Jeg har de vildeste abstinenser efterhånden..

 

 

 

Det begynder at ligne en sundhedsfarlig tilstand det her. Af mangel på beskæftigelse om aftenen, når jeg sætter mig og holder pause, er der ingen grænser for, hvad jeg kan nå at spise mig igennem. Faktisk vil jeg vove at påstå, at det ikke kun er mit sind, men også min krop som lider under strikke/hæklepausen.

 

Den har efterhånden varet i godt to mdr..

 

Åh, hvor jeg dog trænger. Har af gode grunde ikke besøgt Ravely særligt meget, men i dag kiggede jeg lige ind. Bum bum. Som at stå og kigge på en dejligt duftende gryderet, med munden syet sammen. IKKE morsomt.

 

Der er dog lys forude, og jeg glæder mig vildt til at tage fat, hvor jeg slap nål og pind. Især måske nål. For i går var der en pakke med posten til mig. Fra Pernille. I vinter da hun besøgte mig, blev hun sendt hjem med div nøgler strømpegarn, og siden har hun konverteret dem til de lækreste sokker. Syv par for at være helt nøjagtig. Syv par varme, fede, og med smukke mønstre, strikkede sokker, der nu skal varme mine fusser. Nok mest når vi får efterår og vinter igen, men jeg har dog allerede afprøvet et par.

Udover sokkerne, lå der også katteservietter (hihi), et flot havemagasin OG..en spritny hæklenål.

 

Netop nålen glæder jeg mig selvfølgelig vildt til afprøve, men jeg har en kraftig fornemmelse af, at Pernille den skønne gavmilde hundjævel, har forsynet mig med et nyt og ekstra punkt på den i forvejen kilometer lange ønskeliste med garn, strikkebøger, kulfiberpinde og andet spændende grej.

 

Sagt på en anden måde:

 

Jeg har gallopperende abstinenser. Både efter at strikke. Snolde garn. Og surfe nye effekter til samlingen. Jeg får nervøse tics ved tanken om alt det nye og lækre uld. som jeg bare VED vil være så meget smukkere på mine hylder, end hos garnshoppen. Jaja. Jeg ved at de fleste strikkere ved, hvad jeg taler om og for nu, vil jeg da begynde med at glæde mig vildt til i morgen.

 

THE BIG OPERATION is up.

 

I samme moment savner jeg også Nørkleriet. Rigtig meget.

Granny firkanter til et efterårstæppe

 

 

 

 

Inden jeg endeligt fik hul på min strikkebyld, fik jeg hæklet en masse. Særligt på det tæppe der har ligget i et par sæsoner efterhånden.

På et tidspunkt blev jeg lettere træt af det, for det er ikke just et stykke man kan hækle uden at kigge på. Nu ligger det så og venter på næste forår, hvor jeg lige tager det sidste hug, for i mit hoved er og bliver det et sommertæppe, og jeg elsker farverne som minder mig om sommerhus og vand.

 

Så er der jo det hæklede granny til min flytteven Jesper. Det uldne og bløde og meget maskuline af slagsen. Det jeg slet ikke kunne lide i begyndelsen fordi det er så kedeligt, at arbejde med de mørke farver. Da jeg først fik sat firkanterne sammen og gik i gang med kanten, sneg det sig ind på mig, og nu er jeg næsten helt øv over at jeg skal afleverede det når det bliver færdigt, for det er et perfekt vintertæppe.

 

 

I begyndelsen af foråret kom jeg så til at begynde på endnu nogle firkanter. Det måtte jeg bare. Kender I det?  Jeg så modellen på Pinterest ( selvfølgelig.. ), og tænkte at den firkant kunne jeg godt finde ud af, foruden at den er en god afveksling til den jeg ellers har praktiseret. Så jeg gik igang, og fandt hurtigt ud af, at garnets farveforløb var perfekt til efteråret, og nu mangler jeg kun de sidste fire -fem nøgler ( som egenligt var købt til et andet projekt hihi ) jeg har tilbage. Jeg kan ikke investere i mere, men heldigvis har jeg garn på lager som duer perfekt som kant- og sammenhæklingsgarn, fordi farverne er lige de rette til projektet. Firkanterne er lavet af Järbo’s fantasigarn, og så bliver der suppleret med Cascaden. Det bliver så lækkert, men først må jeg beslutte hvilke farver jeg skal bruge. Da Slavi lukkede sin forretning, fik jeg hamstret og nu har jeg forskellige valgmuligheder. Jeg købte nemlig kun et par bundter af hver farve, så de kunne bruges til præcis denne slags projekter. Småting og den slags.

