En mandag med blandede bolsjer

 

 

 

Når nu jeg ikke kan knokle, skal jeg aktivere mig selv med noget andet. Små gøremål, tidsfordriv og hjerneaktivitet må der til, for ellers bliver jeg helt ærligt vanvittig. Særligt slemt føles det fordi jeg under normale omstændigheder aldrig keder mig. Det gør jeg sådan set heller ikke nu, men alligevel.. jeg kan ikke hverken strikke, hækle eller sy og så er gode råd faneme dyre.

 

Så er det man ender med noget a la det her:

Det nu helt gennemtærede vindue er blevet  “lappet”  som en midlertidig løsning, indtil udlejer får sat et nyt i. Godtnok skal jeg lære at have et afslappet forhold til kryb, og godt nok er ventilation vigtigt i et gammelt hus, meeen alligevel. Alt med måde ik.. ;-) 

Og så har jeg nu sol på hænderne. Det er svært at holde på penslen med neglelak, og det tog en krig fordi fingrene sover, men resultatet endte med at blive helt smart synes jeg. Og ja.. jeg synes jo selv at mine hænder er grimme med korte, tykke og rynkede fingre, men farve hjælper på mange ting.

 

Lørdag var jeg jo i Maribo for at kramme kaniner, og helt forudsigeligt blev jeg håbløst forelsket. Denne lille guldklump, som jeg synes har det samme blik som Fister havde, er så lækker og nuttet at det næsten ikke er til at holde ud. Min trang og mit savn efter et kæledyr og en lille pelset kompagnon, nåede nye højder må jeg indrømme, men det hjalp da jeg fik at vide, at hun slet ikke er til salg. Men se hende lige:

Her er en lille kanin, som efter sigene er ret glad for at hoppe, men med tilskuere på gik det ikke heeelt så fikst. Det forstår jeg nu godt, for det er da også overvældende med alt det postyr der var.

 

Tiden går også med at læse. Efter flere år som lydbogslytter, har jeg grebet den fysiske bog, når nu jeg ikke kan andet, men det er søreme svært. Jeg er det man kan kalde en eks hurtiglæser nu. At samle mig om en tekst uden hele tiden at tage på afveje, eller opdage noget som liiige skal overvejes eller tænkes over, kræver virkelig stålsathed. Min hjerne er seriøst gået på pension, og det jeg mærker i hverdagen som langsom tænkning og opfattelsessløvhed, viser sig virkelig ved læsning. Derfor har jeg nu downloaded en app, som jeg vil prøve for at skærpe mine evner til at tænke og koncentrere mig. Jeg er vel for pokker ikke femogfirs vel! 

Iøvrigt skal mandagen også være en langsom dag af andre grunde, for jeg skal nemlig på havebesøg i morgen. Sådan kan man da godt kalde det, når man skal hygge med en anden havenørdet blogger ik?  Og for lige at understrege min ovenstående manglende evne til at fatte og opfatte, ja så har jeg jo gået rundt og troet, at jeg skulle til Møn i morgen. Det skal jeg så ikke, for damen bor nemlig på Stevns!  Lige lidt længere væk fra mig, men pyt med det, jeg er bare glad for at jeg ikke var kørt til Møn, for så at opdage at der befinder hun sig ikke. En ikke utænkelig situation, idet jeg ofte ikke får tænkt mig ordentligt om. Bare afstig afsted over stepperne, med belastende mange uvendinger og spildte halve timer til følge. Kan I se det for jer??  Forleden da jeg var i Nykøbing og skulle tilbage mod Holeby, kom jeg til at dreje af forkert. Så bare i farten et ord med noget  “..købing” i, og så var den jo fjong. Nu er det bare sådan, at hernede er der altså flere “købing’er”, og i stedet for at køre mod Sakskøbing, var jeg et kvarter senere godt på vej mod Stubbekøbing..   Så er det jeg godt kan blive en smule træt af mig selv.  Altså.

