Viser opslag med etiketten links. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten links. Vis alle opslag

27 december 2012

En verdensfjern beslutning, en rundsendt IKKESPAM mail, et førstegangskig OG en zombiemor med motoriske vanskeligheder..

 

 

 

 

387815_10150622051548054_915405848_n

 

Her sidder jeg så. Næsten lige vågnet og med en klar fornemmelse af, at jeg har begået en noget urealistisk aftale for nogen tid siden.  Noget i retning af dette:

 

“ Hvad siger du til at få besøg d. 27 /12?   Bare et par timer og for at hygge lidt? 

Ei jo helt sikkert. Den er jeg med på. Kom bare så efterjuler vi lidt.”

 

!!!!!!  AEHMM…. jeg må jo have været helt fra snøvsen, eller omvendt totalt overskudsagtig dengang den aftale kom i hus, for i dag kan jeg jo hverken tale eller bevæge mig. Iøvrigt ret forudsigeligt, hvis man altså husker at tænke sig om, men det har jeg så ikke lige husket at gøre. Så jeg er begyndt dagen  med en aflysning. Vi indhenter en anden dag gør vi.

 

 

Og så kommer her lige en lille info fordi..

 

 

I går rundsendte jeg en mail til alle jer, som holder af strik og som jeg har mailadresser på. Jeg er lidt nervøs for at I tror det er en spammail, fordi jeg har linket til en side, men det er det altså IKKE.  Det er såmænd helt reelt, og handler om at jeg på Pinterest kom forbi denne lille foræring fra Tin Can Knits til alle os, som holder af strik. Den skal da deles med så mange som muligt så jeg sendte altså rundt.

 

Skulle der sidde flere rundt omkring i blogland, der gerne vil vide hvad det handler om og, som kunne ønske sig et mønster de måske ikke ellers lige ville have set, så kommer her linket igen:

 

http://us2.campaign-archive1.com/?u=ac55a87e0c49ad678b42da26a&id=06f9d3b1f1&e=7c17b2b9f5_

 

I al sin enkelhed er der ni mønstre, hvoraf man frit kan vælge et som så bliver sendt kvit og frit. Jeg var i forvejen ret forelsket i cirkeltæppet, så det har jeg nu valgt som en gave til mig selv. HURRA for gavmilde designere siger jeg bare.

 

Og ved I hvad..

 

Nu kan jeg slet ikke koncentrere mig mere, ej heller huske hvorfor jeg hittede på så lang en overskrift, så resten må I få senere *fnis*

 

Gammelsmølf vil nedsænke sit legeme i sofaen, til lyden af et tryklufthammerbor, som i dag er på arbejde i den mur der udgør bagvæggen i min stue. Den mur som ellers har stået urørt i ugevis siden arbejdet udenfor begyndte, men som åbenbart nu her på 3. juledag SKAL gøres færdig!!!

 

En murerarbejdsmand er i overhængende fare for, at blive overhældt med koldt andefedt fra bradpanden, af en enormt træt og støjfølsom 

 

 

ZOMBIEMOR  !#/%(/!¤)!¤(&()!#&)(!#)!¤=*%#%¤%¤()”&¤”(O¤”/T”(/¤&/”(ebe(rx”/(t/”(¤”(/¤t”(/¤ty”(o/¤”(o/ye¤(“/ye¤ye b

 

arrrggggggggg!!!!!!

 

 

PS: der er Poirot, Mordet i orientekspressen om lidt på DR1, den er jeg med på. Helt helt og vandret med på :-)

12 maj 2012

Gode dage og dårlige dage, og Klidmoster skal ha ros

 

 

 

 

 

Aktiviteten her er jo SÅ RINGE for tiden, men I ved hvorfor og ingen skal heller være i tvivl om, at det irriterer mig selv, at det er sådan det er. Dog.. jeg får da ind i mellem læst  med rundt omkring, og i dag således kom jeg forbi Malou. Hun skriver og jeg har fået lov at dele simpelthen fordi jeg mener, at det ikke kan gentages nok, læses af for mange eller udbredes for vidt. Jeg mangler ikke selv evnerne til at tage fat i posen med ord, og formulere når jeg har noget der skal ud, men her kan det slet ikke betale sig at bruge tid på det, for det KAN ikke skrives bedre eller tydeligere…

 

Læs med og vid, at jeg kan skrive under på hvert et ord selvom min usynlige lidelse er en anden ( OG at hetzen og fordømmelsen mod mig er knnaaaapt så voldsom).

 

 

Fra Klidmoster/Malou er hentet følgende:

 

Ja, jeg beklager - endnu et indlæg der ikke handler om mad. Og så alligevel - for omdrejningspunktet er jo stadig den mad jeg tillader mig at gå ud og spise.

 


Og jeg kan da lige flashe min morgenmad: tykmælk med speltmysli, ahornsirup og blåbær.