De grønne firkanter er hæklet af noget nældegarn ( tror jeg nok det er.. ),  jeg faldt over sidste år i Netto. Det passer fint ind.

Jeg kan bare så godt lide farverne.

 

Nedenfor er der så lagt lidt forskellige Cascader frem, som skal vælges ud. Selv er jeg endt med at syntes de grønne og rustne farver nok bliver det bedste.

Nu vil jeg så se om jeg ikke i en ruf kan få de sidste firkanter hæklet, og så er det bare at komme igang med resten.  Når altså jeg ikke lige er igang med at strikke…

 

 

 

Jeg har lavet en strikkeprøve fordi jeg er forelsket i flere af de Parrots, der huserer rundt omkring, men syntes ligesom ikke at jeg er så god til at sætte farver sammen. Nu hænger den lidt, så jeg kan gå og kigge på den, og se om den vokser sig ind på mig.

Onsdagskig

 

 

 

 

Jeg kigger lige frem fra mit skjul. I dag har jeg det mærkeligt, og lettere traurigt uden at jeg aner hvorfor. Efter en længere periode med godt sind, er det overvældende at føle andet end lethed. Måske det er den lille angst der kigger frem?  Jeg skal nemlig genoptage mit “arbejde” igen 1. maj, og selvom jeg VED at det er nødvendigt og giver glæder, så går jeg ligeså stille og panikker over det. Over at jeg så skal ud. Af min dør. Af mit hjem. Jeg har det jo fint her ik..

Når man overvejer at give op..

 

 

 

Mørke skyer samler sig om min forstand. Selv kan jeg ikke samle mig om ret meget. Kulden tærer, og knoglerne gør efterhånden så ondt flere steder, at jeg snart ikke orker mere.  Specielt ansigtet har jeg ondt i. Selve kraniet og hele vejen langs hårgrænsen, kæben og nakken værker på en måde, så jeg har svært ved at koncentrere mig. Briller kan jeg ikke holde ud at have på særligt længe ad gangen.  Fra jeg vågner, og til min krop fungerer bare nogenlunde går der flere timer, og alt i alt har jeg nået et punkt, hvor jeg overvejer at give op..

 

Som jeg skrev forleden har jeg skrantet nærmest uafbrudt siden flytningen, og jeg kan faktisk ikke mere nu.

 

I dag har jeg måttet tage en tung beslutning, som virkelig gør mig ked af det. Min fribase og glæde i hverdagen er sat i bero for en tid, som konsekvens af at jeg er slidt. Hver eneste dag har jeg i månedsvis lovet mig selv, at I DAG.. ville jeg afsted, og så er det endt med at jeg ikke har kunnet alligevel. Det duer ikke. Og det giver mig en unødig stress, at jeg lover mig selv og Sisse, uden at kunne overholde. Jeg har en pligtfølelse som får mig ned med nakken. Det kan man faktisk godt have selvom man er pensionist. Hvis nogen skulle tvivle..

 

Officielt holder jeg nu pause fra forretningen.

 

Det eneste der hjælper på den beslutning er hendes ord om, at hun og jeg har en særlig aftale og at jeg ALTID kan komme tilbage og fortsætte hvor jeg slap, når jeg er klar. Den slags ord får mig til at tude på stedet, for det er ord der varmer og betyder mere end man kan forestille sig.  Når jeg sidder her, efter en nat hvor jeg har drømt sorgfyldte drømme om opbrud fra mit gamle arbejde i boghandelen, som jeg var knyttet til i mange år, føler jeg mig slået. Og nedslået.

