Hovsa!!! Her kommer oktober

 

 

 

Da september måned allerede er slut, og det med en fart jeg slet ikke har følt før i dag, hvor oktober banker på, så skal jeg selvfølgelig markere med denne smukke sang. Den er indspillet i et utal af versioner, og af ligeså mange kunstnere, men jeg tror jeg vil hylde den nyligt afdøde Andy Williams. Ham holder jeg så meget af. Er jo vokset op på blandt andet den amerikanske 60’er musik, og det ligger mit hjerte meget nær, selvom jeg ikke er hverken gammel eller affældig hihi. Faktisk ( og det har jeg jo fortalt om før ) var jeg allerede som 18 årig, i London for at høre Sinatra live I Royal Albert Hall. Derfor har jeg begge croonere med her i dag.

 

 

 

Tak for sangen Andy og Frankieboy :

 

 

 

Pip på altanen og brød i ovnen

 

 

 

 

 

 

Ja sådan sluttede en for mig ret så aktiv lørdag.  Jeg fik sat det lille bitte fuglehus op, og gudhjælpemig om jeg ikke også lagde dej om formiddagen. Den stod så i sin skål og voksede ude på altanen lige indtil jeg ved aftenstide ku mærke at nu var det tid til at få duften af hjemmebag til at brede sig. Jeg ved ikke..  det er jo lidt typisk at min energi kommer sådan lidt i klumper, og i går ku jeg slet ikke tage det langsomt. Heller ikke en middagslur fik jeg, og DET er tegn på at dagen er anderledes i sig selv. Jeg nyder at have sådan en dag. Tænk sig så meget man kan få ud af den, når man ikke sover den væk. Gid jeg dog bare havde det sådan hver dag, og hvor det får mig til at huske at jeg faktisk engang HAR fungeret på helt normal vis. Jeg går og glemmer hvordan det er, at bruge sin dag mere end bare langsomt.

 

 

Da bollerne var bagt fik jeg pludseligt den indskydelse af dele ud af dem. Både fordi jeg ikke kan spise dem alle sammen selv, og fordi jeg heller ikke har plads i fryseren til dem, men mest fordi jeg bare syntes det ku være dejligt at glæde andre. Så jeg pakkede tre styks ind i hver sin serviet, ringede på hos naboen og mine to underboer, som alle blev noget overraskede over at jeg sådan stod der og rakte brød frem. Det er bestemt ikke helt almindeligt her i byen, jeg ved det godt, men jeg tror faktisk at de blev super glade da først de var overbevist om, at der ikke var andre grunde end at jeg ville dele hihi. De tre beboere er alle ældre mennesker, og især min nabo får ikke mange besøg. Han er over halvfems..

 

 

I dag tager jeg den med ro. Det skal jeg bare. Sådan siger loven . Hihi :-)

Garndimseri

 

 

 

 

 

Dagen er gået med at få et overblik..  Ikke lige nogen let opgave, men nu er der nogenlunde styr på det. Det er muligt at der ændres på tingene som jeg nu bruger af garnet, det handler jo om praktikalitet ik..

 

 

Jeg er ikke helt tilfreds for kasserne står ikke helt lige, og det er noget der kan genere en symmetriflipper som jeg. Jeg bliver helt svimmel af at kigge på dem, men jeg er træt nu, så de får lov at blive som de er nu. Mest irriterende er nok, at da jeg hentede kasserne i Ikea var de tilhørende låg udsolgt!!  Er det ikke underligt?  Jeg mener.. kan forstå hvis det er kasserne som folk køber uden låg, men omvendt!   Nå, men for ikke at gå helt i stå med rodet som allerede var begyndt her i stuen, tog jeg æskerne med hjem og så må jeg hente låg en anden dag.

 

Hvordan jeg end vender det, så kan jeg altså bedre lide at garnet ligger frit fremme, det ser lissom mere ordentligt ud ik..  At alt garnet ikke allerede er i kasser skyldes økonomi.

