Viser opslag med etiketten Drømme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drømme. Vis alle opslag

26 januar 2017

Den nye have optager tankerne

 

 

 

 

2017-01-01 13.47.31

At gå i gang med den fjerde have på fire år er faktisk ikke helt det, jeg går og har allermest brændende lyst til. Det er altid en dejlig og livsbekræftende proces, at lægge planer og føre havedrømme ud i livet, MEN.. min krop er ikke som den var da jeg tog fat i den første i maj 2013. Meget er sket siden da og fysisk har det haft en høj pris. Arme, hænder, skuldre og knæ minder mig nærmest på daglig basis om, at nok er nok. Det er ikke så sjovt som det har været, at gribe spade og skovl. Jo, det er sjovt nok at forandre og forbedre i eksisterende bede, hvor man år for år kan se nye muligheder, men at tage fat fra bunden af.. DET har jeg fået nok af synes jeg. Så rigeligt faktisk. 

 

 

esther2016-03-22 15.50.09

Forleden stod jeg med min nu forrige udlejer og kiggede på alle de sten, Josefine lå på sine små knæ og gravede ned til sti. Forinden havde Esther gravet kilovis af jordstykker væk, så stien kunne etableres. Nu hvor jeg er flyttet derfra, skal stien og dermed fliserne fjernes igen fordi udlejer ikke selv har lyst til at holde haven. I min nye have skal jeg begynde forfra, og har derfor brug for alle de matrialer jeg kan skaffe til indretning, men ved gud jeg orker næsten ikke at grave stenene op og derefter flytte dem, på den anden side vil det være idiotisk ikke at gøre det fordi jeg jo får brug for dem. At købe nye i et byggemarked kommer slet ikke på tale..

2016-03-26 15.33.46-1

 

Og sådan går jeg og vejer for og imod. Skal/ skal ikke dit eller dat.

 

2016-06-03 06.54.21

Nok er nok, og så må/vil jeg alligevel tage turen fra bunden af endnu en gang, fordi jeg har en samling planter jeg holder rigtig meget af. De SKAL finde deres egen plads her i ordentlige bede, og bede er her ikke meget af. Så bede skal der graves frem og bedene kan kun udstikkes på en måde…

 

Der skal fjernes græs. Og der skal graves. Og løftes og flyttes.

 

Det sidste har jeg gudskelov fået assistance til nu på lørdag. Som det har set allermest umuligt ud for mig at få de sidste og tungeste ting med mig, ( bagnaboerne er nemlig godt trætte af at slæbe tror jeg, eftersom de ikke reagerer på mine opkald, og simpelthen lod en aftalt transport af en fyldt trailer stå uden at lade høre fra sig), har en frelsende engel meldt sig på banen. Fra IG-land er der dukket en kvinde op, som nu tager turen helt oppe fra Birkerød i Nordsjælland og ned til mig. Sammen giver vi den en skalle. Gamle hus’ nye beboer har en trailer, som jeg uden at rødme har inddraget til formålet. UD skal jeg af hans have, og så må han altså lige give en hånd. Om ikke andet så med et redskab så det kan ske.

 

2017-01-21 13.11.36

Lørdag bliver nu endelig dagen, hvor jeg får den sidste uro skubbet fra mig. Det er kun få der forstår, hvorfor jeg ikke bare tager det som det kommer, og slapper lidt af med det der haveflytning. Det eneste jeg kan svare til det er, at siden jeg måtte bide hovedet af al fordom og skam, og rykke ind på krisecentret for seks år siden, har jeg udviklet en nærmest panisk angst for at miste mine ting og mig selv. DEN angst er lissom ikke blevet mindre af de efterfølgende flytninger og årsagerne dertil!