 

Jeg tænker over, hvor meget længere jeg har lyst til at kæmpe. Især tænker jeg på, hvorfor det liv jeg er havnet i skal være så svært? Hvorfor der et sted er nogen, der har besluttet at jeg ikke skal få lov til at hvile. At få bare et enkelt år med medgang og let gang på jorden. Bare eet. Et enkelt lille bitte år ud af de mange jeg skal leve. Sådan et af den slags, hvor jeg uden at mærke smerter i kroppen, står op og bare lever dagen. Spiser morgenmad, tager tøj på, går ud i verden, er social, kommer hjem igen, laver mad og går i seng. Og lukker mine øjne fordi det var endnu en dag, der bare var.

 

Jeg trænger til ferie. Helt ærligt. Fra min egen hverdag. Det er seks år siden jeg sidst har været væk fra tilværelsen som pensionist. Sådan rigtigt væk. Måske min eksmand alligevel har fået SIT ønske opfyldt, da han råbte til mig at han håbede mit liv ville blive forbandet. Måske han alligevel har evner som en djævel?  Hans ord om, at han ville gøre alt hvad han kunne for at jeg endte på gaden som et nul i et hul, er måske alligevel ikke tomme trusler? I hvertfald har jeg i dag lyst til at grave mig ned. Helt derned hvor jeg ikke mere behøver at være problemknuser, femkæmper i livet og konstant træt. Derned hvor min mobil ikke ringer, og hvor der ikke trampes, hamres, bores og bankes fra morgen til aften.

 

 

Om lidt tager jeg hen og henter Rasmus. Han har vinterferie nu. I næste uge skal han til nogle undersøgelser af benet, så der skal jeg være klar.  En uge.. det SKAL bare gå. Jeg glæder mig til at se ham. Glæder mig over at jeg har ham, og når ugen er gået ved jeg sgu ikke.. måske jeg der, så kan give mig selv ferie. Og grave mig ned som en bjørn der venter på foråret.

 

Pippi langstrømpe er på besøg

 

 

 

 

Som Pippi er jeg glad i dag. Jeg har nemlig været i forretningen og noj hvor var det bare dejligt. Nu hvor kroppen er ved at være afgiftet fra ketoganen, mærker jeg langsomt og dag for dag, at jeg bliver mig selv igen. Jeg er lidt mere frisk i bøtten, har lidt mere energi og føler også glæde på en anden måde.  Ved gud de piller er en gave for migrænen, men en pest for kroppen.

 

Man kan jo ikke være væk i mere end ti min derhenne fra, uden at der kommer nye varer på hylderne, så jeg har hjulpet lidt til med at lægge på plads og rydde op. Det føles godt at kunne være bare en lille smule til gavn, og så er det heller ingen sur pligt når man som jeg kan gramse garn i rå mængder. Uhmm

 

 

Vi har fået flere forskellige skønne ting, og jeg har ikke styr på detaljerne endnu, men lidt billeder har jeg fået med hjem til jer. De kommer her:

Mayflower Daisy.

 

Lækker Alpaca fra Hjertegarn. ALLE farverne er helt vidunderlige og jeg kan mærke at der mindst eet nøgle med hjem af hver farve. Det Må der bare. Det er så blødt så blødt.

 

Blødt er også dette sokkegarn med en smule glimmer i. Trods glimmer er det skønt og slet ikke kradsende som det ellers godt kan være. Douche forårsfarver har nøglerne. Store er de også, og der er nok til mindst eet par sokker.

 

SÅ er der det her fra Lang.  Genbrug af jeans og i gode farver. Blødt og dejligt at ha mod kroppen.

 

Her er små kompakte nøgler i flerfarvet bomuld. Jeg fik ikke rørt ved det, og er heller ikke helt sikker på præcis hvad garnet består af, men det finder jeg ud af i næste uge. Jeg snuppede bare et billede af vinduet.  120 m/ 50 g og fra Lang.

 

Anisia og Scilla ligger her. Anisia er noget alpaca vims noget og tyndt tyndt. Perfekt til lace feks.  Scilla er 100 % bomuld og det er båndgarn. Farverne er klare og smukke.

 

Til sidst er her en anden ny sokkegarnting. De fås både i ensfarvet og tre slags med striber. Jeg kan sagtens se andet end strømper strikket i dette garn. Det er også dejligt at røre ved og har en god ulden fornemmelse over sig.

