Den varme trøje

 

 

 

 

Denne morgen har jeg for første gang i mange mange måneder mærket køligheden i luften. Jeg drikker stadig morgenkaffen udenfor, og i dag kunne jeg indtage den iført en lækker vams af en hjemmestrikket trøje, men selv med den på kunne solen på himlen ikke fortrænge realiteterne. NU er det altså efterår. Og NU er det ved at være på det sidste med at vågne langsomt i frisk luft. Det er sæsonens vendepunkt, og jeg er bare dybt taknemmelig for, at det i år har været muligt helt frem til oktober.

 

Det er fanme ikke ringe synes jeg.

 

 

Den varme sag begyndte jeg på allerede i august sidste år, men først nu er den færdig. Og lige i rette tid til en dag som i dag. Den er strikket på tykke pinde, hvilket har været en hård omgang for fingrene dengang de havde det værst, men det har været det hele værd, nu hvor jeg har den på og kan glæde mig over en trøje der går til midt på skinnebenet.

Når man strikker på langs, trækker arbejdet nedad så at sige, og jeg var faktisk slet ikke forberedt på, at den ville ende med at blive så lang. Det skyldes også at garnet i sig selv er tungt. Fire tråde har jeg brugt. Cottonwool, silkmohair og alpaca. BUM!  Det fås ikke mere luksusagtigt. Inden vask var den en smule slatten af se på:

En smule uformelig og uden hold, men efter vask har ulden sat sig til rette så at sige, og nu er den tæt og formfast. Miraklet ved uld og hjemmestrik stopper aldrig med at tage pusten fra mig, for det er virkelig utroligt som det færdige arbejde efter vask bare fungerer. Hvis altså man husker IKKE at bruge for varmt vand. Det er en væsentlig faktor for succes. Denne trøje er så tyk, at det har taget mere end 24 timer at få den helt tør.

 

 

Med det vil jeg lige slutteligt meddele, at dagen i dag herinde nok kan fremstå lidt mystisk, men det er fordi jeg har sat mig til rette i stolen for at tage fat på lidt fornyelse. Her skal lige lidt efterår indover og sånt. At genetablere alle de mistede links vil jeg også lige se om jeg kan få fred til. Det hele afhænger af ham her:

Kære bløde dejlige varme Holger fedtemus. Holger som i øjeblikket er totaaaalt forelsket i sin mor, og som næsten ikke magter at ligge andre steder end i skødet på hende. Og med sådan en krabat er der ikke så god plads til en computer. Indtil videre har jeg pladsen for mig selv, så jeg skynder mig at komme i gang i maskinrummet..

Mystikken breder sig, og weekende banker på

 

 

 

 

Mystikken kommer fra computeren, som nu opfører sig så utilregneligt, at jeg aldrig ved hvad den lige gider fra dag til dag!  Den ene dag virker musen ikke, den næste dag fungerer den igen. Dagen efter gider den ikke og sådan har vi en fest med det. Det numeriske tastatur duer ikke, trods det at det ER slået til!!!  Jeg kan ikke længere markere flere billeder uden, at de med det samme bliver kopieret, og nogle gange forsvinder markeringen så snart jeg flytter musen. Ærligt talt altså. Den slags er SÅÅÅÅÅ belastende. Skidtet skal bare fungere, men når nu jeg ser med overblik på det, så har den jo været småsyg de sidste to år, så jeg må nok ruste mig til lidt af hver fremover.

 

I dag når jeg lige inden weekenden, at få nye nåle i ørene og så har jeg et håb om at kunne gå i haven lidt lørdag og søndag. De tager en del af smerterne i arme og skuldre, og jeg er virkelig glad for den behandling. Virkningen af indsprøjningen fra i går venter jeg stadig på indtræder, med håb om, at kløen vil forsvinde og frygt for, at det slet ikke virker i denne omgang.

Total stilhed og dyb koncentration er påkrævet nu

 

 

 

 

Første stykke strik, der skal kickstarte min slunke strikkemotor, bliver et sjal der har ligget på to do listen længe. Faktisk har jeg haft opskriften liggende nogelunde ligeså længe, så der har ikke været de store forhindringer for at tage fat på det, MEN…

 

Jesus jeg synes det er svært.

 

Der er ikke noget jeg ikke har oversat og forstået før, men evnen til at fatte og udføre er godtnok sløvet noget, så allerede seks pinde nede, måtte jeg stoppe op, og kender I det? Det er nemmere at sidde med papirer foran sig, så man kan notere og fedte rundt mellem siderne, så man trykker på “print”. Og opdager at computeren af en eller anden grund har smidt modellen ud, så man må igang med at lede efter typenummer og hvad har vi, og derefter lege med programmer, så printeren igen er installeret. Der er fuldstændigt ny og frisk farve sat i, men af en eller anden grund bliver dyret ved med at insistere på, at den ene patron er i udu! Man bruger oceaner af tid på at løse problemt, forgæves..  og ender med at sparke til skidtet og brygge kaffe i stedet. DET er da i det mindste en maskine man forstår.

