Jeg sover bare ikke

 

 

Her sidder jeg igen. Har kapituleret og opgivet at sove fornuftigt indtil jeg får ro i hjernen. Den kører for fulde omdrejninger omkring ansøgningen, som jeg håber at få sendt afsted enten mandag eller tirsdag. Det afhænger af måden den skal sendes på.

 

Jeg er urolig og kan ikke rigtig finde kassen jeg vil smide tankerne ned i.

 

Så nu drikker jeg varm te, og lader tv’et køre. Og så kan jeg jo altid lege videre med bloggen. Det er ihvertfald noget som kan aflede mig. Eneste ulempe er det omvendte døgn jeg hurtigt ender i, men det får være. For nu.

Lige en hurtig hilsen fra en træt “strandvasker”

 

 

 

Jeg skal nok uddybe, og fortælle om vores udflugt til en strand i sommerlandet, men for nu bliver der bare lige et par billeder og ord, tildelt jer derude. Jeg er nemlig træt som jeg ve ik hva, og kan også godt begynde at indse at jeg har nået en alder, hvor kroppen syntes det er sjovere at sove i en ordentlig seng, end på sand hihi.

 

 

 

Før natten, og lettere svedig efter en vaaarm dag fyldt af spænding over den udflugt jeg skulle ud på.  ( Elsker forresten mit nye hår især i disse dage )

 

 

 

Midt om natten og med vandet faretruende tæt på..  ( Og med det vildeste grineflip i maven )

 

Lidt senere på natten/ tidlig morgen ( ca omkring kl 03.45) ( og ja.. jeg minder lidt om en hvalros ik..)

 

 

 

Lige inde hjemfarten kl 04.30  ( meeeeeget træt,, men også vildt forgrint og glad)

Jeg har sjældent grinet sådan midt om natten, og aldrig gjort noget lignende, men trods rygskader, havgus i ørene, sand i næsen og vand kun et par cm fra min sovepose, så gør jeg det gerne igen :-)

Hvor tumpet er det lige..

 

 

… at være træt som en syvsover, søvnløs som et spøgelse og indfanget af Dickens kl vanvid om natten???

 

 

Ja jeg spørger bare.  Eller jeg mener, jeg spørger egentlig ikke for jeg VED, at det er fuldstændigt idiotisk. Ikke desto mindre er det sådan jeg nu har tilbragt de sidste mange timer. Først smed jeg prinsen ud fordi jeg var træt og ville sove. SÅ udvandrede drengebarnet i bare protest over det kedsommelige i, at være hjemme med en halvdød mor, og SÅ da jeg på denne måde pludseligt befandt mig mutters alene på adressen, gik jeg helt i koma fordi der var FOR stille!

 

Hun er sgu da heller ikke til at stille tilpas tænker jeg om mig selv.

 

Det var bare så mærkeligt, for uanset hvor meget jeg hylder fred og ro, så har jeg uden at vide det hurtigt vænnet mig til piv og gnasken i hjørnet. Ubevidst kigger jeg på bordet, hvor jeg plejer at blive mødt med store udsultede øjne som jeg gør, hver eneste gang jeg går forbi. Her til aften var der bare ingen at holde øje med. Og ingen der skulle ha skænd over at være små asener der spiser deres mor ud af huset.

 

Så jeg ender i min seng som ønsket med et lille stykke strik. Den ene pind tager den anden, og så skal jeg lige måle og tælle. En ide springer som en raket ud af min hjerne og SÅ kan jeg slet ikke sove. Så er det i stedet mig, der har øjne som tekopper og ingen trang til at hvile. Den ene time tager den anden. Og jeg påkalder fanden. Fordi DR2 har Dickens på programmet kl helt åndssvagt og ikke nok med det..  De sender TO afsnit i een køre. Jeg bliver revet med, tager lige ti min mere, og fem min, og en tår vand og en skive brød, og skal da lige se hvad der sker med Ester og de to andre myndlinge på Bleak House og ja..

