For lige at tage det fra en ende af..
Jeg har nærmest ikke haft mit ellers højtelskede kamera fremme i år. I stedet ser jeg mig selv flintre rundt med mobilen, fordi det bare er nemmere, og selvom nemt er skønt er det simpelthen for ringe. En anden grund handler om lys. Lyset her på min adresse er både ude og inde dybt uinteressant. Her er bare mørkere simpelthen, og det gør mig vanvittig. og det inspirerer ikke voldsomt.
Lyset ja.. HVIS nogen skulle sidde og tænke, at nu er hun sgu da igen en smule negativ, så vil jeg lige her illustrere. I går var jeg et smut ude i haven for at knipse billeder af min himmel til jer, og ve I hva.. den er væk! Simpelthen.
.. og nej, jeg har ikke bare stået under et træ for at lege dramaqueen og hente sympatistemmer. Sandheden er her, at jeg som lystrængende er ved at gå helt amok over, at være havnet i en skov! Tiltag bliver iøjeblikket gjort, så efteråret skal ændre på det, for det holder jeg ikke til psykisk i længere tid, og før nu nogen ryger i kridthuset for at hylde træernes dejligheder vil jeg her slå fast, at jeg er stor elsker af træer. De er smukke, forskellige og symboler på selve livet vel egentlig, MEN..
og det er et STORT men
…alting med måde. Hvert træ til sin plet så at sige, og her i denne byhave har mangemangemeter høje træer med kæmpekroner bare ikke sin rimelige plads. De skal i snor. De skal trimmes. De skal beskæres så lyset kan nære min hjerne, mit sind og mine georginer. Ihvertfald hvis jeg skal blive boende her. NÅ!
Og nu det her med at bo.
Ih guder hvor jeg bare ikke er vild med huset. Det er sjovt nok, for enhver der kommer her bryder ud i sang over, hvor hyggeligt dukkehuset er. Og det har de ret i. Det er nuttet og cute og fint og hvad har vi, men at bo her er en anden sag. Kvm passer fint til een person, men er denne ene person på akut panisk flugt fra en kæmpeedderkop er det direkte sundhedsskadelige kvm. Kender I det? Man bliver forskrækket, og reagerer uden hjerne men pr overlevelsesinstinkt med, at springe for livet. DURK ind i en dørkarm! Eller et hjørne på et møbel. Eller en væg. Eller en anden væg, og i særlige tilfælde endda loftet. I dette forbandede hus ER der nemlig ikke rum til forskrækkelser eller at spæne. Bredeste sted er vel omkring 1 meter, og for at nå hen til den plet, skal man sno sig grundigt, og ih hvor jeg hader det. Ligesom jeg hader, at jeg hele tiden vælter ting. Fordi jeg er mortorisk i udu meget af tiden og pladsen er så trang. Måske der ligger en naturlig forklaring her på, hvorfor JEG synes her er trægt at opholde sig, for er det ikke et naturligt og dejligt miljø for kryb at bo i en skov? Jo det mener jeg bestemt det er. Jeg elsker naturen og mit haveliv, men jeg har aldrig aldrig haft drømme om at bo i en skov. Er jeg måske en nisse hva? Eller en trold? Nej det er jeg ikke. Jeg er et menneske.
Så fik vi lige det på plads.
Hovedet på denne dags negative søm er en anden effekt af skovlivet. Her er sindsyyyygt mange myg og andre små irriterende insekter i luften. Overalt i haven. Faktisk, og hold nu fast ik, har jeg ikke een eneste gang denne sommer, eller i det hele taget imens jeg har boet her, kunnet sidde og nyde mine aftener udenfor. Det er ikke til altså. Og det frustrerer mig og skuffer mig og ærgrer mig i en sådan grad, at det er til at tude over. Nu har jeg gået og glædet mig hele vinteren til at kunne nyde min have, og til at frydes over livet på min bænk derude, og i stedet for er jeg nødt til at gå ind i helvedshuset, når jeg skal spise aftensmad og fremefter. HVIS altså ikke jeg da vil sidde ude, og ende med at være helt viklet ind et spind af garn, der bliver mere og mere rodet fordi jeg hele tiden skal vifte med armene. Det ku ende med at jeg måtte ringe til 112 for at blive klippet fri!
Jeg ER hys. Jeg ve det. Og jeg øver hver dag på at blive mere positiv, men ved gud den glipper i dag. Måske fordi jeg er træt. Fordi jeg ikke har sovet i nat. Fordi jeg røg ind i en gidselsituation, og måtte vente med at tisse til at det igen blev dag og lyst. Fordi jeg VILLE knække en diagramkode inden jeg gik iseng, og dermed glemte at huske at gå på toilettet inden mørkets fyrste vågnede op til dåd. Nu sidder jeg og venter med længsel på, at søddamefrakommune kommer på besøg senere. Hun skal befri mig, så jeg kan få mig et bad.
Jeg er taknemmelig for at have tag over hovedet. Jo det er jeg, men den sætning bør nok printes ud på et huskekort og lamineres, så jeg kan terpe den resten af sommeren.
