Viser opslag med etiketten Fredagshygge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fredagshygge. Vis alle opslag

01 september 2017

Den første dag i september har jeg..



.. Set de mest fantastiske skyer på himlen.

20170901_11153420170901_11160820170901_11162720170901_11163620170901_111641


.. Hentet en kæmpe fiskerkugle hos Lop-antik. Den har ligget og ventet på mig, imens jeg har betalt på den i bidder.

20170901_16584820170901_16590920170901_165940


.. Hilst på kvinden bag Live fra Lolland. Hun tegner tegninger, har denne sommer åbnet en fin lille butik lige her i Rødby.

20170901_165230

20170901_16451720170901_16461120170901_16462520170901_16465020170901_16481120170901_164818

Her finder man de herligste illustrationer og smukt kunsthåndværk i form af keramik fra Rikke Mangelsen.

Det var rigtig skønt at tale med en anden tilflytter, som ovenikøbet bor ikke langt fra mig. Vi har aftalt at jeg skal kigge forbi hendes have en dag. Og måske hvis jeg har overskuddet.. lave lidt pynt til butikken når vi kommer til december.


.. Haft besøg af nogle mennesker der kom fra Langeland! De har relationer her i byen, og var blevet anbefalet en gåtur, hvor de skulle slå et smut indenom min have. Tænk.. jeg er så stolt altså. Pludselig dukker der fremmede op, som kommer fordi de har hørt om min have og alle blomsterne. Det er sgu da stort. Vi fik en fin havesnak og der blev taget en masse billeder, som de ville vise frem når de kom hjem igen.


IMG_20170901_072722_422

20170825_20182020170825_20184320170825_20200620170825_20204020170828_11115620170828_11161420170828_11193420170828_111953


.. Forsøgt at hvile med en hankat på skulderen!

20170831_124923



Den første dag i september har været rigtig dejlig.

07 april 2017

Fred og ro og strik

 

 

 

2017-04-03 19.20.01

 

Pludselig gik der lige fem dage, men åh jeg har bare haft brug for pausen. Ikke herindefra som sådan, men det køligere vejr der ramte os var lige hvad jeg trængte til. Det gav mig en “gyldig” grund til bare at være inaktiv og restituere lidt.

 

Jeg har ikke lavet noget af betydning. Kun lidt fedteri med ukrudt hist og her, og på må og få. Luft MÅ jeg have, så de små korte ophold udenfor går med kiggeri, leg med kattene og så altså lidt rensning. En total befrielse af nå dertil ærligt talt.

 

HOV!  nå nej forresten, jeg har da helt glemt, at een stor ting er lavet. Den var omvendt også så stor, at jeg simpelthen slet ikke kunne andet end, at tage en slapper i dagene efter. Jeg har jo fået flikket et pallebed sammen da. Overhovedet ikke sådan et jeg havde tænkt mig, men den ene skrue tog den anden, og fordi jeg hader at save og knokle med den slags, kiggede jeg slet ikke på det jeg foretog mig, kørte bare på nonstop for at få det overstået, så da jeg endelig var færdig stod den her kolos på plænen:

 

2017-04-03 19.11.282017-04-03 19.11.36

 

UPS!  på engelsk hedder et blomsterbed “flowerbed”, og som det ses er mit højbed endt med at ligne en seng. Intet mindre og meget mere end jeg egentlig bryder mig om. Forstået på den måde, at placeringen i forhold til resten af haven er kikset, men så må jeg igang med at tænke kreativt og se at få indrettet mig, så det ikke stritter sådan.

 

2017-04-03 19.16.55

 

 

Sådan går det når man laver noget man hader. Det skal bare overstås, gå tjept og helst inden et raserianfald bryder løs..

 

Et rustent haveredskab har også fået nyt liv. Manglede et sted at hænge min samling af vandkander og små spande og sådan gik det til, at jeg nu har den her på skuret:

2017-04-02 14.24.472017-04-03 19.20.19

 

Fredag aften er over os, og nu vil jeg fortsætte med at strikke på de sager jeg har liggende.  Mit restesjal er færdigt og jeg er super glad for det.

2017-04-03 07.28.252017-04-03 07.29.23-2

 

Nu er der så en hjemmekomponeret cardigan på tegnebrættet. Jeg ville så gerne lave noget med hulmønster og fandt den her frem:

2017-04-06 19.55.29

Opskriften ligger på Ravelry til fri afbenyttelse, og jeg blev fuldstændigt henført over den, men endte ikke uventet med at stirre blindt på mønstret. Det er slet slet ikke hvad jeg kan overskue, så derfor må jeg bare lave et selv. Det er langt nemmere at huske, når man selv har sat krydser og boller og streger og tal på. Jeg må heller ikke indkøbe nyt garn har jeg sat mig for, så den bliver strikket af lagergarn. Recycled bomuld og cashmere fra LineaGrossa. Her har jeg to nøgler lysegrøn og nok lysegrå til at kunne kombinere et eller andet sammen, så det rækker til en sommersag med trekvart lange ærmer.

