Rygter vil vide..

… at er der faldet sne i Jylland.

Passer det, vil jeg i så fald lige minde snemanden om, at jeg jo altså er ret så vild med sne, og at jeg jo altså vil føle mig noget så forbigået, hvis ikke der også kommer sne på Lolland. Hvis han er i tvivl om den nøjagtige position, så kommer jeg da gerne med koordinaterne..

Snefald afleveres venligst hertil:

Længdegrad  11. 386259999999993

og breddegrad  54.693542

Med den lille reminder på plads, og ikke meget nyt at berette om fra havelivet, så vil jeg i stedet fylde pladsen ud med nyheden om, at jeg er begyndt et rygestopforløb.  Med andre ord er jeg stoppet som ryger fra og med lørdag morgen. Det giver ikke meget mening, at indhalere astmamedicin på daglig basis, hvis jeg også inhalerer nikotin. Selvom astmaen skyldes noget andet, er der ingen vej udenom fornuften. Desværre. For jeg holder af mine smøger, især dem jeg fylder nætterne med når jeg er søvnløs. Eller dem jeg snupper når jeg holder pauser i haven.

Men, det er slut nu med den fornøjelse. Det er slut og det glæder mig trods alt. Jeg tog beslutningen allerede den dag jeg forlod apoteket med den første inhalator.

Min krop skulle efter sigende få det sååå meget bedre, og jeg vælger at støtte mig op ad den lygtepæl så jeg ikke opgiver ævred inden jeg når at mærke effekten af rygestoppet. Faktisk mærker jeg jo allerede en forskel nu, og det ville jeg have forsvoret i fredags da jeg vidste at “ i morgen er det slut”. Til at holde mig selv fast i beslutningen bruger jeg blandt andet en app, som hele tiden kan vise mig, hvad jeg har opnået indtil nu. Det er ret genialt, og ansporer mig til lige at ville tage en time mere, en dag mere osv osv.

Som det ses er jeg netop i dette øjeblik, blevet 106 kroner “rigere” og kroppen er sparet for 54 cigaretter. Hver aften overfører jeg beløbet på en pakke smøger til en særlig opsparingskonto, og det tilføjer lidt ekstra bonus til den udfordring jeg har givet mig selv.

Der findes i dag ikke den ryger som ikke er helt bekendt med konsekvenserne ved at ryge. Heller ikke jeg. Det er bare ikke det samme som, at det er motivation nok til at stoppe desværre. Det er ikke noget man bare lige kaster sig over fordi NU skal det være. Ikke hvis man vil have succes med stoppet. Jeg selv har forsøgt forgæves nogle gange, og blandt andet kan I læse om, hvordan det gik og sidenhen ikke gik, her:

https://defemibyen.blogspot.dk/2013/04/jeg-lrer-nyt-hele-tiden.html

Denne gang VIL jeg bare, at det lykkedes for mig. Det har, uanset hvor meget jeg har hygget mig med at ryge, i flere år irriteret mig at jeg kunne bruge pengene til så meget andet. Garn eller planter feks. Nu har jeg så oveni argumentet om flere lommepenge, så også lige fået læst en bunke rygestop sider, som har forsynet mig med de kendsgerninger ingen glad ryger gider forholde sig til. Jeg gider godt. Nu. Jeg er selvfølgelig spændt på, om jeg denne gang får ligeså ondt i gebisset feks. Jeg er også ret spændt på, om rygestoppet virkelig skulle vise sig at have en effekt, så jeg får mindre ondt i kroppen, og dermed mere tid til at lege i haven. Som skeptiker vil jeg mærke det før jeg tror det, men som rygestopper håber jeg det fanme.

