Den varme trøje

 

 

 

 

Denne morgen har jeg for første gang i mange mange måneder mærket køligheden i luften. Jeg drikker stadig morgenkaffen udenfor, og i dag kunne jeg indtage den iført en lækker vams af en hjemmestrikket trøje, men selv med den på kunne solen på himlen ikke fortrænge realiteterne. NU er det altså efterår. Og NU er det ved at være på det sidste med at vågne langsomt i frisk luft. Det er sæsonens vendepunkt, og jeg er bare dybt taknemmelig for, at det i år har været muligt helt frem til oktober.

 

Det er fanme ikke ringe synes jeg.

 

 

Den varme sag begyndte jeg på allerede i august sidste år, men først nu er den færdig. Og lige i rette tid til en dag som i dag. Den er strikket på tykke pinde, hvilket har været en hård omgang for fingrene dengang de havde det værst, men det har været det hele værd, nu hvor jeg har den på og kan glæde mig over en trøje der går til midt på skinnebenet.

Når man strikker på langs, trækker arbejdet nedad så at sige, og jeg var faktisk slet ikke forberedt på, at den ville ende med at blive så lang. Det skyldes også at garnet i sig selv er tungt. Fire tråde har jeg brugt. Cottonwool, silkmohair og alpaca. BUM!  Det fås ikke mere luksusagtigt. Inden vask var den en smule slatten af se på:

En smule uformelig og uden hold, men efter vask har ulden sat sig til rette så at sige, og nu er den tæt og formfast. Miraklet ved uld og hjemmestrik stopper aldrig med at tage pusten fra mig, for det er virkelig utroligt som det færdige arbejde efter vask bare fungerer. Hvis altså man husker IKKE at bruge for varmt vand. Det er en væsentlig faktor for succes. Denne trøje er så tyk, at det har taget mere end 24 timer at få den helt tør.

 

 

Med det vil jeg lige slutteligt meddele, at dagen i dag herinde nok kan fremstå lidt mystisk, men det er fordi jeg har sat mig til rette i stolen for at tage fat på lidt fornyelse. Her skal lige lidt efterår indover og sånt. At genetablere alle de mistede links vil jeg også lige se om jeg kan få fred til. Det hele afhænger af ham her:

Kære bløde dejlige varme Holger fedtemus. Holger som i øjeblikket er totaaaalt forelsket i sin mor, og som næsten ikke magter at ligge andre steder end i skødet på hende. Og med sådan en krabat er der ikke så god plads til en computer. Indtil videre har jeg pladsen for mig selv, så jeg skynder mig at komme i gang i maskinrummet..

Jul i dukkehuset er faktisk ret hyggeligt

 

 

 

Ikke så meget mere sagt end det. Jeg har brugt lørdagen til at færdiggøre pyntningen, og nu kan jeg læne mig tilbage og koncentrere mig om det jeg har mest lyst til for tiden, nemlig hækling. Og et enkelt sjal der endeligt har fristet mig til at strikke igen. Har samlet noget der ligner en million screenshots fra IG af det ene mere flotte hækleri efter det andet. Jeg leder efter farveinspiration og jeg skal love for at der er masser at vælge imellem. Så meget at jeg nærmest nu får problemer med at ja.. vælge hvilke farver jeg vil lege med. HA!   Et af livets skønneste dilemmaer.

 

Nu ikke mere snak. Her kommer lidt stemningsbilleder fra dukkehuset. Jeg har det svært med at kaospynte, med alle mulige farver hulter til bulter, så jeg deler mine skatte op efter stemning og farve. Der er rød stue. Stuen hvor der er varmt, masser af rødt selvfølgelig, guld, og en samling af ungernes julepynt. Der står også et minde fra min mormor. Fire små dukker med hjemmestrikkede kostumer. Jeg er ikke så vild med nisser generelt, men der ER plads til de særlige af slagsen.

 

 

Så er der den lyse spisestue. Det er der jeg har alt det hvide, guldet, sølvet, det grønne og det blå. Glimmer og glitren. Her er knapt så tungt, men stadig en smule overlæsset, fordi det er den måde jeg altid har pyntet på. Kan ikke hitte ud af det her med den enkle nordiske jul, selvom jeg ellers synes det er så pænt og rent.

