Meget tidlig sidste dag i 2013

 

 

 

 

Lille My mener tydeligvis, at halv seks er et helt i orden tidspunkt at stå op på her i huset..Efter en nat med en kat klistret helt op af mig er det sin sag, at være entusiastisk når samme kræ danser linedance på maven af mig klokken halv i kvalme. Ikke desto mindre opgav jeg at lade som om jeg sov, vaklede halvt bevidstløs frem af dynens varme og ud på trappeafsatsen. En overdrevet frisk killing stod utålmodigt og gloede efter mig.  “ kooom nu dit sløve menneske”.

 

Faktisk er hun vel nærmest målløs over, hvor langsomt jeg bevæger mig om morgenen..

 

Vel plantet med kaffe og knækbrød, har jeg så siddet i stolen og forsøgt at sætte mig ind i morgenværternes nytårshumør, med den lille gæst grumme veltilfreds og nu mæt, i skødet.

Det er jo bare herligt at hun så kan ligge her og slumre videre, imens jeg selv er hevist til at være varmepude, men hun får lov. Fordi gæsten altid skal ha det så godt som muligt. Dog rækker min gæstfrihed pludselig en lille smule kortere, da det her sker:

Lille kat vågner af sin dvale. Træt mor slumrer i stol. Lille kat snuser sig frem til en stump knækbrød på sidebord. Mor slumrer i stol. Lille kat tager et kvantespring.. Mor slumrer ikke længere i stol. Kaffen i koppen tager et dyk, og træt mor er på et sekund MEGET vågen..

 

Træt mor er derfor i gang med at redde stumperne, og overveje what to do next, allerede inden halv otte tirsdag morgen nytårsaftensdag.

 

 

Med denne lille morgenhilsen ønsker jeg jer alle et rigtigt godt nytår. Selv vil jeg bruge dagen på at tage den helt med ro, hvile godt og længe inden jeg i aften har overgivet mig og sagt ja til, at fejre nytår uden for min egen matrikel. Jeg ER ellers mest tilbøjelig til at forblive i nattøjet og gå tidligt i seng, fordi denne aften altid gør mig trist, men..  nu gør jeg altså alligevel det modsatte. Fordi jeg er blevet spurgt flere gange. Og fordi jeg er dødbange for fyrværkeri. Og bor lige midt i en gade, hvor der med garanti vil blive skudt livligt af. Endvidere er jeg nervøs for kittekatten, men det er en helt anden sag.

 

Indtil videre ligger hun og slænger sig her:

Det er sin sag at blogge med en kat, men.. det kan lade sig gøre når katten får lov at bestemme farten.

 

 

Måske jeg når et skriv mere i år, måske ikke..  det bestemmer Lille My. Så derfor igen:

RIGTIGT GODT NYTÅR ALLESAMMEN og på gensyn i 2014.

En lille blød gæst

Jeg har en lille blød gæst på besøg til i morgen. En gæst som ikke viger fra mit skød et sekund, sålænge jeg sidder i min stol.. Angiveligt er det en udekat, men her nægter hun så meget som at kigge ud i haven, når jeg åbner døren. Hun skal tydeligvis ikke have klinket noget. Så ja.. Jeg er blevet til en blød pude at ligge på, og både hækling og computer må vige mener hun.                                                  

  

Noget siger mig, at denne kat ikke føler sig helt sikker på at dens position er sikret.. 

Jeg smider lige et par links på blomsterne

 

 

Normalt husker jeg jo at give videre, men det glemte jeg da rent i morges, så nu kommer her links til de tre slags blomster jeg har vist i dag. Flere har skrevet og efterlyst, og det kan jeg søreme ikke ha siddende på mig hihi..

 

Det er jo skønt at jeg kan inspirere, og jeg siger hermed sæt igang og rigtig god fornøjelse.