 

   .. nu sidder jeg så her. Der mangler endnu seks afsnit, alle med sendetid når jeg bør sove tungt. Udenfor har stilladsarbejderne kun nødtørftigt lagt tagdækning på huset tættest på mit, og i stormen hænger der metalstiger og banker monotont imod et eller andet. Uhyggeligt er hvad det hele er. Det store træ udenfor mit vindue er oplyst af to enorme spots, der aldrig bliver slukket og som ikke er dækket til, hvilket får skyggerne til at danse på mine vægge, og hele stuen til at være lys som en sommerdag.

 

 

Kl er fire.. Skal man forsøge at sove, eller gi natten et spark bagi, med mere strik eller måske lidt oprydning? Fornuft eller følelse?  Vi får se hvad det ender med, men nu ved I ihvertfald hvorfor I intet hører fra mig ( måske), når torsdagen vågner.

( PS:  Mind mig lige om, at Rasmus har fødselsdag på fredag. Jeg ku godt gå hen og glemme det er jeg bange for, når nu min hjerne er sat helt ud af spillet. DET ville være både pinligt og uheldigt og IKKE ok. )

To timer uden hovedpine..

 

… kl halv to i nat!

Vågnede fordi jeg skulle tisse, og ja.. jeg så var det altså at jeg mærkede en befriende smertefri knold. Skyndte mig at tænde lyset, gribe strikketøjet, tage lydbogen på og benytte mig af muligheden for lidt gode timer. Selvom klokken var halv åndssvag, så skal man gribe chancen skal man.

At jeg så helt glemte at tisse, og at jeg så vågnede igen ved femtiden MED hovedpine igen og tissetrang er en anden sag…

Var der nogen der sagde strikkegal??        Naahhh vel ;)

Nu sidder jeg så her, forsigtigt håbende på at i dag må blive dagen, hvor jeg mærker bedring og snart kan rejse mig fra den skæve seng jeg har her. I mit nye liv har jeg jo været enormt dygtig, og har været ude og omkring hver eneste dag, for at ændre mit liv. Sidste år var jeg jo stort set ikke uden for en dør, og jeg har virkeligt mærket den positive effekt af at komme ud, tale med normale og velfungerende mennesker, få dagslyset ind og mørket i sindet ud, så jeg har faktisk siden fredag hvor jeg lagde mig, mærket en for mig helt ny følelse..

Jeg savner at kommet ud!    Savner at komme i butikken. Savner at få frisk luft. Savner at røre mig. Eller måske skulle jeg ikke bruge ordet savn, men istedet skrive ..  har brug for. Det er ikke længere rart at være inde hele tiden, og jeg har simpelthen reelt brug for den daglige udgang. For at bruge Prophecys udemærkede vending, så får jeg SPAT af at være her.

Det nye liv er virkeligt blevet en del af mig :-) 

Varm døgnrapport

 

( Feriekopi af indlæg fra altanen )

 

 

 

 

 

Det har været en ualmindeligt varm dag i dag. Faktisk den varmeste i fire år!  Trods den kolde start på året, og de sidste flere års varmere temperaturer, slog dagen i dag altså rekord.  Ikke underligt at jeg har været mindre utilpas, sløv og ugidelig.

Altanen har kun været mit opholdssted indtil kl ca to, på det tidspunkt ku jeg bare ikke mere. Parasol og vand var simpelthen ikke nok til at holde mit legeme behageligt afkølet, og jeg ku først trække herud igen, omkring kl halv ni til aften, da solen var ved at trække sig væk bag det sidste hustag. De mellemliggende timer, blev tilbragt med lidt hvileløs vandren mellem soveværelset der er det køligste rum, stue .. der er det varmeste og så køkkenet efter mere drikkelse.

NU, endelig kan jeg overse at tænke / skrive og det gør jeg så.

Under åben hiummel ligger jeg på et leje af bløde tæpper og puder, en kold øl læsker min hals og jeg kan kigge op på stjernerne og den sorte himmel. Her i byen er det jo generelt for lyst til at se stjernernes formationer, men der er da nogle at  få øje på :-)

 ( min klematis har fået snore i loftet at sno sig om.. )

Derfor er dagens ( nattens ) billeder taget fra en ny vinkel.  Nede fra og op og så et enkelt inde fra stuen og ud.

