Messe i Rødovrehallen

 

 

 

 

Jeg havde valgt den fra fordi jeg ikke synes, jeg har råd til at snolde og fordi entreen også er en smule pebret for mig, MEN…

 

… så dumpede der alligevel en fribillet ned fra “strikke”himlen og sååå

 

 

Desuden stod Sisse og manglede lidt ting og sager, så jeg hentede det for hende i Vanløse og fortsatte til messen. Heldige mig kan for en gangs skyld nyde godt af en messe, som er tæt på og måske alene af den grund ville det også være ærgeligt at droppe oplevelsen, for jeg kan jo slet ikke tage med til alle de andre messer, som bliver afholdt laaaangt fra Storkøbenhavn.

 

 

Jeg fik taget en masse fotos, men de er desværre ikke særligt gode. Jeg var lidt rystende på hænderne, og ku heller ikke koncentrere mig om finjustering, men pyt. Jeg fik minder med mig hjem. Og sikke minder.

 

 

Jeg hjalp lidt til i Nørkleriets lille stadeplads, fik delt en bunke visitkort ud og også hilst på en masse damer. Visitkortene var en impulsiv ide, så jeg tog opstilling helt fremme, og tog fat i hver eneste menneske som gik forbi. Jeg har aldrig haft problemer med at tale med fremmede, tværtimod glemmer jeg at tage den med ro, så jeg ikke går kold for hurtigt, men det er bare så herligt at sludre med så mange forskellige :-)

 

Hallen i sig selv var godt fyldt, og jeg måtte også køre rundt i en evighed efter en P-plads!  Den havde jeg ikke lige set komme på en fredag formiddag, men der var virkelig run på. Et godt tegn kan man sige, for så er der jo basis for en gentagelse næste år. Også foran indgangen var der kø:

 

 

 

Min bedste oplevelse var helt klart mødet med Bente Geil.

Jamen hvor er hun da bare sød og dejlig. Og tænk sig.. hun vidste hvem jeg var!!  Stor var min forbløffelse, da hun udemærket vidste at jeg er mig, og at hun følger med på min blog. Jamen jeg er jo IKKE en del af the IN crowd i strikkeverdenen, er ikke trofast deltager i alt muligt, og kender ikke personligt alle de damer, som ellers mødes og er med hvor det sner, så hvordan kan det gå til at hun husker  mig???

 

Joo, det kan hun pga det her indlæg:

 

http://defemibyen.blogspot.dk/2011/04/det-behver-ikke-vre-kedeligt.html

 

Skal jeg være ærlig, så gør det mig sindssygt glad at hun husker mig for min humor og et sjovt indlæg. Det varmer bare i det hele taget at høre fra bare een, som jeg selv er begejstret for, at hun også kan lide mig. Helledusse da.

 

 

Her er lidt flere indtryk fra mit mødet med messen:

Garnet i stabler til højre på billedet… HOLLAOP! hvor er det lækkert og NOOOJJJ hvor jeg bare godt gider eje bare lidt af det. Tweedet, blødt og tykt. Suk altså. Heldigvis har jeg visitkort med mig hjem fra damen på billedet. Hun hedder Lotte Kjær og er også super sød.

 

Faktisk har jeg endnu en billet til rådighed, og jeg vil ikke afvise at jeg tager afsted igen. Det ku være så dejligt at hilse på de af jer, som også skal derud. Skriv til mig i kommentarene, hvis I har planer ik.. :-)

Sådan kan en stue også se ud, og heldig er jeg fordi jeg har pladsen, magten og viljen..

 

 

 

 

 

Siden jeg i marts rykkede det meste af mit liv udendørs, har stuen stået ensom og næsten ubrugt hen. Og dog forresten, for Lillekaninen bruger den flittigt som fitnesscenter, hvilket jo også en måde at udnytte pladsen på, men jeg selv er først nu ved at føle trang til at opholde mig i de bløde møbler igen. Der er stadigt masser af timer tilbage i altanen, og jeg agter bestemt ikke at rykke mit legeme ind sådan helt seriøst før frosten bider næsen af mig, men

 

 

Et er agt, noget andet er magt.