 

I morgen har jeg styr på min Krak og jeg glæder mig til turen. Ingen tvivl om det. Håber bare jeg ikke møder endnu et skilt med en  “..købing”, som sender mig i retning mod Jylland. Eller noget.

Tak piger, for jeres besøg

 

 

 

 

Jeg fik besøg af Deborah og Hanne, som har overtaget nogle af bøgerne. Sikke en livsbekræftende oplevelse altså :-)

 

Hanne trodsede vind og vejr på cykel, fik sin hæklebog og var glad. Det er en stor tilfredstillelse for mig at opleve, og glad var jeg også for tænk engang.. hun forærede mig frø til min have. En spændende italiensk basilikum og noget citron chili. Nu kan jeg så tænke på hende, hver gang jeg i sommer laver pesto eller stærk mad. Åh hvor jeg dog holder af blogland.

 

Deborah kom i bil, og sikke et dejligt menneske hun er. Min gamle samling af Monroebøger, og en stak magasiner fik hun med sig. Også hun havde lidt at bytte med, så i begyndelsen af næste uge skal jeg have and til middag hihi. Vi fik sludret og jeg tør godt antyde, at var jeg ikke flyttet ville der have været basis for flere besøg, men nu kan hun i stedet se frem til at komme på weekend nede ved mig engang i mellem. Hun har selv engang boet på Lolland, så hun ved hvor dejligt der er.

 

I det hele taget har jeg på fornemmelsen, at jeg får et helt nyt liv dernede ( ikke at det er nogen nyhed eller overraskelse hihi), men med det gæsteværelse jeg kan indrette ( når jeg har fået skaffet et par skibsbrikse ), så kan jeg jo nærmest åbne et helt lille mini bed and breakfast. Dog et af slagsen hvor gæsterne selv må i gryderne, hvis jeg ikke har energien til det. Men jeg håber faktisk at I, der har lyst vil lægge vejen forbi i fremtiden, for jeg har i hvertfald pladsen og forhåbentlig også kræfterne til det på sigt.

 

MAND HVOR JEG DOG GLÆÆÆÆÆDER MIG.

 

Tak for jeres besøg de damer, det var dejligt at få ansigt på jer.

Så er bøgerne fordelt, men jeg skal lige bede jer at maile mig

 

 

 

 

Så fik jeg overskuddet til at kigge på, hvordan bøgerne skulle fordeles.  Det er gjort efter først til mølle pricippet, og jeg lister lige op her, hvem jeg mangler at få mail fra.

 

 

Den gamle Krage

Winnie Høj

Nicole

Vibeke Kruse

Pi

 

 

I er blandt dem, som har bøger liggende nu her hos mig :-)  Jeg er dog nødt til at bede jer maile mig, så vi kan finde nærmere ud af, hvornår I vil komme og afhente, OG hvilke bøger I har fået.

Til jer der har mailet og kommenteret om bøgerne

 

 

 

Jeg havde en unødvendigt hård dag i går, så i dag (og sikkert også i morgen..) restituerer jeg. De skriv jeg har modtaget, har sørget for at bøgerne nu kommer til at bo nye steder, og så snart jeg igen kan koncentrere mig, går jeg i gang med at melde tilbage til jer. Jeg skal lige have lavet en liste over, hvem der har sat sig på hvilke bøger først.

 

Om søndagen er der ikke andet at sige end, at jeg trodsede elementernes rasen og min krops protester, forgæves. Hvordan mit humør er efter den tur gider jeg slet ikke tale om, men skidt kan også være godt, for nu er jeg blevet både klogere og også mindet om, at jeg SKAL huske på den erfaring jeg har fået gennem livet.

Endnu flere bøger til fri afhentning

 

 

 

De hersens bøger jeg har og, som jeg ikke orker at flytte med endnu engang, dem VIL jeg altså af med. Nu har jeg taget billeder og for at gøre indlægget liiidt kortere, er de samlet i ruder med flere ad gangen.

 

Jeg håber at nogen bor i nærheden, og samtidigt har lyst til lidt nyt læsestof.