Et af mine tricks til at styre trangen er blandt andet, at jeg lige indstiller skydningen med måltider i vante frekvens. Hver gang jeg spiser eller drikker kommer behovet nemlig, så hvad er mere logisk end at begrænse indtaget af kaffe og mad. For mig er det totalt logisk, og nok mere nemt end for så mange andre, for jeg har jeg jo i årevis været møghamrende bedøvende med mad. Ved ikke hvorfor, men det jeg spiser, spiser jeg kun for ikke at maven skal knurre. Jeg kan sagtens nyde mad, når andre har lavet det til mig, men selv gider jeg som bekendt kun sjældent at gå i køkkenet. Jeg er glad for mit seneste køkken, og har benyttet det oftere end de forrige fem, men som sagt er det ikke madlavning, og derefter røgtrang der kommer til at få mig ned med nakken. Jeg synes det er sværest når jeg ikke kan sove om natten, og når jeg går i haven, så det gælder mest om at få sovet igennem, OG så ville det også hjælpe gevaldigt hvis

…  det ville begynde at sne NU. Og helst i de næste par uger.

Der er så forbandet meget at tage stilling til

 

 

 

Hvor ER jeg bare glad for at jeg kan strikke igen. Det må været årets absolutte bedste beslutning, at jeg fik den operation. Den knager stadig i operationsfugerne, arret er helet helt perfekt, men der er lidt bøvl med tommelen stadigvæk, dog KAN jeg strikke og det er min redning sammen med gode dramaserier, så jeg ikke går helt til i spekulationer.

 

 

Der er masser af dem. Spekulationerne. Det er fint nok, at jeg beslutter mig for at tage det heeeelt roligt. Det er udmærket, at jeg ikke vil lade mig knægte. Det er fornuftigt, at jeg først vil være fokuseret efter nytår, MEN det er ikke det samme som, at kroppen bare sådan lige går hen og glemmer eller giver slip. Så selvom alle gode intentioner er igang, har jeg bare smerter nu. Jeg kender dem bedre end jeg kender mine bedste venner, hvilket er mere end jeg synes om, så hver og en af dem ved jeg hvad skyldes, og hvordan skal behandles. At få dem til at forsvinde er derimod umuligt. Det sker først når der er ro på, og det er der åbenbart ikke selvom jeg bilder mig selv ind, at der er det!

 

Pokkers til system. Psyken.

 

 

Jeg har ikke gjort noget aktivt i husfindningsregi, men allligevel gror der ikke mos på mor her. Eller på mine naboer. Og deres venner. Det eneste jeg selv har gjort, er jo at fortælle om situationen til dem jeg er i berøring med, og så har jeg været i kontakt med de af godserne som har udlejningshuse. Der er et par stykker jeg skal tale mere med om det i næste uge. Omvendt er naboerne uden sidestykke hernede, men det ved I allerede for det har jeg glædet mig over mange gange her på siden.

 

I sidste uge talte jeg med naboLinda. Hun mindede mig om, at hendes nabo jo lige var flyttet, og at huset nu stod tomt. Det havde jeg selv helt glemt. Dagen efter havde hun skaffet udlejers navn og nummer, og selv var jeg lige inde på matriklen for at snuse lidt. Huset er pivflot og nyistandsat, men med en meget lukket have. Fredag ringede jeg til manden, som med dyb ærgrelse på mine vegne kunne fortælle, at huset var lejet ud ugen før. Nå, øv og skidt så. Fire timer senere ringede han mig op igen. Han havde grublet lidt over tingene, og var kommet i tanke om, at han jo kendte til et andet tomt hus. Byens ejendomsmægler var ejer sammen en anden, og de ville ikke leje ud til hvemsomhelst, men nu ville han gerne sætte mig i kontakt med dem.

 

Jeg var målløs og helt uforberedt, men også jublende spændt. En samtale senere, og jeg havde en aftale om syn af huset lørdag morgen, klar. Min nysgerrighed var dog til at tage at føle på, så jeg gik stik i mod normalt, ud i aftenmørket og ned af vejen. Det pågældende hus ligger nærmest lige overfor mit nuværende, på den parelleltliggende vej.

 

I mørket så det ret interessant ud, og i dagslys endnu bedre. DOG.. netop lørdag morgen kunne jeg så forsinket sidde og få koldsved over en meddelse på FB, hvori der var taget et billede af en af de her åndssvage dræberklovne, på spil tæt på hvor jeg selv havde været fredag aften. Her i Rødby! Tror da nok lige jeg var gået i koma, hvis jeg havde mødt banditten!!