En hel pose af de blå fra Ikea har jeg fyldt med frasorteret garn, som skal sælges senere. Måske jeg har nok til at jeg kan få mig et par nye støvler. Jeg har sorteret med hård hånd, så nu har jeg kun det garn som jeg syntes er aller lækrest tilbage.

 

 

 

 

Jeg har også fået taget billeder af det meste af garnet, og sikke en tid det lige tog, men det skal jo til når jeg gerne vil have det hele lagt ind på Ravelry. I den forbindelse er det til gengæld døpraktisk at garnet ligger i kasser, for så kan jeg bare tage een ad gangen ned fra hylden og taste det jeg skal, uden at resten vælter rundt. Det er ik så ringe endda :-)

 

 

I pauserne har jeg strikket på den karrygule sweater. Den blev jo pillet op et godt stykke, og nu har jeg endeligt overhalet det punkt jeg var kommet til, og er videre med længden på kroppen. Det er godt nok lidt bøvlet at strikke når ærmerne ER lavet, men sådan er det altså gået og jeg klør bare på. Glæder mig sådan til at få den på nemlig :)

Ej det en ommer.. Klar parat lørdag.

 

 

 

 

 

 

 

Fister bygger hule

 

 

Lys i stuen og udenfor

 

Strikket tøj

 

 

Og strikketøj

 

 

Kaffe

 

 

Åben dør

 

 

Garn parat

 

 

Alm rod

 

 

 

Film

 

 

 

SÅDAN!   Det var bedre.. :-)

 

 

 

God dag til alle.

Jeg gad godt at jeg ku…

 

 

 

 

 

 

…  gå en tidlig morgentur på en dag som i dag. Mildt efterårsvejr, alle mennesker stadigt godt gemt væk i deres huse, og helt stille overalt. Det er perfekte betingelser for en god begyndelse på weekenden, men min krop nægter at følge mit hoveds kommandoer. Har siddet næsten den hele time nu med lyslampen tændt, altimens jeg har forsøgt at overbevise mig selv om at jeg er mere frisk end jeg er.

 

 

Det virker ikke helt syntes jeg hihi.

 

 

Sjovt som hoved og krop sjældent har de samme behov ik..

Nu skal man slå til når man kan

 

 

 

 

 

Og derfor har jeg også lige tilbragt nogle timer på altanen. Endnu lidt klargøring er ordnet og så er georginerne klippet af. Gider ikke vande mere, og nu får de lige lov at blive i jorden til den er tørret lidt ud. Regner med at det er lettere at grave dem op så. Der er snart heller ikke mere for mig at gøre derude nu, og det har jeg det fint med. To etaper er tilbage af sæsonen. Den første er at holde øje med, hvordan den hvide klokkeranke takler efteråret. Bliver den hængende eller falder den ned ? Jeg ved godt at den ikke overlever, men jeg ved ikke om den giver slip og jeg lige må fjerne løvet inden vinteren. Det er lidt sjovt at følge med i syntes jeg. Den anden bliver når jeg om en måneds tid sætter lyskæden op derude. DET glæder jeg mig til i år. Måske mest fordi jeg ikke har økonomien til, at pynte op på andre måder derude i vinter. Hverken med gran eller de smukke lilla lyng, som passer så godt til farverne omkring mig.

 

Jeg håber at få samlet lidt skovbund forresten, for det virker altid godt som pynt og staffage, og allerede i går på gåturen fik jeg da fyldt lidt i lommen. Bare sån lidt af hvert I ved. En kogle her og et par nødder der. Lidt kastanjer blev det også til.

