Snapshots på kanten af december

Har været ude hele formiddagen, og nu sidder jeg pakket ind i masser af strik og tæpper i min lænestol.                             Tilfreds med min indsats og rørt i hjertet over en lille dreng med store runde øjne og briller, som stod og kiggede på mig over hegnet.. Naboens dreng viser det sig. En miniRasmus som viste stor interesse for mine sysler.                          " må jeg komme ind til dig? " , spurgte han, og gu måtte han da det.                  

Sammen fik vi hængt kugler på min gren, og lyskæder blev sat op. Og ja.. Jeg blev lidt øm over ham, for imellem os, er tonen på den anden side af hegnet noget hårdere i sproget, end jeg er vant til. Han fik småkager og jeg kaffe inden jeg sendte ham retur.         

 Den gamle og heldigvis gemte pels bruges nu som numsevarmer i stolen udenfor.                                                  

 

 

 

 En rigtig god formiddag har det været. 

Punktum punktum komma streg.. den næste måned vil jeg hvile mig

 

 

Lyder godt ik?  Og fornuftigt. Og fatbart.

 

 

Vi ved bare godt allesammen, at jeg ikke kan holde mig helt til det. Især fordi december slår til i morgen, og bare tanken om kaos og jul gør mig stresset. Jeg skal nu nok få hvilet, og jeg skal nok også få lidt orden på tingene, håber bare at jeg kan fordele mine kræfter fornuftigt.

 

Jeg laver IKKE julekalender til jer i år. Orker det bare ikke. Det er en ting, jeg har nedprioiteret sammen med ambitionerne om, at komme helt på plads på ti min…

 

Iøvrigt er mine fingre igen blevet værre, selvfølgelig pga af alt det her slæberi, rengøring og løft af kasser mv. Derfor er jeg bare så glad for at jeg har fået tid til de indledende manøvrer på Nykøbing Hospital her midt i dcember. Operationen kommer til at foregå lige efter jul. Af praktiske årsager hihi. Men det bliver nu rart ikke hele tiden, at skulle vække sovende fingre, når jeg bla sidder og skriver her.

 

Åhh det er sidste dag i november. Det er en fryd, at jeg kom igennem den helskinnet, og med forstanden i behold. Om lidt vil jeg forsøge at rejse mig fra min lænestol, og se om ikke jeg kan finde plads til de fem kasser, som er regnet helt i stykker i går. De er fyldt med køkkenhejs, og skulle egentlig have været båret ind da jeg kom hjem, men øhhh det øhh skete så ikke. Og jeg vil ud i haven i dag. Invitere fuglene på middag og få lyskæden frem. Og og og …

 

 

Rigtig god lørdag til jer alle, og nyd den nu. Den kommer ikke igen.

Så blev det kapitel sluttet og døren lukket bag mig.

 

 

 

Mere har jeg sådan set ikke lyst til at skrive i aften. Ikke andet end, at nu starter næste afsnit af mit liv. Kapitel TRE i det nye liv!  Ikke lige hvad jeg havde regnet med da jeg omdøbte bloggen i sin tid, men man kan jo ikke spå om fremtiden, så ja..

 

Et nyt liv igen. Endnu engang. Jeg vil selvfølgelig gøre alt, hvad jeg selv kan for at gøre det så godt som muligt, få alt det ud af min nye matrikel, som jeg overhovedet kan. I aften vil jeg bare tillade mig selv, at sørge over tabet af markerne, de vilde dyr, himlen, stilheden og udsigten. DET kan jeg nemlig ikke få med mig her. Uanset hvor god jeg er til at trylle jord om til blomsterguld.