 

Og på den måde er der så gået alt for meget tid, og en lille lur måtte der også indover, så nu sidder jeg så her. Ikke videre end det her:

Jeg begyndte klokken 13 og nu har kirkeklokkerne lige slået 21. Bare een stribe med bobler VIL jeg have udført før jeg får ro i sjælen, så nu står den på strik resten af aftenen.

 

 

 

Gad vide hvornår jeg kommer i seng?

 

Næsten som en lille ferie

 

 

 

Jeg kan ikke få computeren fikset selv. Lige nu har jeg fjernet Mozilla helt, og så forsøger jeg mig med Chrome indtil videre. Den er nu ikke helt dum, og har da  heldigvis udviklet sig meget siden jeg sidst måtte ty til en erstatning for Firefox.  Computeren arbejder så langsomt, som jeg ved ikke hvad, men nu sender jeg lige et par linier for at sige hej.

 

Det er lidt som en lille ferie jeg holder mig herfra, og ve I hva.. det er egentlig meget rart.

 

Jeg har været i haven i formiddags. Nusset lidt og hygget med jord under neglene. Jeg elsker det bare så meget og mit sind slapper af med det.

Ingen tvivl om, at efteråret er om ikke kommet, så ihvertfald lige om hjørnet..

Ik’ fordi jeg har lyst, men… nu springer jeg ud i det

 

 

Min computer, altså denne her jeg skriver på, har i noget tid været underlig. Meget er prøvet, men i dag har den været helt gal. Min egen blog ser vildt mærkelig ud og mangler pludseligt billeder og andet ude i siderne. Facebook kan jeg slet ikke se! Den vil hverken uploade, eller vise sider på nettet som den skal.

 

Så nu tager jeg det træge spring og fjerner alt, og begynder forfra med en renset harddisk. Det tager jo mega meget tid, at få geninstalleret alle programmer og hvad har vi, og meget af det har jeg slet ikke forstand på, men skal have telefonisk assistance til så vær ikke bekymret, hvis der går nogle dage uden at I hører fra mig.

 

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg evt kan blogge fra mobilen, men går det helt galt vil jeg da prøve den mulighed. Det er bare så inderligt uinteressant at sætte sig ind i teknik synes jeg. Jeg vil også bruge Ingstagram lidt mere i den tid jeg ikke kan blogge, så kig ind der hvis I har lyst. Der hedder jeg henriettehald

 

Kryds fingre og håb med mig, at fødslen af en renset maskine går godt :-)

Min computer har fået en sygdom

 

 

 

Jeg bøvler med en trojansk hest..  eller en dræbervirus, eller.. hvad man nu kalder det når der hele tider popper vinduer op, som ingen vegne fører hen.

 

I dag er jeg nødt til at prøve at finde ud af, hvordan jeg slipper af med den igen. Jeg har fået gemt mine vigtige mapper og billeder i dropbox, og jeg har renset, smidt ud og gennemgået som en besat i går aftes. Intet virker indtil videre, så nu er jeg lidt i vildrede. Skal jeg til at slette hele harddisken og begynde forfra eller..?

 

Næste skridt, når jeg er færdig med morgenens rutiner såsom blogbesøg, nyheder, pinterest, gmail og hvad jeg ellers plejer at læse mig igennem, bliver at få lavet en frisk back up. I sådan en situation savner jeg altså en computernørd, som jeg bare kan overlade dyret til, så jeg kan gå i haven i stedet for..  Det her er nemlig så inderligt uinteressant at jeg ikke fatter en meter af, hvad det egentlig er jeg sidder og prøver at forstå, og det kan nemt ende med at jeg gør tingene værre af samme grund.

 

Øv os’ altså

Bare en lille tanke fra onsdagens pause

 

 

Har nogen husket at fortælle mig, at jeg flytter meget langt væk??  GISP!

 

 

Den slags tanker summer ind og ud af hjernen nu, men lidt har jeg da fået strikket, og ligeså endda pakket endnu et par kasser. Det bedste ved denne dag er dog et besøg, som var aftalt OG, som endda betød at min strømforsyning her til den bærbare ikke længere er i fare for at dø.  Fisters tænder var begyndt at præge forbindelsen med både gnister og andet ubehageligt, men nu kører jeg igen sikkert derud af.  Tak for det ven :-)   Efter 15 år er det stadig godt at se dig.

 

Dagen har i sandhed været lilla, solrig og blød

Simpelt og dog SÅ afgørende

 

 

 

 

Nødden er knækket. ENDELIGT og sent i aftes. Nu har jeg skrevet ned så jeg aldrig glemmer det igen.  Mit brugernavn er IKKE hverken Henriette, det nye liv eller defemibyen, næ nej.. det er min emailadresse!  Det er muligt jeg er lidt sløv i det, men lige netop det, har slet ikke været inde over i min hjerne, som en løsning på gåden alle de gange jeg har forsøgt at få hul igennem til Writer. Hvorfor jeg igår får den indskyldelse at taste min email ind aner jeg simpelthen ikke, men SÅ virkede skidtet faneme og der blev lystigt hentet data fra mine to blogge. 