Stilken er nu det eneste bevis på, at der har været blomster her på altanen

 

Solen er knivskarp og luften frisk. Det er bare super dejligt. Der er endda fuglefløjt at høre i det fjerne..  Hvilket minder mig om at jeg skal finde en måde, hvorpå jeg kan få fodret de små fjerede venner UDEN, at hverken rottefar eller duemor invaderer matriklen.  Det er sin sag at snøre begge arter, men mon ikke jeg finder på noget.. De har allerede været her flere gange for at tjekke efter. Musvitterne altså. Så sidder de der på gelænderet og pipper bebrejdende efter mig. “ Du der tjener, hvornår har du tænkt dig at servere hovedretten???? “    :-)

 

 

 

 

Fister er med hele vejen på sådan en dag. Som en lille hund i køkkenet, er han konstant lige i hælende på mig. Han har jo luret, at når jeg går rundt så falder der grønt af til ham, så han er på pletten. I dag har han nydt både jordbærblade, kløverarter og lidt rester af urter. Uhh han hygger sig. Allermest fordi han får brugt sin sporsnuserevne. Alle kroge og hjørner gemmer på interessante ting, som enten kan gnaves i eller spises af. Så finder han lidt jord der og lidt spindevæv her, med små nys og en ordentlig rystetur til følge, for adrr han kan ikke lide at få pelsen griset. Glemte ting bliver undersøgt påny og så skal der også lige spænes lidt.

 

Han er bare noget så herlig altså, og vi har leget en leg i dag.

Jeg lukker døren og han åbner den igen. Og igen. Og igen….  og igeeeen. Han KAN bare ikke ha at døre er lukkede. Sjovt ik!  Det er ikke engang fordi han så hopper ind i rummet når døren er skubbet op, nææ nej. Men den skal være åben skal den. NÅ!

Sådan kan der gå lidt tid med det, indtil han får øje på stakken af gamel reklamer. Så skal de lige have en tur også. Ruske rive bide nappe og sprede ud. Det må der til. Sådan ja.

 

 

 

Vi nyder fredagen her. Efter mine to meget aktive dage, så har jeg god samvittighed over ikke at lave så meget andet end det.

Lyslampens effekt

 

 

 

 

 

Ja den er jo efterhånden velkendt hos en stor del af befolkningen, men er der mon nogen som har opdaget at det også har effekt på dyr???    Ja jeg spørge bare.

 

 

Sagt på en anden måde, så bliver Fister helt ustyrligt energisk når jeg sidder med lampen i min seng. Der kan han som bekendt rigtigt god lide at ligge, men der går ikke længe med lyset tændt før han spunser rundt.  Hele lejligheden får en omgang med ræs, og derefter hopper og fræser han i et farligt tempo under min seng, op i den, henover mig, ned på gulvet og så tager vi lige et par runder mere. Pyhh altså det er helt vildt. Og imens kan jeg så sitte uden at gøre andet end at grine, og forsøge at undgå at dyner og puder ikke bliver revet med i farten.  Det vil være synd at påstå at Fister mangler energi, så jeg bør nok i fremtiden holde ham fra lyset, hvis jeg altså vil forhindre at han får endnu flere gode ideer der kan gnaves i..

 

 

 

Jeg kan hermed kun anbefale til de som måtte have deprimerede dyr, at skaffe lyslamper til dem hihi.

 

 

 

 

 

Det kunne så bare være skønt, om også den havde SÅ effektiv effekt på mig. HA!

 

En lille aftale kan hurtigt ende med en laaaang gåtur når man ikke er tavs som graven

 

 

 

 

 

“Godmorgen, hvordan går det ?   Jeg skal til Anika i dag og jeg har bare ikke lyst..”    

“ Godmorgen. Hvornår skal du det da? “

“ her kvart over tolv.”

“Vær parat om 15 min, så går vi derned” ……

 

 

 

 

Og sådan gik det til, at jeg idag blev overrumplet, og endte med at gå frem og tilbage mellem min dejlige varme lejlighed og Damhussøen. For mig er det en tur på ca en time den ene vej, og noget der ligner det dobbelte den anden. Nu sidder jeg med ømme fødder ( min garderobe rummer ikke sko til langvandring har jeg indset), ondt i brokkemusklerne, svære skader på negativitetsbarometeret, MEN også med masser af grin på samvittigheden, skønne timer i dejligt selskab, billeder fra turen af min ynglingsrute her i Brønshøj, skinnende negle og godt humør. I virkeligheden ikke nogen ringe handel. Og så må der sendes støttetanker til den mere end tålmodige mand, som uden at kny ( til forskel fra mig..) traver med. Det er sgu imponerende at han gider, men omvendt har jeg vistnok lovet at acceptere en aftale om, at fristen for nonstop klynk og piv udløber 1. november. Gisp!