 

 

Inden jeg fortæller mere om selve huset, vil jeg dele de tanker jeg går og gør mig, med jer. Måske der er noget jeg har glemt eller overset. Som udgangspunkt har jeg jo allerede fortalt at jeg gerne vil benytte chancen til at komme ud af byen igen. Det er der både plus og minus ved:

 

 

PLUS:

Jeg kan gå tur med mine katte

Der er højt til himlen

og solnedgange.

Der er ro og fred

Der er vilde dyr og smuk natur.

 

Omvendt er der det minus at:

Jeg mister centralvarmemuligheden

Jeg mister tætte indkøbsmuligheder

Jeg mister sikkert også den hyppige sociale kontakt med naboer

 

 

Under alle omstændigheder går jeg allerede nu og øver mig i at acceptere, at jeg uden tvivl næppe får så labert et køkken igen. Eller et badekar. Det sidste er jeg virkelig rigtig øv over, for det har forbedret min livkvalitet betydeligt, da det lindrer enormt at kunne ligge i det varme vand. OG at jeg kan ligge når jeg har ondt efter havearbejdet. Det med køkkenet er jo ikke afgørende for at jeg får et godt liv, og jeg kan slet ikke tillade mig at “kræve” samme standard og til den nuværende lejes pris, men det skal ingen hemmelighed være, at har meget mere motivation til at gå i køkkenet, når det er rummeligt og overskueligt og smukt at se på.

 

NÅ, men her går jeg så.

 

Skal det vægte højere at jeg vil mine katte det bedste, eller at jeg bor praktisk og prisvenligt? Man skal nok være kattedame for at kunne følge mig her. Der er ingen rimelig fornuft, vil de fleste tænke, i at det er kattene, som er min største bekymring. Eller at det betyder så meget for mig, at kunne genoptage gåturene, men det er sådan jeg har det. Skal jeg tage chancen og lade et muligt godt blivende sted ryge, og så håbe at der dukker noget andet op? TØR jeg?

 

 

Huset jeg kiggede på, er på alle måder et hus der kunne være perfekt til min situtation. Ikke for stort til een, en overskuelig have med vanvittigt gode muligheder og masser og masser af plads på udendørsarealerne til alle mine fikse ideer. Det ligger godt placeret i hjørnet af en trekant og med absolut fred omkring. Det er ikke en vej der kommer trafik forbi. Det ene nabohus er tomt, så kattene skal ikke slås med nogen derfra. Det er i eet plan, hvilket er dejligt fordi jeg slipper for at skulle slæbe støvsugeren op ad trapperne, og for at kaste op på vejen ned i farten på en hovedpinenat. Omvendt vil jeg savne mine trapper fordi det er så smukt med trapper og lamper på dem.

Der er det mest dødssyge køkken! Et helt i orden i størrelsen køkken der er spritnyt, men præcis ligeså anonymt og ideforladt som alle de plastikkøkkener jeg i tiden har set i de fleste lejligheder i byerne. Røvsyg bordplade der ikke er af smukt træ. ØV, og masser af overskabe endnu mere ØVØV. En lille køkkenvask med en af den slags vandhaner man bare ikke kan vaske en bageplade op i ØVØVØV. Omvendt er der hårde hvidevarer og de er nye, men komfuret er døøøøødkedeligt og jeg ville igen skulle bukke mit legeme ned hver gang jeg skulle åbne ovnen. Måske det endda ikke har varmluft!  ØV

 

I det hele taget har jeg hurtigt vænnet mig til standarden her i “mit” nuværende hus, at jeg er blevet møgforkælet og forvænt.  ØV

 

Nå, men som ventet er det intet badekar, i et badeværelse som nærmest ligner Arildsgårds i Brønshøj til forveksling. Funktionelt, men småt og med anonyme installationer. Positivt igen, er det så at det også er nyt OG at der er lagt nye rør under hele matriklen da køkken/bad blev sat i stand. Derfor er der også fine nye trægulve over hele huset. Det er nymalet og der er masser af skabsplads, med nye custommade trædøre i. De er ret fede. Der er INGEN brændeovn. PIV! Og heller ikke så meget lys udefra som her. Det skyldes at jeg tilgengæld ville få mig en overdækket stor terasse lige ud til haven. Alt i alt er huset faktisk en treværelses lejlighed forklædt som hus. Og med have til. Det er der meget der taler for. Og ikke i mod, for jeg har alt andet lige meget meget mere plads her, end jeg har brugt for. Her er også dejligt højt til loftet, hvilket der ikke er i det hus jeg har kigget på i lørdags. Loftet er omtrent som lofter er de fleste steder og heldigvis ikke så lave som i Vestergade.