 

Krimier, kogebøger, strikkebøger, sybøger, biografier og indretningsbøger i rå mængder ligger bare og venter på nye ejere :-)

 

Kom glad

 

 

 

Pyhh det var lidt af en omgang, men de står her til jeg flytter og dem, som er tilbage ryger direkte i affaldskontaineren.

Bøgerne bortgives - først til mølle, OG.. en interessant ung havemand

 

 

 

 

Sagen er klar, og kun er jeg ked af ikke selv, at have tænkt tanken. Godtnok mangler jeg midler, men jeg har fået SÅ meget af mine venner fra blogland, at her er en oplagt mulighed for mig, for at give noget tilbage.

 

Først til mølle gælder, eneste betingelse er at I selv er friske på at komme her og afhente. Klik ind med en kommentar, hvis I gider og har lyst, og så tager jeg den derfra.

*************

 

( billedet er lånt herfra:http://enydmyghave.blogspot.dk/)

 

Netop mit skriv om bøgerne i går, gav en ( ny?? ) læser lyst til at komme med et forslag. Denne læser er ikke en jeg selv har besøgt hidtil, da jeg slet ikke har været klar over at han har en blog, men jeg tror nok lige jeg vil kigge forbi i fremtiden. Kun en knægt er han :-) , men man skal nok ikke lade sig narre..

 

Mathias Emil har sin egen nystartede haveblog, og jeg synes at han er værd at anbefale simpelthen fordi han har skønne billeder at kigge på, han er entusiastisk omkring det han brænder for, OG så er han altså ikke helt ueffen til det der med at skrive. Kun 19 år.. ak ja, bliver han ved så får han et laaaangt og vidunderligt haveliv. Om han så også har en fremtid, hvor han kan leve af sin interesse skal blive interessant at følge med i.

 

Selv bruger jeg en del tid på, at pinne ideer til min kommende bolig medsamt haven selvfølgelig. Jeg læser om huse og deres vedligehold, jeg læser om kuldebroer, tegn på fugt, sne på taget, rensning af tagrender, isede fortorve, græsplæners pleje, haveplanlægning og meget meget mere. Alt er interessant, noget er nyt, og det meste handler bare om at jeg vil være så godt forberedt, som overhovedet muligt.

 

Alt dette og alligevel så ryster jeg på hånden, hver gang jeg skal til at trykke godkend på min opsigelse af lejemålet her. Jeg har stadig et par dage at tage af, men GUD hvor er jeg bange for at noget skal gå galt, og jeg stå uden tag over hovedet igen. Så nytter det ihvertfald ikke en skid, at jeg nu ved hvordan jeg renser tagrender vel.. ;-)

Jeg sorterer fra og kigger dybt i mig selv

 

 

 

 

Sidste flytning foregik jo i huj og hast, så alt hvad jeg tog med blev pakket af mine flytteengle (selv sad jeg nærmest lammet i sofaen og kiggede på). Bøger blev smidt i poser, køkkenting blev stablet i kasser uden at være pakket ind, og hobbyting røg ned i mellem det hele. Ikke at det i sig selv skal lyde som en bebrejdelse af de tre, overhovedet ikke nikke nej. Det ku bare ikke være anderledes, og jeg ved slet ikke hvad jeg skulle have gjort uden dem.

 

Denne gang kan jeg heldigvis gøre det omvendt.

 

Fordi jeg har så god tid kan jeg pakke lidt efter lidt, og jeg har besluttet at jeg ikke vil stå den sidste måned med stress og dårligt forberedt. Derfor går jeg alt i gennem, og kun det jeg ikke kan undvære i de næste par måneder bliver fremme. Jeg skal have min sjæl med denne gang.

 

I soveværelset er min seng og alt mit tøj ( det jeg altså kan passe! )

I stuen er mit garn, mine siddemøbler og bøger om have og strik. Punktum.

Køkkenet skal ligeså bare rumme det nødvendige.

