Fredag morgen med optimisme på

 

 

 

 

Hovedet er klart til weekenden og det er JEG også. Håber og tror på, at vejret vil vise sig fra den varmere side, så mine små planter vil vokse sig større og mere robuste.

JEPS!  de har netop vist sol -symbolet på Godmorgen danmarks vejrkort, så KAN man da ikke andet end tro på det vel?

 

Lige nu er det jo stadigt tidligt og temmeligt gråt, men jeg vælger at glæde mig over at det er lyst og har været det en tid. Det gør jeg faktisk hver dag. Lægger mærke til dagslyset og nyder det, for godt nok vil jeg gerne have lidt mere varme, men vejret kan man klæde sig på til, tilgengæld kan man  ikke gøre en fis ved lysets rytme, andet end at følge den.

 

Besøg af den store migræne

Jojo, det er heldigvis længe siden, men nu skulle det altså være. Det har trukket op de sidste par dage, og i aftes ku jeg mærke, hvordan det pludseligt trak sammen til den store tur. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at forhindre det, men lige meget hjalp det, så jeg er godt fyldt op lige nu med medicin af enhver tænkelig art.

Nyt er det, at jeg har fået en tro væbner der vogter over mig:

Hele aftenen lå han ved siden af mig. OG ikke en eneste tissetår endda. Totalt nuttet og smadder kær er han.



Anderledes frisk og hopagtig har han været her til morgen. Uha da. Jeg og min seng har været brugt som racerbane med start fra endevæggen og radiatoren, et afsæt og så et langt hop op på skamlen, videre flyver kræet i fuld længde op i sengen, hvor han lander lige ovenpå mig. Så går den vilde jagt rundt og rundt med ørene flagrende omkring. Jeg har aldrig før forsøgt at holde mit hoved i ro, samtidigt med at en kanin har leget hulegraver og snushane under min hovedpude!  Han elsker allerede at lege tunnel bag puderne, og om jeg ligger der eller ej spiller ingen rolle. Som jeg lå der og bare lod det hele ske, kom han frem og listede henover mit hår, hen til natbordet og HAPS.. der lå et stykke deeeejlig knækbrød. Meget lille kanin er nu i fuld fart med meeeget stort stykke knæk i munden væk fra gerningsstedet. I min bedøvede tilstand nåede jeg slet ikke at reagere, eller tænke så langt som til at jeg skal gemme mit madlager, men det husker jeg søreme fremover, for jeg tror ikke det er helt super for en kaninmave med al den olie der er i.




Lige nu er alt nogenlunde i ro, både pine og dyr, så jeg tager bare dagen som den kommer og passer godt på mig selv. Venter på at sødemand kommer med lidt at spise og drikke til mig. Det er ok. Helt ok. Hvad der ikke er ok, er at jeg ikke kan deltage i aftenens møde med strikkedamerne, så det vil jeg ligge og surmule lidt over for mig selv. Nemlig.

Under bevogtning..

 

 

 

 

De sidste mange timer har jeg været under bevogtning. Jeg fik hovedpine henunder aften, og måtte krybe under dynen. Da jeg vågnede lå ham her og snuede ved siden af mig. Han har ikke rørt sig af flækken siden, kun skiftet stilling og lige kigget op på mig med et vågnet øje.

 

NOJ, hvor er han altså nuttet. ( Og han har slet ikke tisset i sengen! )

Onsdagskig

 

 

 

 

Jeg kigger lige frem fra mit skjul. I dag har jeg det mærkeligt, og lettere traurigt uden at jeg aner hvorfor. Efter en længere periode med godt sind, er det overvældende at føle andet end lethed. Måske det er den lille angst der kigger frem?  Jeg skal nemlig genoptage mit “arbejde” igen 1. maj, og selvom jeg VED at det er nødvendigt og giver glæder, så går jeg ligeså stille og panikker over det. Over at jeg så skal ud. Af min dør. Af mit hjem. Jeg har det jo fint her ik..

Jeg ved det..det er længe siden

 

 

 

Ham her, som forresten kræver noget øvelse af fange med min linse, og så puslerier på altanen optager mig så meget at jeg helt glemmer alt det andet jeg ellers bruger tid på. Selv mit garn og mine pinde bliver forsømt, men det skal nu nok få en ende. Snart er altanen så brugbar at jeg bare kan læne mig tilbage og nyde, så klar at der kun kræves daglig inspektion og vanding og noj hvor jeg er vild med det.