 

Wow, sikke en overvældende respons – både positiv og negativ der kom på det sidste indlæg. Hele 75 kommentarer er det blevet indtil videre. Der er godt nok et par af kommentarene jeg har lyst til at slette, men da jeg ikke går ind for censur får de lov at blive stående. Alle har ret til deres mening – og må gerne skrive den her. Men det er måske for meget forlangt at det kan forblive konstruktivt og i en sober tone? Jeg har INGEN respekt for folk der anonymt ser det her som en mulighed for at svine mig til og kalde mig de værste ting.
Der er blevet plukket en ting ud af kontekst fra mit indlæg og brugt til at køre en hadefuld debat videre her på 180 grader. Det er ret chokerende læsning - men vist et meget godt billede af hvordan mange ser ned på førtidspensionister.
Og i den forbindelse er der nogle ting jeg er nødt til at slå fast:
Jeg har betalt min skat i alle mine år som lønmodtager – og er naturligvis taknemmelig over at der nu er et sikkerhedsnet der fanger mig. I år 2000 blev jeg ramt af en bil som fodgænger. Det smadrede min krop og jeg fik en lille hjerneskade. Efter 1 år blev min mengrad fastsat og jeg blev erklæret 25% invalid. På trods af smerter og gener efter ulykken lykkedes det mig alligevel at taget en uddannelse, dygtiggjort mig inden for mit felt og havde en lovende karriere foran mig. Efterfølgende har de kroniske smerter jeg fik som følge af trafikuheldet udløst fibromyalgi – som er en dysfunktion i centralnervesystemet. Jeg sørgede længe over diagnosen – for det var en sygdom jeg selv havde mange fordomme imod. Det var virkelig forfærdeligt at miste min evne til at arbejde og forsørge mig selv. Ikke alene skulle jeg nu modtage forsørgelse, jeg skulle også stå model til folks hån for det. Det er virkelig svært at tage ansvar for en situation som man ikke selvforskyldt er havnet i. Måske er det føreren af den bil der ramte mig som skulle stå for skud? - det var ham der brød færdselsloven, kørte for stærkt i midtbyen og 'ødelagde' mig i første omgang.
Og ja, fibromyalgi er en rigtig sygdom. Den officielle diagnose har eksisteret siden 1990 og er anerkendt af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der mangler dog forskning og viden – hvilket gør at der stadig er mange læger af den gamle skole der nægter at anerkende diagnosen.
Den der holdning med at det er en fup-sygdom og at alle os der har den griner hele vejen hen i banken – det gør mig vred og ked af det. Jeg ville til enhver tid bytte sygdommen for et normalt liv og et job i min branche. Der er faktisk en ret oplysende artikel om fibromyalgi her i magasinet Sundhed (side 14-16). Læs den og få en smule mere forståelse og indblik i hvilken sygdom fibromyalgi er.
Jeg kan desværre ikke bestride et job. Og jeg blev meget ulykkelig over at blive tvunget på pension. Jeg var nemlig overbevist om at jeg sagtens kunne et eller andet, om ikke andet så et par timer om dagen. Og derfor blev jeg ved med at kræve at komme i den ene arbejdsprøvning efter den anden – med samme dårlige resultat. For jeg tåler ikke stress af nogen art, det forværrer symptomerne SÅ meget. Det er vurderet at min restarbejdsevne er så lav at den ikke rækker til hverken en revalidering eller et fleksjob – på NUVÆRENDE tidspunkt. Jeg fik nemlig lovning på at komme i arbejdsprøvning igen hvis jeg fik det bedre. Og det er min store drøm at vende tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden udstrækning. Jeg bliver her igen skudt i skoene at jeg burde lette røven og lave noget – gerne, siger jeg. Skaf mig et job hvor jeg kan arbejde efter evne, møde når jeg kan holde til det og yde det dagsformen byder. Tro mig, jeg har prøvet at finde det – men på trods af betegnelsen det 'fleksible arbejdsmarked' – så findes den slags job ikke. Og jeg tror faktisk jeg kan tale for mange af os med usynlige handikaps det er tvunget på førtidspension når jeg siger: giv os da jobmuligheder der passer til vores formåen og lad os bruge vores uddannelser til at bidrage bare lidt til samfundet - i stedet for 'parkering' på førtidspension. Den nuværende fleksordning er kun for flok med stor restarbejdsevne - man skal helst kunne arbejde 20 timer, ellers kan virksomhederne ikke rigtig bruge en. Det der før hed skånejob hedder nu job med løntilskud for førtidspensionister og er næste umuligt at få. For her skal du nemlig helst kunne arbejde 12 timer om ugen. Den eneste mulighed for at 'arbejde' for mig er altså at lave noget til bloggen her - når der er overskud. Men det stykke arbejde bliver kritiseret for ikke at være lønarbejde. Damned if you do - damned if you dont!
Før jeg blev pensionist var jeg i en kort periode i ulønnet praktik hos Aarstiderne - hvor jeg herhjemme skrev små tekster til internt brug i deres engros-afdeling. Det gjorde jeg for at se om jeg kunne skabe mig et fleksjob (som jeg var blevet visiteret til) - men jeg kunne ikke holde til det. Jeg skriver lidt for div internesider hist og pist - men det er også ulønnet og knapt umagen værd. For det stresser og kræver kræfter - men det udfordrer alligevel min faglighed, så jeg gør det af og til. Ja, jeg var frivillig på Roskilde Festivallen for at se om det var noget jeg kunne - men jeg måtte jo give op da det var alt for hårdt. Jeg havde så svært ved at acceptere at jeg havde begrænsninger at jeg blev ved med at presse mig selv for hårdt. Det bliver nu fremlagt som om at hvis jeg kunne de ting - så kan jeg også blive selvforsørgende. I dagens Danmark skal man kunne tilbyde en meget stabil arbejdskraft hvis man skal være 'værd at investerer i'. Jeg kan på ingen måde blive selvforsørgende ved at kunne lidt her og der - så de få kræfter jeg har bruger jeg på at give noget tilbage her på bloggen. Tilbage forstået på den måde at det jeg trods alt har lært i løbet at min uddannelse ikke er helt spildt.
Jeg har i stedet gjort den her blog til mit 'job' – til et visitkort på de ting jeg kan. Det håber jeg kan være med at at skaffe mig et fleksjob på den lange bane. At nogen læser med her og tænker: ”Sikke en masse begrænsninger hun har fysisk – men kreativiteten og opfindsomheden kan vi bruge”.
Og ja, bloggen er et glansbillede af min virkelighed. For der er ingen der gider læse om hvor træls min hverdag er hele tiden. Den mad jeg viser frem har ofte taget hele dagen at lave med masser af pauser. De arrangementer jeg deltager i koster så mange kræfter at jeg må betale prisen bagefter. Men jeg gør det gerne – for alternativet er at ligge på sofaen resten af livet og ha' ondt af mig selv. Det virker dog som om at jeg ville få mere respekt hvis jeg bare sad og rallede i et hjørne i stedet for at skabe mig en smule liv ud af det der er tilbage af det. Jeg vælger i stedet at omsætte den viden og kunne jeg har til den her blog. Noget jeg kan være stolt af. Og det er livskvalitet for mig.
For jeg har mange fysiske begrænsninger. Fibromyalgi påvirker folk i højere eller mindre grad. Her er hvordan det påvirker mig: konstante smerter i muskler og led. Der er ingen gode dage. Der er dog dage hvor jeg er i stand til at ignorere smerterne bedre end andre og gøre ting jeg gerne vil – og så tage skraldet bagefter. Mit immunforsvar er ødelagt, hvilket resulterer i konstante små betændelsestilstande, forkølelse og hoste – hvilket igen resulterer i en konstant tilstand af feber. Man kan faktisk sige at jeg har en slags kronisk influenza + invaliderende smerter. Søvn er en by i Rusland – det bliver sjældent til mere end 4 timer sammenhængende. Og alle ved vist hvordan manglende søvn alene er er ødelæggende for både krop og psyke. Jeg ved ALDRIG hvad jeg kan forvente af morgendagen. Men nok om syddommen.
Jeg prøver virkelig at være et rummeligt menneske og give plads til andres meninger. Det er bare rigtig svært her. Igen bliver mistanken om socialt bedrageri hevet frem: ”Og der er intet odiøst i at lade sig skille fra manden for at få flere penge ud af systemet? De lægger ikke engang skjul på at de stadig er sammen”. Her på bloggen skriver jeg kun om mig, ikke om de ting som Max slås med. Men fakta er at vi ikke kunne leve sammen og dele hverdagen længere – så den eneste mulighed var at flytte fra hinanden og blive skilt. Alle der læser med her fast har jo kunne følge med i processen. Vi bor hver for sig, lever separate liv og ses ca 1 gang om ugen. Og ja, jeg blev meldt for socialt bedrageri af en anonym anmelder med ondt i røven, var til 'forhør' hos kommunen og sagen blev efterforsket. Men den blev også droppet igen – for der var jo ikke noget i den. Vi er ikke ude på at snyde nogen og det er på ingen måde en måde at ”få flere penge ud af systemet på”. Trist at vi på alle andre fronter får ros for ikke at smide næsten 20 års parforhold på gulvet pga sygdom – men at det alligevel bliver opfattet som forsøg på bedrageri.
Der er forhåbentligt ingen der er er i tvivl om at der skal ydes mange ofre for at spise som jeg gør. Resten af mine udgifter er regnet ud efter et meget stramt budget. Men det er min valg. Mad er min hobby – så det er naturligvis der jeg prioriterer. Og som en skrev på bloggens Facebookside: ”Det er lidt underligt, for hvis du nu ikke var mad-nørd - men veteranbils-nørd og samlede på vereranbilsmodeller og tog til veteranbilsstævner og var en HAJ til at male, tegne, nørkle og samle veteranbiler...ville folk så have så ondt i røven?” .
Og ja, jeg bliver ofte inviteret ud og spise. Der er mange mennesker der gerne vel glæde mig, forkæle mig, aflaste mig i køkkenet og hygge sig sammen med mig – og det gør de ved at invitere mig enten på restaurant eller cafe. Og det tager jeg med glæde imod. Systemet er sådan indrettet at man som førtidspensionist ikke må tage imod penge og gaver fra andre uden at det skal beskattes – eller at det skal modregnes i pensionen fordi det 'bidrager til ens husholdning'. At blive inviteret ud at spise er den eneste ting man med rimelighed kan tage imod. Og det har jeg talt med både kommunen og SKAT om.
Jeg vil gerne slutte dette indlæg med at dele noget som Henriette skrev på min væg på Facebook i går:
REGLER FOR LANGTIDSSYGE MED SYGDOMME DER IKKE KAN SES MED DET BLOTTE ØJE!