 

Sådan bliver det bare, eller.. en beslutning jeg lige skal bruge lidt tid til at sluge

 

 

( sidder ved min nye ynglingsplads i køkkenet, fast besluttet på at NU skal det her skriv afsted. Det har været undervejs siden tidlig morgen, MEN.. ny udlejer er en driftig mand med hurtige ideer, så jeg har mildest talt været på farten siden han og maleren ankom ved ti-tiden..  )

 

Med sig havde han som lovet medbragt sin lille hundebasse, der som sin herre er nøjagtig ligeså svært at få styr på. Her har han hapset en klejne og den sidste bid af min skinkemad!   HAPS, og jeg fik mig en ny ven for livet.

 

***************

 

Nå, men…

Mange gode, forskellige OG også modstridende råd har jeg fået. Både her og fra min omverden. Jeg har IKKE bare lige impulsivt handlet i det her, men tænkt som en gal, og vurderet HVAD jeg kan overskue, HVILKE muligheder der er realistiske, OM jeg har overskuddet og hvordan jeg så griber an.

 

For mig.. er der ingen anden mulighed end at smide den forbandede seng ad helvede til. Lukke af for virkeligheden, som både er at jeg stadig afdrager på de, at jeg ikke kan få dækket tabet via forsikringen eller, at jeg faktisk elsker den seng. Faktum er at den er ubrugelig for mig lige nu.

 

Siden jeg igen begyndte at sove i den, har jeg bare fået det værre og værre. Gider ikke gentage på hvilke måder, ejheller at jeg allerede godt ved, hvad jeg kan og ikke kan tåle, men det har intet med sengen at gøre, for før jeg flyttede til Alsøvej var der INTET galt med den, eller med min allergi. Så den bog lukker jeg ned for her.

 

Den må bare væk.

 

Heldigvis er der råd for, hvad der skal ske med den nu. Udlejer har et kæmpe værksted. Der får den midlertidigt opholdstilladelse, bliver varmet godt igennem indtil frosten kan tage over. Så kan han ha den stående til udluftning og nedkøling.  HVIS det virker og den bliver ok igen, vil jeg se om jeg kan sælge den. Jeg kan nemlig ikke i mellemtiden gå og vente i mdr.vis på, at den måske/måske ikke bliver topfrisk igen. Noget må jeg sove på, og noget skal jeg jo sidde på i stuen.

 

Tilfældet vil, at præcis den sovesofa jeg havde sammen med eks’sen i sin tid, er blevet grundigt meget billigere. Og at en levering kun koster ca 250 kr. Det står i modsætning til den jeg ellers havde kigget lidt på, og som koster et par tusind mere OG, som jeg skal hoste op med næsten 1500 kr oveni, for at få bragt!  Så beslutningen er taget. Og den blev med et lige lidt nemmere, så sidst i næste uge kommer der en sovesofa til mig og min stue. Med i den handel er også, at jeg nu kan ha mere end een behageligt siddende strikke/ikkestrikkende gæst. WIN WIN …

 

 

 

I dag, om lidt faktisk, kommer udlejer så med sin trailer. Henter skrald fra haven, seng og andet småt, og kører det væk for mig. Med sig har han et fint lille spisebord, som jeg har byttet mig til. Han får mit det gamle og jeg får hans, som passer bedre hertil. Der bliver sat en lampe op udenpå huset, så her ikke er så mørkt om aftenen i haven, hvilket er ret besværligt lige nu da jeg render ind og ud også efter kl er fire om eftermiddagen, og så kan jeg ikke se en hånd for mig.

 

Sidst men ikke mindst har jeg været igang med at hjælpe til udenfor. Har prøvet at male huset, fik lov da maleren har højdeskræk haha.

 

 

Og det må være nok for nu. Jeg har godt nok hvilet nogle timer, men jeg er stadig slap i koderne, så lidt mad må jeg vist også til at få lavet. Billeder af det havebordssæt, som jeg også fik inden arbejdsdagen var slut, kan I se i morgen, men udlejer mente sagtens at konen ku undvære det, da de i forvejen har mere end rigeligt af den slags, i den enorme have de selv har. En have med både høns og ænder i forresten!

