…. synes altså Holgercomfycat
Man er så småt begyndt at tillægge sig visse primadonna nykker, og det forlyder rundt om i byen, at ham Holger der vist har svært ved at holde poterne på jorden. Ja faktisk er der meldinger om, at han er begyndt at jage andre katte ud af matriklen..
Her er der kun plads til een regerende konge.
.. eller måske ikke, jeg kender jo betingelserne, men alligevel.
Jeg er helt færdig. Sov det meste af dagen i går. Var lige ude i haven en times tid mellem 19 og 20, og gik så nærmest direkte i seng og sov videre.
I dag er jeg stadig som gele i hele kroppen, og orker ikke andet end at lade armene hænge ned langs siderne. Kaffekoppen vejer 1000 kg og øjenlågene endnu mere. Og det bare fordi jeg har haft besøg lørdag. I guder jeg bliver så irriteret over det. Og så hjælper det ikke, at jeg kender alle de gode grunde, eller at jeg har levet sådan her i årevis. DET ER IKKE TILFREDSSTILLENDE.
Nu sover jeg videre og håber, at jeg måske får lidt ud af den sene eftermiddag og aften. Og at tirsdag bliver en dag som alle andre. Det er trods alt dagen før dagen.. I ved… the BIG operation..
OG ja.. selvfølgelig har kræet nu fået eget tæppe på bænken i gårdhaven. Man skal vel ligge blødt ing’
Jeg hilser forresten sommertiden velkommen, og glæder mig over, at NU begynder jeg for alvor at leve igen. Der er lyse aftener forude..
PS: for lige at understrege, hvor heldige vi er i år minder jeg alle om, hvordan det så ud sidste år i marts:
Foruden fuglepip, gavner det også min sjæl at lytte til havet. Det ved de fleste, har en god virkning på sindet tænker jeg, og da jeg ved tilfældet er havnet kun fem minutters kørsel fra en strand, ja så har jeg nu endnu en gave, jeg vil til at gøre brug af.
Faktisk filmede jeg en lille sekvens, så I kunne høre lyden af bølgerne, men af en eller anden uforklarlig grund, kan jeg ikke få lov at lægge den på her! Men så kan jeg i stedet berette, at trods det ellers stille forårsvejr, så var der bølgebrus at høre derude. Ved Kramnitze. Helt og aldeles mutters alene var jeg. Ikke en levende sjæl andre end mig og mågerne synes at dagen var til en tur ved vandet. Dejligt for mig, men egentligt lidt underligt.
Der gik da også halvanden time, inden jeg vendte snuden hjemad, og af mystiske årsager vejede bilen noget mere på hjemturen, end da jeg kørte fra huset..
UPS!
Måske vægten ikke alene skyldtes strandfund. Det kunne også være fordi jeg tilfældigvis liiige kom til at stoppe op ved en vejkant:
Hovsa! Der lå lige, hvad jeg skal bruge til det stengære jeg vil ha i gårdhaven. Masser af marksten i en kæmpe bunke ude i grøftekanten. En.. to.. snupti sagde det. Jeg gentager.. jeg ER bare sindssygt taknemmelig for min bil. Den kan bringe mig rundt, og den kan fyldes med alverdens ting og sager.
Foruden udflugten, fik jeg både vasket og handlet ind i går. OG smidt maling på det slidte spisebord. I dag har det fået anden omgang, og når det er tørt er det klar til at hygge ved. Det er en hurtig løsning og bliver ikke noget kunststykke udi maleri, men bare bordpladen er brugbar er det fint med mig.
Det hele handler om, at jeg super gerne vil have sorteret og ordnet mit strikkegarn på en pæn og rigtig måde. Og dertil skal bruges et bord at lægge fra på. Gider heller ikke have dug på hele tiden iøvrigt. Når nu trunte her ikke må lege med jord eller spade, så har det vel for pokker ingen skade til at nusse garn. Vel? det ER da en blød hobby.
Og til den går jeg så i dag, og lytter til en anden form for roisjælen lyd:
En virkelig fin samling af rolige og lytbare klassiske numre.