 

Har jeg glemt noget? Nå jo, der er det vildeste og herligste bryggers.

 

Måske, men jeg er sikker på at I alle er ved at dø af nysgerrighed ik..?

 

Her kommer fotospam og så vil jeg bare afslutte nu med at sige godnat, for jeg er super træt. Josefine har sovet her i nat, så jeg har været på farten og social hele lørdagen. Jeg er skudt i sænk nu.

 

God fornøjelse:

I morgen får jeg alle praktisk oplysninger om budget og så må jeg lægge hovedet i blød..

Se DET kan altså godt give mig en smule grå hår

 

 

 

 

Vi ved alle herinde, at jeg ikke et sekund har fortrudt min flytning herned til Lolland. Faktisk.. lige om lidt er det to år siden. Arhmen.. TO ÅR!  De er da bare fløjet forbi i en fart hva?

 

 

  

Nå, men al denne begejstring får da ind imellem kamp til stregen, når der er noget jeg bare ikke kan opnå ved, at bo på kanten af Danmarks kyst. Feks er der jo Søstrene Grene. Dem er jeg vildt irriteret over ikke at have mulighed for at handle ind hos. De har af uvisse og ufattelige grunde ingen netshop. Og nå ja, så er der naturligvis Ikea, som også mangler hernede på disse kanter. Om jeg begriber den forresten!  Jeg er sikker på, at hele syddanmark ville kunne godtgøre en afdeling feks nederst på Sjælland. Masser af arbejde til mennesker, moneyflow og hvad har vi. Det er alt andet lige lidt af en vej, at køre helt til Taastrup eller Gentofte for at handle, men endnu værre er det, hvis man skulle få tanken at få en vare tilsendt derfra. De har en lænestol jeg bare så gerne ville have, men forsendelsen koster mere end stolen, så den handel er jo helt i hegnet allerede inden den er foretaget.

 

Og nu det her med forsendelse.

 

Det er netop grunden til de omtalte grå hår.

 

Jeg har nemlig fået ( med hjælp fra Ellen, som har bekræftet med billeder, at jeg tænker i smarte baner ) en rigtig god ide. Jeg har ikke råd til at investere i en form for reol til spisestuen, der kan rumme mit strikkegarn, MEN jeg bygger da bare en selv så da. Af gamle skuffer, vinkasser og andre smukke brugte matrialer. Jeg så noget lign i et tvprogram på et tidspunkt, og det var bare lige mig. Så jeg skal altså “bare” have skaffet mig nogle skuffer og kasser. Så langt så godt.

 

Jeg har så søgt lidt på nettet, fordi jeg ved at jeg ikke kommer nok omkring til at kunne få indsamlet den slags i år. Blandt andet er jeg stødt på en vildt interessant brugttings forreting, hvor ejeren har et udpræget talent for at opsnuse netop den slags jeg søger. Den butik ligger i Ringsted.. hmm. Ikke lige rundt om hjørnet til min store ærgrelse. Allermest belastende og hårgrånende, er dog en side jeg stødte på forleden.

 

 

Det er et sted som sælger vinkasser. Der er blevet opkøbt fra et konkursbo, og der er kun de kasser der er. Ikke flere kan skaffes. Til at begynde med, var lageret på over 80.000 stk. Deeet er det ikke mere, og hvad værre er..

 

- Kasserne befinder sig på Århuskanten.

 

- De kasser han stadig lagerfører kan jeg sagtens bygge en fed reol med, og og og

 

- De koster faneme kun 20 kroner plus moms!