1. Laver du noget, så forbered dig på kommentaren: - Jaså, kan du godt det når du er syg? Sagt i en mistænkelig tone.
2. Laver du ikke noget, så forbered dig på kommentaren: - Du må da orke at lave et eller andet, sagt i en bebrejdende tone.
3. Smiler du og er glad, bliver du mødt med kommentaren: - Jeg troede du var syg?.
4. Smiler du ikke, bliver du mødt med kommentaren: - Op med humøret, Vær positiv, så bliver det hele lidt bedre.
5. Deltager du i sociale sammenhænge, så vær forberedt at der altid er nogen der bemærker det, ikke for at de er glade for at se dig der, men fordi de ikke forstår at du orker at komme, da du er jo syg.
6. Lader du være med at deltage i sociale sammenhænge, kommer kommentaren: - Men du har jo godt af at komme ud blandt mennesker.
7. Ethvert svar på spørgsmålet: hvordan har du det? - vil altid være et forkert svar. Enten fordi du er FOR positiv eller FOR negativ.
8. Vær altid klar til at forklare og forsvare, hvorfor du gør det du gør i enhver situation, og vær klar over at dine svar altid vil være genstand for en diskussion.
9. "Friske" personer vil kappes om at fortælle dig løsninger på alle dine problemer - det er bare at gøre som dem !! De har jo holdt sig raske ...
Og der er virkelig en masse sandhed at hente der. Folk har SÅ travlt med at gøre sig kloge på hvad jeg kan og ikke kan, hvad jeg må og ikke må. Jeg er lidt træt af mig selv over at jeg nu skriver det her indlæg for at forsvare mig selv....igen. Men fremover har jeg så noget at linke til når jeg får mails og kommentarer.
Endnu en gang må jeg bede om at man holder en sober tone hvis man ønsker at tilkendegive sin mening. Kom gerne indenfor og tag en snak - men stil de beskidte støvler på måtten udenfor!