 

At det så skal tage mig så lang tid at nå hertil, handler kun om at jeg har minus tålmodighed når det kommer til computerhejs. Det skal bare virke NÅ!  Al den tid det tager at begynde helt forfra irriterer mig noget så grusomt, og jeg skal være i et ganske særligt humør, hvis jeg skal hygge mig med det, og det humør er pakket ned med vinteren. Det er forår og selvom jeg gerne vil skrive så trækker altanen altså mere end, at sidde og nørde med dumme computere.

 

*****************************************

 

En hel halv måned er der gået nu. Mange ting er hændt og da jeg lige skal have mit skrivemode op i gear igen, bliver det i dag til korte stikord og billeder fra de sidste par uger, og så glæder jeg mig til at komme igang igen med en hverdag på rutinerne hihi.

 

******************************************

 

 

 

 

Nemmest er det vist at begynde oppefra så here goes:

 

- Mit hoved gør knapt så ondt for tiden ,og når jeg helt glemmer at tage min medicin, så forsvinder smerterne. Ikke godt at glemme den vigtige medicin, men jeg tænker da over de bivirkninger der følger af at min hjerne ikke kan klare sig selv.

-  Jeg har fået en tid hos en rigtig øjenlæge, fordi det nu endeligt er blevet klart hvorfor jeg ser så mærkeligt. Holder jeg min hånd for det gode øje ser alt, hvad der skal være firkantet, rundt ud for mig. Svært at forklare, men kigger jeg feks på et vindue som jo er helt lige i siderne, så ser jeg i stedet et vindue der er buet som en halvmåne. Det er noget skidt og jeg har af samme grund ikke fået bestilt briller endnu.

-  Øjnene er så også årsagen til, at jeg slet ikke har hverken strikket eller hæklet i over en måned. DET er nok det værste af alt. Tænk sig.. ikke bare en lille bitte blomst eller bare en lille bitte sok har jeg haft i hænderne.  Jeg nærmer mig noget der kunne give dybe ar  og traumer for resten af livet gør jeg.. 

-  Resten af fysikken er der vist ikke meget interessant at sige om, så  jeg springer videre til de ydre ting.

 

-  Rasmus har fået en ungdomshybel og flytter på tirsdag. Han skal fortsætte med at være elev på efterskolen selvfølgelig, men nu dukkede denne mulighed op og han har derfor nogle måneder hvor han stille og roligt i weekenderne kan vænne sig til at være voksen og ansvarsfuld. Værelset er fint ( når det altså lige har fået en omgang med vand og sæbe), der er et lille køkken OG det svarer til det vi begge delte på Østerbro. En masse praktisk følger der med, men kommunen sørger for det hele, og jeg skal kun koncentrere mig om at være mor, hvilket er helt fantastisk for mig. Jeg går nu og samler sammen til ham, så han har noget i sine køkkenskabe at spise og drikke af. 

 

-  De sidste tre uger har jeg tilbragt på altanen fra morgen til aften og i al slags vejr. Den første uge var det iført to lag tøj og kæmpe tørklæde om halsen, men som alle jo ved har især den seneste uge været helt utrolig, så lidtefter lidt røg det strikkede til fordel for mere lette gevanter.  Jeg erden ENESTE i hele nabolaget der har kunnet ses i fuld sving med at rode og regere derude, men jeg er ligeglad. Den første uge var også ugen hvor det allersidste tagarbejde blev lavet, og nu venter bare stilladset på at blive fjernet. Åhhh hvor er det skønt og jeg kan kun sige at kontrasten er enorm. Hvor jeg indendøre endnu ikke har fundet mig til rette og stadigt syntes noget er forkert,så har jeg udenfor helt systematisk fået orden og system i indretningen. For mig fungerer det som et ekstra rum og det er mere en udestue end en altan.  Der mangler stadigt en del, men allerede nu er der så fint og frodigt at mit humør stiger bare ved at kigge derud.

 

-   Min cykel er til rutineeftersyn og jeg skal ned og hente den i dag.

-  Min morfar på 100 har lige købt sig en ny cykel. Den gamle var slidt og ja.. det tror jeg, for den var ca lige så gammel som ham selv.

-  Jeg savner stadigt mine dyr og glæder mig til at få marsvin igen. Der ER lavet plads til dem på altanen hihi.

-  Jeg har fået mig en sækkevogn, for Rene er godt træt af, at jeg konstant og altid har ting og sager der skal enten OP i lejligheden eller NED i containeren. I al den tid stilladset har stået her, har jeg nemlig ikke kunnet køre bilen hen til opgangen og SÅ er der lang vej frem og tilbage med kilovis af jord og hvad har vi.

-  Forresten er han i Berlin i denne uge. På ferie. Jeg er spændt på om han har haft det godt dernede. Og på om han har kunnet slappe af og nyde fridagene.

-   Sidste søndag var vi på Kronborg i den vildeste havgus jeg nogensinde har oplevet. Der var spået om opklaring og sol ud på dagen, så vi to glad afsted på udflugt. NOJ hvor var det koldt til sidst, for istedet for sol blev gusen mere og mere tæt, og til sidst var fugten så massiv at vi frøs helt ind til marven.  Alligevel var det en skøn tur med masser af fotografering og sjov.  Grineflip og dybe samtaler giver lange køreture kolorit.