 

Stærke nerver er jeg også ved at fremelske i mig selv, for den lille pelsede fyr er GODTNOK snu. Som feks når han vil op i min seng.. Det mås man ikke når man ikke kan holde sig endnu, men her er vi ikke helt enige. Beskidte kneb og frække tricks tages i brug af en kanin med en mission, og feks kan han sidde på numsen meeeeget længe og bare stirre op på mig når jeg sidder i den. Et par store kaninøjne kan være ret så insisterende OG meget svære at ignorere.

 

 

 

Altanens længde er et hit, og det der med at løbe og tage tilløb har vist sig at være gode egenskaber når man er en stålsat kanin.  Jeg fik migræne i aftes. En af de slemme. Som før tog jeg en af de tunge doser og slukkede lyset forholdsvis tidligt. Godnat og sov godt til alle..

 

SÅ i nat altså, vågnede jeg af min døs ved lyden af  N O G E T , der lissom tog tilløb og inden jeg nåede at klare hjernen lød et blødt bump. En kanin var landet lige ovenpå maven af mig! Glemte rent at lukke buret af inden jeg gik kold, og så var den ellers alt for høje seng bare alt for fristende. Højder er til for at springe over, så vupti og hopsasa og nat eller ej, her kommer jeg.

 

Så ligger man der i mørket, mere eller mindre sløvet og er lidt i tvivl om hvad det egentlig er der sker. Lige indtil en kanin hopper op og ned på en. Så er der sgu ikke nogen tvivl om noget ;)

 

Og jo. Den lille fis fik da også smidt et par kugler og en lille tissetår, inden jeg var klar nok til at kunne sætte mig op og forsigtigt vise den vejen hjem igen, for ned turde den jo ikke hoppe vel. Næhh nej og moar, jeg står her og bliver lidt bange nu for at slå mine poter. Ham kanin fræk som en slagterhund er han.

 

 

Som jeg sidder her og skriver er jeg under konstant opservation. Ingen tvivl om at vi ikke er enige om hvem der ejer sengen her i huset.

 

Endeligt nyt fra altanbloggen..

 

 

 

Hvad er det :

Læs mere her:

http://henriettesaltanblog.blogspot.com/

 

 

God fornøjelse :-)

Tv for kaniner

 

 

 

 

MIDT på gulvet ligger han, den lille livsnyder. Et håndklæde er forsøgsvis lagt lige der, hvor han ret så upraktisk har fundet på skal være toilet, men næhh nej den går ikke underlige dame, for meget bestemt blev det krøllet sammen før han lagde sig liiiige uden for, på min yogamåtte. Og hvad laver han så?

 

… ser NCIS, hvad ellers ;)

 

Jeg skal nu nok få forklaret kræet, at et toilet er et dertil indrettet sted, hvor man ikke hverken ligger, hopper eller jogger i det. Nemlig. Han er allerede fortrolig med det lille rum, som er mit soveværelse. Hopper trygt ind og ud af buret efter behov, og i dag tog han så et nyt skridt, da jeg forlod domænet en lille tid for at kigge til kartoflerne på komfuret. Kun to min var jeg væk, men da jeg returnerede sad der en lille kaninunge lige midt i min seng. Den lærer søreme hurtigt, for hidtil har han bare stået og kigget op på mig, uden at vise interesse for at komme nærmere.

 

Måske det hjalp lidt efter jeg fik sat en lille skammel frem til ham…  hihi.

 

 

Forresten har jeg fundet et passende navn til ham.  Fra i dag er han officielt opkaldt efter den ligeså nuttede   ( men sig det ikke til ham, så bliver han bare ked af det.. altså mennesket, IKKE kaninen..) Tim Christensen.

Det ligger lige for, og nu er Lille Tim, alias Tim flipflop Christensen, i daglig tale Timse min pelsede vens navn.

Det nye liv, nu med kanin :-)

 

 

 

Tidligt mandag morgen vågnede jeg med en spændt følelse i kroppen, og den første times tid sad jeg på altanen og lyttede til dagens vågnen. Roen finder jeg altid når jeg sidder der på min plads, og kigger på himlen. En dejlig og god fornemmelse. I går var det særligt den smukke slanke måne som betog mig. En klar blå himmel og så denne næsten usynlige bue er helt speciel at se om formiddagen syntes jeg.