 

 

 

Rødt

 

Gult

 

og æbler af flere sorter

 

En enlig sol i en have med gråvejr

 

 

 

 

Og se så her. Jeg leger med mit kameras funktioner for tiden. I dag opdagede jeg en, som kan tage tre billeder i rap med tre forskellige lysformer. I en busk sad spurve og jeg trykkede af, men se lige hvor sjovt det ser ud. Bemærk den lille nysgerrige fis på midterste billede..

Tre spurve

 

Tre spurve OG en lille ekstra der titter frem

 

Tre spurve igen.

 

 

Billederne bliver jo taget med sekunders mellemrum, så jeg syntes det er vildt morsomt at den lille fyr lige når at kigge op og så forsvinde igen. Men måske det bare er mig, jeg elsker fugle og syntes de er så pudsige med deres hurtige bevægelser hihi.

September solen hedder noget med apricot hos mig

 

 

 

 

ENDELIG!

 

 

 

Lettere flosset i kanten, og med sine søskende langt bagud er den sprunget ud. Desværre har jeg slet ikke en vase til sådan en tung og lang enlig stilk ,  ( eller jo det har jeg, men det er flaskerne som pynter på altanen hele sommeren,og som nu kræver en større rengøring.. hvilket jeg ikke gider )  så den må bo som her i et lille, men matchende hyacinth glas. Mig gør det ikke noget, jeg er bare glad for at vi nåede det, georgine og jeg, inden frosten kommer. Nu kan jeg med ro i sindet ( på den front  hihi ) lade det grønne visne og grave knoldene op for vinteren.

 

 

Hvad jeg vil se på næste år udenfor har jeg ikke helt besluttet mig for endnu,men eet er sikkert. Jeg vil ihvertfald gerne kunne se denne her skyde endnu en gang.

Gad vide hvornår dette projekt får en ende? Og larver der bliver til møl der bliver til fjender af værste skuffe. På alle hylder.

 

 

 

 

Jeg har så småt taget hul på mission lagerstyring via Ravelry. Det er henved to år siden jeg sidst var seriøst med, og der er kun lagt sporadisk ind hist og her når jeg lige følte for det, men nu skal det være. Længe har garnet været opbevaret efter farve, det begyndte jeg på da jeg flyttede hertil, og før det var det lidt tilfældigt, så nu prøver jeg at sortere det på hylderne efter fibertype. Jeg gør det bare fordi jeg kan, har lyst, tid og altid har elsket at nørde og systematisere. En anden grund er et mindre flip jeg har fået. En raptus også måske. Eller man kunne kalde det en hysterisk reaktion.

 

 

 

På et møl jeg så en dag…  ( skrig og hyl lyder her )

 

 

 

Møllet var et af dem jeg opdagede for en måneds tid siden i kaninfoderet. En søndag hvor Vinna var her, måtte vi pludseligt igang med den helt store rengøring og udsmidning, for de var gået i alt melet mv i køkkenet. Vi fik nok ikke fjernet alle de æg der måtte være lagt, for ihverfald eet af dem blev klækket og et møl fandt altså vej ind i stuen. Og op på kanten af en hylde. Med mit elskede garn.  HYYL og så så man lige mig gå i selvsving.  ( og øv fordi jeg måtte smide kaninfoder for en formue ud, kort efter det blev købt )

 

Først blev fyren jo fjernet med bestemthed og en støvsuger, og så har jeg siden ikke kunnet slippe tanken om at, HVIS NU der gik møl i mit garnlager. Det ville i sandhed være en katastrofe af dimensioner og en jeg slet slet ikke kan overskue konsekvenserne af. ALLE strikkere kan sikkert give mig ret når jeg lister op her:

 

 

- Det har taget mig næsten fire år at samle det.