Garnet er en del af  “trygge tekstiler”  og total øko.  Ikke dårligt. Ikke dårligt. :-))

 

 

 

Hjemme igen er det tid til en pause. Godt pakket ind og med varm kaffe. Jeg har taget temperaturen på køkkenet, og der er lige præcis 12 grader!  Med andre ord.. Jeg bliver i stuen gør jeg.

 

Måske jeg skulle strikke mig et par Pippi sokker som dem her:

 

 

1 års jubilæum, en milepæl for mig

 

 

 

 

Jeg er stadigt ikke helt på toppen, men jeg VIL afsted til Nørkleriet i dag. Jeg har nemlig 1 års jubilæum og det er KÆMPE for mig. Jeg har godt nok og forudsigeligt nok, ikke været den mest stabile medarbejder, MEN at få lov til at komme dernede så meget som jeg nu selv magter, har været en  “livredder” for mig.  Jeg er fuldstændigt overbevist om, at det har haft en afgørende betydning for min opstigning fra mørket.

 

Det skal søreme fejres, og allerhelst med en lille dram har jeg besluttet.. hehe.

 

 

Ned med skidtet og ud med forkølelsen, ind med solen der skinner i dag, og et højt hurra for Sisse som var klar til at give mig en chance. Bagefter kan jeg heldigvis uden dårlig samvittighed gå lige direkte under dynen igen, for du godeste hvor jeg fryser.

Nørkleriet revisited

 

 

 

 

Åhh jeg håber at jeg kommer afsted i morgen. Har glædet mig til at gense både Sisse, og reolerne med alt garnet i rækker og farveorden. Desværre er jeg bare totalt skvattet på den der irriterende måde, hvor man egentlig ikke syntes man burde pive, men alligevel ikke kan lade være, fordi det værker lidt over det hele. ØVSA altså.

 

Jeg sidder i sofaen godt pakket ind i plaider og strik, men jeg fryser alligevel. Måske det er derfor jeg har måttet begynde forfra på alpakkalegen hele tre gange.. Det jeg vil øve i kræver nemlig koncentration, og det kniber det desværre med. Nå, men piv og miv til trods, så er det altså en fryd at sidde med. Blødt som bare pokker. Gid jeg havde økonomi til at strikke mig en hel kjole eller en poncho i dette garn. Det ville være luksus i luksusklassen hihi.

 

 

 

Jeg tror søreme det er tid til en god film eller serie. Det kan jeg godt nå, inden jeg smutter i seng. Ganske som jeg har lovet mig selv jeg vil i år.

Nu smutter jeg

 

 

.. afsted for at ønske glædelig jul til Sisse og alt garnet på hylderne dernede.  Op på min cykel har jeg tænkt mig, med masser af varmt tøj og helst så hurtigt som muligt for ..

 

LIGE NU SNER DET JUHUUUUU

 

Vi  “ ses” senere ik :)))

Ændrede planer

 

 

 

Det har været en af de dage, hvor alt er gået anderledes end lige planlagt. Heldigvis er der ikke så mange af den slags dage i mit liv, som der har været så pyt skidt.

 

Nu er jeg endeligt hjemme, og kan slappe af indtil jeg skal sove. Det sker tidligt i aften, for jeg SKAL møde på arbejde til tiden i morgen. Kl 10 NUL dut. Sisse er nemlig ikke heeelt rask, og jeg har lovet at åben butikken og tage vagten, indtil der kan komme en afløser. Jeg håber selvfølgelig at det sker senest ved et-tiden, for længere er det ikke så sundt for mig at arbejde.  Lykkedes det ikke, ja så tager jeg hele dagen og så har vi aftalt at jeg holder fri indtil jeg er på fode igen. Det vil nemlig helt sikkert betyde en meget meget smadret Henriette i dagene efter, men jeg kan jo godt lide at være der, og jeg kan træde spontant til, i modsætning til andre, der har andet at passe.

 

Jeg må også hellere bade i aften, hvis nu vandet forsvinder igen i morgen. Forkant er bedre end efterslæb.. eller noget :)

Dagen bød på butik og garn

 

 

Jeg er gladere i dag, for jeg kom ud og afsted. Det gør mig så godt at få et par timer i forretningen, så i dag har været en god dag syntes jeg. Masser af kunder er der i denne juletid, så jeg har solgt og solgt og også ryddet lidt op på lageret. Inden jeg tog hjem igen nåede jeg lige at forelske mig i to nøgler strømpegarn. Det er jo laaang tid siden jeg har købt garn, så jeg gav mig selv lov til at nuppe de to med hjem.