 

Behøver jeg sige at jeg er stopfyldt med indtryk og ret overvældet af dagens forløb?

En gentagelse og en fødselsdagsbuket

 

 

 

 

 

I dag har jeg været forbi verden allerbedsteste nabo med en fødselsdagsbuket. Hun har sukket over, at jeg ikke længere er i nærheden til at fylde hendes kaffekande med blomster, og hvad er så mere nærliggende end, at indkøbe lidt forskelligt og samle det til hende på stedet?

Fordi det snart er december, fik jeg lige snuppet lidt grønt i hendes have, så derfor er der nogle strittende elementer i hihi. 

 

Super hyggeligt at komme på besøg, super dejligt at få knus, super rart at sludre med hende og veninden, OG super duper at sønnike gad køre de sidste småting i sin trailer for mig. NU mangler kun rengøringen..

Thankful for…

 

 

 

 

( listed randomly )

- The soon to come, end of moving house..

- Helpful people

- My lovely stash

- Friends and family

- My some times normal functional mental health

- All my dedicated readers

- My abillity to read and write

- And enjoy music

- Nature

- Life…

 

At least today:-)

 

*************

 

Det kom lige over mig. Når nu den ikkedanske højtid er lige om hjørnet.

 

 

Jeg er selvfølgelig også dybt taknemmelig over, at have tag over hovedet. rent vand i hanerne. Hjælpemidlerne i min hverdag. Min bil. Mit elskede og nødvendige tv. Det dagslys, som er ved at bryde frem. Opfindelsen af stearinlys. Og chokolade. De smukke dage ved marken. Og at jeg kan sove som det passer mig.

 

I dag kan jeg se det, og liste op. DET er jeg også taknemmelig for. At jeg KAN se og værdsætte alle de ting, på de gode dage. Og at der er flest af de gode dage, trods alt.

 

Håber I får en rigtig dejlig onsdag derude. Med masser at være taknemmelig for.

 

Netproblemet, Muligvis pga flytning

I aften kan jeg ikke komme på nettet lige pludselig! Så er det da heldigt, at jeg lige kan smide lidt billeder fra dagen på, via mobilen. Udlejer kom kl 10 ca og gik først ved 16-tiden. En HEL dag har han og murer/maler brugt i dukkehuset, og jeg er både overvældet og glad. Huset var en del af aftalen, men alle hylderne en klar bonus hihi. Også vaskemaskinen er sluttet til, kvit og frit. Huset er kosmetisk malet op nu, men når foråret igen er over os, får det en mere gennemgribende omgang. Også hoveddøren bliver skiftet til den tid, og træværket på tagkanten. Her bliver så smukt da.                               

Fin facade nu.                                                                                              Og hylder på plads:                                  

 Jeg blev slæbt med på værkstedet, så jeg selv ku vælge en persienne til køkkenvinduet, fordi min egen var for kort:

Nu sidder den der.                                   Og maskinen står her:                           

 Og selv fik jeg smidt garderoben på plads. 

Alt i alt en vældig effektiv og sjov dag. Det er ikke småting man skal lægge øre til, når to herrer huserer i og omkring huset her. Foruden alle de mennesker, som stopper op og hilser på, når de opdager at det er udlejer, der er aktiv på matriklen. Jesus han kender sgu hele byen! Og hele byen har allerede hørt om mine mursten.. Hans kone er nemlig bag baren i et af byens værtshuse, og naturligvis har hun da også fået fortalt at den nye dame i nummer 12 er lidt småtosset :-)                                               Det er sgu lidt hyggeligt må jeg indrømme.                                              

 

 

 

 

 

 

Så fik vi lissom den ged barberet tænker jeg..

