Skuffet som en havegang..

 

 

 

…. det er hvad jeg er. Ikke fordi jeg ellers vil være utilfreds eller klagsom, men jeg HAR bare sådan glædet mig til at se de her:

 

.. vokse i min gårdhave. Seks hvide planter, og fem lilla nærmere betegnet klokkeranker.

 

 

 

Men der ER bare ikke liv i de frø jeg har købt i dyre domme. Jeg har fulgt ALLE anvisninger, og de er nurset som babyer i små vugger, men jorden er og bliver bar. OG frøene døde.

 

 

Det kan jeg ikke helt komme mig over her til aften, og det er da morsomt at jeg på min altan, i en lille og forholdsvis smal altankasse, ku frembringe ranker så frodige at de hang i kaskader og metervis henunder loftet, men her med både hus og have, kan jeg ikke engang frembringe liv i frøene!

 

Ak ja.. havelivet er en udfordring. Og min havegang er skuffet..

Spring has sprung

 

 

 

 

Nu tror jeg på det. Det lidt jeg har tilbage på altanen nægter at holde sig nede, så nu kigger små anemoner og et par jordbærplanter så småt frem. Der er grønne skud på klematisserne, og så står der også et par nyindkøbte ( super godt tilbud ) klatreplanter, hvis nu ulykken rammer og dem jeg har her ikke klarer flytningen.

De røg med, da jeg i lørdags hentede endnu en ladning flyttekasser i Silvan. UPS!

 

 

 

Jeg er stadig fyldt med mandagskarameller i kroppen, men jeg har faktisk siddet og strikket en times tid udenfor. Iført tykke sokker, bare ben og natkjole. Et ømt syn, men heldigvis er der jo ikke nogen som kan se mig heroppe. Hvor er det bare skønt at være ude igen.

 

 

Og strikkeriet.. ja det er såmænd også forårsgrønt. Sidste måneds forsøg er pillet op, og nu er en to’er af gårsdagens råhvide påbegyndt, for den er bare perfekt til mig. Jeg laver selvfølgelig et par ændringer bare for underholdningens skyld, men basis er det samme. Oppefra og ned, firkantet, raglan og kort krop.

Det en ommer..

 

 

 

Noget er ikke helt som det skal være, så i morgen tidlig sidder/ligger jeg igen i stolen hos tandlægen.  Jeg har faktisk prøvet det før, og jeg ku godt forestille mig at der måske sidder en stump nerve tilbage i en af rødderne. Ondt gør det ihvertfald, og da natten til idag blev afbrudt flere gange af mig selv, ved et højt hyl når jeg i søvne kom til at klikke gebisset sammen, ja så tør jeg ikke gå weekenden i møde uden et service eftersyn. Det kan også være bakterier forresten, hvem ved, men de smertestillende jeg fik med hjem, hjælper i alle fald ikke.

 

For pokker hvor gør det nas altså.

 

Jeg har sovet en del af dagen væk for at slippe for at tænke på det, og ja.. vejret har jo ikke været noget at hidse sig op over, så pyt med det. I de vågne perioder fik jeg da lavet lidt. Skruet et par hylder ned, fjernet hylderne i bogreolerne og nu er to af dem dømt ude. De er simpelthen for umulige, og så må garnet bare vente lidt med at komme på plads. Jeg har pakket lidt mere og nu begynder det for alvor at ligne noget. Hele tiden skuler jeg ud på altanen. Den er nok det sværeste at overskue, men mon ikke jeg bliver inspireret på søndag når vi SOM LOVET.. får varme i vejret og solskin. 

 

Det ku søreme være dejligt.

 

Det svære bliver forresten at få besluttet, hvordan jeg skal håndtere de tre klematis, som er helt viklet ind i hinanden OG sejlgarn op ad muren. Håber den klarer endnu en flytning. Man kan tydeligt se hvordan jeg kommer på en opgave med at få mine grønne børn ned her:

Forresten giver det et stik i hjertet, hver gang jeg kigger billeder igennem fra sidste år.  Ham her burde bare have været med til Lolland:

Fister.. jeg savner dig hver eneste dag.

En kop kaffe …

 

 

 

… inden sengetid plejer ikke at være et problem, men i aftes skulle jeg nok have droppet den. Urolig nattesøvn var resultatet, og ved firetiden gad jeg ikke dreje mere, så jeg stod op.

 

 

Selvom jeg helst ville have sovet min skønhedssøvn, var jeg alligevel begejstret over at se den smukke måne skinne fra en klar himmel. Faktisk var det også i denne tidlige morgentime, at jeg opdagede en ny funktion ved mit kamera. Jeg troede slet ikke jeg ku få månen så tæt på, men se bare her.

