Messe i Rødovrehallen

 

 

 

 

Jeg havde valgt den fra fordi jeg ikke synes, jeg har råd til at snolde og fordi entreen også er en smule pebret for mig, MEN…

 

… så dumpede der alligevel en fribillet ned fra “strikke”himlen og sååå

 

 

Desuden stod Sisse og manglede lidt ting og sager, så jeg hentede det for hende i Vanløse og fortsatte til messen. Heldige mig kan for en gangs skyld nyde godt af en messe, som er tæt på og måske alene af den grund ville det også være ærgeligt at droppe oplevelsen, for jeg kan jo slet ikke tage med til alle de andre messer, som bliver afholdt laaaangt fra Storkøbenhavn.

 

 

Jeg fik taget en masse fotos, men de er desværre ikke særligt gode. Jeg var lidt rystende på hænderne, og ku heller ikke koncentrere mig om finjustering, men pyt. Jeg fik minder med mig hjem. Og sikke minder.

 

 

Jeg hjalp lidt til i Nørkleriets lille stadeplads, fik delt en bunke visitkort ud og også hilst på en masse damer. Visitkortene var en impulsiv ide, så jeg tog opstilling helt fremme, og tog fat i hver eneste menneske som gik forbi. Jeg har aldrig haft problemer med at tale med fremmede, tværtimod glemmer jeg at tage den med ro, så jeg ikke går kold for hurtigt, men det er bare så herligt at sludre med så mange forskellige :-)

 

Hallen i sig selv var godt fyldt, og jeg måtte også køre rundt i en evighed efter en P-plads!  Den havde jeg ikke lige set komme på en fredag formiddag, men der var virkelig run på. Et godt tegn kan man sige, for så er der jo basis for en gentagelse næste år. Også foran indgangen var der kø:

 

 

 

Min bedste oplevelse var helt klart mødet med Bente Geil.

Jamen hvor er hun da bare sød og dejlig. Og tænk sig.. hun vidste hvem jeg var!!  Stor var min forbløffelse, da hun udemærket vidste at jeg er mig, og at hun følger med på min blog. Jamen jeg er jo IKKE en del af the IN crowd i strikkeverdenen, er ikke trofast deltager i alt muligt, og kender ikke personligt alle de damer, som ellers mødes og er med hvor det sner, så hvordan kan det gå til at hun husker  mig???

 

Joo, det kan hun pga det her indlæg:

 

http://defemibyen.blogspot.dk/2011/04/det-behver-ikke-vre-kedeligt.html

 

Skal jeg være ærlig, så gør det mig sindssygt glad at hun husker mig for min humor og et sjovt indlæg. Det varmer bare i det hele taget at høre fra bare een, som jeg selv er begejstret for, at hun også kan lide mig. Helledusse da.

 

 

Her er lidt flere indtryk fra mit mødet med messen:

Garnet i stabler til højre på billedet… HOLLAOP! hvor er det lækkert og NOOOJJJ hvor jeg bare godt gider eje bare lidt af det. Tweedet, blødt og tykt. Suk altså. Heldigvis har jeg visitkort med mig hjem fra damen på billedet. Hun hedder Lotte Kjær og er også super sød.

 

Faktisk har jeg endnu en billet til rådighed, og jeg vil ikke afvise at jeg tager afsted igen. Det ku være så dejligt at hilse på de af jer, som også skal derud. Skriv til mig i kommentarene, hvis I har planer ik.. :-)

Så må man vel godt strikke lidt

 

 

 

 

 

 

Jeg har arbejdet på altanen.

Jeg har vasket en maskine tøj.

Jeg har vasket op.

Og rengjort køkkenborde.

Jeg har lagt tøj på plads.

Og lagt rent på sengen.

 

 

 

Jeg har spekuleret som en gal siden i går, fordi jeg ikke ved om jeg kan klare mine egne beslutninger  i længden, uden tårer og mavekneb.

SÅ må jeg da godt strikke resten af dagen ik?

 

 

Jeg har fået mig et refleksarmbånd med strikkemønster. Hihi, jeg syntes det er SÅ fedt og så koster det kun 59 kroner. Klik på billedet og du kommer direkte til stedet hvor man skal hen for at købe det..  hehe Meningen er vel i virkeligheden, at man skal smække det om benet når man er ude i mørke, men jeg har nu tænkt mig at promenere det hele dagen som det passer mig.  Inden længe skulle der forresten komme endnu et mønster på lager, så der er to slags at vælge imellem.

Jeg har et meget stort hoved..

 

 

 

 

Det vidste jeg selvfølgelig godt allerede, for kan man have andet når man går rundt med alt for mange tanker gennem et helt liv??

 

 

Jeg er igang med 2. forsøg med den hæklede hue. Det første måtte pilles op igen, da jeg var næsten i mål, for den var alt alt for lille. Jeg har fulgt anvisningerne til punkt og prikke, men som med alt andet her i livet, så ER det altså tilladt at tænke selv også, og i det her tilfælde skulle jeg have kigget bedre på huen størrelse inden jeg begyndte de afsluttende runder.

 

 

 

Huen er bygget op som et hexagon, og det er ingen sag bare at fortsætte med det indtil den rette størrelse er der. Problemer opstår først i det øjeblik man som jeg bliver FOR utålmodig..

Som sagt må jeg have et usædvanligt stort hoved, for heller ikke andet forsøg syntes jeg bliver som jeg mener huen skal være. Nu ligger den lige og sunder sig lidt i min kurv, inden jeg endnu en gang trækker i tråden og begynder forfra på kanten. ØV

 

 

 

 

 

 

Med hensyn til den grønne tunika, så er opskriften Sisses. Den kan købes i Nørkleriet  ,og klikker du på billedet ryger du direkte videre til hjemmesiden.

 

Her er den strikket op i orange Kauni og jeg indrømmer at jeg også er liiiidt vild med den farve. Den er da smart midt i alt det vintermørke. Du kan også klikke på dette billede for at se mere…