21 januar 2012

Jeg fik et link til blåmejsen

 

 

 

Og se her hvor kær den også er:

 

Denne er godtnok strikket, og jeg tror det var derfor jeg ikke ku hitte den i går. Jeg havde da rent glemt, at jeg har den pinnet på min strikkeopslagstavle.

 

TUSIND tak til Susanne fra Silkeborg, fordi du sendte mig linket. Jeg vil nemlig rigtigt gerne lave mig sådan et par. Jeg vidste slet ikke at du læste med hos mig, så jeg er vildt glad for, at du foruden det også kunne huske, hvor fuglen var fløjet hen.. ;)

 

**************

 

Migrænen bølger frem og tilbage så jeg ligger og venter på lægevagten. Lige nu har jeg et klart øjeblik, men jeg tør ikke tage chancen og tro på, at det ikke bliver nødvendigt med mere medicin, så jeg afbestiller ham ikke.

 

Man bliver sgu så træt af smerter, men jeg vil gerne fortælle at jeg alligevel er glad. Det er som om, at jeg ikke bliver nær så slået ud over disse anfald, som jeg gjorde da jeg var på Østerbro og i Vanløse. Jeg venter på at det går over, og SÅ skal jeg søreme bare videre i livet. Min skat har børn i denne weekend, så han er indisponibel og tilgivet hihi. Ellers tror jeg nok at jeg gerne ville have haft ham her hos mig. Nemlig så ;)

20 december 2011

Er du juleflipper…

 

 

   … og tv elsker?        Så kommer her lige et lille tip til dig:

http://www.dr.dk/Jul/Index.htm

 

 

Her kan du finde alt imellem himmel og jord, når det gælder musik, tv og anden underholdning i julegenren.  Bla bugner det med herlige tv klip på Bonanza’a side. Jeg har sørget for at der er link dertil, så du kan bare klikke på billedet.

( Billedet er lånt på DR’s hjemmeside )

**************************************************************************

Er du mere til musik og radio, ja så er det også muligt:

http://www.dr.dk/radio

 

 

Og har du brug for lige at få styr på traditionerne så klik her:

http://www.dr.dk/Jul/Inspiration/traditioner

 

 

*****************************************************************************

Alt i alt er der ikke sparet på noget hos DR, og det er bare at sætte gang i den elektroniske jul, som akkompangement til dine egne hjemmelavede af slagsen ;)

03 december 2011

Julekalender 3. december

 

 

 

3 dec

Dagens låge gemmer på flere spændende ting, MEN det er selvfølgelig det store 3 tal du skal klikke videre på i dag. Så husk.. lørdag byder på flere klik, og jeg ønsker dig god fornøjelse.

18 september 2011

Jeg tester lige noget..

 

Fall'11

 

 

Jeg har prøvet i en evighed at tilføje en widget fra Pinterest til mine indlæg, men jeg kan bare ikke få det til at fungere. NU prøver jeg så lige om det virker hvis jeg sætter den ind her efter teksten..  Ellers duer det bare ikke i Blogger selvom man burde kunne. Hmm

 

Meningen er at man skal kunne trygge på en knap hvis jeg har et billede der skulle kunne pinnes til Pinterest, men om det virker vil tiden vise..