 

Dagen indtil jeg skulle hente lille kanin, gik med grundig og ad flere omgange gulvvask derude. Det var lidt af en opgave at rense flere års skidt væk, men nu er der så rent som der kan blive, så både jeg selv og kanin kan opholde os i gulvhøjde uden at få snavsede maver.

Det er sent, og jeg har igen i dag ikke rigtigt kunne koncentrere mig om at sidde ved computeren, men der er masser af fortælle, så jeg håber at få samlet mig sammen til at skrive om det i morgen. Indtil da vil jeg bare fortælle at det første døgn som kaninmor er gået super godt.

 

Jeg har allerede lært at kaniner ikke er helt som marvin hihi. Aldrig har jeg oplevet mine marsvin sove så afslappet på ryggen som ham her..

 

Det ser sgu da vildt herligt ud ik?

Blogvognen kører og hvad af træthed følger

 

 

 

Blogvognen kørte lige fra mig og jeg har slet ikke hverken læst eller skrevet i flere dage. Det er nu heller ikke fordi der er sket det store, sååå. Og så alligevel. I går var nok liiige lovligt heftig, men det var en god dag, Jeg var chauffør for et sløjt lille marsvin der skulle til lægen, og efter nogle timers ro var det videre til striksammen hos Karina. Jeg var fast besluttet på at jeg VILLE være med, trods advarsler fra mit indre, for jeg har ikke set de damer vældigt længe.

 

Lille kanin kommer ikke hjem til mig før mandag desværre. Jeg har nemligt købt dens nye hus, og hvad der ellers er brug for på nettet. Det sparer på mine kræfter og jeg får det hele leveret lige til døren. Bur, sække med hø og savsmuld, mad, og hvad har vi kommer ikke i dag som jeg egentlig troede, og derfor må indflytningen lige udskydes nogle dage. Fint nok egentlig. Antenneledningen der løber i metervis igennem stue, entre og til soveværelse har jeg ikke nået at sømme fast. Nu har jeg weekenden til det i stedet for.

 

I dag har jeg betalt prisen for i går, med småsmerter og vanvittigt trætte øjne, urolige søvn og tung krop, MEN jeg har nu hygget alligevel. Stille men stædigt har jeg nuslet på altanen, med potter og planter, jord og hulsten på snor, frø og spirer og dejlige nybagte knækkebrød med varm kaffe i regnvejr. Jojo skam. Jeg kan sidde helt tørt og godt når himlens sluser åbner sig, der på min stol og som den eneste i hele nabolaget ( hihi ), imens jeg frydes over at DET imellem alt det andet jeg syntes er lidt svært, er det bedste ved denne lejlighed. Hvor jeg stadigt fedter rundt indedøre, med møbler og ting jeg ikke helt syntes føles som hjemme, er altanen helt systematisk ved at blive som jeg gerne vil have den. Billederne har jeg allerede i mit hoved og de har været der siden den dag jeg så den første gang.

 

Som en lille bonus har jeg nu også fået min egen private lille rislende bæk. Huset har ikke tidligere haft tagrender, men med det nye tag er der også sat nogle store flotte rendere op. I dag da himlen tændte for vandhanen lød der den skønneste rislen af vand over mig. Jeg siger jer, det er helt specielt og ret så syret at sidde på 2. sal med sådan en lyd tæt på. Lyden af Arildsbækken :-)

 

 

Som noget helt unormalt har det taget mig en krig, at få dette lille skriv færdigt. Normalt flyder bogstaver, ord og sætninger ligeså hurtigt og let som bækken ved taget, men jeg ER virkeligt træt i øjne og hoved. Koncentrationen er på nulpunket, men som med dagens gerning, både savner og VIL jeg lige give lyd fra mig her. Ganske som jeg også VIL igang med at strikke igen. Hele aftenen har jeg siddet og kigget kærligt på en opskrift der kalder på mig fra Rasmilla. Let og ligetil, og god som start efter den ufrivilligt lange pause. Garn er fundet frem og aet så ømt som kaninen forleden. Dejlige saftige forårsfarver af luksusgarnet, men er jeg i stand til at slå op og komme igang??  Niksen biksen. Det mentale fokus er ligeså sløret som øjnene. ØV med øv på.

