Hej lille ven, undskyld jeg har rovdyr i min have

 

 

 

 

Første gang jeg ser et egern på disse kanter, så jeg jubler. Det gør egern bare ikke for nedenunder sidder ham her:

 

 

Højt oppe blev han, så jeg måtte lokke Holger med mig, så den lille kunne slippe væk. Synd han ikke vidste at tigerdyret er så sløvt, at han aldrig ville kunne fange ham.

 

Holger er iøvrigt begyndt på et nyt nummer. Når jeg sådan går og fotograferer, og han ikke er mål for mit øje, så lyder der et bump:

Uden en lyd ligger han så og gør sig til, indtil jeg dropper min gerning og nusser ham på maven. Det er en ny øvelse, men ikke desto mindre en, som han har udført til perfektion flere gange i dag. Og så får han selvfølgelig en maaaaasse ros og højlydt beundring fra sin moar.

 

Kom så her, væk fra det lille egern.

 

 

 

Her sidst på eftermiddagen gik jeg endnu en runde med kameraet, for at fange endnu en bunke tulipan portrætter og ja.. endnu engang var Holger på pletten:

Og ja du er da ikke til at stå for. Det glemmer jeg ikke..

En fredag i haven, på den første varme forårsdag

 

 

 

 

Her ligger Holger som en anden tyren Ferdinan lige midt i blomsterbedet. Tæt på som altid, når jeg ligger på knæ.

 

Hullet jeg gravede i efteråret, er ved at tage form til det vandbassin jeg ønsker mig. Der mangler stadig lidt finpudsning, vand og åkander, men jeg tror det bliver rigtigt fint til den tid. Åkanderne og resten af tilbehøret til sådan et lille vandhul, kommer ikke lige med det samme, jeg skal lige have sparet lidt op først, men i dag fik jeg lagt sten fra Esthers have, og et stykke af det fældede træ til rette. Der er sat lidt småplanter og et sommerfugletræ, der er fyldt op med jord bagtil, og som rosinen i pølseenden, er der allerede flyttet frøer ind på adressen!

 

Jo jo..

 

Da jeg hev baljen op af hullet for lige at rette lidt til, lå der to fine og fredelige frøer og kiggede op på mig. Lidt utilfredse over min indtrængen på deres enemærker, men de blev hvor de var.

Jeg var helt tæt på med hænderne uden at de rørte sig, og det var først da jeg begyndte at fylde jord i siderne at den ene begyndte at spæne.

En lille militærklædt frø hoppede afsted, men ikke længere væk end at jeg tror den bare ventede på at jeg skulle forsvinde igen. Den anden blev under baljen, og kiggede på et tidspunkt frem da jeg lå på knæ for at lægge sten på plads. Jeg siger jer.. Den var simpelthen så kær. Jeg troede jo at frøer kvækkede, men ikke den her. Den talte med den skønneste lille rullen til mig. Nærmest en lys knirken faktisk. Vi fik os en fornuftig snak:

 

Hvad laver du dame? Hvorfor roder du sådan? Varer det længe eller?? Så du hvor min bror hoppede hen?

Nej lille ven, jeg er snart færdig. Jeg skal bare lige have ryddet op efter mig. Tag du den bare med ro, og inden længe får du dit helt eget badebassin. Så kan du og brormand rigtig ligge på stenene og sole jer. Og jeg lover dig at Holger skal I ikke være bange for, HAN er nemlig bange for jer..  Se bare hvordan han har gemt sig ovre i blomsterbedet.

Ja ja, muligt jeg ikke taler meget med mennesker i det daglige, men en lille frø bliver ikke overset, det kunne jo være han var en ægte prins :- )

 

Lidt om vand, eksplosiv dovenskab, katte og borderline

 

 

 

Har ikke blogget siden onsdag, og aehmm… det skyldes at jeg ikke har overskuet, at bukke mig ned og samle ledningen op fra gulvet! Den er god nok, SÅ slapset har jeg været, men ok jeg mener jo at jeg har mange gode undskyldninger på lager.

