Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

06 februar 2014

Premiere i hjemmebiografen

En lidt skidt dag i dag. Minus søvn i to nætter, terapiforløb startet i går, bilbekymring i baghovedet og nu også ødelagte briller (dem jeg bruger til håndarbejde), har taget lidt på kræfterne. Heldigvis har jeg en film liggende, som i aften skal underholde mig. Har ikke set den, men jeg håber den er god.              
 Washi tape må være løsningen på problemet indtil videre... 

03 januar 2014

Derecho sjalet.. en succes kan ikke gentages for mange gange

 

 

Det et lidt pudsigt, for uafhængigt af hinanden har jeg modtaget flere forespørgsler på det bløde stribede sjal, inden for de sidste to dage!  Det er jo en udemærket mulighed for mig til, at ryste mig sammen til at skrive herinde, når nu min hjerne er gået helt totalt i sort. Og før I ryger i blækhuset for at skose mig over, at jeg har så meget at glæde mig over, så lad mig lige slå fast, at det her er en dødsyg årligt tilbagevendende, om ikke begivenhed så dræbervirus for hjerner. Jeg lover jeg får det bedre, og jeg lover også at jeg nok skal finde de gode sider frem, fra min endnu mere nye hverdag her, men lige nu der kan jeg altså ikke. Jeg bruger lyslampen, tager min medicin og gør alt hvad jeg kan for at forhindre mørket i at slå mig ned, men det rækker altså kun til en kant åbenbart. Med nu snart fem år på bloggen, er det forresten bare at klikke tilbage i tiden og se, hvordan den her “fest” med mig bliver gentaget, som en kedelig film på tv i agurketiden. SÅ jeg venter bare. Og drikker kaffe. Og sover. Og øv’er over vejret. Jeg kommer ud hver dag, og det er det gode og nye ved det. Ud i haven, hvor jeg feks sad et par timer og tudbrølede på min bænk under halvtaget i regnvejr i går.

 

Ahhmen hvor pivynkeligt er det ikke lige…

 

Rødby, regnvejr, og tårer i stride strømme. Det bliver bare ikke mere elendigt end det, men igen..  det skal nok gå over. Jeg lover det.

 

 

Hov! der røg jeg lige af sporet, det var jo blød skønhed det skulle handle om lige nu.  Derecho sjalet er super let, når man lige får strikket den første spæde begyndelse, og ser lyset i metoden det er strikket efter. Opskriften findes lige HER, og som jeg sidder og finder billederne frem på Ravelry får jeg faktisk helt lyst til at lave et mere. Det er min mor der promenerer dette her forresten. Mulighederne er uendelige. Jeg brugte to tråde i kombi til alle striberne. Enten Blackhill alpaca og supersoft, eller Blackhill mohair og supersoft. Det gav et let blødt sjal. Og varmt..

 

PÅ med vanten til alle jer derude, som gerne vil have et magen til. Og hvis I nu er friske, så vil jeg da gerne se hvordan jeres ender med at se ud. Det er så fedt at blive inspireret af andre nemlig.

 

 

I aften vil jeg samle tæpperne omkring mig, og se med på Charlie for de sender en rigtig klassiker :

Det kan endda være jeg kan få tudet lidt af så. Må hellere lige huske lommetørklæderne inden jeg smider mig for godt til rette.

08 december 2013

Jeg ryger durk tilbage til mine unge dage nu..

 

 

 

På DR1 kan man lige nu se den her, og noj hvor jeg mindes dengang.. 

 

Det er mindst 100 år siden jeg har set den, så det er bare herligt med et gensyn. Kan I huske den derude?  Og de gode gamle dage i 80’erne?

29 september 2012

Ej det en ommer.. Klar parat lørdag.

 

 

 

 

 

 

 

IMG_1379IMG_1381IMG_1386IMG_1382

Fister bygger hule

 

 

IMG_1388

Lys i stuen og udenfor

 

IMG_1393

Strikket tøj

 

 

IMG_1395

Og strikketøj

 

 

IMG_1396

Kaffe

 

 

IMG_1397

Åben dør

 

 

IMG_1398

Garn parat

 

 

IMG_1402

Alm rod

 

 

 

Film

 

 

 

SÅDAN!   Det var bedre.. :-)

 

 

 

God dag til alle.

14 maj 2011

Farvel Østerbro goddag Sæby ..