-  Jeg har fået min vaskemaskine leveret, og som altid når Henriette handler går det IKKE som forventet. Hun har nemlig overset et par mindre men vigtige detaljer… strøm og vandtilgang skal der være, men det er der ikkkeeeeeee. Nu står maskinen derfor og griner ad mig, indtil jeg får det på plads. Der var bøvl med leverancen og jeg har fået afslag på prisen, men det hjælper jo ikke på det faktum, at jeg igen har en enorm bunke vasketøj og stadigt ikke kan overskue at få det slæbt i kælderen. Nå, men skidt med det. Det skal nok løse sig. En dag.

 

Nu følger billeder. Uden ord, men i en lind strøm og så må det være nok for nu. Jeg vil hen og hente min cykel.

 

 

Marts 2012 Vis diasshow Hent alt

Jeg er lidt lost med blogger

Jeg KAN ikke få Writer til at fungere, og har næsten helt mistet lysten til at blogge. Mit fravær begyndte med computerproblemer, gik over i netproblemer, tilbage til computerproblemer, videre med en router i strejke OG så er det endt med at jeg på ingen måde kan få Writer til at godtage mig!! 

Jeg har nu søgt efter andre skriveprogrammer, men der findes bare ikke nogen så nu er jeg sgu ved at være lidt træt af det.

Har ellers i ugerne der er gået taget tonsvis af billeder fra min altan, Kronborg i havgus, og alt muligt andet, men jeg gider bare ikke sidde her og fedte med bloggers egen lille kedelige kasse.

ØV!

Jeg er på igen.. MEN

Jeg er på igen. Uha sikke en lang og ufrivillig pause jeg har haft.  En masse gode ting vil jeg fortælle,men allerførst må jeg RÅBE hjælp.


Jeg har måttet hente windows live writer igen, men på begge computere kan jeg under ingen omstændigheder få adgang!  Enten popper der en boks frem, med besked om at den ikke kan genkende objektet.

HVAD ER objektet????


Eller også siger den at jeg skriver forkert brugernavn eller kode!

Hvad pokker???  Jeg fatter ikke hvordan en helt ny installation kan brokke sig over en kode eller et navn,da jeg vel egentlig kan begynde helt forfra med at registrere ik...  Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad det er for en kode den vil have, hvis ikke det er den der hænger sammen med min gmail,som er den der åbner for blogger.

Jeg har forsøgt i flere dage på den stationære og nu også i dag på den bærbare som er helt nyinstalleret. Jeg mister faneme modet her, for jeg er altså intet geni til det her.

**************

Ellers går det godt og jeg har virkeligt givet den en skalle på altanen. Både billeder og historier venter i mit hoved på at jeg får løst problemet med writer. Typisk når jeg lige har startet altanbloggen op igen, at jeg så ikke kan få skidtet til at fungere.


ØV

Jeg skal geninstallere…

 

 

 

Jeg er desværre nødt til at rense min computer og geninstallere windows. Det  er jo noget der kan gå hen og være en længere affære, så jeg melder lige ud at vi ses igen, men hvornår ved jeg ikke. Håber det går let  og kvikt :)

 

Jeg prøver lige igen…

 

 

Jeg prøver lige igen, måske det er selve julekalenderen min maskine boykotter.. Er den virkelig SÅ kedelig *fnis* ?

 

Det blæser en stiv pelikan og jeg er endnu ikke nået længere end her til. Under dynen, med tv og pakker fra posten, kaffen og computeren og så alle de gode hensigter om indkøb, strikkebutik og madlavning. Jeg har også en lettere hovedpine, så det bruger jeg som undskyldning for at være gået i koma.

 

Faktisk var der planlagt romatisk vandretur på strøget i aften og besøg i Tivoli, men den plan blev hurtigt udskudt da jeg så og hørte vejret tidligere på dagen. DET gider jeg bare ikke. Ku jo risikere at få for meget frisk luft i næsen.. ;)  Og så hjælper hverken nye støvler eller firetyve hjemmestrikkede sjaler. Nope og niks og nej og njet, jeg bliver indendøre.

 

Når vejret sådan viser tænder her et par uger før jul, og det ikke er sne der vælter ned, ja så er jeg mere end begejstret for internettets muligheder. Juhu siger jeg , for jeg har nemlig nu købt mine julegaver uden at skulle gøre andet, end klikke på en knap. HEP!  for det og hvor er det nemt. Desværre er der ikke en direkte linie til vejrguderne, for så havde jeg sgu også lige bestilt sne i rå mængder. Alt andet end dette sure vejr, der lige er forsinket halvanden måned. Jeg mener.. det er efterårsvejr og ikke vintervejr vi har i dag. Der er da byttet om på tingene og nogen har mistforstået noget. 