*******************

 

Ok so far so good. Når man klikker på Pin it knappen kommer der en række muligheder frem for hvilken kategori det aktuelle billede ligger i. Det vælger man og derefter kan man knytte en kommentar til det. Det skal blive interessant at se om det virker OG om nogen overhovedet syntes det er sjovt. Det er som sagt bare en ide og noget nyt jeg vil prøve.  Det skulle jo gerne være billede og ikke tekst der pinnes, så jeg er lidt spændt.

 

Pinterest Tags: Pin It

01 april 2011

Gratis lydbøger i April

 

 

 

verdon       genesis

 

Ovre på DR’s hjemmeside har de igen et super godt og GRATIS tilbud til os, der er hooked på pinde med en god historie til. Der er tre krimier til download, og jeg er allerede spændt på hvad de byder på. Først skal jeg dog lige lytte færdig på den jeg er i gang med  for tiden.

Jussi Adler Olsens historie om udenlandske tjenester og kemisk krigsførelse. Jeg har ikke haft så god koncentration på det sidste, eller også er denne bare ikke så god som alle hans andre bøger, jeg ved det ikke.  Jeg har ihvertfald været lææææænge om at lytte den færdig.

 

Klik og lyt her:

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Lydbog/20101006123938.htm?nyhedsbrev

28 marts 2011

Soundtrack fra en feeeed film

 

 

En efterhånden gammel film, det ved jeg godt, men alligevel en film jeg er vild med og som jeg har haft lyst til at se i dagevis. Desværre har jeg ikke længere filmen selv, den er røget sammen med en masse andre i forbindelsen med flytningen..   ( Vi lagde alle vores film sammen og dem vi havde to af blev reduceret til en, og det hele lagt på en harddisk. Såååå  jeg skal begynde helt forfra med at opbygge min filmsamling! )

 

Heldigvis kan jeg da lytte til soundtracket fra filmen på Youtube og det gør jeg så i dag.

 

 

Både Willis og Gere spiller vildt godt og specielt syntes jeg Willis gør sig godt som skurk :)

 

En films soundtrack kan afgøre hele indtrykket af filmen og ser man en film uden lyd feks, er det helt tydeligt hvordan man ikke kan fornemme stemningen. En gyser er jo helt “hyggelig” uden, det ved enhver vist :)

 

Og her er min favoritscene:

Willis er iskold og Black er som altid kikset, men underholdende.

 

Det er også lige værd at nævne Sidney Portier, i rollen som efterforsker. Han er en af Hollywoods diskrete med kompetente stjerner og helt bestemt et plus for filmen. Filmen er faktisk helt tilbage fra 1997, hvilket jeg må undres over, for jeg syntes slet ikke der er gået SÅ lang tid siden den kom frem! 

 

 

*******************************************************

OBS!!

 

 

Har lige fundet et fedt link til os der ikke lige har adgang til film eller et tv:

http://www.movies4stars.net/2010/02/watch-jackal-1997-full-movie-online.html

OG så er det gratis.. Ik at forglemme ;)

14 februar 2011

Køkken,mad,gaver og andre ( London ) drømme

 

 

 

I går på den grå søndag fordrev jeg blandt andet tiden med at drømme som fortalt i forrige indlæg, om blandt andet mine ting og det der udgør mig som person. Jeg røg dog også ud i noget der kunne minde om den rene masochisme..

 

 

12022011261_resize  12022011265_resize

12022011276_resize  12022011264_resize

 

Engang var jeg jo køkkennørd om en hals. Havde et køkken fyldt med de mest frydefulde gryder og pander, det mest lækre grej jeg kunne få fingre i, og min tid gik med at afprøve skønne opskrifter og gæstebud med nøje tilrettelagt borddækning. NÅ, men..

Det forsvandt fra den ene dag til den anden i forbindelse med min skilsmiss og som de fleste ved har jeg jo idag udviklet en ny passion. Det er den der med garn og strik..  Men strik skal det ikke handle om i dag.  Jeg får med jævne mellemrum tilbagefald og mindes med længsel de tider hvor jeg besøgte London to gange om året og SLÆBTE mig en pukkel til, efter hamstring af madvarer, kogebøger, og køkkengrej. En ny kuffert måtte som regel indkøbes til hjemrejsen:)

Jeg har på min computer nogle helt nye programmer fra 2010 med min gudinde Nigella Lawson. Jeg har ikke set dem igennem før, men i går kom det så over mig ,og bevæbnet med strikketøjet sad jeg så der og gik helt i spåner over de gensyn med London, der er i programmerne og over de smukke  og lækre køkkenting hun omgiver sig med. Og ja.. jeg ved de er sponsoreret og sjovt nok skifter hendes Kitchen Aid konstant farve.. men ikke desto mindre er det øjenguf. Også for en eks køkkenskriver;)

 

Der sad jeg så og svælgede mig igennem hele sæsonen, og drømte vilde drømme om at jeg må få et køkken der er bare liiidt større end det jeg kom fra, og som jo var så småt at jeg fik åndenød efter ti minutters røren i en gryde. Drømte om igen at indrette et køkken med lys, luft og smukke brugbare ting.  De fleste af dem jeg havde røg jo ud da jeg flyttede ind.. I vanløse. Også min Le Creuset samling!!  Ih guder..