 

.. Altså bare lige i weekenden ;)

 

Der røg der lige en uge. En HEL uge, før jeg igen kunne mærke mig selv som et funktionsdygtigt menneske, men skid nu hul i det, for jeg lever stadigt højt på årsagen til balladen, og så kan jeg nu hygge mig over, at netop denne uge ender med et besøg til restitution hos min søde ven ved Roskilde Fjord.

Og hvem ER han egentlig ham dersens vennen jeg har ved vandet?  Joo ser I, helt tilbage fra dengang jeg var nyskilt kærestede vi lidt, men det holdt ikke længe, da vi ikke rigtigt stod det samme sted. Og gnisten var der egentlig heller ikke, så det gled over i venskab. Et venskab der siden har været lidt i baggrunden, mens jeg var i forhold til eks’en. Jeg ku ikke rigtigt forlige det der med mandevenner OG en kæreste, noget jeg i dag kan se jeg burde have holdt fast i, da eks’en ikke heelt tog de samme hensyn, men DET skal det ikke handle om her. Faktum er, at jeg faktisk har flere af slagsen, der hver på sin måde udfylder en rolle i mit liv, og som ALLE stod der på et sekund da jeg knækkede i november. Feks var Jesper, der hjalp mig (i herlig forening med Karina og Pernille ) med at flytte fra Vanløse, også en eks.

Faktisk er det noget jeg har tænkt meget over siden. Det der med en flok eksforholdsmænd, der alle har holdt øje med mig fra sidelinien i årene der er gået, og som uden tøven er der for mig nu. Det er her lige vigtigt at indskyde, at ingen af dem er ude med snøren på ny, de fleste er i nye og solide forhold i dag, men det har rørt mig dybt at de tænker på mig med omsorg. Muligvis fordi de alle ved, at jeg ikke er så dygtig til at passe godt på mig selv. Hmm!!

Så altså.. her sidder jeg hos en af dem, totalt afslappet og i eget selskab, for selv er han på arbejde det meste af dagen. Kun dyrene udenfor underholder mig med kviddr og snadren og det er fantastisk. Både at jeg har muligheden, men også at man kan fortsætte med at være venner, uden at al balladen om sex, forelskelse og følelser forstyrrer billedet.

 

Apropo billeder så ser lige her hvad jeg allerede i går fredag fandt til jer derude i blogland:

 

gråspurv

GRÅSPURVE!  Hvad gir’ i mig?  Jeg mener.. i de gode gamle dage var byen jo fyldt med dem, men idag skal man laaaangt ud på landet for at møde disse små arbejdsomme og kvidrende fjerkræ. Jeg hygger mig grumme over at betragte deres færden, og som I kan se har de konstant tralvt med at fylde næbbet for at fodre ungerne, jeg kan høre i rederne under taget.  Ja, jeg indrømmer at det måske er en billig fornøjelse, men jeg har noget med fugle og holder af deres vimsen rundt. Selv en kedelig due kan være noget så smuk, når den royalt sidder og skuer ud over verden fra en gren højt oppe.

 

Nå, men så er der ham her..

egern

Dyrk ham da lige hva’.  Ham har jeg haft meget grin af, for ikke kun er han en smuksak der med sin røde pels kan fise op og ned af træstammen på et sekund, han er også ret så kvik til det der med at fiske nødder. Rygterne fortæller mig, at når der er unger med på slæb, så kan de ikke nå helt ned til maden, og derfor hopper de simpelthen helt NED i kassen og så sidder de der bag ruden med låget lukket og kigger ud, glad og fro begravet i nødder til halsen. HA!, det gad jeg virkeligt godt fange et billede af en dag. Det må se forrygende morsomt ud.

 

Flere dyr hersker i haven her, og ikke alle af dem er lige vilde med at lege modeller. Den eneste på næste udstilling er den dovne flue på boret i kan skimte gennem en rude. Den gad ikke flytte sit legeme da jeg nærmede mig, men det skal jeg da lige love for at de andre her gad..