 

 

Som jeg sad der på altanen og ku se morgenlyset bryde frem var det næsten som en sommermorgen i sommerhuset. Stille. Fuglefløjt. Solopgang. Lyseblå himmel. Vindstille.

Omkring kl syv begyndte mine øjne at glippe, så jeg har indhentet lidt søvn i formiddags, og resten af søndagen bliver langsom, og kun den kæmpe opvask fra i går har jeg gidet fjerne.

 

Lørdag aften var Josefine med kæreste på besøg. Ganske usædvanligt fik jeg dækket op med dug og påskepynt. Også kagen fik jeg bagt og JA… den var lige så skøn og syndig som jeg huskede den. Heldigvis blev den aflivet inden sengetid, så jeg ikke igen i dag skal fristes.

Til kagen var der også fed double creme letpisket og vidunderlig. Jeg kender begrebet fra England, men har ikke før fornyligt set det i handlen herhjemme. Heldigvis skulle jeg måske sige, for det ER virkelig double så syndigt og ikke noget man skal vælte sig i hver dag. Jeg fandt det i Rema1000 hvis nogen skulle få lyst til at smage..

 

Den lille lysegrå fyr lige i midten på billedet, bliver mit nye familiemedlem. I morgen tager jeg hen og kigger på ham, og passer vi sammen tager jeg ham med hjem. En tid har jeg overvejet en kanin i stedet for marsvin for at prøve noget helt andet og anderledes, og nu er beslutningen taget. De næste dage skal jeg ha kaninsikret min bolig og altanen. Er nemlig sikker på at den vil elske at hoppe rundt derude :)

Skærtorsdag i solen

 

 

 

 

 

Dagen har været præcis så rolig som jeg drømte om. Og det på trods af at jeg både har vasket tøj i kælderen, bagt knækkebrød, rodet lidt på altanen OG læst bog.

 

Nu nyder vi livet med tv, dyner, computer, hækletøj, bøger, kaffe og frugt.  En rigtig dejlig skærtorsdag.

 

Plantorama i Hillerød. Kundeanmeldelse

 

 

Har lavet et indlæg til altanbloggen, som også kommer på her. Er sikker på at der blandt alle I som læser med her hos detnyeliv, også er interesse planter og haveshopping :.)

 

**************************

 

I går søndag gik turen til Plantorama i Hillerød. Jeg kendte ikke til forretningen i forvejen, men har kunnet se på deres hjemmeside, at de har afdelinger over hele landet.

 

Overordnet er det praktisk og behageligt at kunne køre ligeud af mortorvejen, dreje af og slet ikke være i tvivl om, hvor man skal hen. Fordi det er helt nybygget er der ikke meget andet end nogle få ( i forhold til kundeunderlagets str ), p-pladser at holde på. Med nogle få mener jeg ikke 10 men nærmere 100-150, og det lyder måske lidt tvært af mig, men i går på en søndag i gråvejr og med rigtigt mange gæster, var de nærliggende græsarealer også fyldt op. Medsamt naboens jord og på den anden side af vejen. Med andre ord, håber jeg da bestemt at det er noget der skal tages hånd om. Vi fandt nu uden problemer en plads tæt på, og måske det skyldtes at vi først var der om eftermiddagen.

 

Inden for er der højt til loftet, brede gange at bevæge sig rundt med sin vogn i, og masser af plads, MEN når det er sagt så er den eneste grund til at jeg ville tage turen derop igen, at jeg kan køb jord i rå mængder og andre lettere kedelige ting såsom krukker og kasser. Det er temmeligt bilka/storcenteragtigt, med en Baresso og nogle slikstande til at holde børn og ægtemænd mætte og tilfredse. Jeg foretrækker til hver en tid de mindre og GRØNNERE planteskoler. Der hvor man kan dufte hvor man befinder sig. Der hvor der er frodigt og fyldt med alskens blomster og deslige.

 

Beklager, men det er ikke fra mig der kommer jubelråb, heller ikke selvom der reklameres med en dyreafdeling og hjælpsomt personale. Jeg ved ikke…

For mig er indkøb til altan ELLER have bare noget, der skal ske i omgivelser som får mig lyst til at flå planter ned fra hylder, eller op fra de bede de er udstillet i. Jeg vil inspireres og lokkes til at hamstre ind. Jeg kan på ingen måde mærke trangen til at nyde udelivet, når jeg shopper imellem et forholdsvist lille udvalg af arter, indendørs i en hal.