2017-04-07 10.08.182017-04-07 12.29.47

 

Jeg strikker normalt aldrig i bomuld. Hader at det ikke giver sig, så det er altid forbeholdt hæklerier, men nu gør jeg forsøget. Ønsk mig held og lykke gider I.. :- )

 

Et sjal må jeg også have at hygge mig med, så jeg har det her igang nu:

2017-04-05 21.34.34

 

Her er det også en opskrift fra Ravelry, og den har ligget på min liste i flere år. Et dejligt kæmpesjal med mulighed for at opbruge flere rester fra kisten.

2016-07-06 20.56.31-2

Helt herfra bliver det nu ikke, for jeg har også rester der ikke er endt her endnu..

 

Og sådan er der så meget at pusle med når man sidder i sin stol, med kaffe og slik og og en tv serie på flix eller play. Jeg elsker det. Og jeg er glad. Og jeg har indre ro. Og lykkefølelse. Og om lidt er det påske og så er byen stille og jeg er endnu mere glad og i ro. Og endnu mere lykkelig og taknemmelig. Eneste jeg lige har opdaget er, at jeg i år helt har glemt at have tulipaner i mine kander!  Det er fuldstændigt uhørt da!!  Nå, men så vil jeg tilføje ekstra glæde i hjertet over, at de heldigvis er at finde i min have..

2017-04-03 19.13.012017-04-03 19.13.212017-04-03 19.13.302017-04-03 19.17.242017-04-03 19.17.452017-04-03 19.24.08

24 februar 2017

Lige om lidt sker det

 

 

 

 

2017-02-24 16.36.35

I næste uge når vi marts måned, og åh hvilken glæde det er. Fra november går jeg bare og venter på netop at ramme marts, for SÅ ved jeg at det for alvor begynder at lysne. På alle måder. Allerede nu er der jo mærkbart mere dagslys, men fra marts kommer der ofte også flere gode udedage, og jeg kan næsten ikke vente. Ikke at der har været sparet på dem allerede, for faktisk har jeg jo været ude en del siden jeg flyttede, og i dag hvor vejrprofeterne spåede en mindre snestorm, vågnede jeg til sol. Der var lige en halv time i morges, hvor en snebyge kom forbi, men så snart solen fik fat var sneen borte igen, og jeg har hermed indviet terassen for første gang. Sådan seriøst I ved med hækletøj, kaffe, tæpper der var for varme, og så et par timer med haveoprydning.

2017-02-24 10.40.43

2017-02-24 12.07.35-1

Minikat og maxikat nød livet i harmoni for en stund i solen. Egentlig må de slet ikke ligge lige der for nedenunder er der jo planter, men jeg nænnede ikke at flytte de kære små pus. Kunne jo også bare lade være med at have sådan en dejlig plet med halm og tæpper til at friste over evne. Harmonien holdt kort, for ikke så snart havde jeg vendt ryggen til før en vild jagt gik gennem haven og videre ind i stuen!  Da jeg senere kom ind føg det med pels på gulvet i entreen..  De tager sig nogle ture for tiden, og jeg tænker at det må være foråret der går dem i blodet. Det går så heftigt for sig, at jeg nogle gange lige må træde til med et forbud, for ellers begynder blodet at springe. Ti minutter senere er der igen idyl, og de slikker hinandens ører. Fandme nogle sjove fætre de to.

2017-02-24 12.05.182017-02-24 12.06.02

 

 

Dagens opgave kom spontant da jeg sad der i min stol i solen. En ide tog form, så jeg skiftede tøj og gik igang. Nu er en række fliser fjernet for de skal bruges andetsteds, og så er der kommet klematis og kaprifolie i jorden ved stolperne. Bedet langs huset har også fået nogle af mine kantplanter sat ned. Stille og roligt bliver haven til min, og det er især ved hjælp af alle de flyttede planter, at jeg virkelig føler at det er MIN have. Trods kun tre måneder på adressen, er der nu genkendelighed rundt omkring og det er afgørende for mig. At jeg kan føle mig hjemme. Og det gør jeg. Mere og mere.

 

2017-02-21 12.56.47

2017-02-24 16.33.34

2017-02-24 16.33.422017-02-24 16.34.022017-02-24 16.34.182017-02-24 16.34.562017-02-24 16.35.232017-02-24 16.35.462017-02-24 16.36.13

 

I morgen kommer Helle lige et smut forbi her. Min bil skal have starthjælp for 3. gang i denne uge, og NU synes jeg det er så pinligt, at jeg nægter at spørge samme steds igen. Jeg bøjer mig og køber et nyt batteri, hvilket egentlig også er i orden, for det nuværende har holdt i næsten syv år, dog kan jeg jo ikke køre ind og hente et før bilen er startet, så jeg spurgte Helle om hun muuuligvis skulle ind om Rødby i morgen, og heldigt for mig gad hun godt kigge forbi. Vejret bliver vistnok heller ikke til andet end indendørsaktiviteter, så når batteriet er hentet kan det være jeg fortsætter med haveforklædet.

 

2017-02-24 17.06.42

Alle delene er vasket og i dag fik jeg klippet lidt i dem. Eller.. dvs jeg forsøgte at begynde på det kreative, men Holder fedtemus måtte absolut have snuden med helt ned i frynserne, og dermed var den plan udskudt. Måske til i morgen.

2017-02-24 17.06.45

Han er sgu så nuttet synes jeg.