IMG_1671

 

Ja ja, vi prøver lige igen:

HA! der fik jeg dig, og sådan gik det til at også ham her er med på næste planche:

Fisk

Fisk i fuld galop, da der bliver fodret, men også i doven tomgang under den spejlblanke overflade i den lille dam. Jeg elsker at man kan se skyerne på himlen spejle sig i skøn forening med de planter, der står rundt langs bredden.  Og ja.. hvad laver et billede af to trætte rotter så her??  Jamen det er da de to af dem, jeg har haft på “loftet” og som jeg nu har fået styr på hihi. De ligger i min bil, og minder mig om at jeg nu ikke længere skal slås med dem, ( og jojo der er flere hvor de kommer fra, som alle ved formerer rotter sig som, ja rotter og det er ikke let at blive alle dem jeg har i knolden kvit ), og tjaaa så er de jo ligesom de eneste dyr jeg har i mit liv i dag. Så de skal da med her, helt klart. ;)

( Jeg ved det, jeg er bindegal, men jeg kan heldigvis ikke gøre for det HA! )

 

Til sidst inden lyset forsvandt røg der lige disse indtryk ind på memorycard’et:

Flora

Selvfølgelig er der ikke kun dyr her, der er også allerede masser af frodighed og farver. Der er blomstrende jordbær i højbeddet, medsamt en hel lille plæne af citronmelisse, blomstrende purløg og sandeligt også blomsterknopper i salvien. Det har jeg ikke set før, så det bliver da spændende at se, hvordan sådan en ser ud. Alle mulige urter er allerede vokset og folder sig ud over hele beddet, der dufter skønt og ser smukt ud. Månen ku jeg også se, så han kom med selvom man ikke kan se det smilende ansigt endnu.

 

Tilsidst, inden I går helt død i min begejstring over det simple haveliv, så skal I knagme ikke snydes for, hvad min langtfra linse kan præstere:

Aften

Med zoom fik jeg den høje himmel med streg på, en blomstrende syren hos en nabo langt borte, og et lille kik til fjorden for enden af den vej jeg står på. 

 

Det var hvad jeg oplevede i går, så gad vide hvad jeg møder på min vej i dag??  Måske ikke så meget, for jeg vil også gerne bare ligge i den behagelige sofa ved det  S T O R E  T V, og bare dovne dagen væk. I går aftes var  jeg forresten så heldig, at jeg først fandt en kanal der viste tøsefilm ( It’s complicated (( I love it ))  *fnis* ), ooog lige derefter en anden kanal, der viste Sjakalen, og DEN er jeg jo også vild med som nogen måske kan huske.., så da jeg også i går aftes var alene i huset, ja så ku man se Sulejma flyde ud med kaffe, jordbær, kage, kold hjemmelavet pizza fra aftensmaden, OG bunker af garn i den tolængede sofaneser. Jeg indrømmer her, at jeg har problemer med at begrænse mig, så jeg indrømmer også at ligeså fornøjet min ven er for mit besøg, ligeså glad er han med garanti når jeg er fordufter igen, for han er inkarneret ungkarl, og bliver temmeligt overvældet over al denne feminine atmosfære hans hus emmer af, allerede ti sekunder efter min ankomst.   He he, det er faktisk temmeligt morsomt, og se lige hvad jeg bare måtte have med til to dage, fordi jeg ikke kan beslutte mig og har bil ( og derfor bare kan tage DET HELE med ):

 

Min psykolog mener jeg har et problem med tryghed!!! A hva ba??? Det kender jeg da ikke noget til!!

 

 

RIGTIG god lørdag derude i det disede danske land.

28 marts 2011

Soundtrack fra en feeeed film

 

 

En efterhånden gammel film, det ved jeg godt, men alligevel en film jeg er vild med og som jeg har haft lyst til at se i dagevis. Desværre har jeg ikke længere filmen selv, den er røget sammen med en masse andre i forbindelsen med flytningen..   ( Vi lagde alle vores film sammen og dem vi havde to af blev reduceret til en, og det hele lagt på en harddisk. Såååå  jeg skal begynde helt forfra med at opbygge min filmsamling! )

 

Heldigvis kan jeg da lytte til soundtracket fra filmen på Youtube og det gør jeg så i dag.

 

 

Både Willis og Gere spiller vildt godt og specielt syntes jeg Willis gør sig godt som skurk :)

 

En films soundtrack kan afgøre hele indtrykket af filmen og ser man en film uden lyd feks, er det helt tydeligt hvordan man ikke kan fornemme stemningen. En gyser er jo helt “hyggelig” uden, det ved enhver vist :)

 

Og her er min favoritscene:

Willis er iskold og Black er som altid kikset, men underholdende.