 

Det er store nøgler med hele 150g i, så der er rigeligt til sokker eller sjal eller andet man kan finde på.

 

 

Hjemme i postkassen lå det nyeste Interweave Knits og jeg glææder mig til i aften, så skal jeg rigtigt nyde at læse og blive inspireret. Har allerede smugkigget lidt, og som altid er der et par smukke modeller jeg gerne ville strikke på et tidspunkt. Hvis jeg kan… :)

 

Nu vil jeg hvile mig, har lidt hovedpine, og så er der dømt hygge og tv senere. Huskede forresten også at handle klementiner, så måske jeg også skal lege lidt med nelliker og duften af jul. Det er da ikke så ringe endda :)

Første cykeltur

 

 

 

Ja, egentligt skulle man jo ikke tro at en simpel cykeltur fortjener en overskrift, men i mit tilfælde gør den.

 

 

Her står min nye kærlighed parkeret udenfor butikken. Jeg siger jer… den er en drøm at køre på. Jeg kørte jo hjem på den den dag jeg hentede den, og har så været syg siden, så fredag var derfor kun min anden tur, og den blev den første til arbejdet. Faktisk skal jeg tænke mig RIGTIGT godt om, hvis jeg skal kunne huske, hvornår jeg sidst har cyklet til arbejde. Det må have været dengang jeg var..  nej jeg kan ikke huske det. Men det var før jeg fik børn.

 

Derfor vil de af jer der også elsker at cykle sikkert kunne sætte jer ind i min glæde. Man flyver afsted, eller i mit tilfælde, forsøger at holde op med at stønne, fordi det er fandens varmt at cykle iført strik op ad bakke, uden den mindste form for kondition, men anyway jeg nåede frem, og smed med det samme det meste af mit outfit, slugte flere liter vand og så var jeg ellers tilbage igen.  At begynde efter en længere periodes fravær var ellers ikke nemt, frygt og småangst var lige forbi mit sind inden jeg tog afsted, men ganske hurtigt faktisk forsvandt det som dug for solen. Der er nemlig så meget at se til, og så mange gode vibrationer i den lille butik, at jeg slet ikke ku lade være med at løsne op og bare nyde min tilbagekomst.

 

I tiden jeg var der, blev der pakket gaveposer til aftenens Halloween arrangement. Desværre magtede jeg ikke selv at deltage, men der var levende hekse i vinduerne, gaver, uhygge og sikkert vildt sjovt at være. Måske næste år..

 

Efter et par timer tog jeg hjem igen, og på turen var mange stop for det fede ved at cykle, er jo at man kan stoppe op på et sekund og nyde omgivelserne, tage billeder og bare se verden omkring sig.  Bilen har mange fordele, og jeg elsker min som I ved, men man kan ikke SE verden på samme måde. Ikke dufte og tage ind, årstidens forskellige dufte.

 

 

Min fredag så sådan ud:

 

Leg med spraymaling i anledning af dagens arrangement.

 

Jeg fik en gave af chefen

 

Tavlerne udefor reklamerer for tilbud, og der er ikke meget tilbage skulle jeg hilse at sige..

 

Jeg pakkede gaver i hobetal

 

Chefen blev overtalt til at lade sig forevige iført heksehue. Kosten var ikke fløjet ind endnu.. ;)

 

Brønshøj byder for cyklister på de skønneste ruter ad stille villaveje. Og jeg nød turen i fulde drag

 

Mange steder var der pyntet ved hoveddøren. Jeg blev så glad over at mærke stemningen af efterår overalt.

 

Forfald i smukkeste potens

 

Den sidste blomst hænger stadigt på med alle kræfter

 

OG.. hjem til rugbrødsmadder og varm the. Og lidt småkager :-)

 

 

Det var en god dag, og jeg tror ikke angsten viser sig igen, når jeg skal afsted på tirsdag. Jeg nægter den nemlig adgang til min hjerne. NÅ!