på sin måde fuld af følelser man kan mærke. Ikke helt ringe når man som jeg går rundt med et kraftigt lag af dødt arvæv på sjælen, som giver mig problemer med at mærke noget som helst.

 

2016-05-29 07.10.22

2016-05-28 15.18.21-2 - Kopi2016-05-29 07.09.522016-05-29 07.11.192016-05-29 07.11.472016-05-29 07.12.092016-05-29 07.12.492016-05-29 07.14.122016-05-29 07.16.00

26 maj 2016

Om medgang og modgang

 

 

 

 

2016-05-25 19.04.06-1

 

Alt er vel. Jeg er i godt humør. Vejret er herligt. Haven eksplumderer.

 

 

I det hele taget kan jeg ikke klage, og derfor er det også noget af en underlig oplevelse, at jeg konstant har det skidt! Forleden blev jeg præsenteret for en teori som nok ikke er helt dum, og igen kan jeg så bare konstatere, at kroppen faneme er en underlig en.

 

Teorien går på, at jeg i så mange år har levet med problemer, svære beslutninger, hårde dage, og i det hele taget daglig kamp, at nu hvor tingene lysner og mit liv ser ud til at tage en drejning, kan psyke og dermed krop slet ikke håndtere det. Det rimer fint i mine ører synes jeg. Det er almindeligt kendt og dokumenteret, at feks langtidssyge patienter nærmest kan gå hen og få angst, den dag de får det bedre. Det er idiotisk, men ikke desto mindre sandt, at tryghed også findes i at være i det liv man kender og ved, hvordan skal håndteres. Har man været patient længe, kan det virke skræmmende at skulle sige farvel til den “status”, som samtidigt indebærer masser af hjælp til en masse fra system og pårørende, og goddag til et liv som selvkørende.

 

Der ligger dyb  psykologi i at være kroniker.

 

Som det kan tage tid, at vænne sig til at man er syg og må acceptere at hjælp skal der til, kan det faktisk og åbenbart også være lidt af en opgave, at få sit liv tilbage. Og det uanset i hvilken grad man får det. Jeg selv får jo aldrig et liv psykisk/helbredsmæssigt, som det jeg har haft engang, men nu ser det søreme ud til at jeg begynder at opleve medgang, og som sagt går min krop i denne tid helt i baglås. Jeg kan ikke helt tage det ind så at sige. Jeg har stadig problemer med at mærke mine følelser, hvilket sikkert har en stor del af skylden for de fysiske gener ved at opleve medgang. “Fysiske gener ved at opleve medgang”!  Prøv lige at hør, hvor fuldstændigt åndssvag den sætning er. Den giver ingen mening overhovedet, men den er alligevel 100% virkelig. Meget af tiden ved jeg kun at jeg er glad og fro, men jeg kan ikke mærke det. Det er er uhyre svært at forklare, og sikkert endnu sværere at forstå for de, som ikke har oplevet, at få forstenede hjerter.

 

Det skifter mellem mavesmerter, hovedpine og dræbende træthed, som jo er velkendte “venner”, til andre og helt nye former for “mærkdigselvkvinde”, og tilbage til maven igen. For et par uger siden fik jeg feks pludseligt den ondeste smerte omkring det venstre knæ, og jeg gik en stund og var overbevist om, at nu havde jeg sgu da mindst fået en blodprop! Jeg har haltet som en olding i længere tid pga det knæ. Faktisk var det så voldsomt, at jeg greb knoglen og ringede til lægevagten. Han ordinerere mig to panodiler og sengeleje, og selv gik jeg i gang med at skrive testamente..  Jeg mener, man HAR jo hørt så meget om lægevagten og panodiler ik!   Og så i mandags blev jeg som et lyn fra en klar himmel svimmel. Så svimmel at jeg intet kunne!!! Så der lå jeg så og lå et halvt døgns tid. Med et loft der sejlede og kvalme som efter en druktur. Tanker om blodpropper og andre grumme lidelser tog igen til i styrke. Og jeg fejler INTET. Absolut INTET altså. Om jeg nogensinde bliver klog på livet altså. Og min egen krop!

 

 

2016-05-25 07.26.05

 

Som nævnt er det nærmest umuligt for mig at absorbere realiteterne. Min hjerne har sat programmet til centrifugering, og jeg oplever en næsten konstant følelse af at have paraderne oppe. Det siger sig selv at så bliver man en pø udmattet. Næste er så, at jeg ikke helt hører efter den udmattelse fordi jeg efter en lang og mørk vinter bare vil være ude og rundt så meget som muligt, og SÅ skal det jo gå galt. Fra at leve forholdsvis isoleret har jeg nu som minimum min datter hos mig 95% af tiden feks. Der var lige en tidlig brunch en søndag jeg ikke ville gå glip af. Og flere besøg her i haven. Der har været køreture og SÅ er der jo alle timerne med hænderne i jorden.