 

12022011260_resize  12022011268_resize

 

Jeg drømte om igen at kunne besøge byen, der huser køkkenforretninger og delikatessebikser hvis lige ikke helt findes i samme kaliber herhjemme. ..  Feks den her:

http://www.carluccios.com/

239

Her findes alsken lækre varianter af det italienske køkkens guld.

 

Eller hvad med den her:

http://www.divertimenti.co.uk/Cooks_Tools/Silicone_tools

 

1051 

En verden af lækre køkkennørdeting :)

 

 

Og så er der selvfølgelig dette sted som MÅ besøges..  :

http://www.fortnumandmason.com/

Hampersgifts2011_hp

 

 

Det går hen og bliver mandag morgen og hvad sker der så??

 

Jo det skal jeg fortælle jer.  Kl OTTE banker det på min dør og udenfor står et postbud med en gigantisk pakke. Til mig. Fra en blogger med et hjerte så stort at jeg blev helt blæst omkuld. En blogger der selv er fænomenal i et køkken, og som selv kæmper kampe hver dag OG som alligevel har haft tanke for mig og min situation. IGEN må jeg sige at blogland har vist sig at være en kilde til ufatteligt meget varme og glæde. da jeg åbende kassen, var der inden i en masse mindre pakker. Og det hele er noget til mit nye køkken!!  Hvor ku hun vide at jeg netop nu er i uforløst kogemood?? 

Se her hvad jeg har kigget på hele formiddagen:

 

14022011283_resize

Er det ikke vildt??  Nye monsterknive. En vægt. Kaffe. Olivenolie.Manodlinjern ( sådan et har jeg ønsket mig altid) og andre godisser.

 

Jeg er dybt rørt og endnu dybere i min taknemmelighed, over at jeg kender sådan et menneske. Tænk sig..  Jeg har netop fået mig endnu en engel.

 

En køkkenengel :))

11 september 2010

Smukke lyngfarver

 

 

 

SNC12236_resize 

Jeg fandt lyng i går. Desværre ikke som vandringskvinde i naturen, men i Netto til den rørende pris af 10 kr stk.  Nu står de og pynter på altanen sammen med resterne af sommeren, og i spændt forventning om hvad der følger senere af efterårspynt.

SNC12243_resize SNC12238_resize

Jeg håber på kogler, evigtgrønt, græskar og lys til lanternen.

SNC12251_resize SNC12248_resize

Det kommer lidt efter lidt, men allerede i aftes var der lige den der stemning af efterår og hygge som jo er så dejlig. Jeg har bikset en hængetingest sammen, som med et fyrfadslys i også kan ( forhåbentligt..) glæde de der måtte kikke op, når de går forbi.  Nedenunder kurven med glasset, hænger en krog til fuglenes kugler, og i den en sejlgarnssnor med knuder på, som de kan gynge i. Nu håber jeg bare at de kan snuse sig frem til den, for der er ikke mange småfugle på denne side af huset desværre. Om ikke andet er den fin at kigge på hele vinteren.

SNC12266_resize

Indendøre ligger min kålorm. Den vokser ganske langsomt og ender til sidst som noget der kan varme enten min hals eller min bagdel. Navnet har Donald æren for, han mener nemlig ( og helt ret har han ), at kanten minder særdeles meget om denne her:

b00909-mit-blitz-m-7147

Og helt ærligt..  er det ikke utroligt at Mini Mochi lige har formået at få min numsevarmer til at kantes af en pelset kålorm hva?  ;-)  Du er herlig Donald og jeg takker for inspirationen hihi.

SNC12051_resize

Vanter er jeg også igang med. For allerførste gang faktisk. OG også for første gang strikker jeg efter en engelsk opskrift. Et lille overskueligt projekt og bevæbnet med div oversættelser alle vegne fra, går det faktisk strygende.  Indtil videre i hvert fald..

SNC12276_resize

Varme vidunderlige vamsede vanter :-))

SNC12260_resize

Chokoladebrun Cascade og Magic Loop, så bliver det ikke nemmere.

Min Hoodie er stødt ind i nye problemer, så med alle delene næsten klar til næste træk, venter jeg lige på at kunne få besigtiget mål og mønster af eksperterne i min strikkeklub. Den skal nok blive færdig i tid til vinteren, men lige nu er den i skammekrogen.

SNC12269_resize

Lørdagen venter og  jeg er ikke utilfreds med det :-)

17 august 2010

Blomsterne fra min fødselsdag..

 

 

 

…står endnu:

SNC11679_resize

 

SNC11675_resize

 

 

 

De passer til garnet i min kurv.

 

SNC11673_resize  

 

 

De tre forreste farver er nyindkøbt og fra Markno. Der er tilbud på arwetta og det sidder jeg altså ikke overhørigt hehe.  20 kr pr nøgle er da billigt ik..?  Tilbuddet løber hele august, skal jeg lige huske at informere om.

Nu er der til lækre sokker og varme fødder om ikke så længe. ( Og her lader vi så som om at lageret af sokkegarn var tomt inden indkøbet …   sscchhyyyyy)

08 august 2010

Butikken er åben

 

 

Jeg syntes det er en super ide at bruge bloggen til at komme af med det man ikke selv gider eje mere. Mange bloggere har allerede udnyttet muligheden for at bytte/sælge/købe via egne blogs, og nu melder jeg mig også på banen.