 

Nu klikker jeg, og håber at det er ligeså nemt, som når man køber gaver og garn  hehe :-)

 

Jeg må lige have assistance igen…

 

 

Har givet min blog juletøj på, og i den forbindelse er alle kommentarene igen!!!! væk. Disqus er lige pludslig slet ikke aktiv, trods det at jeg stadigt har dem kodet ind under indlægget.  Mine kommentarer ligger stadigt hos Disqus heldigvis, men nu dropper jeg sgu det fis og går tilbage til bloggers egen funktion. Eneste hikke ved det, er at jeg jo gerne vil have kommentarene tilbage til bloggen igen. Klidmoster sendte mig et link, men jeg forstår faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre??  Er der nogen der kan tolke det for mig så jeg på dansk kan fatte meningen ??

 

http://www.google.com/support/forum/p/blogger/thread?tid=0737fef602cd2e65&hl=en

 

Jeg kan både læse og forstå ordene, men min forstand kan ikke sende informationerne videre til den del af min hjerne der skal forstå det …  Lyder det helt i hegnet??   Nå, men jeg vil altså bare ikke have en funktion koblet til min side, som lave ballade hver gang jeg får lyst til at dekorere om og lave ny indretning om man så må sige ;)

Lukket port

 

 

Ja, det er årsagen til ti dages fravær her på nettet. JESUS og Maria siger jeg bare!

 

Lige nu har jeg 172 mails i min indbakke, en netbank jeg lige skal have besøgt, en million opdateringer ligger også og venter, og så skal jeg iøvrigt endeligt på arbejde igen i morgen, ( ikke at det har noget med sagen at gøre *fnis* ). Jeg har nemlig heller ikke kunnet slippe af med den lungebetændelse, jeg fik raget til mig for en evighed siden. Nu gider jeg dog ikke være syg mere, så jeg prøver stille og roligt om ikke jeg kan få min hverdag tilbage. Bare sådan langsomt I ved.

 

Historien om nettet her er, at det ( viser det sig nu ) lå for døden i en længere periode. Det sidste suk drog det ikke længe efter mit sidste indlæg var sendt afsted. Det var en fredag.. Lørdag og søndag gik uden at jeg kunne få forbindelse, og de grå hår sprang lystigt frem på min isse efterhånden som de to dage gik. Mandag måtte jeg vente på at viceværtens telefontid oprandt, så jeg kunne få oplyst et nummer til helpdesken. Jeg ringer op, venter og endeligt får jeg kontakt med en hjælpsom ung herre, der inden han vil sende en tekniker, gerne vil have garanti for, at det ikke er min computer den er gal med. Fint nok, for ellers får jeg jo en regning for forgæves arbejdstid af samme tekniker. På det tidspunkt lå jeg stadigt med ondt alle vegne, men INTET i verden skal da forhindre mig i at kunne kommunikere med universet, så jeg pakkede mig ind, tog dyret under armen og kørte til butikken hvor jeg købte den i sin tid. De fik maskinen på nettet på to sekunder, så jeg returnerede til den varme seng, og ringede op igen. Fejlmeldte og fik så besked om, at der ville blive sendt en tekniker. Det var sidste mandag, og teknikeren… ja han kom så altså i dag. Otte dage senere. Og tro ikke, at de ikke har haft en venlig og hostende og mindre desperat kvinde i røret flere gange i sidste uge. Lige meget hjalp det. Årsagen ligger åbenbart i skybruddet flere måneder tilbage. Og ja.. jeg ved sgutte. Måske det er en herlig mulighed, at skyde skylden for den lange ventetid på, måske det virkeligt ER årsagen, men jeg har godt nok været irriteret over at være hægtet helt af så længe.

 

Behøver jeg sige, at jeg i dag IKKE vil andet end opdatere og hvad har vi ellers? 

 

På den positive side, er at jeg har fået strikket en masse. Og billeder har jeg taget af både det ene og det andet. Der følger beretninger senere, for lige nu skal jeg videre ud i space :-)  Forresten… muligvis har I ikke savnet mig, men jeg har edder savnet jer hihi.

 

Frederiksberg Have på en solskinslørdag i Oktober.. Atjuuuu

Gode ideer rammer altid om natten!

 

 

Kender I det??

 

 

Man er træt og går i seng. Så ligger man der. Måske med en lydbog i ørene og med lukkede øjne. Gaber og øjnene løber i vand. Jo jo den er god nok, man ER træt og klar til at sove. …

…  15 min

 

……  tre kvarter

 

…………halvanden time

 

Og så, bedst som det begyndende småhys er ved at udvikle sig,   DOIINNNGGG!  så rammes man af verdens mest indlysende og fantastiske ide. 

 

Sådan var det for mig i nat. Hamrende upraktisk fordi jeg får besøg at to arbejdsbier, der har tilbudt assistance til rokade mv her i mit lille hjem, og har brug for at være frisk . Til gengæld vildt praktisk fordi ideerne, der sprøjtede ud af min hjerne, alle handlede om hvor og hvordan jeg vil indrette mig med hvad.