 

 

 

 

 

Man skal altid lade tvivlen komme alt til gode, men nu tror jeg godt at jeg kan barbere den langhårede ged permanet. To en halv måned på sovesofaen i stuen var begyndt at virke så småt. Feks ku jeg drosle lidt ned på øjendråber og kløpiller. Ikke helt godt nok selvfølgelig, men dog en forbedring fra dosis, da jeg sov i min elskede seng på 1.salen.

 

Sengen blev sprøjtet til med rodalon under flytningen, og sat på plads her i stuen. Man kan kun blive klogere ved at eksperimentere, og jov jov den er desværre god nok. I nat har jeg sovet i den for tredje gang, og midt på natten vågnede jeg med kløe i øjne og på hænder og arme. Det svider i selve øjnene, og på øjenlåg og omkring øjnene er jeg begyndt at være hævet igen. Min næse er tilstoppet når jeg vågner, på den der underligt tørre måde.

 

Det er ikke med min gode vilje, jeg går trods alt stadig og afdrager på den, men sengen må ud. Et eller andet ER der bare i den, og ja hvis ikke det er skimmelsvampen fra huset ( som udlejer altså mener det er mig, der fantaserer mig til ), så ved jeg ikke hvad det er. Før jeg rykkede ind var der ingen problemer, men rygter ude i byen vil vide, at hele problemet skyldes at jeg ikke gør ordentligt rent!! 

 

MAO, det er mig der er et svin. Min skyld, at der lugter af klamt sommerhus og lettere jordslået. Min skyld at forrige ejer brugte huset som hundehus, og at deres efterladenskaber op og ned af væggene i entreen bla, ikke er renset væk inden jeg rykkede ind. Det ku jeg da også bare have fjernet ku jeg. Så ville problemerne på 1. salen jo være ikke eksisterende. Helt klart. Det er også min egen skyld at køkkenskabene trods min indflytningsrengøring har lugtet fælt af jord. Og og og..

 

Uanset hvem der har ret i hvad, er min seng ødelagt. Forsikringen dækker ikke. Og sengen skal ud igen. Jeg må sætte den i indkørslen, og se om frost og mere rodalon evt hjælper, men ærligt talt. For at opdage det, skal jeg så på et senere tidspunkt ha den ind igen, og lige nu er DET et uoverskueligt problem, som jeg heller ikke GIDER at ha med at gøre næsten. Og øh.. næste bliver at finde en erstatning for den. Finder jeg det, hvad skal jeg så med den jeg har nu? 

 

Ihh jeg kan blive så irriteret over den slags valg. Kan ikke tage dem nemlig. Derfor overvejer jeg, om jeg nu bare skal kigge mig om efter en sovesofa i DBA. Min egen seng er jo usælgelig uanset hvad jeg gør, men noget skal jeg sove på. Sofaen fra Alsøvej er en udlejer har skaffet, og den er så vakkelvorn ( men udemærket for en kortere periode eller til enkelte overnatninger, og pæn nok som alm sofa ), at min ryg er som en firsårigs når jeg skal op af den om morgenen. Det er ikke holdbart i længden. Det ku en udslåbar chaiselongsofa a la den vi havde i Vanløse omvendt være.. 

 

Jeg MÅ ku finde sådan en. I dag vil jeg ihvertfald prøve, og kender I nogle som har sådan en til salg eller bortgivelse, såååå ….. sig det lige til mig ik.

 

Mere morgenkaffe må indtages, inden mureren ankommer for at hvidte mit lille dukkehus. Det bliver tilgengæld en fryd at få gjort.

Ih altså Hr. Dalby!!

Jeg havde ellers besluttet mig for at droppe adventskransen i år, men nu..         Du er en blomsterfristerdjævel :-)             

 

Puslespillet er begyndt, eller lidt om tålmod og iderigdom og om at til grin kan man hurtigt blive

 

 

 

Med mange effekter og få kvm er det lidt af et puslespil, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Vel at mærke en enhed, som også er både praktisk og bare en smule æstetisk. Hvis altså æstetik har en plads i det lille dukkehus. Det har vist sig at ikke alle er enige om æstetikken..