 

Jeg har, da jeg fedtede rundt med at ændre layoutet herinde, oprettet en prøveblog som skulle fungere som legeplads og forsøgskanin. Den stod udbrugt hen, men nu vil dens fremtidige funktion være at lægge plads til de fem’s overskudslager.

 

 

Indspilning i fuld skærm 08-08-2010 153244

 

Kig ind og læs mere her, eller klik på billedet for at komme ind i pulterkammeret.

 

Jeg har lavet en blogroll som viser vej til andre bloggeres butikker/lopper/udsalg. Jeg vil her opfordre alle til at kigge efter om jeg har overset eller glemt nogle. Jeg er vis på der er flere derude, og jeg vil gerne have dem med, så skriv en kommentar derinde, så linker jeg med glæde videre i roll’en.

05 august 2010

Tomhjernet maskine og GARN :-)

 

 

Jo altså, kæresten mente jo nok at min harddisk til den stationære, var noget kedelig,  forældet og hvad har vi, så nu har han bygget mig en ny. Den er næsten færdig, mangler kun et par detaljer ( ifølge ham selv..).  Den gamle står nu tomhjernet og trist, venter på at blivet skrællet helt for anvendelige dele, for så at blive genfødt en anden go’ gang, som toptunet maskine.

 

Her ser I min første model:

 

SNC11403_resize Den ku lige stå under mit sidebord og var ikke sådan lige at få øje på. Hmmm..

 

 

 

 

Og her er så dens afløser:

 

SNC11406_resize

En motherfucker af en maskine. K Æ M P E og med vandkøling, utallige harddisk drev, og en masse andet jeg ikke kan huske betegnelserne for, men summa summarum bliver at jeg nu kan en helt masse, som jeg ikke kunne før.  I følge kæresten helt elementært, ifølge mig er det nok mere et spørgsmål, om jeg nogensinde finder ud af alle funktionerne??  I øvrigt er der heller ikke længere plads til den under sidebordet, så jeg skal have rykket rundt på noget før den kan flytte ind på plads. Og iøvrigt kræver den også nye højtalere, for dem jeg har er da aldeles utilstrækkelige nu, med den ekstra power der er lagt i. Endnu et  hmmm, skal lyde herfra.

 

 

VROUMMMM…..

 

 

Rasmus er hjemme igen. Kammeratens forældre ombestemte sig, og syntes de sidste dages ferie skulle bruges hjemme. Han er nok lidt skuffet, men ikke mere end han fremviste denne frokost for lidt siden:

 

SNC11396_resize Kreativ er han ihvertfald hihi.

 

 

 

 

41594_141302292558480_1180_n

 

Jeg selv gramser garn, har indkøbt en lille bitte smule hos Slavi. Altså tanken er jo at vi alle skal støtte op om en nystartet business, især da en som forhandler Cascade ik..?

 

SNC11400_resize

 

Og nå jo…  så lidt ekstra bare sådan for sjov :-)  Som inkarneret gadget elsker, MÅTTE jeg jo eje den lille fikse Knit Kit.  HVEM kan undvære den i tasken?  Ja jeg spørger bare..  Det ligger på linie med bind, nøgler, chokolade, briller, solbriller, pung, lighter, neglefil, strømper, paraply, lommetørklæder, garn, fugtighedscreme, eight hour creme, kamera, notesbog, kalender, vandflaske, tyggegummi, tandtråd, OG strikketøj.. ik?

 

SNC11399_resize

 

Et enkelt nøgle Misti Alpaca hoppede med i pakken!  Fatter ikke hvordan det lige gik til, det må være sætternissen der har været på spil ;-)  Uhh det er lækkert, det er det altså. Farverne er faktisk ret så meget virkelighedstro på dette billede. Lige til efterårets projekter.

30 juli 2010

Det handler om strik (og særligt sensitiv..)

 

 

Det er ved at være længe siden at jeg har postet om strik. Jeg har ikke ligget på den lade side, men der har været så meget andet, der har fyldt mine linier herinde. Jeg skammer mig lidt over at skrive det, men også i dag er jeg ikke særligt frisk. Det er som om jeg ikke kan rejse mig igen, efter sidste uges mange sociale oplevelser og denne uges tredages migræne. Træt er hele tiden nøgleordet, og i dag har jeg så også ondt i maven. Derfor ligger jeg stadig på langs, orker ikke noget og hvad mere er..

Jeg har ikke LYST til noget.

Allerhelst kunne jeg ønske mig at være alene, når jeg har det sådan, for min dårlige samvittighed over ikke at være en hurra og aktiv mor og kæreste, når nye højder og tynger mine skuldre helt ned til gulvet.  Jeg har været bombarderet med telefonopkald og problemer, der skulle tales om i timevis fra et af mine børn, noget jeg selv mener jeg burde kunne klare, jeg bør jo være til rådighed 24/7 ikk..?  Både nat og dag har mobilen ringet, men nu kan jeg bare ikke mere.