 

HEP! og ud af sengen. Tænde lys, finde blok og kuglepen frem. Ind og tænde computeren, der ligeså godt kunne få lov at overføre endnu en lydbog, da jeg faktisk var igang med anden gennemlytning af bar’ dovenskab.  Og hvad sker der så lige??  Maskinen går i selvsving og vil ikke samarbejde. Når kun til sort skærm og en blinkende cursor, der provokerende bare ikke rører sig en milimeter. Tilgengæld er et mindre jagerfly ved at køre ud af startbanen, eller…. det er ihvertfald hvad det lyder som, så jeg smækker fornærmet låget i, og kan nu  S  L  E  T ikke sove. Som om jeg lige har brug for flere elekstriske, og for mig livsnødvendige maskiner og dingenoter, går i stykker eller brænder sammen. 

 

Jeg går i seng igen, med min blok og en skål youghurt med müsli, strikketøj og hovedet der hurtigt kører en tjekliste igennem for resterende ulykker i vente.

 

- Bilen burde være i topform nu. Frontruden er udskiftet og ligeså er de to forhjul.    Den kan køre sikkert og fint igen..   TJEK*

- Komfuret er sat til og virker, selvom det nu kræver en lighter.    Det virker..  TJEK*

- Mobilen skranter og går jævnligt i sort, men jeg genopliver den med held stadigvæk.  Den virker indtil videre…  Knapt så TJEK*, men dog  ok.   ( Det ku blive en kommende udgift. Prøver i første omgang med et nyt batteri )

- Tv’et er Rasmus’s og kun halvandet år gammelt.    Det virker…  TJEK*

- Det tv jeg har fået af Bettina og husbond, og som skal være mit når sønnike igen kommer hjem virker også…     TJEK*

- Jeg har et nyt køleskab.   Det virker og skulle gerne virke længe…    TJEK*

- Kameraet er også stadigt nyt, så der skulle heller ikke opstå problemer foreløbigt.   Det virker altså…    TJEK*

 

Bum bum bum..  hvad er der ellers der kan ske?  Vel ikke mere tænker jeg. Altså andet end den fordømte computer. Nå, men det må vente til morgendagen beslutter jeg, som jeg ligger der i sengen kl øv og mørk nat. Jeg slukker for den nu velkendte triller af Jo Nesbø, og falder faktisk i søvn.

 

Her til morgen står jeg op, og fodrer mine små udsultede basser med salat og rødbede. Skæver surt til maskinen, der bare står der og griner af mig. Koger vand til kaffe og tænder prøvende for den. Curseren blinker fortsat grinene til mig. GODT SÅ!  Næste skridt bliver hjælp til selvhjælp, og konsekvenser der måske giver bagslag, men hul i det. Jeg gider ikke mere bøvl. Taler hårdt og kontant til hakkejernet, hiver ledninger ud og vender den om. Bevæbnet med skruetrækker og mini kosmetik pensel, bliver den åbnet og renset. Støvet forsigtigt af, børstet og talt til i pædagogiske vendinger. Jeg kigger også lige op i himlen og sender HAM deroppe et advarende blik, inden jeg igen sætter skruer i, og lukker pænt for grafikkort, printplader og andet morsomt.

Med en ny og varm kop kaffe som nervemedicin, trykker jeg på knappen og ved gud..

 

SKIDTET GIDER IGEN.   :-)))

 

 

Juhu mine anstrengelser og besværgelser har virket. Nu er den igen helt lydløs. Summer næsten ikke engang. Den får en tur med cleaner programmet, og derfor sidder jeg så alligevel her og kan grifle på blogger. Det manglede også lige bare. NÅ

 

Så, altså. Her sidder jeg nu. På altanen med regnen silende ned i tove. Lettere torden rumler et sted indover byen. Og det er skide hyggeligt. Jeg har mine nu færdige planer klar til bierne ankommer klokken 14. Jeg har poser under øjnene, klar til næste gang jeg tager et hvil. ( Hvilket sker inden længe ). Jeg har IKKE hverken fået bagt eller kokkereret som håbet, men jeg har opdaget at den ene bi har lavet chokoladekage til os. Hehe.. et held at også hun er blogger. Og at min computer virker igen, for så fandt jeg da ud af det. *Fnis* 

 

 

En luksus er det knagme, at man kan sidde udenfor selv i regnvejr. Jeg sidder her hver eneste dag. Morgen middag og kveld. Jeg strikker lidt, kigger lidt på den vide himmel over mig. Og syntes at jeg trods triste tanker i trætte stunder, er tæt på at være lykkelig.

En lille test

 

 

Jeg leger lidt med layoutet igen, så jeg tester bare om det ser ud som jeg vil ha det til..

Endelig..

 

…  er jeg her igen.

 

Jeg har været afskåret fra nettet det meste af sidste uge, og først i dag hvor vi igen har rundet d.1, har jeg adgang til den store verden. Den forbindelse jeg har her, har en maxgrænse der ellers skulle være heeeelt fantastisk, men faktum er at kommer enten jeg eller Rasmus til at hente et eller andet, eller se nyheder på Sputnik for mange gange, ja så ryger rastigheden lige pludseligt derned, hvor jeg ikke engang kan uploade til min egen blog! Iøvrigt er også min Firefox begyndt at opføre sig helt uacceptabelt og fryser konstant, så nu er jeg hoppet på Crome og så må vi se hvordan det går.