Den første hedder Hawaiian Flowers og den findes her:

http://sarahlondon.files.wordpress.com/2011/08/hawaiian-flowers.pdf

 

 

Næste hedder Japanes Flowers. En hel lille billedserie med anvisninger findes her:

http://revlie.typepad.com/revolution/2011/06/japanese-flower-tutorial-picture-by-picture-you-can-do-this.html

 

 

Og sidste men ikke mindst er der African Flower. Den finder I også hen hel lille billedserie på her:

http://heidibearscreative.blogspot.dk/2010/05/african-flower-hexagon-crochet-tutorial.html

Det er nærmest blevet en tradition, eller jeg hækler igen foråret frem i min fantasi

 

 

 

 

 

På denne tid af året er min trang efter farver og lys så udtalt, at jeg bare MÅ hækle blomster. Og som jeg sidder her og leger med garn og farverkombinationer, går det op for mig, at det er præcis det samme jeg har gjort de forrige år. Omkring årsskiftet/januar, griber jeg hæklenålen, og kompenserer for det grå i grå, med garn og lyslampe. Et kig tilbage i arkiverne ser sådan ud:

2011:

 

 

2012

 

2013:

 

 

Denne gang er det den såkaldte African Flower jeg øver mig på. Har prøvet forskellige farvermuligheder, og forrige aften glemte jeg alt om tid og sted, og kiggede billeder så længe at mine fingre til sidste ikke ku mere. Der er så mange kombinationer, men ingen af dem jeg så ramte lige det jeg følte for, og heller ikke mine egne forsøg var helt rigtige. Det er endt med de lyse forårsfarver, men om jeg holder mig til det må tiden vise. Om ikke andet, så er selve processen det sjoveste og mest opløftende for mig, når det bare siler ned i grå striber fra himlen.

 

De første forsøg blev smukke, men ikke lige klare nok i farverne. Nyt garn blev gravet frem og jeg er nu mere over i det her:

 

Uanset hvor jeg ender, så er det bare herligt at sidde og lege med garn og hæklenål. Og drømme om forår og sprøde farver.

Der går han så..

 

 

 

…  min søn

 

Det har været så dejligt med hans besøg. Så voksen han er blevet siden sidst. Fornuftig og omsorgsfuld, stadig med sin egen knastørre humor, og herlige små bemærkninger. Klar med kaffe når jeg er vågnet af min middagslur, og flittig i køkkenet har han også været. Så anderledes end jeg husker, og alligevel den samme gavtyv som altid. Med hænder så store som spækkebrætter. Nu er det ham der holder mig i hånden og ikke omvendt!  Hvordan det er gået til aner jeg ikke, men tænk engang.. han er min dreng. Og vi har råhygget fra start til slut. Sludret og sladret og spist og sovet og talt og grinet og hvilet lidt mere.

 

Normalt plejer jeg at gå kold efter en time. Sådan gik det feks sidste jul, men i denne omgang har jeg været mor i fire dage uden, at have brug for mere end min daglige sovetime. Først i dag, da han alligevel gerne ville hjem til byen igen, er jeg begyndt at mærke trætheden i hovedet. Jeg er så stolt af ham og af mig selv. Han tog turen og jeg klarede dagene.

 

 

Nu er her rengjort i stuen, og stilheden har sænket sig i dukkehuset. Jeg er klar til resten af året med varme i maven, og glæde i hjertet. En lille tåre truer med at trille fordi jeg allerede savner.  Min søn .. men i høj grad også min datter. Hun er IKKE glemt denne jul. Slet ikke..

Mit dovne kamera og havedrømme

 

 

 

Det er lige gået op for mig, at jeg i december slet ikke har benyttet andet end det kamera, jeg har i mobilen!

Det er simpelthen for dovent og for ringe, men på denne tid af året vil kameraet bare ikke helt arbejde sammen med den ringe belysning. Man kan vel næsten sige, at mit kamera har det som jeg.. vi er møgtrætte af mørket og vil ha mere lys NU.

 

 

Nå, men jeg har været lidt i haven i dag. Bare lige været ude i natbukser og frakke, for at mærke dagen. Og tænke tanker om tulipanløg, elendig jord, indretning, havedrømme og forårsfryd. Der ER jo minimum tre måneder endnu med vintervejr, men buske og træer virker til ligesom jeg, at være topklar til at springe ud i min have:

Jeg kommer ikke til at kede mig, eller mangle arbejdsplaner når tiden kommer, haven i sig selv har nemlig ikke været passet eller brugt i årevis, så her ligger en udfordring foran mig. Indtil da kan jeg jo passende tage fat på den bunke af havelitteratur jeg har liggende. Og bygge drømme. Om farverige dage udendøre.