 

Kæresten er også først ved at være helt klar i bolden og han roder lige nu med Josefines computer, der er død som en sild.  Vi tager nok lige og venter et par timer før vi lægger os..

Vi har jo ferie ;))

 

 

 

 

 

 

Jeg er SÅ klar

Jeg sidder klar som jeg har gjort de sidste mange mange år.










Om jeg har været i arbejde, indlagt eller i skole, så har denne aften altid været reserveret Oscar.
Og dagen efter selvfølgelig som fridag.


Jeg elsker film, selvom jeg dog ikke længere går så meget op i det som førhen, og derfor vil jeg naturligvis sidde bænket i min sofa, bevæbnet med alle nødvendigheder for at kunne følge med, og holde mig vågen hele vejen igennem. Indrømmet.. de senere år er jeg altid endt med at falde i søvn, men min fanatisme omkring overraskelsesmomentet er legendarisk i mine omgivelser, så hverken radio, tv eller menneskelige stemmer er tilladt mandag morgen. Jeg sover og når huset er tømt for familien, vågner jeg op til resten af udsendelsen optaget på computeren. Vores dvd er i udu igen.. men vi har tv modtager på den stationære, og heldigvis er tv2film en af de kanaler der kan ses der.


Så altså jeg er klar.



Klar til at håbe til det sidste, at vi i år må overraskes og se Inglorius Bastards vinde prisen som årets bedste film.



Klar til at se



George Clooney vinde prisen for årets mandlige hovedrolle, selvom jeg nu ikke forstår hvorfor Pitt ikke er nomineret? Og nej, det har intet at gøre med at det er to hug der spiller i disse film, men ganske enkelt fordi de gør det brilliant. Pitt endnu mere end Clooney faktisk.


Jeg er klar til at se


Anna Kendrick vinde for bedste kvindelige birolle. Hun er simpelthen et fund og gør det bare super som den ambitiøse kvinde der prøver at indføre nye tider.



Jeg er klar til at se ham her:



.. få prisen for årets bedste mandlige birolle. Han er UHYGgelig. Og djævelsk. Og helt overbevisende som den evigt ledende og aldrigt opgivende nazist.



Og fremfor alt er jeg klar til at se disse to herrer:

klovne sig igennem aftenen. Baldwin og Martin skal nok give seancen det pift vi har manglet de senere år. Ja jo, der har da været udemærkede værter i spredt fægtning, men når nu ikke vi kan få Woopi eller Crystal på scenen, så er det et udemærket alternativ.


Den vågne læser vil måske bemærke at jeg ikke har nævnt noget om bedste kvindelige hovedrolle, men det skyldes simpelthen at jeg ikke har set en eneste af de nominerede film. En uforståelig og kæmpe brøler, men det er for sent nu. Jeg må afvente og se hvem det bliver. Der er jo ikke nogen der kan argumetere på at Mirren og Streep er to garvede og kompetente
grand dames, men derfor kan man jo stadig overraskes og se en Bullock som årets prisvinder i denne kategori.


NU skal jeg lige tisse inden det sjoveste begynder, for det er jo hele hurlumhejet omkring den røde løber. Hvem har hvad på og af hvilken designer? Hvilken farve er in og hvad er absolut årets kiks? Hvem bærer de herligste smykker og hvem skulle have haft en anden frisør?



Ja ja, der er spænding på drengen her i Vanløse.


Skør? ja måske, men jeg har det herligt og en tradition er jo en tradition ik..?

Hverdage, og de pelsede får pedicure

Jeg har fået sovet alt for lidt i denne uge.


Nu mærker jeg resultatet, for denne morgen er begyndt med migræne og voldsom kvalme. Jeg burde jo have lært det, men nej... jeg er og bliver en natteravn. Det skyldes vist til dels, at jeg som pensionist bare ikke behøver tænke så meget over tider, men samtidigt er det sådan jeg altid har haft det. B - menneske og med masser af kreative indfald sent på aftenen.