Egentlig var planen, at sparke weekenden igang med en omgang glad og upbeatet popmusik, fordi det er så fedt at det nu er fredag og weekenden byder på rigtig godt vejr, MEN..
Det her må være den mest stille morgen jeg har oplevet her i byen, så det nænner jeg ikke at ødelægge med musik. Vi er ude i noget a´la det her:
.. eller næsten ude i. For lige nu er det overskyet og ikke just varmt, men fordi her er så stille kan jeg høre pipperne udenfor. Mange forskellige stemmer, der alle har travlt med at fortælle om gode spisesteder, ledige redepladser, hvor der er udsalg på orme og at alle katte er ude af området.
Indrømmet.. min fantasi har aldrig fejlet noget, og heldigvis for det. :-)
Fredag bliver en dag med indeliv her tror jeg. Måske der drikkes kaffe i gårdhaven senere, men jeg må jo ikke komme til skade, så jeg holder mig til stuerne, og måske lidt hygge ovre ved garnreolerne. Jeg ved det ikke. Nu får jeg se hvad det bliver til, indtil videre står den bare på fuglefløjt, og en enkelt snorkende hankat i kurven.
Det er ikke så ringe endda
…. det er hvad jeg er. Ikke fordi jeg ellers vil være utilfreds eller klagsom, men jeg HAR bare sådan glædet mig til at se de her:
.. vokse i min gårdhave. Seks hvide planter, og fem lilla nærmere betegnet klokkeranker.
Men der ER bare ikke liv i de frø jeg har købt i dyre domme. Jeg har fulgt ALLE anvisninger, og de er nurset som babyer i små vugger, men jorden er og bliver bar. OG frøene døde.
Det kan jeg ikke helt komme mig over her til aften, og det er da morsomt at jeg på min altan, i en lille og forholdsvis smal altankasse, ku frembringe ranker så frodige at de hang i kaskader og metervis henunder loftet, men her med både hus og have, kan jeg ikke engang frembringe liv i frøene!
Ak ja.. havelivet er en udfordring. Og min havegang er skuffet..
Jeg har sovet lidt ujævnt, så jeg stod op igen ved femtiden, og åhh hvor er det skønt at opleve, at den lyse morgen igen er en realitet. Om nogle dage går vi over til sommertid, hvilket er noget jeg altid ser frem til med længsel, og så går der jo igen lidt inden de tidlige lyse timer kan mærkes, men det har jeg det altså godt med. Trods alt heldigvis står jeg jo ikke op kl fem hver dag, så jo.. jeg råber højt af glæde
NU er der kun to dage til sommertid.
Har postet det før, men jeg synes sagtens de kan gentages. Aftenens underlægningsmusik. Onsdagens soundtrack. Bare fordi det i mine ører er totaaaaalt feeeed musik.
Jeg chiller med andre ord. Sidder lidt og krammer mit strikketøj. Drikker one more cup of coffee, og prøver at lade som om mine kinder ikke brænder helt vildt, fordi jeg glemte solcremen i dag. DUMT bøv.
Om lidt er det torsdag og dermed er ugen i kravlegården begyndt..
Ikke lige min kop te. HA!
Jeg har badet, er klædt standsmæssigt på, morgenkaffen er drukket, katten fodret, tasken pakket OG.. min hjerne forberedt. På ugens DAT undervisning. Der er lige bezin nok til turen frem og tilbage til Maribo, og kameraet er klar til de ugentlige knips ved kajakklubben. Alt i alt er Henriette parat til at smutte, MEN…
Kurset er sgu aflyst!
Fik lige en opringning fra sekrætæren, og så er den jo ikke længere. Jeg skal være den sidste til at, øv’ve over noget som ikke bliver til noget, for jeg har vist rekorden i aflysninger i sidste øjeblik, og selvom jeg da sjældent er så ren så tidligt på dagen, skifter jeg tøj om lidt og går i haven. Måske det passer meget godt med det, for i dag skal være sidste praktiske dag derude. I ve.. den med kravlegården og vanterne i ugen op til operationen ing’ ..