Lyder godt ikke ;-) , om det giver nogen som helst mening er vist mere tåget,, men jeg elsker rim så jeg lader det stå. Og uha der røg jeg lige af vejen, her kommer jeg op igen:

 

 

 

Ordet magt er i denne forbindelse det helt rette, for magt det har jeg nemlig når det handler om, hvordan jeg vil bo. Bruge min plads, rode, regere og agere, og det er heeeerligt. Så skønt det kan være at være to ( eller flere måske ), ligeså fedt er det at være een og almægtig. Herskerinde over egne kvm ( nåjaokså, lejede kvm..), når det nu er sådan skæbnen har lagt sig for mig. Så i mange måneder har stuen været kulisse for både gæster i det små, rod, vasketøj, projekter, kaninpels, støvbolde, hårbolde og legebolde, tøj i bunker og tøj på gulvet engang imellem også. Min energi og mit fokus har været udenfor, og så kan alt andet snildt vente til den tid vi ved kommer, og som nu er indfor rækkevidde allerede igen.

 

Lige nu ser stuen derfor sådan ud:

Den er vel egentlig allermest et arbejdsværelse/krearum/retreat og alt muligt andet end kun en stue

 

Hvad vil jeg egentlig fortælle med alle disse ord hva??

 

Jamen jo, jeg vil bare ovenpå en masse skriverier om smerter og problemer gerne fortælle, at der skam også er en kæmpe stor glædesbold i min mave. Den har været længe om at vokse sig stor og stærk nok til ikke at miste pusten. Et helt år faktisk for jeg har nemlig nu boet her lige præcisos et år. Juhu siger jeg bare, men videre i teksten skal vi.

Min stue kom jeg fra. Min stue som stadigt mangler lidt finish hist og her, blandt andet i form af billeder, tegninger og andet sjovt, der ganske som Pernille også kunne fortælle om forleden, har indkøbte rammer stående parat i en bunke. Min glædesbold i maven er der fordi jeg i min stue kan være den jeg er, uden at skulle fjerne sporene hele tiden. Har jeg behov for kreativt rod, eller omvendt pertentlig ordentlighed er det ikke noget problem. Lige nu er det det kreative rod, der hersker herinde. Her er spor efter en sommer med mange forskellige ideer, som er hevet frem og lagt til side igen. Her er strik og hækling i een stor pærevælling og opskrifter alle vegne, for slet ikke at tale om garnet som er endt udenfor reolen. Garnreolerne ja de er ikke længere så fint organiserede som de var i vinter, men det bedste af det hele er..

 

 

..  at jeg elsker mit kreative rod.

 

 

Det er beviser på at jeg lever nemlig. At noget fungerer endnu derinde i min hjerne. At jeg har haft lysten til at frembringe noget, er tegn på at jeg ikke er helt færdig som gårdsanger, trods alt hvad der ellers foregår på ydersiden af mig. Og det bedste er at det ikke generer nogen.

 

Om kort tid er jeg klar til at tage fat og få sat system i tingene igen. Det er nemlig på to do listen til efterår og vinter. Rydde op, sortere og lægge på stash i Ravelry. Set med de briller gør det ikke noget at sommeren går på hæld. Forude venter mange timer med min ynglingsleg.

 

Garnlegen.

Granny firkanter til et efterårstæppe

 

 

 

 

Inden jeg endeligt fik hul på min strikkebyld, fik jeg hæklet en masse. Særligt på det tæppe der har ligget i et par sæsoner efterhånden.

På et tidspunkt blev jeg lettere træt af det, for det er ikke just et stykke man kan hækle uden at kigge på. Nu ligger det så og venter på næste forår, hvor jeg lige tager det sidste hug, for i mit hoved er og bliver det et sommertæppe, og jeg elsker farverne som minder mig om sommerhus og vand.