 

Som en interessant og kikset eftertanke, kan jeg afsløre at jeg for ikke længe siden sad kry og stolt og erklærede, at jeg var blevet supergod til at sige NEJ. At NEJ ligger virkelig godt i min mund. At min kalender af princip altid er næsten uden aftaler. Sådan er det dybest set også, men jeg må nok erkende at jeg lige bør minde mig selv om, AT jeg er god til det der med NEJ..

2016-05-25 07.28.00

 

 

 

 

Jeg er faneme for mærkelig altså!

 

 

2016-05-22 08.57.02-1

23 maj 2016

Den livgivende regn

 

 

 

Jeg ved ikke med jer, men hernede sydpå er jorden så tør nu, at den er begyndt at sprække! Det havde jeg egentlig ikke troet efter at grundvandet i marts stod så højt, at man allerede ti cm nede fik våde fødder. Jeg har nu vandet et stykke tid, for alle mine nye bede skal ikke lide tørstedøden allerede før de er etableret ordentligt. 

 

2016-05-23 06.25.43

I aftes troede jeg ikke mine egne ører, da jeg ved midnatstid måtte lukke vinduerne pga kraftig blæst. Et par timer tidligere sad jeg på trappestenen med Majbritt i fuldstændigt vindstille vejr. På altså ingen tid røg der uvejr ind over os i en sådan grad, at jeg bekymret stod og stirrede ud i mørket og haven. Skide være med kattene, men min have… uha hvis den tog skade altså. :- )

 

Jeg havde nu ikke behøvet bekymre mig, for en halv time senere skiftede det igen, og siden har det vel nærmest bare været, hvad man kan kalde siveregn. Ikke noget der batter i vandtønderne, MEN omvendt noget der batter når jorden er så tør som nu. Voldsom regn preller bare af på overfladen, men siveregn giver jorden tid til at begynde at suge til sig igen, så for min skyld må det gerne regne hele mandagen. Det er ikke koldt nemlig, så jeg kan snildt sidde under halvtaget og bare nyde duftene og farverne.

 

2016-05-22 18.26.59

Den kolonorme pink bonderose, er i dag transformeret og falmet på smukkeste vis til en douche lyserød. Jeg er stadig helt i ekstase over den.

2016-05-23 06.26.02

På ligefod med den forreste akeleje her. Den er nemlig også gået fra helt cremehvid, til en med rosa nuancer. Dog ikke på et par dage, men siden sidste sæson.  Naturen er bare utrolig ik..

 

2016-05-22 18.00.472016-05-22 18.01.032016-05-22 18.01.15-2

21 maj 2016

Bare et godt råd ..

 

 

 

 

2016-05-19 20.30.49

 

Jeg begynder med et godt råd til alment brug. Når I skriver til mig på min mail om dette eller hint, som jeg måske kan hjælpe med, bliver jeg både glad og beæret over at kunne bruges til noget. Jeg svarer i det tempo jeg magter, MEN.. det er umådeligt svært at være venlig og høflig og svare tilbage, når den vedlagte mail adresse ikke er korrekt tastet!!  Det sker desværre med jævne mellemrum, når min blogger-kontaktformular bliver anvendt. Har det vildt dårligt med, at der så går mennesker rundt og tænker, at jeg vel nok er en kedelig moster, at jeg ikke engang gider svare på henvendelser, når det i virkeligheden er deres egen skyld.

 

Og med det går jeg hurtigt videre.

 

******************************

 

 

Videre til hverdagsbilleder og absolut ingen nyheder af interesse. I går trak jeg stikket og det kan jeg allerede mærke effekten af. Ingen hovedpine til morgen og mindre beton i kroppen. Jeg fik strikket et stykke videre på min næste cardigan og jeg synes faktisk at vendingerne, som opskriften foreskriver, er endt med at blive virkeligt gode i farveskiftet.

2016-05-21 07.40.29

Omvendt er det lidt en fejlvurdering at strikke lysegrå og lyseblå lige efter hinanden, for i dagslys kan man ikke helt se at det er to farver. Dog.. jeg strikker IKKE tilbage. Igen. Den var jeg på i forgårs. Det er et rigtigt let mønster at memorere, men absolut et totalt besværligt ditto at strikke tilbage i. Jeg har ikke koncentration nok på kontoen til, at jeg bare kan trække i snoren og genetablere maskerne, så jeg må tage den bagvendt så at sige, og det gør jeg simpelthen ikke frivilligt. Så altså, jeg beholder grå og blå i rap.

 

 

 

 

2016-05-20 19.30.372016-05-20 19.31.08-2

Og så blev det i den grad det idylliske landliv, som jeg kunne tage fotos af i aftes. KAN det blive mere rigtigt? A hva ba?? 

 

Landkøkken, kat på bord, hjemmedyrkede rabarber OG et par strategisk rigtige kander tilfældigt liiige med i billedet. HA!

 

 

Hold da kæft hvor jeg kan :- )

2016-05-20 19.32.23

Herman har iøvrigt i den forbindelse så konstateret, at han IKKE kan lide de dersens lange røde sure nogen..