 

Jeg ville kunne bygge en reol for max tre hundrede kroner. MAX. Det gør mig vanvittig det indrømmer jeg altså. For han sender ikke, og fragt ville fordyre projektet så himmelråbende, at hele humlen fordamper med det samme. Så ja, lige nu går jeg rundt og er lidt surmulende. Jeg elsker Lolland, men pokkers altså hvor det ligger langt væk nogle gange.

Torsdag skal jeg på langfart

 

 

 

.. og jeg er en smule nervøs ved det.

 

 

 

Heldigvis bliver vejret mere venligt stemt i morgen, end da dette billede blev taget. Smukt som det er, så ER det altså svært at køre på motorvej i hård frost .. på sommerdæk. SÅ altså jeg triller på udflugt for første gang i et helt år nøjagtigt.

 

Jeg har kørt SÅ meget i min tid, og jeg elsker det. Elsker fart og tempo, fuld knald på musikken, landskaber der suser forbi og følelsen af frihed, men det er en gammel dame jeg efterhånden skal ud at køre i, og det gør mig altså en smule nervøs. Jeg gentager for mig selv, at det nok skal gå og at alt er godt, så jeg ikke følger min allerstærkeste impuls.

 

Aflysning.

 

 

Det vil jeg bare ikke. Og jeg har sørget for at nummeret til autohjælp ligger på mobilen :- )Det er noget forbandet fis, at jeg nu flipper sådan og jeg vil ikke ligge under for min egen fantasi. Og for den underlige lyd der efterhånden kommer et sted fra, når bilen er tændt. Mekanikerne kunne ikke hitte grunden i sin tid, og den har også kørt fint siden.

 

Og Holger. Han bliver hjemme. Jeg har naturrrrligvis sørget for, at der bliver kigget til ham ved middagstid, og at nus og opmærksomhed også bliver leveret, for jeg synes jo det er vanvittigt svært, at efterlade ham heeeelt alene i fem timer. Tænk nu hvis han tror jeg har forladt ham! 

To flade fregner på en sofa

 

 

 

 

Det er vist en meget fin betegnelse på mandagens udvikling. Holger er ligså splattet. Han tog ellers balladen i nat med ophøjet ro, sov det meste af tiden væk i kufferten, når han da ikke lige var ude for at sondere, det nu noget mystiske terræn på gulvet i køkkenet. Selv det, at jeg måtte stå med støvsugeren for at suge støv efter savemaskinen, gad han ikke flippe ud over, hvilket jeg er vældig imponeret over. Hans grad af tryghed stiger simpelthen konstant.

 

Vi kigger på hinanden. Vi er sultne, men gider bare ikke tage fat på den omgang rengøring det kræver, for smulder af glasuld ligger OVERALT derude. Det ender med at det lange hyl tager teten, imens jeg bare er tilfreds med en påhåndsmurtsandwich.

 

I morgen tidlig tropper der så mandskab op for, at besigtige skaderne og udbedre. Det vil give fornyet kaos, både i køkken men også ovenpå, hvor lemmen til loftet var åbnet i nat. DET gulv er ligså ulækkert og snavset nu som køkkenets er. For slet ikke at tale om mit lille soveværelse, hvor sjaskvåd servicemand måtte ind og hænge ud af det lille bitte vindue. Tramp tramp klask klask. Fodspor på gulvetæppet og sorte hænder på det nymalede tapet..

 

Nu har Rasmus alligevel overrasket mig. Han har i mellemtiden været i byen efter hovedpinepiller på apoteket og derefter er der blevet støvsuget og ryddet op i køkkenet. Her dufter nu lifligt at stegt bacon, spejlæg, toast, bønner i tomat. For overhovedet at nå hertil, måtte han forcere denne her pøl:

I gummisko er gode råd dyre, men er man rådsnar bruger man da bare en skammel så man ikke får våde fusser.

 

Det er tid til bare at glo bevidstløst netflix, få lidt indenbords og så måske en lille lur. Det er den 22.december og ærligt talt så er jeg ligenu mest tilpas med at vide, at om få dage kan jeg fjerne hele hejset og få mit hjem tilbage. Humøret er IKKE hverken trist eller dårligt, ejheller er jeg utilfreds med hyggeligt julepynt, her er bare så kaotisk nu, at det gør mig rodet i hovedet. DET kan jeg heldigvis gøre noget ved.