En stille dag burde jeg tage mig, inden næste uges vinterferie går løs, men det kan jeg desværre ikke. Josefine skal hentes for at tilbringe weekenden herhjemme. Det er ikke uden bekymring, så jeg talte med hendes kontaktperson i går omkring hendes ønske. Jeg ved nemlig godt hvordan det kommer til at forløbe, men deres indstilling var, at de ville se hvordan hun taklede det. Det ku jeg nu godt fortælle dem, men hun insisterer og så tager jeg det med. Måske det er udemærket, for hvis hun gør som jeg frygter, MÅ de vel kunne indse at det er alt alt for tidligt, at hun får lov at holde fri derfra. Men vi får se.. Jeg henter hende dog ikke før efter middagstid, da jeg lige må have samling på mig selv inden.

Generelt er det ellers dejlige dage jeg har. Jeg mærker at jeg stille og roligt er begyndt at få roen tilbage i kroppen. Her er vidunderligt stille i dagtimerne, ingen stress og jag og præcis som doktoren har foreskrevet, har jeg egentid der foregår i langsomt tempo og uden støj. Det mærkes når vi om aftenen alle er samlet, overskuddet er så lange større og jeg er slet ikke utålmodig og utilnærmelig som før. Jeg behøver ikke min "æggeskal" at trække mig ind i. Hurra hvor er det dejligt. Og så har jeg jo også værelset at være i, når behovet for fred melder sig.

Min elskede og jeg stortrivedes sammen, romantikken blomstrer og der er igen denne ufattelige varme og kærlighed, som lige fra begyndelsen bandt os sammen. Livet er ved at forme sig som vi drømmer om her i Vanløse. En daglig rytme er ved at indfinde sig, to voksne og to børn under samme tag, sammenbragt men nu med langt mere harmoni. Det at jeg selv har fået frataget døgnvagten af min datter har betydet en kæmpe forskel i mit overskud, andre er nu i gang med det seje træk at få hendes holdning og livslyst til at ændres til det bedre. At konflikterne med "den sure teenager" er borte, har også øjeblikkeligt ændret stemningen her, selvom han selv ikke håndterer ansvaret for eget liv helt så fantastisk. At der er konsekvenser ved alt, har han allerede opdaget, men vi holder fast i vores beslutning om at han ikke kan bo her. Noget han ellers har pippet lidt om, allerede efter de første tre uger under eget tag. Nu er der gået halvanden måned, hans skole er på vippen til at smide ham ud for pjæk, hans private papirer kan han ikke holde styr på, så boligsikring og den slags kører slet ikke, men han MÅ og SKAL lære det. Ikke noget han er helt tilfreds med..


De pelsede har glade dage og laver fortsat ballade i den helt store stil.


Sidste weekend fik vi besøg af Gittemarsvinemor. Med sig bragte hun sin negleklipper, for jeg har haft svært ved at få deres negle holdt nede. Specielt Cupcake er helt og aldeles umulig :-)



Lakridsen blev kildet på maven og efter det første chok havde lagt sig, var han ikke helt utilfreds med den oplevelse.


Chokofanten kigger på nysgerrigt på. Ikke noget fis med ham :)


Karamellen hænger bare.. Ikke helt sikker på om det her er så morsomt, men alligevel ser han da grumme ligeglad ud. Hans sædvanlige " jeg tåler jeres omsorg indtil jeg ikke gider mere"attitude, slår også igennem her. Når han får nok, napper han lige lidt og så ved vi at nu må vi ikke længere kæle med ham. Audiensen er forbi.


Med et fast og øvet tag, fik hun hurtigt styr på de tre's små futter, de var helt lammede over at en fremmed ond dame bare sådan tog fat i dem, og med hurtige beslutsomme bevægelser holdt fast uden at lade sig besnære af deres store mørke øjne og højlydte protester, der nærmest har klang af den sidste dødsrallen, da det varer længere end de lige syntes det skal.




Cupcake derimod er af en helt anden kaliber. HAN lader sig ikke lige narre, og med halvdelen af neglene klippet, måtte hun kaste håndklædet i ringen. Både hun og han var så udmattede efter dagens 12 runder, at det endte med at han hylende søgte ly hos mor her, og den onde dame fik kaffe at styrke sig på. De næste to timer kunne man se et marsvin ligge helt flad hen i sit telt. I dyb søvn og uden en bevægelse lå han der, som en anden lille såret kriger. Og så var han ikke engang kommet noget til.


