I år falder 31 oktober på en fredag. Jeg synes det lyder som en god dato, og at det er vældig passende i betragting af, at vi herhjemme er ved at have fået et godt tag på halloween. I mit lille hus er der basis for masser af uhygge, med de besynderlige lyde det kan præstere, så selvom jeg ikke gider udhule græskar har jeg vænnet mig til ,at også den tradition er kommet for at blive. Jeg bidrager til (u )hyggen med levende lys og en rask lille gyser fra Netflix.
Fredag er og forberedelse. For jeg skal have gæster i weekenden. Det var egentlig øgleungerne, der meldte deres ankomst, MEN.. de tog fejl af datoen så nu kommer Bettina og Pernille herned i stedet for. Bettina ringede nemlig i sidste uge for at høre til denne weekend, og blev afvist pga børnevisit, men intet er så slemt at det ikke er godt for noget, og da dagene pludseligt er frie, har de damer pakket bilen og i aften triller de til et sommerhus i nærheden. Der camperer de, og så bruger vi de timer jeg har kræfter til sammen. Så altså fredag er forberedelse, og den består i at lave så absolut lidt som muligt. Eller.. jeg har efterhånden erfaret, at det dybest set ingen forskel gør, for uanset hvor lidt eller hvor meget jeg laver op til et besøg, så er der en nærmest fastlagt grænse for min ydeevne. Så det er den vi kører efter her.
Inden november kommer farende, vil jeg også gøre et nyt forsøg udi det skriv jeg begyndte for en uge siden. Jeg vil så gerne have det postet, men det volder mig kvaler, fordi jeg vover mig ud i at forsøge at forklare noget, som er uforståeligt for mig selv. Jeg kunne i og for sig bare lade være at skrive det, men lige netop her, er det allermest for min egen skyld, at jeg VIL have det nedfældet. Ord og bogstaver kan gøre mangt og meget SÅ meget mere håndgribeligt, så jeg VIL og det SKAL også nok lykkedes. At formulere har altid været min force, så det kæmper jeg for at kunne blive ved med.