 

Tålmod er et must, og hittepåsomhed en god evne at besidde.

 

Det her med hittepåsomhed har jeg masser af, omvendt er jeg overhovedet ikke en tålmodig sjæl, og derfor kom jeg i dag på den, ikke så æstetiske måske, men så ihvertfald praktisk ide, at i mangel på evnen til at bore fornuftige huller i forskellge typer af vægge, ja så stabler jeg da bare noget op på de overflader jeg har til rådighed, lægger hylden derpå og vupti..  har jeg en hylde jeg kan bruge til noget. NU!

 

Det er lidt meget vigtigt, at jeg får de hylder på plads nemlig. Her er minus skabsplads, og jeg har altså både gryder/pander/skåle/dimser/maskiner/fade/vinterforråd, og alt mulig andet at sætte på plads. Det meste er i hus nu, men det fylder i poser og kasser i det lille hus. Noget står endda stadig ude i indkørslen.

 

Som sagt, så gjort. Indtil jeg stod med første hylde lagt på plads, og stadig manglede ca 327 stks rundt omkring. Det går jo ikke for den føromtalte så utålmodige sjæl, så bilen blev startet og XL-BYG frekventeret. Derinde er de allerede godt bekendt med mig, så jeg bliver hilst velkommen med både “hej” og “hvor langt er du så nået”, af de flinke ansatte (som i dette tilfælde alle er mænd). Det er i sig selv ikke noget at bemærke, var det ikke fordi jeg fik dem til at himle på stribe i dag. Jeg spørger målrettet efter mursten. Der spørges straks indtil, hvad præcis jeg skal bruge dem til, og der er det så at de flipper helt ud. DET kan man bare ikke. Altså stable til hylde. Jamen helledusse da søde menneske, du tager da bare…  ( bare og bare!!! )

 

I det sekund træder min nye udlejer ind i biksen, og så bliver det først rigtig morsomt. Sjov ekspedient siger til udlejer, at DET må han da lige ku fikse for mig i en ruf i morgen, hvor han alligevel skal til at pudse dukkehuset op.( Hvor er det iøvrigt at han lige ved det fra? at jeg skal have pudset i morgen??)  Udlejer ser pludselig meget træt ud. Jeg minder ham om, at han jo også har lovet at lave hul til slangen til vaskemaskinen. Kvik ekspedient går straks igang med, at demonstrere den brilliante metode med skinner og hvad har vi. Jeg gentager, at mursten også er en ide. Især når man ikke vil vente og ikke kan lave huller selv. Udlejer forsøger at snige sig bagom hylden med skruetrækkere. Ekspedient fanger ham ind igen. Jeg pipper noget om at være utålmodig, og om ikke at ville være til besvær. Visse Vasse mener ekspedient. Udlejer foreslår derefter ekspedient selv, at møde op for at hjælpe mig. Jeg kloger mig på, at jeg ikke skal ha klinket noget, med tanke på den ring han bærer på højre finger… Tænk hvis jeg som nybygger allerede skulle få ballade med en eller anden madamme, fordi hendes mand skal hjælpe mig en mørk vinteraften. Det her er altså en meget lille by, har det allerede vist sig ik..

 

Det hele udarter sig til, en mere eller mindre uartig ordveksling, imellem de nu fem herrer, som er samlet omkring hyldeknægte og skruer, og mig der beslutter at komme tilbage tirsdag efter at have tænkt over, hvad jeg synes er bedst. Det ER altså ikke nemt at være i nød hihi.

 

Her er det også jeg indser, at det ikke nytter at fortælle en håndværker, hvordan man selv har tænkt sig at løse et problem. Ejheller går det at kalde en elektrisk skruemaskine for en skruopper!  Jesus, til grin kan man da hurtigt blive ;-)

 

Jeg er nu endt med at stable min hylde som jeg har tålmod til, og om lidt tager jeg fat på næste etape i det lille køkken. Så ser jeg, hvad morgendagen bringer af morsomheder på min bekostning, når murer og udlejer møder frem. Skal da forresten lige huske at fjerne de ting, jeg har stående op af muren ved køkkendøren..