- Trods det, at det meste af det er købt billigt og hamstret i forbindelse med udsalg, slagtilbud,  og hvad har vi ellers, ja så tør jeg ikke tænke på, hvor stor en værdi det egentlig repræsenterer, men et gæt er mange mange og flere mange tusinde kroner. ( Det lyder vildt med tanke på, at jeg er en ydmyg pensionist, men igen.. husk på at det samlet over meget lang tid, og jeg giver afkald på så mange andre goder til fordel for denne hobby)

- Jeg vil nok aldrig kunne genskabe sådan et lager igen. ( selvom Ravelry og alle billederne heldigvis betyder dokumentation til forsikringen, hvis der skulle blive brand feks) 

 

 

Derfor har jeg også besluttet, at størstedelen af garnet skal opbevares i plastbokse. Ikke med min gode vilje, for jeg får meget tid til at gå med at se på det, røre ved det, drømme, planlægge og beundre. Man kan vel nærmest sige at garnet er min udgave af en frimærkesamling hihi. Jeg elsker at rykke rundt på det. Tage det frem og samle til en ide, og så bliver det måske senere igen lagt på plads, fordi andre ideer er dukket op.  Af samme grund kommer noget af det også til at stå fremme, og resten skal altså i de hersens gennemsigtige bokse, man kan få i Ikea.  Der er tænkt meget over praktikaliteten i det, og for mig er det bedst at de har en størrelse hvor der ikke er for langt ned til bunden. Jeg skal kunne have overblik så snart jeg hiver kassen ned af hylden. Så de er altså gennemsigtige, ikke særligt dybe, der er låg på,  og ender sikkert også med at få et mærke på med oversigt over indhold.

 

Garnet har jo mange str og faconer, men all in all har jeg regnet mig frem til at den rette størrelse boks kan stå ved siden af hinanden to og to, og så er det bare derudaf.  Og ja, det er lidt af et projekt jeg har sat mig for at bruge tid på, men i sidste ende giver det et godt overblik, og så skal jeg jo fremover bare hele tiden holde trit, og opdatere når garnet bliver brugt. Og her skal ikke tales noget som helst om indkøb af flere metre…  Mon man kan brandsikre sit garnlager??  *fnis*

 

 

 

 

 

Jeg strikker iøvrigt flittigt derudaf, men har også lige fået hæklet en sidste puff stitch hue. Kun fordi jeg ikke kunne stå for farven. Mørk vinrød eller bordeux om man vil. Åbenbart en af vinterens helt store farver :-) Garnet lå så fint i Nørkleriet og kaldte på mig. Hhheeeeeennnrieeeeetttteeeee  køøøøøbbb miiiigggg….   Ret uhyggeligt faktisk,og jeg blev så bange for at gå hjem uden de talende nøgler, at de uden yderligere betænkning røg i posen.  To nøgler gør ingen skade tænkte jeg, men nu har jeg vist også hæklet nok huer. Næste af slagsen skal strikkes for det har jeg endnu ikke prøvet nemlig.   Jeg fik sidste år foræret af en smadder sød læser denne lækre bog:

 

 

Den kan købes mange steder bla her. Jeg kan stort set lide alle huerne, men er især forelsket i den der er på forsiden. Så nu kære Dorthe, nu er det endeligt tid for mig til at vove modet og prøve en strikket hue :)  Jeg håber forøvrigt at du da stadigt følger med her hihi.

 

 

Forresten..

To slags garn er der i huen. Onion Tussah Silk ( silke og merino ) og Mayflower Kid Silk ( mohair og silke ) Det er desværre ikke til at se det, men Silken er mørk vinrød og mohair’en er mørk brun. På billedet her er garnet alt for lyst i forhold til virkeligheden, og så har jeg endda leget med kameraets muligheder for indstillinger af lys og mørke, og gråvejr og skygge og og og… Rød er bare håbløst. Og det er lilla forresten også.