 

Faktisk nu jeg ser det på skrift, vil det sgu da bare være som det var på Østerbro. DET klarer jeg nok, og desværre har det jo vist sig allerede dengang, at jeg dybest set ikke har brug for alt det andet for at overleve. Jeg tænkte allerede dengang ret så meget over, hvorfor det mon så er at jeg omgiver mig med så mange ting i mit hjem. Det er jo ganske rart at bo luftigt, og uden alt muligt støvsamlende nik nak. Det sker bare. Og det gør mit hjem til MIT hjem.

 

Nå, men det var lige et sidespor..

 

Jeg har kigget dybt i mig selv, og sorteret med hård hånd, og nu har jeg en mega stabel med bøger, som under ingen omstændigheder får lov at flytte med for syvogtyvende gang. Det er bøger jeg ikke bruger eller læser i. Der er bøger om strik, syning, madlavning, indretning, en enkelt roman jeg er sur på og lidt andet.

 

 

Det jeg står med nu, er så et dilemma, for jeg har taget billeder af hver og en for at lægge dem til salg i Pulterkammeret. Da jeg får hårdt brug for penge til maling indvendigt af huset, vil alt hvad jeg kan tjene en skilling på, være velkomment. Jeg kan sgu bare ikke overskue det. At finde priser, udregne porto og derefter ifald nogen gerne vil købe, pakke ind og gå på posthuset af måske mange omgange.

 

Jeg bliver helt svimmel ved tanken.

 

Lige nu står stablen midt på gulvet her. Den vejer et ton. De skal bare ikke med. What to do?

Hov! var det lykken jeg ku mærke ?

 

 

 

 

På mirakuløs vis er det lykkedes mig, at få to af mine bogreoler ind i stuen. Altså… at få plads til dem mener jeg. En uges tid har jeg brugt på processen med at rykke rundt, smide ud ( hvorfor dukker der hele tiden noget op, som man kan undvære ?), sætte på plads og indrette mig igen. Det var en raptus jeg blev ramt af, fordi det nu bliver efterår igen, og efterår er for mig lig med monsterhyggeforberedelse. Med til hygge i min verden, hører mine bøger. Bogsamlingen er jo skrumpet voldsomt siden mine velmagtsdage i herskabshjemme på Frederiksberg, men lidt har også ret, og de bøger jeg har tilbage var endt med at stå helt forladt i det lille værelse, hvor mit tøj og Fister nu regerer. Ikke godt nok.

 

Stuen har måttet stå model til mange omrokeringer, men nu tror jeg at jeg har fundet mig til rette for en tid. Ihvertfald indtil det bliver forår igen, og der måske endnu engang opstår en tanke i mit hoved, som jeg bare MÅ prøve af. Mine forældre, kan jeg lige indskyde, er LYKKELIGE for at jeg ikke længere bor hjemme for mor fortæller, at det har været sådan med mig siden jeg var lille. Evig og altid flyttede jeg rundt på møblerne, og evig og altid måtte far flytte på lamper og hylder og ledninger, for at det blev ordenligt igen. Han har været en meget tålmodig far, min far :-)  I dag kan jeg sidde og kigge på bøgerne fra både sofa og lænestol. Lænestolen, som jeg gerne ville sælge fordi den var for stor til stuen som det var før, har fået ny plads og nu passer den fint nok ind. Heldigvis, for jeg har måttet indse at et salg af den, ville gøre mig stoleløs i alt for lang tid.  Det jeg kan få for den er alt for lidt, i forhold til hvad en ny koster, og jeg vil være ÅR om at spare op til den jeg ønsker mig. Nok mest fordi der hele tiden komme garn i vejen for mig…  ( og så ikke eet ord om min håbløst stramme økonomi, som slet ikke tillader den slags indkøb VEL! )

 

 

Nå, men nu er efteråret rykket ind i mit hjem. Endnu en af mine fikse ideer. Jeg kan ikke holde ud at se på det samme hele året rundt, og blomstrede kopper passer altså bare ikke til mit temperement om vinteren. Omvendt gider jeg da overhovedet ikke tilbringe en hel sommer med en brun kop. Det går bare ikke..  Derfor er køkkenets blomstrende service nu gemt godt af vejen, og frem fra gemmerne er hentet det rustikke og mere passende lertøj. Sofaens blåhvide striber er pakket ind i tæpper og puder, som er noget mere indbydende til hygge og varme indendøre.  Stearinlysende er klar til at tændes, og JEG er klar til at overleve endnu en vinter. Uhhh ligeså meget som jeg elsker efteråret, ved jeg også godt at når januar rammer, så er jeg i fare for at blive deprimeret påny, så lyslampen er klar i mit soveværelse.