I dag består min indre ro derfor hundrede procent af, at være tryg i en fornuftig bolig OG med det jeg har fået foræret/klunset/købt og arvet siden da. Frygten for tab er overvældende konstant, og hvor andre med rette mener det er galimatias af flytte sten og gamle brædder, så betyder det i dag ALT for mig. At jeg får mit med mig og jeg har mit liv ved mig. Og i det ligger altså ret og kravl og alt, hvad der kan genbruges og bygges af. Alt det som giver mig følelsen af at høre til og være i menneskeligt vater. Så at sige.

2017-01-26 08.25.57

Fra det øjeblik jeg kom hertil har hjernen og fantasien kørt omkring, hvordan og hvorledes. Jeg har tegnet skitser om og om igen. Gået rundt ude i haven og kigget og forsøgt at få dimensionerne på plads. I denne have ligger det nemlig ikke lige for, hvordan haverum kan indrettes eftersom arealet består af een stor næsten firkantet plæne med omkringliggende tilvoksede/tomme og små gamle bede i kanterne. Der er også en tudsegammel gangsti, som er temmelig svær at gå på, da rødder og tid har gjort den håbløst uensartet.

2016-10-22 09.24.55

Stien er ikke til at undvære, men at omlægge den er en umulig opgave for mig. Derfor går jeg og spekulerer over, hvordan jeg så griber den an, den er nemlig ret smal og nærmest FOR smal til min trillebør feks. Når jeg går i gang med at grave, skal der være styr på både her og nu, og det som må komme hen ad vejen og ud i fremtiden af ændringer, for ikke at jeg skal lave dobbelt arbejde. Som det ser ud nu i mit hoved, er det muligt at jeg i denne første sæson vil koncentrere mig om at få styr på gårdhaven, bedene omkring huset og rundt i kanterne. Selve plænen kommer til at tage mig måneder at grave ud, så det må blive noget jeg gør langsomt, så det areal kan stå klar til 2018. Eneste minus ved den plan, er at jeg så alligevel skal flytte rundt på stauderne et par gange.  UH, det er virkelig store tanker jeg går rundt med. Vi taler livsvigtige tanker faktisk.. Winking smile, men i virkeligheden er det ikke indretningen der er svær. Det er selve arbejdet i det.

 

Indretning af en have kan hjælpes godt på vej når man surfer sine “opslagstavler” på Pinterest. På min havetavle er der masser af ideer, så nu skal jeg bare liiiige beslutte mig.  Jeg har blandt andet fundet det her:

 

At jeg nu endelig om lidt har alle mine genstande til indretning ved mig, gør det noget lettere at tage fat. Jeg er jo begyndt så småt med forskelligt, men pludseligt må jeg stoppe fordi jeg mangler et eller andet, der stadig står i den gamle have. Trillebøren er et godt eksempel. Den er ikke flyttet, fordi den ikke kan undværes når jeg flytter rundt på de opgravede tunge klumper med planter. I denne have er efterladt en del gamle redskaber, og de bliver brugt flittigt indtil jeg får mine egen herover.

 

2017-01-20 14.58.59

Jeg er enormt grundig denne gang i mine overvejelser omkring placering. Har læst op på lys og skygge og solens gang på himlen. Igen fordi jeg har erfaringen med mig nu, og ikke vil grave mere end nødvendigt fremover. Planterne skal helst stå rigtigt fra dag eet. De af dem der altså kan få et godt blivende sted at gro. Der er stor forskel på stauder og sommerblomster feks.

 

2017-01-18 11.07.292017-01-18 11.07.46

Jeg har også brugt en del tid på, at gøre det med frø og såning lettere for mig at overskue. ALLE frøposer har jeg skrevet på, hvad der skal gøres på en måde jeg kan overskue, og der er lavet en huskevæg i bryggerset. Meget har jeg allerede på rygraden, men der er endnu mere jeg bare ikke kan holde rede på, når det kommer til bedste betingelser for en plante, så jeg tager alle metoder i brug for at opnå en frodig og farverig have.