Nedenstående er lånt fra en artikel i et nyhedsbrev jeg fik forleden. Det handler jo om mig, og den diagnose jeg også har. Når jeg læser det, bliver jeg passende mindet om, at der er en grund til at jeg går ned med flaget…

**************

Er du også særligt sensitiv?“..er du også særligt sensitiv? Omkring hvert femte menneske har et nervesystem, der er mere fintfølende end andres. De oplever og bearbejder påvirkninger på en mere deltaljeret og nuanceret måde end andre mennesker og opfatter indtryk, følelser og stemninger, som andre måske ikke lægger mærke til.
Særligt sensitive mennesker er ikke så robuste og er i højere grad disponeret for at føle sig udmattede og stressede. For dem handler det derfor om at lære at tage vare på sensitiviteten, som også indeholder mange særdeles positive elementer…”

“…en bog, som giver læseren en grundig forståelse for, hvad det vil sige at være særligt sensitiv. Med bogen følger konkrete råd og værktøjer til, hvordan man skaber de bedste rammer for sin sensitivitet, og hvordan man forebygger og håndterer overstimulering..”

(Ord og illustration er lånt herfra: http://www.kvindeguiden.dk/default.asp?thdid=24631&bid=12311&page=)

********************

Her springer ordet OVERstimulering lige i øjnene på mig, for det er jo sådan det er. Alt for mange indtryk, alt for meget at absorbere.

Nå, men strik var egentlig det jeg ville skrive om lige nu. Strik som gør mig så godt og som får mine nerver til at hvile og slappe af,  og min hjerne til at holde ferie fra det der ellers kører rundt i ring. Jeg har en masse at fortælle, garn og projekter jeg vil dele med jer, men nu får det alligevel vente til jeg har pauset lidt. Indtil da kommer her et sneakpeak:

SNC11106_resizeSNC11103_resize

SNC11099_resize  

Ja jeg siger ikke mer.. ;-)

25 juni 2010

Christina og Ovis Garn

 

Advarsel!

Dette er et skriv om garn og et sted der er nyt for mig, MEN som jeg syntes at alle strikkere bør “besøge”.

SNC10282_resize

De fleste strikkere der besøger mig her, ved vel efterhånden nu at jeg har oprettet en fangruppe for Holst garn inde på Ravelry. Jeg er vild med det garn, og måske allermest fordi der er så mange smukke farver at vælge i mellem, ( eller at gå i koma over pga valgproblemer..) hihi.  Nu har jeg så stiftet bekendtskab med en “søster” til Holst, et firma med garn af samme slags men til lavere pris.  Heldigvis kan jeg med god samvittighed skrive, har hun ikke så stort et farvekort som Holst, så jeg behøver ikke få dårlig samvittighed over, at jeg nu også vil handle med Christina fra Birkerød. De har hver deres niche og sikket et held.

Hos Holst er det jo de mange vidunderlige farver der lokker, og så det at man kan købe garnet i de store spoler, hvis man er en superstrikker. Ligeså vigtigt at nævne er den hurtige og søde betjening man altid er garanteret, når man handler der.

SNC10278_resize ( Farverne her er ikke så neonskarpe i virkeligheden..beklager den dårlige billedkvalitet )

Hos Christina/ Ovis er det en masse små detaljer som gør en garnnørd og tøsepige som jeg blød i knæene.

For det første er garnkortet skrevet i hånden og alle garnprøverne er sat fast i små huller formet som hjerter.  En kæmpe sød lille ting syntes jeg.

For det andet sælger hun den lækreste garnblanding der hedder Coast. Det er 55% lammeuld og 45% bomuld. To tråde og det løber 700m pr 100 gr. Farverne er douche og let støvede i det.   Den minder om den Geilsk havde, men som nu er udgået, bare i andre farver..

SNC10288_resize SNC10286_resize

For det tredje har jeg bestilt lidt prøver og de er alle samlet med hver sit lille silkebånd, hvorpå der er sat et lille håndskrevet mærke på. På det er skrevet garntype/farvenavn og gr/m.   Der er fem små nøgler og så en særlig prøve på en såkaldt sommerblanding.

SNC10283_resize 

Den særlige prøve findes i tre udgaver og dem kalder hun edge, og jeg vil lige her tilføje at farverne på hendes side ( eller her på billedet ), slet ikke kommer i nærheden af hvor fine de er i virkeligheden. Min er en frisk blanding af rosa og grønne farver, der er lige til at pynte i garnkurven.  Denne lille sommerprøve koster ku 11,50.

For det fjerde, og det næsten allermest fantastiske for mange vil jeg tro, kan man for sølle 10 kr få alt det garn man køber, vasket og nøglet op inden levering. Dvs at de mange der ikke bryder sig om at strikke med garn der stadig er fedtet af spindeolie, nu sparer den besværlige proces det er selv, at skulle vaske inden de strikker med det.

SNC10276_resize

DET er sgu da super syntes jeg. Jeg valgte at få mine prøver leveret vaskede for at kunne mærke hvordan de bliver efter vask, og jeg kan kun sige at det virkelig ender med at blive SUPER SOFT :-)

Nu skal jeg til at spare sammen, og heldigvis har jeg snart fødselsdag, så jeg kan plage om penge til garn hehe.Alt i alt en virkelig dejlig og positiv oplevelse, med hurtig levering og ingen dikkedarer omkring betalingen. Besøg Christina og se selv hvad hun har at tilbyde.

Behøver jeg skrive, at jeg sidder og gramser på det med forelskelse i blikket..?  *fnis*