Det lille pus!

Jeg tog afsted alligevel

Jeg tog med til fest i aften, jeg kunne klart mærke at kæresten gerne ville at jeg var der. Det betyder faktisk en helt masse for mig, det at han ikke er ligeglad, så jeg overvandt mig selv, klædte mig varmt på og beredte mig på nogle timer med tju hej.


Lad mig lige her standse op og filosofere lidt over livets gang..



I aften stod det nemlig lysende klart at jeg er blevet ældre, og at fornuft vinder over forfængelighed når det er hundekoldt udenfor. For 20 år siden ville jeg have klædt mig på til fest, med skørt og florlet undertøj, tynde strømper og høje hæle. Nu her midt i livet, kunne ikke ti vilde heste få mig til at gå ud, uden mindre end varmt tøj og hue, vanter og halstørklæde, vinterfrakke og tykke støvler. Faktisk er jeg nået til et punkt hvor jeg overvejer uldent undertøj! Jeg mener.. er der noget jeg har respekt for efterhånden, så er det kulde og dermed risiko for sygdom i underlivet. Hjemme render jeg rundt og ligner noget der er løgn i denne tid, især er jeg pakket godt ind omkring numsen, med et dejligt varmt sjal til at lune det sarte og udsatte indre. Jeg har nemlig prøvet både blærebetændelse og underlivsbetændelse flere gange, og jeg skulle lige hilse og sige, at det faktisk kan være ret så pinefuldt. Hvorfor jeg ikke allerede har dejligt varmt at tage på inderst inde, skyldes nok at jeg normalt aldrig fryser og at de sidste års varme vintre ikke har fordret det. Så altså, jeg gider ikke længere satse heldbreddet på en enkelt aften ude, så jeg var muligvis ikke den smarteste gæst, tilgengæld var jeg varm :-)


Når det er sagt, så er det jo heller ikke nogen hemmelighed her efterhånden, at jeg ikke trivedes med så mange mennesker samlet, så efter passende tid tog jeg hjem igen. Vi blev enige om at John kunne tage en taxa retur, for han var i muntert selskab og jeg syntes ikke det er rimeligt, at han altid skal gå når det er sjovest, fordi jeg vil hjem. Det er fint med mig, og jeg har derfor kunnet nusse rundt i stilhed, efter at jeg fik krøbet i det elskede nattøj, bare nuldre lidt med dyrene, tage en kop varm kaffe og så ellers bare være selv lidt.

Nu glæder jeg mig til at han kommer hjem, og jeg ved med sikkerhed at han ikke var helt appelsinfri da jeg kyssede ham farvel, så der er lagt op til at han vil være godt flad i morgen hehe. Jeg selv er klar til at fortsætte i mit værelse, hvis ellers jeg ikke har fået det værre end jeg har haft det i dag.

Vi får se.


Nu er klokken mange, men jeg vil lige strikke en pind eller to inden jeg går helt til ro. Jeg har nemlig modtaget garnet fra Lavendel og mit blå sjal behøver ikke længere vente. Hende Lavendel hun er en knag, og jeg vil her lige reklamere for hendes butik Lavendelgården. Kig ind, der er mange dejlige sager der. Se bare her feks, eller hvad med denne hersens tingest? Den er da lidt sjov ik.. Og så er der jo garn ikke at forglemme :-)



Forresten..


Jeg må befinde mig et rigtigt godt sted sådan på et åndeligt plan for tiden. I aften er jeg nemlig blevet spurgt om det eneste, man ALDRIG spøger en kvinde om, med mindre man kender svaret med sikkerhed på forhånd. En herre spurgte om jeg var gravid og i samme åndedrag lykønskede han så min elskede med den kommende begivenhed.


SUK og herregud altså.


Jeg svarede som sandt var: " nej, jeg er bare tyk".