 

Men jeg venter lige til d. 27 :- )

Midnat med vand på

 

 

 

 

 

Ja så har vi haft en totalt hyggelig eftermiddag/aften med masser af elektronisk underholdning, slik og fladen ud. Jeg fik handlet godt ind, inden jeg skulle hente Rasmus, så nu tror jeg næppe vi kommer til at sulte, MEN…

 

Da timen ramte midnat var festen forbi.

Der er igen vand i køkkenet, tro den hvem der vil. Det er faktisk vældig underligt, for det har regnet flere gange siden taget blev lavet, og selvom det regner igen nu, så synes jeg ikke det er voldsommere end som så, men faktum er, at der nu med faste takteslag drypper vand i en spand på mit køkkengulv. Jeg indrømmer gerne, at jeg IKKE synes jeg har mave til den slags spænding, og nu sidder vi så og venter på at skadeservice dukker op. Jeg tør ikke vente på morgendagen med, at kontakte udlejer og den slags. Det ligger desværre sådan, at denne vagt ligger hos en der bor i nordsjælland, så med andre ord er der omkring 2 1/2 time minimum til at han kan være her. Og klokken er altså over midnat nu.

 

Gudsketakoglov for playstations og garn.

 

 

Jeg er begyndt på et strykke ligeudadlandevejen strik i dag, for jeg kan ikke rigtigt koncentrere mig om at tælle hækling med sønnike som sidemand haha. Jesus han kan snakke, og det skal vi selvfølgelig også så nu, hvor jeg alligevel skal sidde oppe den halve nat med hjertet i halsen, ja så kan jeg sgu da bare få begyndt på en forårscardigan, ja jeg kan så.

 

I sådan en situation bliver jeg vældig i vildrede. Skal man ulejlige udlejer klokken midnat en søndag inden jul, eller vente..

 

Jeg har valgt at handle selv, for vand er ikke en spøg, og så har jeg samtidigt sendt en sms med besked til udlejer. Han sover sikkert, men han kan så ikke påstå, at jeg har holdt ham udenfor en, nu ret kostbar, udgift til service. BUM!

 

Men sig mig lige engang

 

 

Regner det virkelig mere end ellers? Ved godt det er lidt ude for nummer i december, men generelt? Og er det også vådt hos jer?  Så ikke nyheder, så jeg har ikke styr på udsigter eller seriøse udsving på vejrbarometeret. Godt Holger fedtemus er indendøre. Tør og tryg. Han har nærmest ligget og sovet konstant lige siden Rasmus åbnede sin kuffert på stuegulvet!  Ved godt at katte kan lide kasser og den slags, men alligevel. Han har aldrig set en kuffert jo hihi.

Find Holger, eller.. en vandringskat kan ikke holdes inde

 

 

 

 

 

Allerførst. Når man bliver øremærket begynder man at få egen post hihi.  Jeg er nu Holgers sekretær, og har i dag modtaget en fin pakke på hans vegne for Holger selv, ja HAN er da ude på vandring. Igen.

 

 

 

På Dyrehospitalet blev jeg grundigt informeret om, at kastrerede katte bliver mere hjemmesøgende og at behovet for at gå på vandring bliver knapt så udtalt. Bum bum. Det tror jeg så bare liiige at de glemte at fortælle Holger.

Trods kraftig træthed brugte han dybest set det meste af dagen på, at forsøge at klemme snuden ud gennem først den lukkede vindue, og sidenhen den lille åbning i vinduet ved siden af. Da det efter mange timers forsøg ikke lykkedes, gleeeeed han ned fra karmen, i stil med en klat smeltet smør, men endte i første omgang i urolig søvn på gulvet.

 

Da var det jeg besluttede at han næppe kunne løbe så langt på sine vaklene ben, så jeg satte mig til rette på en skammel i køkkenet for at holde øje med ham. Først udenfor, hvor han lettere klutet forsøgte at tisse ( kattebakken var IKKE ok ), og siden som han smed sig ned i døråbningen. Der lå han så. Og der sad jeg så. Lige indtil jeg skulle tisse. .  ..