Om det skyldes weekendens forskrækkelse eller om jeg bare er ramt af realisme ved jeg ikke, men jeg er så småt nået til den konklusion, at haven ER en stor mundfuld for mig. Jeg mener, jeg er jo kun mig og der er store ting at gøre derude, så jeg har besluttet i år, at fokusere allermest på gårdhaven og det jordstykke, som ligger lige i forlængelse deraf. Resten af arealt kan jeg så nøjes med at slå med maskinen, for at holde AL SKVALDERKÅLEN nede. Jeg har allerede anlagt et par små bede og de bliver der selvfølgelig. Ligeså skal hegnet gøres færdigt, og komposten gemmes lidt væk, men mere bliver det nok ikke til. Jeg er umådeligt glad for gården, og synes det er her jeg vil bruge tid og energi på at få det til at se anstændigt ud, i forening med alle de planter jeg har på vej.
Forresten..
Ligger nogen inde med en parasol, de ikke bruger eller som skal skiftes ud, er jeg meget interesseret. Men egen døde sidste sommer nemlig. Også krukker og kummer er jeg ude efter, og jeg kan jo selv hente det, hvis det er inden for en rimelig radius.
Jeg er ved at ku mærke mit eget jeg igen. Vil bare lige sige det herinde, så ingen skal gå og bekymre sig efter sidste skriv. Lægen har sådan set ikke meget at skulle have sagt om det her, for beslutningen er min og den er let nok at tage. Han blev bare orienteret om, hvordan jeg havde haft det, og at det ikke er ok for mig. Han kunne nu godt forstå det. Jeg er temmeligt udmattet, har stadig hovedpine og det er lidt en udfordring at taste ord her, så mere får I ikke for den femøre..
Men jeg ER ok igen. Og gudskelov for det da
… siden jeg knækkede, har jeg i dag løftet røret og ringet til Livslinien.
IKKE at der er noget alvorligt galt, men så alligevel. Et eller andet er helt usædvanligt anderledes. Så på en søndag. Uden for offentlig åbningstid, og fordi ingen andre bør skulle forholde sig til noget så voldsomt, så tog jeg konsekvensen og greb telefonbogen. Vidste faktisk ikke helt, hvem eller hvor jeg skulle ringe til, men det endte altså med at blive Livslinien. Synes ikke det var relevant at tage fat i de resterende muligheder såsom krisecentre, brandstationer, politi, misbrugslinier eller mandehjem.. Mest aktuelt var faktisk socialpsykiatrien, min kontaktperson eller egen læge, men da det jo er søndag såå..
Uden omsvøb, og fordi jeg her på bloggen igennem så mange år efterhånden, har fortalt om det meste tror jeg godt jeg kan afsløre, at jeg siden fredag har været ramt af en sjældent voldsom dethelekanværeligemeget følelse. Den fornemmelse kulminerede i formiddags. Forstærket blev den af, et ellers normalt velkomment besøg fra gamle dage, men i dag kunne jeg bare ikke klare det. Heller ikke hverken havearbejde eller solskin ku ændre på humøret. Det blev bare sortere og sortere, og jeg selv mere og mere udmattet af timevis med anfald af gråd.
Jeg blev ærligt talt bekymret, og noget fik mig til at tænke på den medicin jeg har fået ekstra siden feb. Og som jeg efter anbefaling af sødnylæge, ku prøve at øge en smule fordi effekten ikke helt var optimal. Jeg har indtil da fået en allermindste teeny weeny dosis på 25 mg ( normalt gives den i 100 – 300 mg), så 50mg virkede ikke som noget dramatisk skridt, MEN…
.. et eller andet sted i mit baghoved ligger en erfaring og en viden om, at visse psykofarmaka ved øget dosering kan give selvmordstanker..
Sidst jeg oplevede det, var jo i 2010 kort forinden jeg røg ind på den lukkede.
Nå, men det korte af det lange her er at jeg, for nu at kalde en spade for en spade, har haft for mig helt ukendte tanker om, at livet ikke er værd at kæmpe så skide indædt for. Og DET er, trods alt hvad jeg ellers kan pine og plage mig selv med, IKKE noget jeg giver mig af med at overveje. Jeg har to børn for helvede. Og de to øgleunger er den direkte årsag til, at jeg aldrig aldrig ku finde på at give op. Eller slip. Var jeg barnløs ved jeg ikke om sagen ville være anderledes, men sådan ligger landet.