 

Det er også lige værd at nævne Sidney Portier, i rollen som efterforsker. Han er en af Hollywoods diskrete med kompetente stjerner og helt bestemt et plus for filmen. Filmen er faktisk helt tilbage fra 1997, hvilket jeg må undres over, for jeg syntes slet ikke der er gået SÅ lang tid siden den kom frem! 

 

 

*******************************************************

OBS!!

 

 

Har lige fundet et fedt link til os der ikke lige har adgang til film eller et tv:

http://www.movies4stars.net/2010/02/watch-jackal-1997-full-movie-online.html

OG så er det gratis.. Ik at forglemme ;)

08 marts 2011

Tirsdagsfilm

 

Skal den være romantisk, eller skal jeg tage mig et gensyn med efterårets ( hos mig ihvertfald ) hyggeligste serie fra England. 

Jeg hælder mest til sidstnævnte, men omvendt ved jeg at en af disse to byder på ren tøseromantik og hvilken hæklende kvinde gider ikke sådan en??

 

Der er dog ved det, at jeg nærmest kun lige var færdig med den, da min verden brast så jeg ved faktisk ikke lige om jeg skal tage hul på den..  PÅ DEN anden side..  så skal det minde altså ikke ødelægge en alletiders og ærkebritisk velproduceret og skøn fortælling.

 

Beslutningen er taget.

 

Jeg tager en hurtig beslutning i tråd med det, der ellers foregår i mit nye liv. UD med de gamle og ubehaglige minder, og IND med det der gør mig glad og giver mig en god fornemmelse. IND med det der betyder noget i mit liv, nemlig trygheden, hyggen, det rolige tempo og det JEG kan lide at bruge tid på, og som har fulgt mig i hele mit voksne liv.

Begejstringe for det britiske har overvundet de amerikanske flødeskumshistorier. Jeg tager et smut eller tre til the KINGDOM.  Hækletøjet tager jeg selvfølgelig med :-))

28 februar 2011

Statham.. og garn

 

Min favorit er på nu så jeg griber chancen og ser med:

 

MV5BMTQ5MDM0MTI2N15BMl5BanBnXkFtZTcwNTM5NDczMw@@._V1._SY317_

Den ene af de to kanaler jeg kan se viser Transporter 2, så der er garnteret fed underholdning de næste par timer. Garnet jeg leger med er det stribede og jeg eksperimentere med en ide.

 

 

FARVEL til februar og goddag til marts med manér ik.. ;))

01 april 2010

Jeg ved ikke lige hvordan…

…jeg skal mene eller beskrive min oplevelse af filmen jeg så nu til aften.

 

Jeg VED at filmen er rost og velanmeldt, jeg VED at jeg fornyligt så en anden ligeså rost og velanmeldt film (og også var forbeholden), og at jeg også ved den lejlighed sansynligvis blev den eneste i universet der ikke faldt på halen over dens fortræffeligheder, jeg VED at jeg kan blive voldtsomt upopulær med mine betragtninger og jeg VED at mange vil tro jeg er en rasmusmodsat bare for at være det, men

 

sådan er det virkelig ikke ment.

 

Jeg har lige set mænd der hader kvinder og jeg er virkelig underligt til mode nu.

 

Først vil jeg erklære mig enig i at Lisbeth Salander er virkeligt godt fanget, men det er så det. Jeg er dødskuffet, men kæresten mener ikke at jeg bør være det, fordi en film er en film og som sådan ikke kan være så uddybende som en bog. Her skal det lige siges at han IKKE har læst bogen, men jeg kan være enig i at det er svært at fange alt i en film.

Derfor må jeg sige at dette ikke skulle være grebet an som en film, men som en tv-serie i tre måske fire dele.  Der mangler SÅ mange ting og så store dele af handlingen, at det gør filmen utroligt mangelfuld i hele forståelsen af den succes bogen har været.

Jeg har en mistanke om at filmskaberne har taget for givet at ALLE har læst bogen, og derfor ikke behøver uddybende forklaringer om noget som helst, men jeg kan her fortælle at for dem, der ikke ved hvad der ellers sker i denne handlingsmættede bog, er filmen udemærket men med en masse ubesvarede spørgsmål. At der helt er set bort fra forholdet mellem Mikael og Milleniums kvindelige leder, syntes jeg er et stort minus.