Dagene siden onsdag har, udover den førnævnte dovenskab, været en sær blanding af oplevelser, som blandt andet kostede mig en hel nats søvn.  Kronologisk ser det nogenlunde sådan her ud:

 

Tirsdag kom udlejer for at lukke for vand på loftet, og der var et par andre besøgende forbi også, men mine øjne var kun åbne så længe her var liv. Hver gang jeg satte mig ned faldt jeg simpelthen i søvn! Jeg sov og sov og sov, og onsdag kunne have været gået på samme måde, men omkring middagstid kom solen frem og det fik mig til at skrabe mig selv op fra puderne og UD. En lille halvanden times tid vel. Der fik jeg transporteret den bunke af køkkenaffald jeg havde smidt udenfor døren, heeeeelt ned til komposten. Jeg fik gravet et hul ved skuret, savet en gren kortere, OG konstrueret mig en bue/portal agtig ting, som skal dækkes af clematis og dermed være en arts indgang fra gård til have. Jojo den bliver fin, der mangler bare lige lidt mere fletteværk med grene på den. Ingen billeder endnu. Såvidt jeg husker fik jeg også strøet lidt flere frø, som gerne vil koldsåes.

 

Natten til torsdag fik min hjerne en mindre eksplosion, og jeg endte med at opgive og stå op igen efter en times indre dialog med noget familie, jeg ikke forstår. Faktisk fik jeg både hjertebanken og kvalme af det. Jeg burde jo tage tyren ved hornene, men vi er ude i et mønster der rækker mere end 15 år tilbage, og jeg ved ikke om jeg orker det. I hverdagen skænker jeg det ikke mange tanker eller megen energi, men den nat sov jeg altså næsten ikke. Udover familien var også en anden problematik med til at overophede hovedet.

 

Borderlinen I ved..

 

Jeg har jo ofte tegnet og fortalt om, hvor svært det er for en borderliner at mærke egne følelser. I eget selskab er det ikke et problem, men når andre mennesker kommer indover, ryger personligheden nemt en tur. Ligeså egne fornemmelser og meninger. Et klasseeksempel er dugfriskt på tapetet, og inden jeg uddyber er det vigtigt at I alle husker at de mennesker som påvirker, IKKE skal føle sig skyldige over at udløse den slags mekanismer. Det er for det første aldrig til at vide, HVAD der kan få en borderliners hjerne til at miste fokus, og for det andet er det en reaktion, der har dybe rødder helt andre steder. Så altså..

 

Jeg skrev jo at jeg har planer/håb/drømme om en to’erkat her på matriklen. En dag, når det hele passer. Og tiden er til det.

 

Det er ikke et ønske, jeg sådan lige spontant har hittet på fordi det kunne være så herligt med en killing, nærmere handler det om det kendskab jeg efter næsten et år, har til Holger og hans natur. Jeg ved godt, hvad der er af risici og andre uforudsete problemer i sådan en beslutning, og jeg ville aldrig bare komme slæbende med en kat, uden først at have dækket mig ind. SÅ ALTSÅ, jeg går med tanken fordi jeg er overbevist om, at det kunne blive en rigtig god tilværelse for Holger og mig med en to’er mis. Jeg ved godt at Holger nu er meget meget knyttet til mig og jeg til ham, men jeg VED også, at jeg ikke mister noget ved at lade ham knytte sig til en artsfælle, den ene slags nære oplevelser ville bare blive erstattet af en anden slags tilværelse som kattemor. Holger har et omsorgsgen som gør ham til en super storebror, det VED jeg bare. Når man vælger kæledyr til, vælger man også et ansvar 24/7, men der kan jo være situationer, som betyder jeg må være væk mere end en time, og så er der selskab til Holger så han ikke skal vente på mig i ensomhed.

