On natten kan jeg trods alt bedst lide at sove

 

 

 

 

 

Hyggeligt som det er, at se på solopgange og hvad har vi, er jeg dog allermest tilpas med at sove om natten. Fordi mine dage så bliver mere til at have med at gøre, og mon ikke det samme gælder de fleste? Sjovt nok har jeg tidligere været glad for de vågne nætter, har nydt stilheden og det at kunne være i en puppe på en måde, af dæmpet lys og måske også dæmpet lyd. Efterhånden som jeg har fået vænnet mig til at følge døgnet bliver jeg nu vældigt frustreret over, at være vågen når det er nat. Som nu feks.

 

Det er vigtigt for mig at få dagens lys ind i sindet. Lagre det til den tid der kommer og, som nok skal bidrage med masser af mørke, og derfor er jeg lige nu godt muggen over at jeg allerede ved firetiden måtte give op og bare droppe sengecentrifugeringen. Svedig og tung i kasketten er jeg, og en trøst er det, at jeg kan høre andre i kvarteret heller ikke sover. Var det mon i nat det ville blive tropenat? Ikke engang fuglene har pippet endnu, og nu er klokken tyve over fem.

 

Der rumsteres udenfor uden jeg kan tyde lydene, og jeg benytter mig at den utidige vågenhed til at poste de sidste billeder fra fyn. Det er resterne, som igen særlig historie har, men som bare er glimt fra ugen der gik derovre. De har vel også ret til at blive vist frem :-))))

 

Se til højre, se til venstre på fyn..

 

 

 

 

Fredag aften fik jeg jo lov, at opleve den mest fantastiske solnedgang, men det der betog mig allermest var hvordan lyset gav så forskellige indtryk.

 

Til højre så det sådan ud:

Næsten ved at mørkne helt, men tydeligvis en skøn sommeraften.

 

 

Til venstre så det på samme tid sådan ud:

Glødende og som om det var en efterårsdag i fuld sol omkring oktober. Betagende..

 

Til højre igen, men denne gang med blikket mod vandet. Haven var lang og skærmet med buske mod den tilstødene mark, som altså lagde baggrund til solnedgangen.

 

 

 

Hvad man ikke kan se på billederne, er at onsdag blev græsset på marken høstet. Torsdag blev det støvsuget op og kørt væk. Og fredag MORGEN..    blev der    S P R Ø J T E T    gødning ud af en meget ivrig ungersvend, som tydeligvis skulle nå hele marken inden fyraften. JESUS altså!  Ikke noget for en naturelskende bybo, der elsker at tilbringe al sin tid udendørs på terassen. OG som både spiser og drikker på samme, MEN som måtte nærmest flygte indenfor pga af de FLUER ( og stanken ), der som på kommando indtog arealerne, lokket til at de heeeeerlige dufte af.. nå ja, lort. Lugten var sjovt nok ikke særligt fantastisk, men dog aftaget en smule da vi senere på sagen kom hjem efter vores mølleudflugt, og mine garnkøb.

Den fynske morgenstund

 

 

 

 

 

Tidligt lørdag morgen sad jeg på bænken ved vandet. Til venstre ku jeg se solen stå op, og til højre et par morgenfriske herrer på vej ud efter net. Der var så stille at selv motoren på båden lød dæmpet, og ikke særligt forstyrrende. Tøf tøf tøf… og ud til flagene. Vi hilste god morgen og jeg sagde god tur, fangede stemningen og gik tilbage ad det våde græs op til huset igen. Sådan en morgenstund er guld værd for en bybo. Guld af den tungeste karat vel at mærke, for i dag hvor jeg sidder på min ellers elskede terasse, er der alt andet lige intet, der føles så beroligende for sindet som stille vand og blå himmel.

Fra husets terasse ku jeg sippe kaffe, og følge de to i deres arbejde med at få fladfiskefangsten om bord. En smukkere morgen for dagen hvor jeg skulle hjem igen, ku jeg ikke ha ønsket mig.