 

Kort sagt:  Der er i dag både federe, sjovere, mere fristende og grønnere i Bilkas’s haveafd. Bilka som jeg ellers førhen betragtede som et kedeligt gedemarked ( det er det så stadigt syntes jeg, men I ved nok hvad jeg mener ). Jeg vil også meget hellere handle ind på planteskolen ved damhussøen feks. Den er tæt på, hyggelig, lille og fyldt til randen fra gulv til loft med alskens sager.

 

Skulle I ved selvsyn ha lyst til at se hvad jeg ha skrevet om, så findes Plantorama lige her:

 

Åbningstider gældende fra fredag den 2. marts 2012:

Åbent ALLE ugens 7 dage.

Mandag til fredag 10.00-19.00
Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00

Adressen er:

Emblasvang 2, 3400 Hillerød

 

***************************************************

 

Jeg kom hjem med lidt alligevel, og jeg er bestemt glad for at vi tog afsted. På altanen er der brug for temmeligt mange poser jord, så det var skønt at kunne få det i eet hug. Også en del af de stedmødre jeg ønsker mig, fik jeg med hjem, og resten finder jeg med ganranti i nærområdet. Udvalget var nemlig ret så ensporet. Gule, hvide og lilla. I kasser med ti styks, og så nogle få andre farver som skulle købes stykvis. Jeg fik også to kummer og nogle altankasser, så nu er det på plads.

Mand hun er sur..

 

 

 

Jeg har nemlig siddet og nydt morgenkaffen på altanen, og DET huer ikke madammen. Hun tror at hun har eneret på matriklen, men det skal snart få en ende skal det. Efter at hun ødelage mit fine fuglebad har hun fået det røde kort, og kan for fremtiden sidde på stilladset, og kigge langt efter sin faste plads på gelænderet henne ved døren. Her er det MIG der regerer, og det bliver jeg ved med fra nu af og resten af sæsonen. NÅ!

 

PS:  Der er nyt på altanbloggen.

Vilde kaniner med meget lange ører…

 

 

Jeg kom sent i gang med dagen i dag. Først efter kl.et faktisk. Jeg var ellers oppe inden ni, og allerede der strålede solen over mig. I dag var bare en af de dage, hvor jeg måtte udskyde alting indtil senere. Jeg kompenserede og lå under dynen for åbent vindue. En skøn lyd af fredag, forårsnoter og fuglepip nåede mig som jeg lå der. Så skidt med resten.

 

Dagen er dog ikke spildt alligevel. Jeg fik en god samtale med en veninde. Jeg fik derefter et par super dejlige timer på altanen ( mere om det på altanbloggen ). Jeg fik mig et laangt bad, og derefter slæbt hele tre fyldte sække ned i containeren. OG jeg fik til sidst og kun for en times tid siden, handlet lidt ind i Netto, og hjembragt sushi til mig selv som tak for godt samarbejde :-)

 

Inden jeg nåede så langt som til lænestolen igen, var jeg dog på jagt. Kaninjagt..

 

Jojo, jeg er set i hård opbremsning og vild uvending nede ved mosen. Som jeg kommer trillende hopper der lige pludseligt en kæmpe hvid kanin henover vejen. Fire tanker senere, vender jeg om for at se om jeg kan indfange det stakkels kræ. Jeg er jo overbevist om, at den ikke kan leve længe i det fri på denne tid af året, så hu hej og mig ud af bilen. Jeg fandt den lidt længere ned af en villavej, men tror I kaninen gider fanges??  Niks .

 

Tre fire gange fik jeg listet mig ind på den, og tre fire gange grinede den højt af mig og hoppede videre. Sidste forsøg endte da jeg troede, jeg nu var blevet helt skør. Jeg lister frem, kaninen hopper lidt. Jeg lister frem, kaninen hopper lidt. Jeg lister frem og så… 

 

….  er der sgu TO hvide kaniner!!

 

Jeg mener, godt nok kom jeg afsted uden briller, og ser dermed dobbelt allerede, men alligevel.  To hvide kaniner med meget lange ører sad og gloede på mig. Der måtte jeg give op. To var mere end jeg lige ku overskue, og iøvrigt løb de videre i hver sin retning, så jeg tog hjem med håbet om at de klarer sig.

 

Nu har jeg spist sushi købt i blinde og resten af fredagen går med tv og, nå nej.. ikke strik. For jeg kan endnu ikke se hvad jeg laver hihi

Onsdag med lys på

 

 

 

Sådan her ser jeg ud idag. Med næsen lige oppe over dynekanten hihi.