Jeg kan her afsløre, at både han og de omkringstående var mere pinligt berørte end jeg selv, og i den næste halve time måtte jeg lægge øre til en strøm af undskyldninger, tamme bortforklaringer, OG at han bare syntes at gravide er sååå smukke. Nå, ja, ok, fint nok, men som sagt er jeg altså bare tyk! Fister...


Det berørte mig ikke en hujende fis, men på en dårlig dag var jeg brudt sammen, det er helt sikkert, men nu er det bare sådan at jeg har det godt indeni, og derfor kan jeg ikke rigtigt hidse mig op over at jeg har taget på. For det har jeg, den øgede dosis medicin har lidt af skylden, men resten er min egen. Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om kost og sundhed siden decembers ballade, men jeg ved da godt at når alt er på plads her igen, så må jeg se om jeg kan finde en måde at tabe mig lidt på. Alt andet lige er det ikke godt at tøjet strammer, og så er der også den helt jordnære del, der handler om at det er besværligt at slæbe rundt på for mange kilo.

Godnat

Ja godmorgen siger jeg bare!


Kl er . 2.15 og jeg er ikke i drømmeland, men skudt videre langt ud i tankeuniverset. Det passer mig umådeligt dårligt, for jeg har jo planer for onsdagen. Der er afhentning af et nyt babymarsvin i Lyngby, div indkøb og så som rosinen i julemedisteren, en julefest med Rasmus' klasse onsdag aften.


Lur mig om ikke jeg sover når jeg burde være vågen senere i dag..



Jeg var ellers gået i seng, bevæbnet med strik og historie i ørene, men efter lyset blev slukket og kæresten kysset, ja så lå jeg der og lå. Med tanker på størrelse med dem de har i det samlede folketing. Ikke alle dårlige, der var skam også fantastiske ideer på bedding og jeg taler her om nobelpriskategoritanker. Hvorfor er det man får dem på så latterlige tidspunkter? Og hvorfor er det at man i det elektriske lys' gule skær ( i mangel af det klare dagslys ), indser at det nok alligevel kun er ideer og tanker der rækker til huskeblokken??


Ja jeg spørger bare


Mit hoved værker og mine briller er fedtede, men koppen har varm the til mig og en bolle er indtaget, helt i Uoverensstemmelse med reglerne for indtagelse af føde efter kl 19, og jeg trøster mig i bevidstheden om, at jeg ikke har et arbejde, på sådan en nat som i nat. Jeg kan heldigvis sove som jeg har behov for senere, men jeg husker udemærket dengang jeg endnu var en samfundsbidrager og måtte op hver morgen efter selv de mest frygtelige nætter med vågne unger. Uff det var bare umenneskeligt. På den måde er det en af de ting jeg bruger som argument, når jeg skal finde det positive frem ved at være pensionist.


Jeg er jo i lære som OPtimist, men det går sgutte altid så godt med det.


Jeg er fan af købte kort.. når jeg altså er rask i hovedet!


En af mine superideer var at jeg ville kreere mine egne julekort i år. Mon jeg lå og fik en hjerneblødning?? Tanker om karton, lim, saks, guld og tekstiler fór gennem hovedet på mig, og jeg syntes selv jeg havde fat i noget helt genialt. Jeg husker ikke at være stødt ind i noget i dag der har givet mig hjernerystelse, ej heller er jeg faldet og har slået hovedet, er gået ind i en dørkarm, eller er blevet ramt af en tagsten. Ikke hvad jeg lige ved af i hvertfald, men noget må være sket d. 1 dec for det er jo det rene vanvid. Jeg mindes også et eller andet om, at jeg fik sat Mira og Rasmus i udsigt at jeg ville bage småkager og at de hver måtte vælge en slags som favorit! Her var der en regulær nedsmeltning igang i Henriette er jeg sikker på.




NU ved jeg det.. det er faneme da svinet der har sat sig på hjernen. Så er der da en chance for at det går over igen. Pyhh jeg troede lige at jeg var ramt af noget julestemning alligevel.







Jeg er stadig LYSvågen!

Duften af nybagte boller

... det er bestemt ikke noget vi er forvænt med her i huset på en lørdagmorgen.