Efter at have ligget og tophylet et par timer på sofaen, greb jeg altså knoglen. For at finde ud af, om det er en kemisk fremkaldt reaktion, eller om jeg i så fald er ved at blive ravende vanvittig på kort tid. Jeg forstår intet, og VIL forstå og kunne forholde mig realistisk til det her. Jeg gik jo lige og var ved at glæde mig over forår og hvad har vi, ING’
Dramatisk som det lyder, er jeg glad for at jeg overvandt mig selv og gjorde det. En rolig og forstående stemme med god tid og de rette spørgsmål, fik mig kølet så meget ned, at jeg til sidst kun sad tilbage med en knaldhamrende hovedpine, et nummer til akutpsyk som ku svare mere prof på pilleproblemet, og en aftale om at jeg nok skulle ringe igen, hvis ikke jeg fik det bedre inden sengetid. Der er åbent til kl 03 i nat, men jeg ved allerede nu, at jeg kommer igennem natten til mandag uden mere fis. I morgen ringer jeg til sødnylæge og taler med ham, og så er der indtil videre ikke mere sjov medicin til mig. Faneme om jeg vil ha’ det sådan her, bare fordi jeg ikke sover godt om natten. Søvnproblemet er nemlig årsagen til, at jeg i det hele taget fik ordineret de hersens sataner. De er i modsætning til benzodiazepiner nemlig ikke vanedannende. Omvendt får giver de mig så altså bare lyst til at gå i graven..
Lidt af et pest eller kolera dilemma af værste skuffe sku jeg mene!
Aldrig har vildkattennumedtendenseriretningafcomfycat sovet bedre, end i min lænestol med det spritnyvaskede hvide betræk..
Jeg forstår ham nu godt, og når jeg lige får banket al jord og skidt af puden igen!! , så vil der da fremover bare ligge et ganske særligt tæppe/håndklæde, til brug for hans kongelige højhed. Jeg mener.. det er jo ikke HVER dag man sådan bliver beæret med et besøg vel. De fleste dage får jeg bare et opgivende blik af kræet, når jeg på mange kreative måder forsøger, at indbyde til en lille lur i mine ydmyge stuer. Fredag blev en dag hvor regnen var temmeligt konstant, så jeg benyttede det våde vejr til at gå i skuret for at prikle stiklinger, hvorimod Holger opdagede, at der ER fordele ved at være gode venner med en flink dame, så der lå han og snuede højlydt i fem timer, inde i stuen. Med våd pels altså. Og snavsede poter. Og med plettet stol til følge.
Nå, men den slags orker jeg ikke hidse mig op over, så jeg har nu indført ekstra kattelag i møblerne. Problem solved. Troede jeg. For lige nu, hvor møblerne er redt op til ham, har han selvfølgelig smidt sig her:
Ja ja da.
****
Selv har jeg i denne weekend bare været helt off. Synes alt er noget lort. Er træt, uoplagt, ked, oppustet, sulten, småutidig og alt, hvad der ellers er at finde på klageskalaen. Kort sagt, weekenden har indtil nu været uden plads til begejstring. Over noget. Det er vel i og for sig også ok. Jeg har haft det så meget bedre i feb/marts end jeg ellers plejer, men tanken strejfer mig da, at det muligvis kan hænge sammen med den undervisning jeg nu er igang med. Om jeg vil eller ej, bliver der hver onsdag liiige pirket til nogle ting, selvom jeg stadig stritter imod af al kraft. Og den pirken vil givet gøre mine dage mere blandede frem til efterået. Fortrængning har altid været nemmere end indsigt. Indtil man bliver bagklog.
PS: fik lige den tanke, at mit triste humør muligvis kan skyldes, at jeg ikke har strikket eller hæklet i mere end en måned nu. Det gerning er med til at holde hjernen i skak, men nu får alt bare frit løb ud over stepperne. Enten er det godt eller skidt, at kontrollere sig selv ved håndarbejde… det må jeg vist lige overveje lidt. Hmm..