 

Ej, det er så mørkt at min hjerne bliver til mos, og jeg selv bliver handlingslammet. Først kl næsten to, lykkedes det mig at starte bilen og fedte hen efter lidt forsyninger af mælk og sånt. Tju bang og jeg var hjemme igen. En mad’s tid senere ude på altanen, frøs jeg og nu er jeg igen under den varme dyne. Det er bare sådan en dag. En dag hvor der er dømt seriemaraton på tv og masser af kaffe eller te i min mave. Og lys nok til at forsyne et mindre kraftværk med energi.

 

 

En mand på vej op af trappen på stilladset blev lige råbt an:

 

“Hej du der mand. Hvorfor går I og tramper mig sådan oven i hovedet hele tiden? Hvornååååår er i færdige?? “

 

Den stakkels sagesløse herre vidste først ikke lige hvad jeg talte om, så jeg måtte oversætte og forklare, at inde i min stue lyder det præcis sådan hihi. Jeg har også truet ham med, at det er så belastende IKKE at vide hvad det er man kan høre, at jeg overvejer at hoppe over gelænderet for at kravle op og kigge henover kanten ind til loft og tag. Nøjagtigt ligesom min lille sjove hoptimist hehe. Så tog HAN fusen på mig, og sagde at det var jeg da velkommen til. Jeg kunne til hver en tid da bare kigge op!  Øhhh… nu tør jeg slet ikke alligevel. Pokkers osse. Jeg er ved at blive drevet til vanvid. Og det ikke af larmen, men af min egen nysgerrighed. Iøvrigt var han forsigtigt ude i at love, at den værste ballade er slut i midten af næste uge. 

 

JUHU  :-))

**********************

Jeg er også uanset hvor mørkt det er i dag, helt vildt glad fordi så mange har villet hjælpe mig igang på altanen igen. I weekenden har jeg udsigt til herlige timer på udflugt hid og did, efter ting og sager. Nu kan foråret bare komme an, og den første lune dag med sol, er jeg klar til første “spadestik” derude. Der skal gøres ret så meget rent, ryddes op og smides ud, efter måneder med en tendens til at sætte alt, hvad jeg ikke lige ved hvor jeg ellers skal gøre af, derud. Kender I det?

 

Indtil det bliver muligt at drive planter frem, har jeg istedet fremstillet mine egne af slagsen. En smart tingest til at standse ud med, farveprøver fra en malerbutik, lim og sytråd… og voila.  Et par søde dingenoter pynter nu ved døren. Og jeg skal da lige huske at fortælle, at det giver sådan en feeed lyd, når man trykker på maskinen :-)  Klak. Klak. Klak

 

Jeg må ganske enkelt prøve at spare lidt sammen, så jeg også kan få mig dem med prikker og hjerter i. Sikke meget sjov man kan få ud af sådan en tingest hihi.

Jeg efterlyser effekter fra overskudslageret ;)

 

 

 

 

De af mine læsere, der har fulgt med længe her ved, at foruden garn og strik er min altan og det at se det grønne gro, det der tilføjer mit liv allermest livskvalitet. Ihvertfald når der er tale om det, der IKKE handler om det menneskelige aspekt. Så ingen behøver at fare i blækhuset eller harcelere over, at jeg helt overser mine børn eller kæreste i det stykke.

 

Nå, men det er heller ingen hemmelighed for de mange der har have, at det psykiske velbefindende forbedres ganske væsentligt, skulle man have muligheden for at få jord under neglene. Om det er i have, på altan, i køkkenvinduet, eller måske i en kolonihave er eet fedt. Man bliver så glad og rolig af hele processen omkring det at se det grønne spire og gro.

 

I otte lange måneder ventede jeg på krisehjemmet. Ventede på at der var en bolig lige til mig, og en af de ting kommunen vægtede højest, var netop at jeg skulle have muligheden for at være på en altan. Jeg har jo perioder hvor jeg ikke magter at gå ud, og der er en altan et godt alternativ for luft og grønt. Jeg fik som bekendt en altan. Og det en ret så stor en af slagsen. Hver dag indtil det blev FOR koldt, har jeg siddet derude. Også inde bag stilladset nyder jeg at bare sidde der og kigge på verden.

 

Selv en meget lille altan har været en lykke som I kan se om lidt. I lyngby var min altan ikke stor, men det lykkedes mig alligevel at insistere på både frodighed og hygge. Her gælder i allerhøjeste grad, at det er ikke størrelsen men gørelsen hihi. Bare se her:

Jeg sad der i mit hjørne i timevis. Både i regn og sol, sne og gråvejr. Det gjorde ingen forskel, når bare jeg ku se på blomsterne derude.