MEN, her vokser vores træer lidt tættere på himlen, for jeg har netop sat plade nr to i ovnen. Jeg var søreme så overskudsagtig, at jeg forberedte dejen i aftes, og det efter en dag der bare var helt ud i hampen for mig.


Jeg var godt nok ikke meget værd og fik det faktisk bare værre efterhånden som dagen skred frem, men da husbond kom hjem og fik købt ind, jeg selv fik mig en tur under bruseren og der var udsigt til nem nem nem madlavning, så fik jeg det bedre. Det endte jo også med at jeg både fik hæklet og skrevet nærmest rekordmange indlæg her, inden jeg faldt i søvn.


Nu er jeg altså her. Vågen, i forklædning som bagerjomfru og med udsigt til en god lørdag. Dyrene skal have rene huse og det er tid til at flytte rundt på dem igen. Den kommende uge er det Cupcake og Lakrids der skal muntre sig herinde i stuen. Karamellen og Chokofanten tager lige de sidste spæneture under Johns dyne. Han ligger nemlig og snuer endnu, men det gider de ikke finde sig i. Da jeg stod op stod de og hylede fordi de ikke kunne komme til under den. Vi havde glemt at lukke lågen inden vi slukkede lyset, og det betød at klokken ret tidligt mærkede vi små pelsede klovne kilde os under tæerne. Nu er der lavet gange og huler over hele sengearealet, og det er kun lige at vi kan få lov til at benytte den selv. :-)


Boller og morgenkaffe venter.

... Og ja det ER sent, men jeg sov altså først ved halvtretiden, for jeg GAD bare ikke ligge mere i den seng, efter fredagens øvtur.

Jeg er et fjols er jeg..

... for det gik jo smadder godt i aftes.


Og det gør det jo som regel. Jeg fatter ikke hvorfor der altid skal være så meget vrøvl med mig, når jeg skal noget! Det er bevidst gennem tusind år, at når jeg først er ude af røret, så klarer jeg det egentligt fint og flot, så jeg skal bare have nogle smæk i den bare, for at være så hjemmesat.

Vi tog afsted og havde som altid en hyggelig tur deropad. Vi kører ad Frederikssundsvej hele vejen derop, og et sted på strækningen kommer vi lige forbi, der hvor man drejer til højre og kan ende ved Losarinas mors hus. Så jeg tegnede og fortalte til kæresten igen, om de gode timer jeg havde hos hende sidste torsdag. Hun fik også lige en varm tanke sendt med vinden, da vi var kørt forbi.

Vel ankommet i Ølsted, viste det sig ret hurtigt at jeg skulle være ene høne i kurven og helt ærligt.. Det passede mig ret så godt. Jeg er ikke god til det med at skulle hønsesnakke, i mens de herrer der også er tilstede, har det så meget sjovere med vittigheder og muntre afslappede indslag. Der er noget befriende ved bare at læne sig tilbage og lade sig underholde uden at skulle være seriøs. For seriøs er det umuligt at være, når man skal lægge ører til det gas der kommer ud på sådan en aften i selskab med en flok handyr i fri dressur. HOLD da op..


Der er ingen ende på vittige indfald og under bæltestedet snak. Jeg skal love for at der ikke blev sparet på noget og hensyn var en by i Rusland. Heldigvis.

Det ville være både kedeligt og kikset, hvis min tilstedeværelse skulle lægge en dæmper på selskabet. Jeg fik så meget røg at jeg var helt firkantet i hovedet til sidst. Jeg er ellers ikke den der mangler ord, og jeg kan sagtens være kvik i replikken, men oj oj her må jeg bare erkende at jeg slet ikke tænker hurtigt nok.. i mange timer ad gangen, Jeg er blevet lidt rusten af de mange år uden for selskabslivet. Det føg om ørene med røverhistorier fra soldatertid og ungdomsdage, og det er ikke småting de herrer har oplevet. Det hele får lige en ekstra skrue selvfølgelig, men jeg har hørt om forbrændte boller ( og her er der IKKE tale om dem i en pose fra Netto!!),og der var historier om hvor meget røg, der kommer når man blander dette og hint i den rette mængde, historier fra en dørmands nattetjanser, kameramandens fortællinger om hvordan det foregår BAG i kulisserne på Paradise Hotel, OG så SELVFØLGELIG en masse kattejammer om, hvor svære kvinder er at forstå. Det var ren Pluto og Mars, det var det alstå.