 

 

 

 

Mit spisebord har fået pladsen foran bøgerne. Sålænge det ikke skal bruges til flere end mig selv, er det skubbet helt op til og slået ud. Helt perfekt til brug for kreativiteter henover månederne der kommer.  Der kan klippes og klistres, og nørkles og lægges puslespil. Alt sammen uden at det generer nogen. Jeg holder meget af at pusle, så jeg har gemt de spil jeg har købt på National Gallery for snart længe siden, og det er jeg mega glad for. De ku nemt være blevet strittet ud med mange af mine andre ting, dengang jeg flyttede til Vanløse og der skulle komprimeres. Det nytter ikke at ærgre sig, men der er helt klart nogle møbler og ting, som jeg ku tude over røg i kontaineren… SUK.

 

 

 

Det ser da smadder hyggeligt ud ik..

 

 

 

 

En anden ting der bringer lykken op i mig, er muligheden for igen at lægge dug på bordet. En banal ting vil nogen måske mene, men det var NO GO i Vanløse, for man forstod simpelthen ikke betydningen af det, og den blev hurtigt ødelagt af aske og pletter og fjernet igen. Derfor har jeg faktisk heller ikke haft den hvide blomsterdug fremme i årevis. Den dug betyder meget for mig, for jeg har selv lavet den nemlig så.  Dengang i 2001 da jeg begyndte på daghøjskolen, som et led i min behandling på psyk, kunne man sy og lave sølvarbejder.  I sytimerne fik jeg en del fra hånden, og i al ventetiden på hjælp, sad jeg så og fedtede med dugen. Helt fra bunden er den lavet. Først to skabeloner med blomster. Dernæst tegnet op i dusinvis på et lagen. Så sirligt klippet ud, strøget stykvis med strygeflis, så strøget på selve dugen en efter en i kanten. Dernæst har jeg siddet med en lille saks og klippet alle blomsterne til og ud, og lavet huller OG da det var gjort , blev alle blomsterne så syet på med tætte sting på symaskine. De der ved hvordan man syr, kan bekræfte at det er noget af et arbejde, for hver blomst skal drejes og vendes blad for blad. Ikke nogen nem opgave med mange meter stof på bordet.  Måske det kunne være grebet anderledes og lettere an, men jeg er amatør og kendte ikke andre måder at gøre det på, og dugen VILLE jeg lave.  Nu er den igen kommet til ære og værdighed i mit nye liv, og jeg er er lykkelig for den lille ting.  (Den skal baaare lige stryges.. )

 

 

 

Sofaen har igen fået besøg af mine broderede vinterpuder, og plaiden af ungernes gamle sweatre. Også Pernilles rottebasser er med :-)  Mange mange minder ligger gemt i netop de puder og tæpper.

 

 

Strikkehjørnet er overfyldt som altid hehe

 

 

 

 

 

Som jeg sad der i min sofa i aftes, ku jeg pludseligt mærke lykken. Den der sjældne fornemmelse, som for mig har været så svær at finde. Den var der bare. Og heldigvis nåede jeg at opdage den, inden den forsvandt igen.  Lige der i sofaen, med stuen fyldt af levende lys, strikkekurve allevegne, den varme vinterthe, knækbrød med kanelsmag, OG Matador som gæst, var jeg lykkelig. Det fyldte mit hjerte og min krop så helt, at jeg næsten var ved at tude.  For en stund var jeg helt tryg og ku slappe af. Glemme at jeg endnu ikke føler mig sikker på at jeg kan blive her, hvilket nu næsten ikke er til at bære fordi jeg har været længe om at finde mig til rette, og endeligt elsker at være her.  Lykken fortrængte bekymringer om økonomi og smerter og sygdom. Fortrængte alt hvad jeg har været igennem i senere år.