TO minutter var jeg borte, og da jeg kom tilbage var kræet faneme stukket af. Jeg tjekkede både for- og baghave, og det meste af min strækning på Vestergade, men ingen Holger. Sjældent har jeg oplevet så stædigt et dyr og så alligevel, for jeg fik mindelser om både marsvinet Lakrids og kaninen Fister. De to kæledyr var også i besiddelse af en helt egen vilje, og en enestående personlighed af den slags, som kan give en dyremor dårlige nerver og ticks ved øjnene. Katastrofetanker om en dinglende Holger med sløret syn ude på Vestergade, som desværre ofte for tiden lægger asfalt til teens bag rattet på tunede biler, gjorde mig nærmest syg af bekymring. Og jeg overdriver ikke. Så sent som i aftes var der igen en eller anden idiot, som pludseligt gassede op, sprøjtede ned til rundkørslen og tilbage igen i en sådan fart, at vinduerne nærmest klirrede. En ukendt dame gik behørigt helt amok og råbte og skreg eder og forbandelser efter bilen, og alt hvad jeg ku tænke var om Holger var uden for fare.

 

For JO, han kom tilbage nogle timer efter sin forsvinden, men ved halv ni tiden var den gal igen. Huset var så varmt på det tidspunkt, at jeg bare ikke længere ku klare at alle døre og vinduer var lukkede. Det lille vindue i stuen blev lydløst åbnet og persiennen trukket ned. Holger lå i lænestolen og slumrede. Som en lille ræv gjorden han. For da jeg gik i køkkenet efter kaffe, lykkedes det ham guddødemig at klatre ud gennem persiennerne!  Da var det så jeg opgav. Tænkte at det her bare var en håbløst stædig kat, og at denne kat nu heldigvis var så meget mindre bedøvet, at det bare MÅTTE gå.

 

Her til morgen da jeg stod op var han stadigt ikke at se.

 

Jeg åbnede døren, og tændte for kedlen med vand til kaffe. Tussede lidt rundt. Og ganske som i aftes kom han så lige pludselig slentrende ned gennem haven. Laaaangsomt og med goooood tid. Jeg har endnu aldrig set den kat besvære sig med at løbe, og det er så sjovt at betragte hvordan hans poter nærmest klasker tungt mod jorden for hvert skridt. Dab. Dab. Dab. Dab. Han kigger op på mig, snor sig om mine ben, kaster eet blik på madskålen og sætter sig så til at vente. Tror I han vil spise sin mad?   Nej, det vil han så ikke. Siden vi kom hjem fra hospitalet har Hr. Holger KUN villet spise kød. Ikke tørfoder og heller ikke hverken mad fra poser eller de små firkantede bakker med dejligt duftende tilberedt kattemad. Det har ellers hidtil være noget som var virkelig smovs for ham!

 

Nu er det så jeg tænker, at skal jeg nu til at give yderligere udstrakt service til den lille bandit. Såvidt jeg kan læse mig til i uddelte folder, ændres kattens madvaner sig efter en kastration, men deeet vidste jeg så ikke lige, og jeg mener.. Det ved Holger da slet ikke! 

Jeg er lidt spændt på, hvordan dagen spænder af nu. Jeg har flere forskellige menuer at tilbyde, og i Holgers helt egen postpakke befinder der sig endnu mere mad fra en fan, som gerne ville forære ham dejlig kattemad  ( som hendes egen lille kat ikke vil ha hihi ).  Jeg skal lige love for at jeg lærer en masse i disse dage. Om katte. Og om mig selv. For jeg er jo selv et kattedyr, født i løvens tegn. Og gad vidst om det er derfor jeg er så tilpas med at sove og spise?  Stædig synes jeg så ikke jeg er, men måske jeg tager fejl. Holger passer ihvertfald mægtigt ind her hos mig, og så må jeg jo bare kigge langt efter ham, imens jeg minder mig selv om, at kastrerede katte ikke gider strejfe….