Vi fik god mad og efter en lille smuttur til vandet, iført fjorten lag blandede trøjer og sjaler, var vi tilbage i huset igen. Der blev resten af aftenen tilbragt med blandet underholdning. Der er flere af dem der spiller guitar, og de var rigtig gode. Et bredt repetoire af rock'n roll mestrede de alle, så jeg ku lægge mig til at sove på sofaen til tonerne af Metallicas Nothing else matters.

De herrer var så søde at forevige flodhestens fald:

Jeg har en lummer fornemmelse af at de havde det lidt for morsomt da jeg sov!!

Jeg vil også lige tilføje at mit medbragte strikketøj vakte nogen forundring. Det var tydeligt at de herrers egne damebekendtskaber fra både fortid og nutid, ikke har været eller er af den kreative art.. De kunne ikke lige finde ud af, om jeg skulle i kategori som mormor eller interessant nutidskvinde, men ihvertfald een af dem, fik højlydt erklæret, at han personligt var træt af karrierekvinder, der ikke havde lyst eller evner for de kvindelige og huslige dyder!! Jeg tygger stadig på, om jeg skal være smigret eller om jeg skal smække ham en, ved næste lejlighed... :)


Trods det at jeg sov som en baby der på sofaen, valgte vi alligevel at smutte hjem ved totiden i nat. Jeg ville hjem i min egen seng, for ikke at hele lørdag formiddag skulle forsvinde ud i det blå. Her er ting jeg skal gøre inden Josefines afrejse i morgen. Pisken skal svinges og hun skal bla vaske hele sin bunke derinde på gulvet.


Vi fik købt sikkerhedssko, de var faktisk ikke så værst, og et par arbejdsbukser. Dem har vi haft meget morskab ud af, for hun er så lille at det mindste nummer er alt for store til hende. Et bælte og tre-fire opsmøg er nødvendigt, men hold da op hun ser herlig ud. Og hun smiler over hele femøren.. det er det skønneste af det hele. Det er helt sikkert at hun glæder sig til at være et sted hvor udseende ikke er det vigtigste. Hun vil så gerne være sig selv, men som mange andre piger, syntes hun det er svært at skulle leve op til tidens standarder, om make up og hår der skal sidde perfekt, hvis man vil være interessant. Hun håber at møde piger der som hun, er mere afslappede og nede på jorden. Jeg tror hun er havnet i det rette forum på en skole for jord og land og dyr.


Hele huset sover endnu og jeg må hellere til at vække ihvertfald en af vores fire unger.. :-)

Alderen trykker

Uha.

Kom først i seng halv fem i morges. Vi hyggede så umådeligt i den næsten færdige stue. Nu, hvor jeg er oppe igen har jeg virkelig fortrudt mit letsind. Der var engang hvor jeg kunne køre på meget få timer og alligevel fungere. Feste hele natten, hjem og bade og så videre direkte på arbejde.

Hmmm

SÅDAN er det IKKE mere!

Jeg stod op fordi jeg gerne ville have noget ud af dagen. Solen skinner jo.
Men uhh hvor er jeg kvæstet. Har ondt i knolden, ligner noget der er løgn, med poser på størrelse med de sorte i ved nok, under øjenene. Jeg har indtaget min første kop kaffe, men det virker ikke lige som beregnet.

Kæresten ligger og snuer som en bjørn, og har erklæret at han ihvertfald IKKE vil op før han vågner af sig selv, det er jo sjældent at det er muligt når man er håndværker og skal op kl meget tidligt. Det forstår jeg godt. Men mit indre ur ringer uanset hvornår jeg så end er gået til ro. Så ligger jeg der og kan ikke falde i søvn igen. Op må jeg, og lige have en kop kaffe og lidt morgenmad. Og her er jeg så nu..


Jeg går i seng igen.... Vi ses senere