 

Det der så er sket nu er, at der blev skrevet til mig om, hvad der kan gå galt hvis her kommer en to’er i huset, og med det jeg skrev ovenfor in mente, reagerer jeg med at miste min egen fornemmelse for tingene. Jeg bliver simpelthen usikker på om jeg nu kan klare det, jeg før vidste jeg sagtens kunne. Jeg begynder at tvivle på, om jeg mon har besluttet rigtigt. Hele min krop bliver dårlig, med kvalme og hovedpine, og jeg kan ikke finde roen i mig selv. Op og ned ad gulvet vandrer jeg, og det der er allermest markant, er den dialog der så bliver aktiveret i knolden. I et loop kører de samme argumenter og sætninger, og kommer de ikke ud på et tidspunkt, kan de sådan set fint køre videre på den måde. I månedsvis. Eller som i tilfældet med familien.. i 15+ år. Denne mekanisme jeg fortæller om, kan nemlig også aktiveres når der er noget jeg ikke kan forstå eller rumme OG, som jeg ikke kan få svar på. Når mennesker gør eller siger noget jeg ikke kan tage ind.

 

Nå, men samtidigt med katte og råd og tænkte tanker udvikler torsdag sig på en måde, der kunne få mig til at overveje at blive religiøs. Eller i det mindste at tro på et eller andet der styrer liv og skæbne. Eller noget.. Mærkeligt tilfælde er det under alle omstændigheder.

 

 

Torsdag formiddag bliver der banket på døren, men jeg når ikke at åbne da jeg er lige frisk ud af badet. Jeg ser to unge piger gå forbi mine vinduer med et dyr i armene, og undrer mig en stund over, hvad det handler om. Umiddelbart lignede det en hundehvalp, eller måske en lille kat, men jeg fik kun et glimt af dem. Der går timer og jeg går ud i haven, da udlejer igen er på visit, denne gang for at forsøge at lukke hullet på skurets tag. Det blæser og småregner så efter min runde i haven, går jeg ind og putter mig i sofaen igen. Ender med at slumre let. Døren til haven står en smule åben, fordi udlejer har en ledning i et stik. Der ligger jeg da Holger pludseligt kommer vandrende …

 

 

…  med en killing på slæb!!!!

 

 

Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive min reaktion, andet end at jeg ikke troede mine egne øjne.

 

Kræet finder med det samme Holgers madskål og Holger sidder lidt væk og kigger til. Selv går jeg lidt rundt og ved ikke helt hvad jeg skal gøre, men jeg ender med at lade den være her for en stund, da vejret er gyseligt. Senere da jeg er på gaden for at handle, beder jeg dem jeg kender på min vej om at fortælle rundt omkring, at jeg har killingen her for der er ingen tvivl om, at den kommer fra et hjem. Den stinker nemlig som om den har badet i en parfumeflaske, og den ved hvordan man går på kattebakke.

 

Jeg tager begge dyr med ud i haven, men killingen viger ikke fra hverken Holger eller jeg, ejheller må Holger gå fra den. Er han mere end et par meter væk, kalder den på ham.

 

Jeg er ret sikker på at pigerne fra om formiddagen må have haft samme kat med. Om de har fundet den og har været på udkig efter ejeren, skal jeg ikke kunne sige, men det virker plausibelt. Hvad der er sket i mellemtiden indtil den kommer vandrende i hælene på Holger er mig en gåde, men uanset vil jeg ikke sende den ud i uvejr og mørke denne torsdag eftermiddag/ aften, så den får lov at blive og det er lige hvad den så benytter sig af. Holger..   han er i nærheden. Hele tiden obs på killingen og klar til at nærme sig forsigtigt. Han viger når Gertrud, som jeg for nu vælger at kalde hende, hellere vil have maden fra hans skål, end den jeg har sat frem til hende. Han sidder ved siden af hende når hun kigger ud af vinduet og sammen ligger de hele aftenen ved siden af mig i sofaen.