 

Så er der jo det hæklede granny til min flytteven Jesper. Det uldne og bløde og meget maskuline af slagsen. Det jeg slet ikke kunne lide i begyndelsen fordi det er så kedeligt, at arbejde med de mørke farver. Da jeg først fik sat firkanterne sammen og gik i gang med kanten, sneg det sig ind på mig, og nu er jeg næsten helt øv over at jeg skal afleverede det når det bliver færdigt, for det er et perfekt vintertæppe.

 

 

I begyndelsen af foråret kom jeg så til at begynde på endnu nogle firkanter. Det måtte jeg bare. Kender I det?  Jeg så modellen på Pinterest ( selvfølgelig.. ), og tænkte at den firkant kunne jeg godt finde ud af, foruden at den er en god afveksling til den jeg ellers har praktiseret. Så jeg gik igang, og fandt hurtigt ud af, at garnets farveforløb var perfekt til efteråret, og nu mangler jeg kun de sidste fire -fem nøgler ( som egenligt var købt til et andet projekt hihi ) jeg har tilbage. Jeg kan ikke investere i mere, men heldigvis har jeg garn på lager som duer perfekt som kant- og sammenhæklingsgarn, fordi farverne er lige de rette til projektet. Firkanterne er lavet af Järbo’s fantasigarn, og så bliver der suppleret med Cascaden. Det bliver så lækkert, men først må jeg beslutte hvilke farver jeg skal bruge. Da Slavi lukkede sin forretning, fik jeg hamstret og nu har jeg forskellige valgmuligheder. Jeg købte nemlig kun et par bundter af hver farve, så de kunne bruges til præcis denne slags projekter. Småting og den slags.

De grønne firkanter er hæklet af noget nældegarn ( tror jeg nok det er.. ),  jeg faldt over sidste år i Netto. Det passer fint ind.

Jeg kan bare så godt lide farverne.

 

Nedenfor er der så lagt lidt forskellige Cascader frem, som skal vælges ud. Selv er jeg endt med at syntes de grønne og rustne farver nok bliver det bedste.

Nu vil jeg så se om jeg ikke i en ruf kan få de sidste firkanter hæklet, og så er det bare at komme igang med resten.  Når altså jeg ikke lige er igang med at strikke…

 

 

 

Jeg har lavet en strikkeprøve fordi jeg er forelsket i flere af de Parrots, der huserer rundt omkring, men syntes ligesom ikke at jeg er så god til at sætte farver sammen. Nu hænger den lidt, så jeg kan gå og kigge på den, og se om den vokser sig ind på mig.

Leftie på dansk.. anyone??

 

 

OBS!!!!  jeg har lige erfaret at jeg nok slet ikke MÅ oversætte opskriften, uden at bede om lov først og DET gider jeg faktisk slet ikke bevæge mig ud i.  Men er der andre der vil, vil mange sikkert blive glade    :-)

 

 

 

 

Jeg har været rimeligt længe om at fatte strikkeopskrifter på engelsk, men det er ved at sive ind efterhånden. Alligevel er der stadigt forklaringer og metoder jeg ikke lige sådan kan oversætte i min hjerne, og så er det jo dejligt at jeg kan få hjælp af Pernille feks, så jeg kan se med egne øjne hvordan jeg skal gøre.  I går var jeg et smut forbi Sisse, og hun fik føjet endnu en teknik til mit lager af tricks så jeg kan få et godt resultat.

 

Noget andet er at forklare sig over for andre, når man selv skal ha lidt assistance. I aftes tænkte jeg som så, at selve opskriften er jo uhyre simpel, når man lige har strikket de første fire fem stykker blade og rækker med bundfarve, så det kunne jeg vel nok lige overse at få oversat i en fart. Papir og kuglepen frem, første linie går let, men allerede i anden linie skal jeg oversætte og forklare noget jeg selv har været i tvivl om, og så gik jeg altså kold.