 

Heldigvis ser det ud til, at jeg lige når at trykke på publicér inden midnat så det forbliver et fredags indlæg, og når det er gjort, vil jeg lade Beo´s bløde røst klinge i mine ører, med oplæsningen af Genfærd. Måske jeg så kan få strikket et par pinde. Bare et par..

Store ting sker her, men selv er jeg bare såååå træt

 

 

 

I dag er stilladset fjernet og jeg har ikke længere tremmer for mine vinduer og min altan. JUHUUUU

I dag har jeg også fået ført strøm ud til vaskemaskinen. Så mangler bare vandet. Juhuuuu

OG.. i dag har jeg været henne og hilse på min nye pelsede ven. Jubiiiiii

 

 

 

Når det er sagt, så kan jeg også konstatere at dette hersens vejr er en rigtig energidræber. MAND jeg er sååå flad og søvnig hele tiden. Og forfrossen. Og doven. Og blegfiset.

 

Derfor sidder jeg nu heldigvis igen i min seng under den varme dyne. Varmedunken er fyldt op med kogende vand. Det lille tv fra Bettina er tændt, vandmelon og blommer ligger i mundrette stykker lige til at spise, OG hækletøjet er også inden for rækkevidde. Jeg er godt nok lidt muggen over at min ynglings serie er aflyst til fordel for tennis!  Hvad ligner det ??

 

Jeg regner ikke med at stå op igen før i morgen. OG når jeg skal tisse..  :)

Ahhh nye lydbøger i mine ører

 

 

 

-  bage knækkebrød -   TJEK’

- vaske op –                TJEK’

- vaske hår -                TJEK’

- overføre ny lydbog     TJEK’

 

Bortset fra knoldens værken, er vejret i min verden i dag ikke til andet, end en lydbog og måske lidt hækling. UNDER dynen..

 

Jeg har endelig fået nye lydbøger til samlingen, for selvom jeg sagtens kan lytte til den samme flere gange, så er det altså rart med lidt friskt engang i mellem. Derfor er der nu et par stykker på vej fra Amazon, og så ligger der allerede hentet som download på min computer tre stks. Ahhh

 

Jeg ser frem til at lytte på:

 

Genfærd af Jo Nesbø  ( den sidste nye og med min favoritoplæser Bent Otto Hansen. )

Havfruen af Camilla Läckberg ( her går man aldrig galt i byen. Har lige læst den nyeste og den var præcis så god som alle de andre. )

Livlægens besøg af P.O. Enquist ( Har den, læste den for mange år siden, men nu med filmen just frenme, skal jeg da lige have den genopfrisket )

 

OG

 

Frost At Christmas"
Wingfield, R. D

 

"The Twelfth Card (Lincoln Rhyme Novels)"
Deaver, Jeffery;

 

"84 Charing Cross Road"
Hanff, Helene

 

Frost er jo ham fra tv og jeg elsker den serie. Jeg har nogle af bøgerne, men har endnu ikke fået dem læst så nu prøver jeg lydversionen. Lincoln Rhyme er også en super god bogserie, hvoraf jeg har  læst et par stykker af dem og set en af dem filmatiseret. I kender den sikkert: The Bonecollector. Den sidste har jeg læst og også set som film og jeg holder så meget af den historie. Nu kommer så turen til lydbogen, og jeg glæder mig allerede til at genopleve den,

 

 

Fik jeg sagt at jeg er vild med lydbøger…  ;-)

Jeg måtte ændre planer i dag

 

 

 

 

Migrænen mente at det var tid for mig at stoppe op åbenbart, så jeg har indtil nu bare ligget og ømmet mig i sengen. Det er så småt ved at lysne i hjernen nu, men øv da altså. Nu fik jeg ikke hilst på min lille nye ven som planlagt i dag. Heldigvis fik jeg lov at komme i morgen eftermiddag i stedet for, og så håber jeg bare ikke at der kommer en anden og hapser den fra mig. Jeg er blevet lovet at den bliver gemt til mig, men man kan jo aldrig vide..