 

Tiden bruger jeg på at finde ud af hvad jeg skal gøre. Havde det været FØR mit forrige skriv, ville jeg ikke et sekund have tvivlet på, at hun kunne blive her, hvis ikke det lykkedes mig at finde hendes ejer, men nu… nu er jeg i stedet totalt stresset og vældig i vildrede. Dog ikke omkring, at jeg fredag morgen vil ringe til et kattehjem, for at få nogle gode råd.

Natten tilbringer jeg på sofaen i stuen for at kunne fornemme situationen, men der er dyb søvn over hele linien. De to katte side om side med en halv meters penge i mellem sig, og begge tæt på mig. Fredag taler jeg først med kattehjemmet, som råder mig til forskelligt og dernæst ringer jeg tøvende til Dyrenes beskyttelse fordi jeg ikke lige ved, hvad ellers jeg skal gøre. Det er svært at tænke klart og jeg er træt, men de viser sig mere end hjælpsomme, især da jeg liiiiiige nævner sortekatten..  DET sætter ting i gang pronto, og jeg er ikke ukendt for hende jeg taler med. Så noget godt har dens skæbne måske alligevel adstedkommet.

 

I går eftermiddags kom der to yderst søde yngre damer. Vi fik en lang sludder og de tog Gertrud med til Falsters kattehjem. Tidligere på dagen, stod himmel og jord i eet, så jeg havde det godt med at have givet Gertrud husly, selvom det er mod regler og råd. Vi taler altså om en lille killing for pokker. Kattehjemmet vil nu fremlyse den. Den vil blive undersøgt på kryds og tværs, og få de nødvendige undersøgelser og kure, og mon ikke de også får den kastreret. Det tror jeg bestemt. Jeg har fået lov at ringe og høre til den, og derfor vil jeg i den næste uge gå og overveje. Håbet er, at dens ejer dukker op, gør de ikke kan Holger måske få sin lille ven tilbage. Han har nemlig i dag kikket efter hende, været lidt rastløs og ikke helt vidst hvad han ville, og det tolker jeg positivt. Det døgnstid vi passede killing, fik han som altid førsteplads og masser af kæl inden opmærksomheden gik videre, og sådan skal det gøres. Det er som med børn og nye søskende..  Pædagogik I ve.

 

Det er en underlig første uge af året, der nu er ved at være forbi, men jeg er vinterens til trods stadig i fint humør og ikke nær så håbløs som jeg er vant til, så jeg bevarer min optimisme og troen på sol i næste uge. Indtil dag sover jeg sgu bare videre..

 

 

Find Holger, eller.. en vandringskat kan ikke holdes inde

 

 

 

 

 

Allerførst. Når man bliver øremærket begynder man at få egen post hihi.  Jeg er nu Holgers sekretær, og har i dag modtaget en fin pakke på hans vegne for Holger selv, ja HAN er da ude på vandring. Igen.

 

 

 

På Dyrehospitalet blev jeg grundigt informeret om, at kastrerede katte bliver mere hjemmesøgende og at behovet for at gå på vandring bliver knapt så udtalt. Bum bum. Det tror jeg så bare liiige at de glemte at fortælle Holger.

Trods kraftig træthed brugte han dybest set det meste af dagen på, at forsøge at klemme snuden ud gennem først den lukkede vindue, og sidenhen den lille åbning i vinduet ved siden af. Da det efter mange timers forsøg ikke lykkedes, gleeeeed han ned fra karmen, i stil med en klat smeltet smør, men endte i første omgang i urolig søvn på gulvet.

 

Da var det jeg besluttede at han næppe kunne løbe så langt på sine vaklene ben, så jeg satte mig til rette på en skammel i køkkenet for at holde øje med ham. Først udenfor, hvor han lettere klutet forsøgte at tisse ( kattebakken var IKKE ok ), og siden som han smed sig ned i døråbningen. Der lå han så. Og der sad jeg så. Lige indtil jeg skulle tisse. .  ..