 

 

Fister er vist også lykkelig igen..  Han har nemlig fundet en dejlig gemmeplads på en af spisebordsstolene. Uhh han putter og arrangerer det lille tæppe inden han endeligt falder til ro bag ved dugen.  Så er det bare om han vil dele pladsen med mig, når jeg skal sidde der..

Uh jeg har knoklet i dag

 

 

 

 

 

Knoklet og vasket tøj. Knoklet og flyttet møbler. Knoklet og støvsuget endnu engang. Men så mente nogen også, at det måtte være nok. Når jeg får en impuls eller en ny tanke, er det næsten umuligt for mig at finde ro før jeg får handlet på det, og så er det at jeg bare knokler løs uden, at kunne mærke når det er nok. Således også i går og i dag, men da jeg ville til at tømme reoler og flytte rundt på både dem og bøger, satte  ‘sjanten ind med et forbud. Sæt dig ned og strik kvinde.

 

 

 

Jamen, jeg kan ikke falde til ro. Strik!    Jamen jeg kan da godt lige .. STRIK!!     MEN..    STRIK for pokker.   Nå ja ok, men kommer du så og flytter det for mig??

 

 

 

Og ja, bøgerne og reolerne er flyttet og i morgen kan jeg så stille og roligt i langsomt tempo sætte på plads. Tør ikke andet.

Nu er mængden af bøger altså også svundet gevaldigt ind siden de stod lagret hos Putz’erne. Der er ikke meget af Vanløse lokalbibliotek over samligen mere, Så det er sikkert hurtigt gjort tænker jeg.

Den sidste dag i august sendes afsted med musik

 

 

 

 

 

Som en hyldest til den smukke august, siger jeg farvel med et stykke musik. Jeg holder så meget af klassisk musik, det giver mig en indre ro, men sjovt nok er det mest efterår og vinter jeg nyder det. Det er som om selve årstiden indbyder til både bøger, den klassiske lyd og dejlige timer med uldent strik. Med andre ord er hyggen ved at indtage hjemmet indendøre igen. De levende lys er klar til at tændes og lageret med the er også parat til at erstatte kaffen for en tid.  I nærmeste fremtid vil jeg gøre alvor af at få mine bøger ind i stuen. Jeg KAN ikke undvære at kigge på dem, og det har ikke været optimalt for mig, at de har henslæbt deres dage i et rum jeg ikke bruger til andet end opbevaring og den lille uldtot. Så nu prøver jeg igen at rykke rundt og ser om det kan lade sig gøre. Typisk  mig.. Intet er stationært i længere tid ad gange. Forskellen fra før til nu er bare at NU kan det ikke genere nogen. Hehe

 

 

 

 

 

Uh jeg har haft så mange dejlige timer udenfor, og jeg er da lettere bekymret for hvordan jeg skal undvære tiden på altanen, MEN jeg gør hvad jeg kan med al den hygge jeg kan mestre. Iøvrigt er også min lyslampe ved at skulle støves af igen. Den skal i brug for at jeg kan forebygge bedst muligt inden mørket slår mig helt ud i januar. Der er noget kontrastfyld over min begejstring for efteråret, når nu jeg ved at det også bringer mørket med sig, men jeg elsker altså naturen og farverne der er i vente. De skal nydes så meget som muligt.

Lidt strik …

 

 

 

 

 

… får jeg da lavet. En lille smule lidt.  Her er feks en hue. Strikket efter hukommelsen, og efter at en kunde en dag bar en, der lignede. Hendes var dog liiige det mere sjov, fordi den havde sådan en lidt krøllet bagside. Mit første forsøg er nu blevet ok, og den er så hurtig at lave, at jeg nu ved hvordan jeg skal ændre nr to. Varm og dejlig og blød. Det er lige hvad den er.

 

Lukket med en knap.