 

Jeg ville så gerne oversætte, og gør det sikkert også, men til jer der har brug for en dansk version, kræver det lidt tålmodighed, for især forkortelserne skal jo helst oversættes så de er til at forstå. Der findes et utal af oversættelser på nettet, af de generelle termer, men da jeg selv havde problemer med bla teknikken for vendestrikken, der er noget anderledes end den jeg lige har lært, så syntes jeg det er vigtigt at det bliver tydeliggjort ordentligt.

 

Jeg har bare ikke overskuddet til det. Selv sådan en lille bitte ting, bliver lettere stressende og jeg har endda hverken lovet mig selv eller andre noget som helst. Det var en helt frivillig indskydelse, men jeg orker altså ikke. Desværre.  Ikke lige nu ihvertfald, og inden jeg får taget mig sammen til at gå igang , så kan man jo håbe, at en af de mere rutinerede og dygtige strikkere tager udfordingen op..

 

ANYONE???

Jeg har glemt mit navn!

 

 

 

I forbindelse med den nye installation skal jeg jo genindtaste koder og hvad har vi, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad jeg hedder på Ravelry..

 

Gider en af jer strikkere ikke gå ind på Ravelry for mig, og lige se hvad det nu er jeg hedder derinde og så skrive tilbage til mig her?

 

Koden kan jeg godt huske sjovt nok. Og heldigvis for det da :-)

 

 

Endeligt sker der noget

 

 

 

Eller.. det håber jeg der gør. Jeg skal nemlig lige om lidt til øjenlæge, og SÅ kan jeg måske komme videre og snart få mig et par briller. Jeg er blevet forberedt på, at jeg skal have øjnene dryppet og derfor ikke må færdes i trafikken på andet en gåben. Der er også ventetid på at dråberne virker og øv det hader jeg bare. Er jo ikke særligt tålmodigt anlagt hm hm..  Normalt ville jeg jo bruge ventetiden på at nørkle lidt, men det er lissom ikke aktuelt her vel.

Jeg har forsøgt mig lidt udi blindhækling i aftes fordi jeg bare ikke kunne holde det ud mere, og såvidt jeg kan se  ( HA HA ) så ser det ok ud. Hæklenål nummer 5 og to tråde garn i hænderne og så bare derudaf. Der ER altså intet andet der virker så afstressende, som håndarbejde syntes jeg. Og noj hvor var det dejligt bare at sidde helt stille med det.

 

Jeg fik et link til blåmejsen

 

 

 

Og se her hvor kær den også er:

 

Denne er godtnok strikket, og jeg tror det var derfor jeg ikke ku hitte den i går. Jeg havde da rent glemt, at jeg har den pinnet på min strikkeopslagstavle.

 

TUSIND tak til Susanne fra Silkeborg, fordi du sendte mig linket. Jeg vil nemlig rigtigt gerne lave mig sådan et par. Jeg vidste slet ikke at du læste med hos mig, så jeg er vildt glad for, at du foruden det også kunne huske, hvor fuglen var fløjet hen.. ;)

 

**************

 

Migrænen bølger frem og tilbage så jeg ligger og venter på lægevagten. Lige nu har jeg et klart øjeblik, men jeg tør ikke tage chancen og tro på, at det ikke bliver nødvendigt med mere medicin, så jeg afbestiller ham ikke.

 

Man bliver sgu så træt af smerter, men jeg vil gerne fortælle at jeg alligevel er glad. Det er som om, at jeg ikke bliver nær så slået ud over disse anfald, som jeg gjorde da jeg var på Østerbro og i Vanløse. Jeg venter på at det går over, og SÅ skal jeg søreme bare videre i livet. Min skat har børn i denne weekend, så han er indisponibel og tilgivet hihi. Ellers tror jeg nok at jeg gerne ville have haft ham her hos mig. Nemlig så ;)