 

Jeg springer lige over her

 

 

 

 

Jeg er helt tom indvendigt og mangler derfor ord at skrive. Alt det, som december og jul repræsenterer findes ikke indeni eller rundt om mig, og da jul er ret så meget oppe i tiden lige nu, går jeg i hulen nu. Det er et deja vu fra 2010, men med andre faktorer, som giver samme resultat. Det her er en tid, hvor selve det at have familie og nære er et must.

 

Jeg ved at der er mange mange andre som har det som jeg. Sidder på samme måde som jeg, men ærligt talt er det ikke noget, jeg kan bruge til at få det bedre. Eneste jeg skal nu, er at trylle tirsdag om til en dag, der rummer alt det hele måneden har manglet. Hygge, god mad, pynt og fryd. Hygge er jeg mester i, maden bliver som den bliver, pynten .. hmm.. bum bum, må lige frem i et døgns tid og fryden er at jeg skal se min søn. Juletræ er her ikke. Ejheller gaver, så det man i en børnefamilie er mest fokuseret på, skal han og jeg nu forsøge at fjerne os fra. Det må være måltidet, som er dagens højdepunkt. Når det er indtaget må vi så se om vi kan abstrahere fra, at “resten” af verden omkring os, på samme tid holder traditioner i hævd, som vi har mistet hen af vejen. Og NEJ.. jeg har ikke allerede glemt de gaver jeg har modtaget i løbet af mdr, men de er pakket op før d. 24 af den enkle grund, at jeg IKKE ville sidde med gaver, når Rasmus ikke får nogen. Jeg HAR en gave til ham, men den er på forhånd aftalt, og flad som en pandekage. Ingen overraskelse i det.

 

Bla bla.. jeg jeg ved det godt. Det er rent piv det her, og jeg beklager, men I må finde jer i det. Jeg vil bare have den næste uges tid overstået, så for ikke at gå helt i sort ( eller endnu mere i sort.. ), glemmer jeg lige blogland indtil julen er gennemført, og hurtigt lagt i glemmebogen. Jeg under jer alle en rigtig glædelig jul, kan bare ikke rumme at høre om det.

 

Jeg springer altså let og elefant hen over de næste dage, og vender tilbage som om intet var hændt om en uges tid. Og så er mit fokus vendt på at få støvet hvide tulipaner op, så jeg kan byde januar så evigt velkommen.

Tavse dage ud af huset

Jeg er her, men har lige tre dage med aftaler ud af huset. Hovedet brager også. Så nej Jytte, jeg er ikke optaget af juleriet desværre, men håber at jeg torsdag får fundet min indre nissemor frem, så jeg kan gøre klar til Rasmus kommer herned. Een ting har gjort mig grundigt gal i skralden.. Min sofa når IKKE frem inden jul! Den VAR på lager da jeg bestilte, men noget er gået galt, og da jeg i går for tredje gang rykkede, var beskeden at levering først bliver tidligst i uge 3!!!!!   Derfor er jeg nu i gang med at finde alternative løsninger, så vi ikke skal rafle os igennem hele julen om hvem, der har brugsret over min lænestol, og hvem der skal sidde ret op og ned på en pind, når vi skal hygge med film og knas i timevis.    Hold da kæft jeg får hængepatter af sådan noget lige nu.                                                                  

 Jeg kom afsted her til morgen, og nu kører det psykiatriske tog heldigvis.       Jeg er også rigtig glad for de varme hilsener på forrige skriv, og jeg sender virtuelle kæmpe knus til jer allesammen.   Sidst i denne korte opdatering, lover jeg at vende stærkt tilbage sidst på ugen igen.                                                                       

Nu vil jeg slappe lidt af i mit kulørte drømmeunivers af billeder og ideer.  Ahh