 

Måske det er godt at det er gået sådan, for det giver mig tid til at sørge for at kaninsikre hjemmet, og anskaffe mig de ting der skal bruges. Da jeg ringede i morges troede jeg nemlig at jeg fik ham med hjem med det samme, men han er slet ikke klar endnu. Der er et par uger til før han er stor nok til at klare sig uden sin mor, det har jeg slet ikke været opmærksom på, så jeg har jo bare været HELT parat til at tage kræet under armen NU hihi.

 

Hvad der er mere interessant er, at jeg ikke har haft hovedpine med samme frekvens og interval den sidste tid. Det husker jeg nu, hvor den banker på. Faktisk kan jeg ikke lige huske, hvornår det nu var sidst, og det er så underlig en tanke at jeg er helt forbløffet. Jeg mener.. det plejer jo at være noget med flere gange om ugen. Hillemænd hvad sker der lige for det ??

 

Nu vil jeg gå stille rundt, få bagt lidt flere knækkebrød og så ellers bare glæde mig til at solen skinner igen.

 

En kop kaffe …

 

 

 

… inden sengetid plejer ikke at være et problem, men i aftes skulle jeg nok have droppet den. Urolig nattesøvn var resultatet, og ved firetiden gad jeg ikke dreje mere, så jeg stod op.

 

 

Selvom jeg helst ville have sovet min skønhedssøvn, var jeg alligevel begejstret over at se den smukke måne skinne fra en klar himmel. Faktisk var det også i denne tidlige morgentime, at jeg opdagede en ny funktion ved mit kamera. Jeg troede slet ikke jeg ku få månen så tæt på, men se bare her.

 

 

Som jeg sad der på altanen og ku se morgenlyset bryde frem var det næsten som en sommermorgen i sommerhuset. Stille. Fuglefløjt. Solopgang. Lyseblå himmel. Vindstille.

Omkring kl syv begyndte mine øjne at glippe, så jeg har indhentet lidt søvn i formiddags, og resten af søndagen bliver langsom, og kun den kæmpe opvask fra i går har jeg gidet fjerne.

 

Lørdag aften var Josefine med kæreste på besøg. Ganske usædvanligt fik jeg dækket op med dug og påskepynt. Også kagen fik jeg bagt og JA… den var lige så skøn og syndig som jeg huskede den. Heldigvis blev den aflivet inden sengetid, så jeg ikke igen i dag skal fristes.

Til kagen var der også fed double creme letpisket og vidunderlig. Jeg kender begrebet fra England, men har ikke før fornyligt set det i handlen herhjemme. Heldigvis skulle jeg måske sige, for det ER virkelig double så syndigt og ikke noget man skal vælte sig i hver dag. Jeg fandt det i Rema1000 hvis nogen skulle få lyst til at smage..

 

Den lille lysegrå fyr lige i midten på billedet, bliver mit nye familiemedlem. I morgen tager jeg hen og kigger på ham, og passer vi sammen tager jeg ham med hjem. En tid har jeg overvejet en kanin i stedet for marsvin for at prøve noget helt andet og anderledes, og nu er beslutningen taget. De næste dage skal jeg ha kaninsikret min bolig og altanen. Er nemlig sikker på at den vil elske at hoppe rundt derude :)

Tror alligevel det bliver flot til sidst

 

 

 

Indtil videre er jeg nået hertil. Nu mangler bare uendelige rækker af ensfarvede kanter. Det skal være stort og det er perfekt arbejde at sidde med til tv og med slør for øjnene.

Jeg har besluttet at lave kanten med samme metode som mit elskede halstørklæde. Tror det vil være super flot,og indtil nu med den første grå række er det vist ikke helt galt.

 

Sådan her skal det være

 

 

 

*******************************************

 

 

 

Og så kom jeg lige forbi ham her i min søgen:

Snart. Inden længe siger jeg bare. Så henter jeg to nye venner hjem. Det er tid nu.

HELT ærligt altså…

 

 

 

Torsdag så det sådan her ud på altanen, og nu.. ja nu er det så bidende koldt og med sne, at jeg ikke kan andet end kigge med længsel på mine billeder.

 

Utroligt hvad to dage kan betyde når man bor i danmark i april..

 

( Jeg NÆGTER altså at poste snebilleder, og demonstrerer på min egen lille måde med billeder af farver og sol. NÅ! )