2017-01-26 08.24.31

 

Plads er her masser af og mulighederne er uendelige, man skal bare kunne se dem og det kan jeg heldigvis. Tilbage er kun at få skaffet matrialer til det på ny. Paller feks. Til højbede og et arbejdsbord. Ved ikke lige helt, hvor jeg skal få dem fra denne gang for ærligt talt vil jeg ikke bede de samme mennesker om IGEN, at stille op for at bidrage. Og så er vi ved sagens kerne i det hele. Ikke kun er jeg selv kæmpetræt af nye begyndelser. Mit netværk er det ganske givet også. Jeg har fået hjælp af så mange forskellige, men ganske forståeligt bliver de jo ikke ved at være lige forhippede på at stille op. Så jeg skal finde nye veje og nye venlige sjæle for gu ved hvilken gang. På lørdag skal jeg hilse på en jeg endnu aldrig har mødt. Det glæder jeg mig til, altimens jeg håber på at hun ved vores møde ikke indser, som så mange før hende, at mit liv er lige lovlig besværligt at forholde sig til. Og at det er nemmest at trække sig igen.

 

Denne gang SKAL det være sidste gang. Går noget galt her, opgiver jeg og flytter i skoven med et telt.

21 februar 2016

Lysegul søndag

 

 

 

2016-02-21 09.35.28

Jeg bliver mere og mere begejstret for gul og lysegul. Det begyndte forrige sæson i haven med en plante som bare var så fin, og siden er der kommet flere og flere forskellige til. Sidste år besluttede jeg, at et helt bed skulle være domineret af gult, men i år er det nok ikke muligt eftersom alle flyttede planter er endt i eet virvar under halvtaget. En dag skal det nu nok lykkedes mig at få mit gule bed, men indtil da er det herligt med lysegult i stuen. Der er vist ikke noget mere forårsagtigt end lysegule tulipaner..

2016-02-21 09.35.00

 

 

 

2016-02-19 21.34.23

Med til drømmen om gult hører selvfølgelig den fuldstændigt fantastiske og absolut forskønnende vandkande fra Xala. Jeg nåede ikke at investere sidste år, men så kan det jo være at jeg når det i år. Uanset så den dag jeg gør det skal den være gul. Uden tvivl. Og som en lille servicemeddelse til mine medhavegale er kanden lige nu på tilbud med en besparelse på hele 50 kroner lige her:

 

http://www.silleogsylvester.dk/category/vandkander-89/

 

 

2016-02-17 09.13.21

Flere havedrømme ligger på bordet ude i køkkenet. Jeg leger havearkitekt for at undgå for mange arbejdsgange i den nye have. SÅ meget har jeg da lært de forrige to-tre år, og om ikke andet husker mine arme mig på det. Når jeg føler for det bliver der bladret i bøger og magasiner, og så har Esther overgået sig selv med to geniale gaver, der ankom i min postkasse forrige uge. DVD’er med haveprogrammer og to haveplanlægningsbøger. Det burde kunne tage de værste abstinenser efter at komme ud og igang.

2016-02-17 09.13.592016-02-17 09.14.092016-02-17 09.14.21

Frøposerne er der styr på, og de venter vel egentlig bare som jeg på, at det bliver tid.

27 marts 2015

På jagt efter det rette strikketøj

 

 

 

 

IMG_4242

Holger ligger brak efter en nat udenfor, og selv stener jeg foran computeren på jagt efter lige det stykke strik, der kan sparke mig igang igen. Jeg trænger til at strikke, og efter en lang række af kulørte strikkestykker, har jeg lyst til at gå en mere ensfarvet og neutral vej.

 

Jeg hækler stadig stædigt videre på viskestykket, foruden firkanterne til mit tæppe, og jeg har desuden et par andre hæklerier i kikkerten, men uh jeg trænger også til at smide nålen lidt nu.