 

Alt i alt er jeg bare lidt skuffet, men på den anden side er det så sjældent at en bog lader sig omsætte til levende billeder med succes, at det ikke kommer bag på mig at der er skåret så meget i handlingen. Jeg havde nok bare forventet mig mere af den.

Jeg gider ikke se de sidste to..

08 marts 2010

Lad dette være.. ( og noget om strik )




...mig en reminder til næste år:


Spild ikke den vigtige nattesøvn på Oscar. Det er blevet for ringe, og jeg er blevet for svær at imponere måske.


Det må nok være det mest kedelige og sterile show jeg til dato har set. Jeg bryder mig absolut ikke om den nye stil der er lagt, så en tradition er hermed nedlagt og jeg kan snildt nøjes med en nedklippet version i dagene efter.

Eneste hurra var kjolen som Sarah Jessica Parker havde på. DEN var bare virkelig elegant, med flere detaljer som jeg godt kan lide. En drømmekjole, og så strammer den ikke engang om maven *fnis*



Desværre er der ikke et helbillede at finde lige nu, men bagtil er den stram hele vejen ned, foran løs og ... Nej det skal ses. Men indrømmet, det har jo ikke lige netop noget med film at gøre ;)





Noget helt andet er, at jeg da fik strikket den hele næste række, i sjalet med bolsjefarverne. Dermed mangler jeg kun 10 firkanter i at være færdig, og jeg er lidt overrasket over mig selv, for så hurtigt har jeg vist aldrig strikket før. What to knit next??

Mulighederne er mange, men det skal stadig være noget der kan køre let på pindende, som en slags tv-strik. Jeg har Frk Tusindfryd liggende og der ligger hun fint lidt endnu. Jeg er lige lidt uvenner med den tredje strikkeprøve, mønsterstrik er bare svært syntes jeg. Pernille har været så sød at sende mig et hjælpemiddel der skulle gøre det lettere at styre de to tråde, og jeg blev virkelig meget overrasket da posten dukkede op i lørdags. I en kuvert lå denne:



Det er ikke en fancy fingerring nej, men en gadget der skal holde styr på de to forskellige tråde i arbejdet.



Det er da genialt tænkt, og endnu mere fantastisk er det, at Pernille har foræret mig et ekspl.

Jeg blev ubeskriveligt glad, og i dag skal den prøves in action. :)


Tusind mange tak Pernille, jeg er vildt glad for den, men måske mest fordi du har tænkt på mig. Det er da stort og det varmer mit hjerte.

04 december 2009

Indlæringsproblemer..

.... har jeg på visse områder!


I min tekst om mig selv på forsiden af bloggen, har jeg skrevet at jeg er i lære som optimist, men det går sgutte særligt godt. Eller... det går laaangsomt.


Derfor må jeg med skam melde at jeg faktisk har haft en ok dag i dag, trods mine dystre og pessimistiske forudsigelser i aftes. Nu må jeg jo tage en dag af gangen, og man ved ikke hvad de næste dage bringer, men altså indtil nu har der ingen ballade været. Den sure teenager har nemlig ikke vist sig overhovedet idag. Jeg tror nok han er på sit værelse, jeg kan se at han har sat kaffe over og det er det.


Så derfor skal det handle lidt om hvad dagen har bragt idag.




Ta daaa, så fik jeg den lavet. Hurtigt og let med fire glas, lidt kugler, mos, gran og en fløjse. 1- 2 - 3 og advent kan bare komme an.




Jeg har fået handlet lidt ind. Bla ny forsyning af medicin, den mindre morsomme del af livet, men nødvendigt. Jeg har handlet ind til bagværk og simregryde i morgen. Og så har jeg lige været et smut på planteskolen efter lidt grønt til advent/juledekorationerne. Normalt bruger jeg et listigt lille sted i Lyngby til at shoppe den slags, der er nemlig super billigt, men jeg gad ikke køre helt derud da mængden i år er til at overse. Mos hentes også i skoven normalt, men i år er det købt og det til en vanvittig pris, så det gør jeg nok aldrig igen. Ikke når Hareskoven kan levere bunker af det, hvis bare man gider bukke ryggen efter det.


Hjemmelavet kalenderlys og nisser som min mor har lavet engang.