 

Det er nu ikke fordi der er sket alverden, meeen det er jo typisk sådan at det man IKKE kan, det bliver pludseligt det vigtigste i verden. Kender I det?? 

 

I dag d. 1 maj har jeg været en tur ude og vandre lidt. Glemte mit kamera så jeg kan ikke engang fremvise noget af det jeg så på min vej. Og igen.. som sagt ovenfor, når nu jeg ikke ku tage billeder, var der en million gode motiver jeg gerne ville have haft med mig. Sådan er det bare.

Nu er solen borte, det regner, er mørkt og småkoldt, så jeg har puttet mig under dynen. Strikketøj og lydbog ligger klar her og jeg er bevæbnet til en dejlig søndag aften. Eneste jeg mangler er den der dejlige varme mand, som skulle være her lige ved siden af til at bringe mig varm the og masser af kys, men det må jeg så tænke mig til *fnis*

 

 

Velkommen maj og tak fordi du endeligt vil hilse på mig.

Hjælp til harddisk.. Anyone??

 

 

Som altid når fortiden melder sig, får jeg spontan og ukontrollabel kvalme. Mine hænder ryster, min mave kramper og jeg bliver overvældet af trangen til at tude. Jeg ved ikke hvordan eller hvorfor, men går ud fra at kun tiden kan få disse symptomer til at forsvinde. Jeg ER jo afklaret og videre. ER færdig med årsagen til mine fysiske reaktioner. Jeg er lettet helt ind til benet over, at jeg ikke længere lever med og i et miljø uden kærlighed eller omsorg. Posttraumatisk stress kan var længe og selv med et behandlingsforløb og afklaring går der altså noget i gang når kontakten til årsagen igen er der.

Af den grund er det ufatteligt vigtigt for mig, at jeg ikke længere skal have kontakt med min eks. Hvor meget han end gerne vil, og hvor meget jeg end har ment at det ku være fint og ok, så kan jeg bare ikke tåle det. Sidste uge fik jeg ikke dyrene og min harddisk med mig! I går fik jeg ikke hentet det som planlagt.     Glemte  ( eller måske fortrængte…) at jeg skulle derhen.

I dag har jeg så lige fået en opringning fra den mand, der ellers overhovedet ikke har ringet mig op siden jeg røg på krisecentret. Han flytter helt ud fra adressen allerede på lørdag! Det er gået så hurtigt at jeg slet ikke kan rumme det, og det behøver jeg heller ikke. Men det betyder, at skal jeg ha mine pelsede basser og hardisken så skal det være i morgen. Det ordner sig nok, jeg får fat i Gitte og ser om hun kan være der med transportkasserne, men det sidste og største problem jeg så står med er harddisken.

 

 

 

 

Den virker jo ikke. Den er fyldt med toptunet grej, super lækker og alligevel er der noget der er galt. Den går i blå skærm på de underligste tidspunker men helt uden nogen tråd. Nu spørger jeg så:

 

Er der nogen der har forstand og mulighed for at gå den igennem og hjælpe mig med at finde problemet? Er der nogen der ved noget om det ude i blogland? Nogen som kan finde ud af om det er hardwaren eller softwaren den er gal med??  Jeg har ingen mulighed for selv at anskaffe mig en helt ny af slagsen, og kan jeg ikke få denne til at virke har jeg så helt nyt tilbehør stående til ingen verdens nytte. Skærm, tastatur, mus og gu ved hvad ellers..

Det giver mig ondt i maven at tænke på, at jeg må lade den smutte med eks’en og dermed være overladt til hans humør og tid indtil jeg kan få den igen. For det første fordi jeg så IKKE kan kappe snoren helt over. For det andet fordi jeg så stadigt er afhængig af ham og hans hjælp. For det tredje fordi jeg jo godt kan regne ud, at med et helt nyt liv, et helt nyt hus og en helt ny kæreste er der masser af andet der trækker end at sidde og nørde med at få den gamle kærestes computer til at virke.. Jeg MÅ og SKAL have den med i morgen, og derfor håber jeg at kunne finde alternativer til hjælp herfra blogland.

 

Under alle omstændigheder tager jeg nu lige et par timer til at få min krop på plads igen. Og der kan den så forhåbentlig få lov at blive fremover og efter i morgen..  

 

De små glæder I ved… ;)

 

( Jeg fatter stadigt ikke at jeg ikke har været i hans tanker, da han opsagde lejemålet!  At han ikke et sekund har tænkt så langt som til, at jeg kunne overtage det. At han ikke har forsøgt at give mig den mulighed, når nu han har vidst at han ikke ville blive boende. Men der er så meget jeg ikke forstår, her fra min plads på krisehjemmet.. )

Halvdelen af ugens hverdage …

 

 

 

 

 

… er gået og jeg syntes ikke det har været så dårlige dage endda. Jeg har ting indvendigt som roterer i mig, men jeg prøver at holde fast i det gode og de små glæder.