Det første år jeg boede på adressen var jeg heldigt at rende ind i en enorm buket tulipaner i februar.  De stod på altanen permanent, og holdt i hele to måneder, så også på den måde er min altan en forlængelse af min dagligstue året rundt.

Jeg ku lige sidde på en lille skammel og nyde min kaffe og en bog.

 

**********

Andet år jeg boede i Vanløse fik jeg blod på tanden, og oprettede min altanblog. Der findes et utal af haveblogs allerede, men ihvertfald på det tidspunkt, var der så vidt jeg ved ikke andre der bloggede om haven på altanen. Både altan og blog gav mig mange sjove timer det år, men det kom jo til en brat ende i november, da jeg måtte forlade hjemmet nærmest fra den ene dag til den anden. Bloggen har ligget forsømt hen lige siden, men nu pønser jeg på at genoptage skriverierne der, for foråret ligger jo lige om hjørnet.  Den ene af mine to klematis har overlevet opholdet som gæst på en anden altan, og jeg håber at yderligere to planter viser tegn på liv, men derudover er der intet tilbage. Hverken min lille rødbedeaurikel, som jeg virkelig så frem til at skulle se i blomst, eller jordbærrene, hverken det lille stykke skovbund med anemoner, eller løvstikken har klaret at være upasset.  Jeg har stadigt nogle forskellige småting jeg skal have hentet hjem til min nye altan, deriblandt lidt potter og den smukke smedejerns altankasse. De står endnu i Vinnas kælder, og jeg har ikke fået det hentet efter jeg flyttede ind, men nu skal det være.

Udefra kunne man rigtigt se hvordan jordbærrene pyntede med deres lange ranker.

 

Og sådan så den jo ud den varme sommernat, hvor jeg ku ligge på gulvet og kigge op på stjernerne. ( Her skal kun i parantes nævnes, at det jo så også var den samme sommer, hvor jeg oplevede at være virkelig ked af det.. ) Altanen var min glæde det år.

 

De skønne sommeraftener blev udnyttet til fulde derude.

 

I potten står en lille stikling jeg har fået af Losarinas mor. Den er een af to jeg håber på har været stærk nok.

 

 

Og ja.. de to her overlevede heller ikke, og deres mor savner dem kan I tro. Dog SKAL jeg ha et nyt par som kan lege udendørs med mig,  når den tid kommer.  Hvem skulle ellers guffe af mine planter hihi.

 

Snart er det ved den tid igen, og jeg glæææder mig.

 

Og nu kommer jeg så til humlen ved dette indlæg. For også i år og allerede nu, ser jeg frem til livet på altanen. Denne gang måske endnu mere end ellers, både fordi jeg lige sprang sidste år over, og også fordi jeg prøver at se frem mod bedre tider. Det har været en håååård vinter og jeg har været tæt på at give helt op, så en af de ting jeg nu bruger som incitament til at se fremad med glade øjne,  er den nye altan. Jeg har bestilt nogle poser frø til at begynde med og jeg har også et håb om at det jeg har liggende fra sidste efterår kan bruges.

 

Og så er det at jeg vil høre jer ad, alle I der har haver. Jeg har brug for en smule starthjælp. Skulle I mon ligge inde med potter og kasser i ikke har brug for? Jeg har ikke rigtigt penge på budgettet til altanleg, andet end at jeg VIL have mig en ny klematis, en lanterne, og også gerne en guldkaprifolie. Dem henter jeg på planteskolen, men potter og deslige kommer det til at knibe med. Jeg har en ide om, at haveejere er ligeså slemme til at samle i rå mængder, som jeg er med mit garn..  Og dermed håber jeg, at der måske er nogen der kan undvære. Jeg kommer gerne i min lille dyt og henter selvfølgelig. Det handler også om at jeg ikke har så meget overskud, at jeg kan køre land og rige rundt på loppemarkeder og lossepladser for at lede.  Forresten kunne der jo også være en, som ligger inde med en af disse jerndimser man bruger til at sætte på væggen, så planterne har noget at slynge sig fast om.

 

Derudover efterlyser jeg en med lyst til at hjælpe mig med, at sætte hylder op på væggen derude. Jeg har fem der skal sidde i forlængelse af hinanden. Meget kan jeg selv, men jeg syntes ikke jeg lige tør begynde at bore huller i betonen. Det kunne nemt ende med noget skidt hihi.

 

 

 

Uanset hvad, så er det snart forår og det ser jeg virkelig frem til. Stilladset vil blive fjernet igen, hvornår er ret så usikkert, men det skal knagme ikke stoppe mig. Niksen biksen :)