Nu sidder jeg og hygger med levende lys, perler og tråd for jeg har bestemt mig for at fremstille maskemarkører. Muligvis en kort karriere det bliver, for gud hvor er det besværligt. Jeg mangler ikke matrialer, jeg har stadig rester liggende fra dengang jeg syntes det var evigt morsomt at lave smykker i banevis. Faktisk kan jeg godt blive lidt syg ved tanken om at jeg har foræret det meste af det hele væk, i et anfald af oprydningsvanvid, for der var for en formue i perler, tråd og sølv. Sådan kan det gå, og det nytter ikke at ærgre sig, jeg var overbevist om at jeg aldrig ville få brug for perler igen.


En ud af seks har jeg tilbage af disse æsker med perler. Det gyser i mig, når jeg tænker på det.


Det her med maskemarkører er så heller ikke starten på en ny perleperiode, det er alt for langsommeligt. Jeg fedter med knuder og klemperler, og indtil nu har jeg kun lavet een sølle en.


Min ene maskemarkør. Ikke et superbillede kan jeg nu se, men der er faktisk en bjælde på i anledning af julen Hihi



Der bor en vanilliestang i min kaffekop hele december og med lidt marcipan/nougat, en julefilm på fjerneren og rod på sofabordet er det da ikke en helt dårlig aften. :)


18 juni 2009

Film man ikke skal se..

....hvis man er glad.

De sidste par aftener har kæresten lokket mig til at se film. Ikke at jeg behøver lokkes, men havde jeg vidst hvad jeg gik ind til sååå.

Den første aften så vi Meet Joe Black. Den har jeg set flere gange og jeg syntes det er en lidt overset film i den store filmjungle. Den er utroligt godt skruet sammen, fyldt med gode navne, og så er den også virkelig smuk. Ansigtsudtryk er en stor del af filmens force. Langsomt skrider den frem og musikken gør sit til at understrege stemningen i filmen. Der er kun et men...

Jeg tuder hver eneste gang jeg ser den!


Tude kom jeg også til aften nummer to. Der så vi en film jeg ikke havde set før, og jeg var derfor fuldstændigt uforberedt på den strøm af tårer, der bare blev ved og ved hen mod slutningen. Da filmen var færdig,var der ikke flere lommetørklæder tilbage i pakken, og kæresten har fået forbud mod den slags film inden nattetid i fremtiden.
Filmen vi så var denne:

Den er også virkelig godt fundet på syntes jeg ,og iøvrigt bygget på en roman af Fitzgerrald.


I aftes var turen så kommet til en helt anden type film. Denne gang en, der i første omgang udkom som bog omkring 1985/86. Jeg husker hvordan vi i forretningen, bogstaveligt talt sprøjtede dem over disken i stride strømme. En kæmpe bestseller. Også denne gang var der dog grund til at tude til sidst. Ikke fordi det er en sørgelig film, næhh nej.
DVD'en havde en form for fejl og vi fik aldrig slutningen. Den gik kold efter de henved to timer vi havde set på den. Hyl og hulk. Det var en streg i regningen, for jeg har flere gange haft set den, men har endnu slutningen til gode, for hver gang er der sket et eller andet, så jeg har misset den.


Jeg tror den er cursed..



Med håndarbejdet går det forrygende.
Jeg har strikket en lille halsvarmer forleden dag. Jeg har en masse tykt bomuldsgarn liggende, som jeg købte for en slik på et loppemarked engang. Der er snart en fødselsdag jeg skal til, og modtageren har brug for sådan en til vinter. Hun er meget udendørs nemlig. Den endte med at se sådan ud:


Der er gået lige lidt mere end et bundt til. Jeg har bare strikket perlestrik derudaf, i et rektangulært stykke. Derefter har jeg hæklet en kant på at løkker i forskellige længde. Hvilke kan jeg ikke forklare, da jeg ikke ved hvad de hedder- Nu mangler jeg bare at find den rette ting som hun kan bruge til at lukke den med. Jeg selv smed lige en kosmetikting på, for at demonstrere princippet.


Sådan ser den ud inden man tager den på.



Sjalet skrider også frem, og nu kan man begynde at se fidusen i opskriften. Det jeg er så forundret over, er at man kan indfarve garn på den måde, så man slipper for at skifte nøgle hele tiden. Farveskiftet komme af sig selv når man strikker med det garn jeg købte. Smart ik??




Til sidst et billede af et marsvin forvandlet til spunk..

Personligt ville jeg nok have valgt en større seng. ;)