Weekend med nye oplevelser

 

 

Weekenden bød på flere nye oplevelser til mig. Jeg tog til fjorden efter timerne i forretningen, og det tog ikke mange minutter før jeg havde skiftet kjolen ud med shorts og top. Køreturen var godt nok svedig..

Indtil jeg igen tog hjem søndag aften bestilte jeg stort set ikke andet end at drive den af. Strikke i timevis på de forskellige terasser i haven, slendre ved vandet, sove og mere slendrian. Der er så dejligt deroppe og stedet er en oase af fred. Første nye oplevelse var at ligge i en hængekøje. Jeg faldt i søvn på stedet og tænker, at jeg bare MÅ eje sådan en på min nye altan. Og så skal der stå en der kan sørge for at den aldrig holder op med at gynge..  hihi

Husets herremand har desuden fået anskaffet sig et kamera, så her ligger jeg nok så uskyldigt og sover, uden at ane at jeg er offer for en paparazzi in spe..   Det er nu ok, for jeg er vældigt glad for det billede. Det viser at jeg også kan være afslappet og nyde livet :)

 

 

Jeg har gynget

 

.. og strikket

 

.. hilst på min lille søde ven

 

…og kigget på dyr i mange udgaver :

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt er jeg meget glad for vand. Elsker at svømme ( er ikke særligt ferm til det ), at vandre med fødderne i vandkanten og kan næsten ikke drives væk når først jeg har ramt en strand, MEN er der noget jeg hader så er det både. Af uransagelige grunde er jeg den der kvinde, der tilter rundt på dækket, selv når færgen stadigt ligger til kaj!  Det er vildt ubehageligt faktisk. I blikstille vand, vindstille vejr og uden at have indtaget en dråbe spiritus, bliver jeg så snart jeg er ombord både svimmel og mister fornemmelsen for balance. Det sætter gang i en indre form for panik så jeg begynder at hyperventilere, småtude og gå helt i selvsving. Fuldstændigt vanvittigt, men sådan er det bare.

Derfor var det også første gang, jeg nogensinde har prøvet at sejle med en lille båd. Hvad sådan en hedder ved jeg ikke, men en balje med motor på, er vel et meget godt bud på den tingest jeg var på fjorden med søndag.

Som båden antyder skal man prøve sig selv af..  I med mig, start motor og ud på vandet.

 

Kaptajnen forsøgte at forklare at hastigheden var lig nul!  Ihh ja tænkte jeg og holdt lidt bedre fast på kanten, men øhh jeg mener nu nok at vi havde rimeligt godt med fart på.. Ihvertfald nok til at vandet sprøjtede, og båden hoppede over hver en lille bølge fra de andre både på fjorden.

 

Vandet var faktisk spejlblankt og kun i bevægelse pga båden.

 

Og hvordan var det så? At sidde der midt i det blå i en båd, med vinden i håret og høj sol?

 

 

DET VAR FANTASTISK :-))

 

 

Jeg vil ha en båd. Jeg vil være sejler. Jeg vil tilbringe resten af mine somre i en balje med motor på. Nyde duften af havvand og fornemmelsen af luft under vingerne. Det er næsten som når man kører på motorcykel, og DET elsker jeg jo også. Fart over feltet.. ;)

 

Næste skridt var en tur i en mega badering på slæb efter skipper. DET var jeg godtnok ikke meget for at prøve, men da jeg ikke vil lade mig begrænse og jo elsker vand trods alt, så endte jeg sådan her:

Mine arme og ben var liiige det korteste, men juhuu hvor var det skønt. Jeg vil helt klart ha mer’ og håber at sommeren bliver laaaang i år.

 

 

 

Der var ild og jordbær til sent ud på aftenen.

 

 

 

 

Og leg med knapper i skyggen under parasollen.

 

Foruden at jeg fik strikket så meget på min lilla sweater at jeg løb tør for garn.

 

Jeg føler mig både heldig og taknemmelig fordi jeg bliver inviteret derop. Det gavner min sjæl.