 

Udover huen har jeg så øvet vanter til den store guldmedalje, og snart ender det med at tommelen ser rigtig ud. Billeder kommer når jeg er mere frisk, end jeg er nu. Det gik godt med at åbne og være alene i butikken, og jeg blev afløst ved ettiden. Bagefter var det dog lige på hovedet i seng, for det snurrer godt efter timerne med masser af garnsludren og ekspeditioner. Nu skal jeg så heller ikke møde igen før mandag, hvor vi helt ekseptionelt har åbent pga julen.

 

Til sidst er her hvad posten bragte mig i går. Den øverste bog har jeg ønsket mig længe, og er en af de ting jeg bestilte på Amazon første søndag i advent. Nedenunder den, ligger “ Hattedamer ” af Anette Danielsen, og DEN er jeg virkeligt glad for at jeg har fået. Alle huer er bare skønne og jeg er vild efter at gå igang. Hattedamerne har jeg fået forærende af en blogger, der følger med her. Helt anonymt har hun fulgt mig i tykt og tyndt, og tænk sig.. så sender hun mig søreme sådan en dejlig overraskelse!  Faktisk var det et gavekort til Saxo, men jeg vidste straks at det skulle være denne bog jeg ville købe. Jeg er både ydmygt taknemmelig, og meget meget rørt over den tanke der ligger bag. 

 

 

Nedenunder de to bøger ligger det herligste stykke gavepapir. I kan vist alle se hvad der er trykt på det… ;)  Jeg har fået en hel rulle af det af min søde kæreste, hvad gi’r I mig..   Jeg var jo helt solgt, da jeg så det i en reklame fra Panduro i sidste uge, og ja så smuttede han søreme derind for mig, og købte det til mig. Rullen rummer mange mange meter, men jeg nænner ikke at bruge det til gaver. Så forsvinder det jo fra mig og DET går ikke. I stedet vil jeg bruge det til at “tapetsere” med i mit arbejdsværelse. På en eller anden facon. Det går jeg lige og summer lidt over.

 

Kære julemand…

 

Kære julemand, jeg ønsker mig et godt liv, raske børn, at sult og krige stopper, og at vi får sne til jul. Da det er store ønsker, og jeg ved du har travlt, ja så har jeg også samlet en lille bitte liste med ønsker der skulle være lettere at opfylde… hehe ;)

 

 

********************************************

                                                                                                                                        

 

********************************************************

NÅ hr. Julemand, jeg kan godt se at der er maaaange strikkebøger, men jeg kan jo bare så godt lide både bøger og strik ik, men det herlige er at alle kan købes hos Saxo, og man skal baaaare klikke på billedet for at komme dertil :)

 

UPS!!!  Undskyld kære julemand, jeg har lige opdaget at noget er gået galt, for man kommer ingen vegne ved at klikke! Men Saxo er jo let at finde, så jeg håber det går alligevel ;)  Resten at billederne virker fint nok, skal du lige vide..

 

 

Nu handler hele livet jo ikke om strik ( prøver jeg at fortælle mig selv ), så der er da også andre ting jeg ønsker mig..

Sko feks:

Ej.. måske de er bare for sjov, jeg ved jo at jeg slet ikke kan gå i sådan nogle mere, men derfor kan jeg jo godt have dem stående, bare sådan til pynt ik .. ;))

 

Og nå ja forresten. Jeg må jo have nogle bogstøtter til bøgerne:

 

Jeg ønsker mig også en taske, jeg er jo en kvinde:

 

Og nattøj måske.. :

 

Kære Julemand, jeg har virkeligt lagt mig i selen for IKKE at ønske mig garn, ved jo godt at jeg nok ikke mangler, men til gengæld har jeg så heller ikke skrevet på listen, alle de andre ting i verden jeg kunne bruge. Er jeg ikke dygtig så? Det syntes jeg bestemt jeg er, og derfor skal jeg da helt sikkert have en ekstra gave. Bare en lille bitte en.. ;)

 

 

 

Mange kærlige julehilsener fra

Henriette