TO minutter var jeg borte, og da jeg kom tilbage var kræet faneme stukket af. Jeg tjekkede både for- og baghave, og det meste af min strækning på Vestergade, men ingen Holger. Sjældent har jeg oplevet så stædigt et dyr og så alligevel, for jeg fik mindelser om både marsvinet Lakrids og kaninen Fister. De to kæledyr var også i besiddelse af en helt egen vilje, og en enestående personlighed af den slags, som kan give en dyremor dårlige nerver og ticks ved øjnene. Katastrofetanker om en dinglende Holger med sløret syn ude på Vestergade, som desværre ofte for tiden lægger asfalt til teens bag rattet på tunede biler, gjorde mig nærmest syg af bekymring. Og jeg overdriver ikke. Så sent som i aftes var der igen en eller anden idiot, som pludseligt gassede op, sprøjtede ned til rundkørslen og tilbage igen i en sådan fart, at vinduerne nærmest klirrede. En ukendt dame gik behørigt helt amok og råbte og skreg eder og forbandelser efter bilen, og alt hvad jeg ku tænke var om Holger var uden for fare.

 

For JO, han kom tilbage nogle timer efter sin forsvinden, men ved halv ni tiden var den gal igen. Huset var så varmt på det tidspunkt, at jeg bare ikke længere ku klare at alle døre og vinduer var lukkede. Det lille vindue i stuen blev lydløst åbnet og persiennen trukket ned. Holger lå i lænestolen og slumrede. Som en lille ræv gjorden han. For da jeg gik i køkkenet efter kaffe, lykkedes det ham guddødemig at klatre ud gennem persiennerne!  Da var det så jeg opgav. Tænkte at det her bare var en håbløst stædig kat, og at denne kat nu heldigvis var så meget mindre bedøvet, at det bare MÅTTE gå.

 

Her til morgen da jeg stod op var han stadigt ikke at se.

 

Jeg åbnede døren, og tændte for kedlen med vand til kaffe. Tussede lidt rundt. Og ganske som i aftes kom han så lige pludselig slentrende ned gennem haven. Laaaangsomt og med goooood tid. Jeg har endnu aldrig set den kat besvære sig med at løbe, og det er så sjovt at betragte hvordan hans poter nærmest klasker tungt mod jorden for hvert skridt. Dab. Dab. Dab. Dab. Han kigger op på mig, snor sig om mine ben, kaster eet blik på madskålen og sætter sig så til at vente. Tror I han vil spise sin mad?   Nej, det vil han så ikke. Siden vi kom hjem fra hospitalet har Hr. Holger KUN villet spise kød. Ikke tørfoder og heller ikke hverken mad fra poser eller de små firkantede bakker med dejligt duftende tilberedt kattemad. Det har ellers hidtil være noget som var virkelig smovs for ham!

 

Nu er det så jeg tænker, at skal jeg nu til at give yderligere udstrakt service til den lille bandit. Såvidt jeg kan læse mig til i uddelte folder, ændres kattens madvaner sig efter en kastration, men deeet vidste jeg så ikke lige, og jeg mener.. Det ved Holger da slet ikke! 

Jeg er lidt spændt på, hvordan dagen spænder af nu. Jeg har flere forskellige menuer at tilbyde, og i Holgers helt egen postpakke befinder der sig endnu mere mad fra en fan, som gerne ville forære ham dejlig kattemad  ( som hendes egen lille kat ikke vil ha hihi ).  Jeg skal lige love for at jeg lærer en masse i disse dage. Om katte. Og om mig selv. For jeg er jo selv et kattedyr, født i løvens tegn. Og gad vidst om det er derfor jeg er så tilpas med at sove og spise?  Stædig synes jeg så ikke jeg er, men måske jeg tager fejl. Holger passer ihvertfald mægtigt ind her hos mig, og så må jeg jo bare kigge langt efter ham, imens jeg minder mig selv om, at kastrerede katte ikke gider strejfe….