 

Årets juletræ er ved at være på plads på torvet i byen, Det glæder mig overmåde, at her er sådan et. Det giver motivation til gåture i december.

Sidste mandag i november, byder på høj klar himmel

Jeg begynder lige med brok, så er det lissom overstået..   Det ER bare sur røv , at jeg har mistet den smukkeste udsigtspost i min lille verden, og på sådan en morgen som idag er det virkelig mærkbart.                                                   Når det så er sagt, så må jeg jo bare finde nye øjne frem, så jeg alligevel kan indfange de smukke øjeblikke, også her i dukkehuset. Et af dem er helt klart kirketårnet.                                               Knivskarpt står det mod den frostklare blå himmel, og i rette vinkel ser den jo fantastisk ud. Ik.. :-).                                    Nå, men mandagen er igang og ligeså er jeg. Det ER nu praktisk, at jeg lige sådan kan smide lidt ord afsted fra mobilen i en snæver vending, for jeg har ikke lyst til computertid nu. Der er ting at rykke rundt på, og hylder at få på plads. I mangel på prof hjælp til det, og da jeg faktisk hader at være afhængig af hjælp fra andre, når DE ( helt naturligt ) har tid, bruger jeg da bare min egen metode til at sætte dem op, ja jeg gør. Senere får I at se hvordan..         

Begyndende tilpashed ..

 

.. Jov jov, sådan har jeg det søreme. Er mere død end levende, og nu snupper jeg lige en time på øjet. Imens bliver huset ved markerne tømt for det næst sidste, som kræver trailer. Mine hjælpere har været til kæmpe hjælp. Fra min mobil melder jeg alt ok :-)                                   

   

Her bliver sgu da så hyggeligt med tiden. 

 

Tid for pause..

En hurtig mobil hilsen her fra dukkehuset. To ture er taget, så nu synes at jeg har fortjent en lille madpause. 

Sig nærmer dagen

 

 

 

Og godt er det. Min gaben og slæben med fødderne bliver mere og mere udtalt efterhånden..

 

Denne morgen var dog så fantastisk smuk, at jeg straks jeg slog øjnene op, sprang ud af sengen og iførte mig tykt tøj. Greb det forsømte kamera og min morgenkaffe, og skyndte mig ud i den klare friske luft. Intet er som den første frost, og især da ikke når der samtidigt ikke er en vind, som rører sig.

Jeg lægger meget mærke til solens position hver dag, for hvor jeg ku skue langt til venstre i de tidlige morgentimer i sommer, ja så skal jeg nu kigge næsten helt til højre for at se solen stå op. I dag var kl halv ni, og selvom det var køligt, var den allerede ved at smelte det tynde lag is, som dækkede alle overflader.

 

Heldigvis fik jeg bugseret de sidste stauder ind i baggagerummet i aftes. Her står de og gemmer sig bag isen på ruden.

 

 

Lyset var så klart og skarpt, at jeg fik svært ved at få billeder, der ikke var overbelyst, men på den anden side illustrerer det jo helt fint, HVOR smukt og klart vejret var. I morges..

 

Jeg er dybt imponeret af den sidste klematis, som bare ikke vil giv slip på sommeren. Lige den plante får jeg ikke med mig, for den er gravet ned under min flisemosaik, og det orker jeg sgu ikke flå op igen. Derfor er det jo ekstra dejligt, at den stadig blomstrer og smiler til mig derude.

 

Næste års knopper er klar allerede..

 

 

 

Og sådan bliver mit sidste indtryk så af huset på vejen, der slår en bugt. Det ligger nemlig der så smukt.