IMG_4239

IMG_4247

 

Der er mængder af fine sjaler gemt på Ravelry og Pinterest feks

IMG_4243IMG_4244

 

 

Og sweatre/cardigans

IMG_4245IMG_4246IMG_4248

http://www.ravelry.com/people/PiPiBird

 

 

Det er svært at vælge efter en længere strikkepause, så jeg ender nok bare med at gemme endnu flere modeller i arkiverne, og så lige pludseligt en dag ..  ..

 

 

Griber jeg garnet

© amymiller

http://www.woolandtea.com/knitting/

23 marts 2015

Blå og hvid hæklet lykke

 

 

 

 

Jeg har altid elsket blå og hvid. Både i beklædning og i boligen. Har elsket det på tværs af årtiernes ellers skiftende trends og mode. Det er noget med den følelse det giver mig indeni. De to farver er både noget med sommerhus, vind, hav og himmel, men også noget med lyse sommeraftener og mine forældres kolonihavehus. Man finder det blå og hvide i den engelske boligstil, og den svenske. Amerika har den også. Og Holland. Det er med andre ord farver som virkelig fænger de fleste. Man tænker på Badehuse/hoteller og New Englands typiske maritime indretninger, drivtømmer, fiskerbåde, strandsten og varme sommerdage. Det er farver fyldt med drømme og luft synes jeg.

 

Alt i alt er jeg bare vil med hvid og blå som kombi, og ja.. jeg har et problem ved det af, at jeg jo også er voldsomt tiltrukket af de klare blomsterfarver, som gør en glad. Jeg ville ønske jeg boede i et strandhus, og så skulle der være plads til både kølige farver, og et rum fyldt med sjov og kulør. Sådan!

 

Pinterest/Potterybarn

 

Pinterest/Found on thistlewoodfarms.com

 

*********************************************

 

I blogland findes der en yderst dygtig kreativ hækler, som blandt mange andre skønne sager har hæklet lige netop i blå og hvid, og lige netop noget som jeg virkelig har forelsket mig i.

 

IMG_4128

Jeg stødte faktisk først på hendes ting via IG, og jeg må sige at viskestykkerne ovenfor bare er SÅ fine. Så fine, at jeg er nødt til at finde ud af teknikken, så jeg kan lave mine egne af slagsen.

IMG_4129IMG_4131

 

Gitte hedder hun og I finder både de blå / hvide, og mange andre hæklerier lige her:

http://gitteblinkilde.blogspot.dk/

 

Dog må jeg lige sige, at netop viskestykkerne ikke er lagt ud endnu. Om de kommer ved jeg ikke, men samme mønster har hun også brugt som grydelapper:

Jeg er vild med hvid/blå. Både i striber, tern og prikker, og prøv lige at se de prikkede her. Er de ikke bare lige til at dø over?  Igen.. jeg MÅ bare lære hvordan man hækler med flere farver.

Foruden de blå hvide ting, hækler Gitte også mange andre skønne sager til sit hjem. Der er lidt for enhver smag det lover jeg, og nu hvor det snart er påsketid så se lige med her:

Og nej, de sidste to billeder er ikke hæklede sager, men ærligt talt så nuttede og herlige at jeg bare ville ønske, jeg var ligeså kreativ og hittepåsom indendøre som Gitte.

 

Jeg har spurgt pænt om lov til at gengive hendes billeder, fordi jeg bare synes at også I, som læser med her, skulle tage et kig over i en verden fuld af lys og kreativitet. Og ideer. Og når det kommer til mine egne anstrengelser udi viskestykker med tern, så har jeg vist et stykke vej endnu.

IMG_4153

Det er snoet, vind og skævt, og tråden som jeg tænkte skulle hækles med er totalt synlig. Jeg må øve og se om jeg kan finde melodien. Også selvom jeg har Holger til at hjælpe mig..

 

IMG_4135IMG_4137IMG_4138IMG_4140IMG_4141IMG_4145IMG_4146