 

 

 

 

Onsdagens glæde her i Vanløse, var en kæreste der kom uventet tidligt hjem. Hjem til sin kæreste der har opsendt røgsignaler om PC-problemer hele dagen :)

 

 

Nu håber jeg at den stationære snart vil fungere efter hensigten igen, der er ihvertfald rodet med den til langt ud på sidste nat, og nu igen idag. Vi troede at grafikkortet havde overlevet syndfloden, men det ser det så ikke ud til alligevel. Et nyt er fremskaffet fra kælderens dyb, og så krydser vi fingre.

 

Måske jeg i morgen kan skrive nyt henne ved skrivebordet..

 

Jeg håber og satser og ser

Røg i mit retreat

 

Det har indtil videre været en søndag med anstregende oplevelser. Kender I det..?  Alt går ikke efter planen og man overvejer om det havde været bedre at blive i soveværelset, og vente på at næste dag begynder bedre.

Nå, men jeg har som altid været tidligt oppe, allerede kl syv var chokofant på pletten med besked til hende der damen med salaten, om at NU var det altså tid til morgenmad.

Jeg sætter mig ind ved mit skrivebord og tænder for computeren, lytter på den sjove rislen af vandkøleren, der signalerer at maskinen går igang. Jeg er klar med kaffen til at læse lidt nyheder, blogs og post.Godt tilbagelænet sidder jeg med benene oppe på bordet, og vågner stille og roligt lige indtil jeg fornemmer at der stiger R Ø G !!!! op fra under bordpladen. Først tænker jeg, at jeg har været klodset og tabt en glød på min strikkede trøje for lugten er totalt besynderlig, sådan lidt ulden eller syntetisk i det. Da det ikke forsvinder ( og ja.. jeg reagerer altså langsomt på det tidspunkt af dagen ), og lugten bliver værre og værre, kigger jeg ned og ser til min store skræk at min elskede og HELT NYBYGGEDE harddisk er ved at gå i brand.

Hva’ faen?

På ti sekunder er jeg inde og ruske i min dybt sovende og sagesløse kæreste, der aldeles i adamskostyme bliver flået gennem lejligheden for at forklare mig, hvad det er der sker med min arbejdsstation.

Han vågner heller ikke op på et sekund generelt, men her må jeg sige at hans øjne og hjerne gjorde en undtagelse, for ganske rigtigt kunne han konstatere at “jojo, det der lugter godtnok som brændt elektronik”. Han fik lige chekket om jeg havde slukket for kalorius, hvilket jeg naturligvis da havde, for helt uden evner er jeg altså heller ikke, og så luntede han gudhjælpemig ind i seng igen.

Nu har vi så siden hen fået syn for sagen og jeg har endnu engang fået bekræftet, at han altså har nogle vildt stærke hænder..  Jeg skal spare de ærede læsere for detaljerne, men en dims er skuet for godt fast til en dut, med det resultat at vandet er sevet lige så langsomt ud og ind og ned i motherboard!!, tvkort!! og netforsyning!! OG guderne må vide hvor ellers.

Behøver jeg sige, at der er længe til jeg kommer til at bruge den igen?

I mellemtiden tog jeg en rask beslutning, for jeg har forelsket mig i et nyt betræk til min ynglingsstol. Ikea har nu også et chokoladebrunt et af slagsen, og det passer jo lige herind til mit retreat om vinteren. Jeg har opbevaringskasser i samme farve og sammen med de plaider og puder jeg har på lager i skabet, og de nymalede koksgrå vægge ved bogreolerne, ja så KAN jeg simpelthen ikke komme gennem vinteren og julen uden. VEL???  HVA?  ;)   OBS!  Jeg skriver “jeg” fordi det her er helt klart, at John er græsk-katolsk over farven på min stol, han mener man sidder lige godt i den om den er gul grøn eller blå. Men der tager han grundigt fejl gør han.  Ik?

Mig ud i bilen med bukser der ikke kan lukkes, og afsted til det svenske mirakelhus efter betræk og en ordentlig kurvfuld stearinlys i farver og med dufte der passer fruen. Vi er helt i bund og har kun lidt fyrfadslys tilbage fra sidste sæson, og de holder ikke længe som aftenerne ser ud nu.

Tre kvarter, og en masse spildt benzin senere var jeg hjemme igen.

TOMHÆNDET!

Aldrig tidligere er det sket, og John var noget bekymret over det, skulle jeg lige hilse at sige. At være i Ikea uden at lægge en krone er helt utænkeligt normalt, men for det første var betrækket ikke på lager, ØV , og for det andet havde jeg det faktisk vildt elendigt i maven, så jeg tog sgu hjem igen.  Det er hermed bekræftet at jeg ikke er helt frisk, hvis nogen skulle være i tvivl. Kun sygdom eller død kan få mig til at komme ud derfra uden en eneste lille bitte dimsedut, eller flere uundværlige effekter til køkkenet.

Har man kendt mage?  NEJ det har man ikke, og hvad ligner det at mangle varer på en åben søndag i begyndelsen af mdr??  Ja jeg spørger bare gør jeg. 

Resten af i dag tror jeg bare jeg vil sidde og kigge ind i væggen. Mon så ikke det hurtigt bliver mandag?