Og ja.. Holger den lille listekat, fik lusket sig rundt for at kigge på alle de nye tiltag. Han mener tydeligvis, at med alt det vrøvl han har med mig, så er det på sin plads, at han får lov at være en del af borddekorationen. Det bliver nu kun en engangsforestilling kan jeg godt afsløre..

En omvej efter mælk

 

 

I Holeby ved Brugsen, fik jeg pludselig overskud til at smutte ned til huset. Der var allerede pakket en last, så nu er alle mulige rengøringsting parat til aktion.

Regnen er stoppet, og det har jeg udnyttet til at få fyldt bilen endnu engang, og måske jeg så kan køre en tur igen i morgen.

 

Lige nu er det dog tid for mig til at nyde det her:

 

 

En omgang Poirot på den bærbare og en kage.  Det hele foregår i sengearrangementet, fordi alt andet er totalt rodet og den jo er slået ud hele tiden.  Det er både en uvane og en hyggelig måde at slappe af på. En uvane fordi jeg forfalder til at blive der hele dagen, når jeg har det skidt og hyggeligt fordi..

 

Nå ja altså, fordi det er det bare hihi.

1. November 2013, i år holder jeg mig i skindet Pia..

 

 

 

 

Af lutter egoistiske og praktiske årsager, må jeg holde mig i skindet i år. Sidste år førte jeg nemlig en ret konsekvent og insisterende kampagne her på bloggen, igennem hele november. Både med bannere, små billeder med bevægelse i, skriverier og sange..

Jeg ville ha sne i december. Og det fik vi jo som bekendt ik.. :-)

 

Pi@ var IKKE tilfreds. Nej. Overhovedet ikke. Pi@ læser med her, og mere ved jeg faktisk ikke om hende, men i november lærte jeg så altså at SNE.. det gider hun ikke. Og i år søde du, der holder jeg mig i skindet. Det er jeg nødt til, for ellers gør jeg livet endnu mere bøvlet for mig selv, og deeet har jeg ikke brug for.

*************************************************************************

Omvendt er det jo ingen skade til, at propagandere lidt for andre november/december frydelser tænker jeg, så her kommer der lige lidt inspiration til en våd, kold og mørk første weekend i november:

 

 

Til de kreative af jer, er her en lille hyggelig beskæftigelse, som I kan ha in mente når I nu skal ud og gå i weekenden:

 

                                                                            (Alle billeder er hentet på Pinterest)

 

 

Til de af jer, som måske hellere vil være indendørs i køkkenet:

                                                                         ( klik på billedet for at finde opskriften )

 

Til dem som holder af kranse:

                                                             ( http://blomsterverkstad.blogspot.dk/search/label/Wreaths )

 

Til jer som læser bøger eller bare vil hygge lidt:

                                                 Det er teen og tæppet som gør forskellen på en kold novemberdag

 

Og så er der til alle strikkerne selvfølgelig, Man kan lige nå sådan et par her:

Susie Rogers' Reading Mitts, opskriften er gratis og kan findes hvis I klikker på billedet.

 

******************************************************************

 

Og lille forkølede mig??

 

Jeg vil såmænd drømme mig til det meste af det, for andet orker jeg ikke, ATJUU.  Det er nu heller ikke værst, for uden drømme går verden i stå. Også min..

 

 

Nu vi taler om hygge.. eller, den er da blevet helt væk her

 

 

 

En ting der virkelig generer mig, eller som jeg ihvertfald er frustrereret over, er den manglende hygge i mit liv. Mangler jeg hygge i hverdagen, mangler den også på bloggen det ligger i sagens natur, og det er sgu noget skidt. De sidste to måneder har været fyldt med seriøsitet, problematikker, sygdom, træthed og alt muligt andet kedeligt, og det jeg allerhelst vil fokusere på, er kørt helt ud på et sidespor. Og jeg hader det. Det gør mig trist. Det gør det sværere at komme igennem dagene. Når jeg ikke magter at fokusere på de små glæder, de smukke ting i livet omkring mig, ikke orker at give mig selv fri til netop det, ikke får taget tiden til det, så går jeg endnu mere ned mentalt. At vi så også nu rammer mørke og vinter, får mig til at lige at tænke mig om en ekstra gang. Hvordan sørger jeg for ikke at gå helt ned?

 

Jeg må ændre fokus…

 

 

Fysisk har jeg det virkelig dårligt nu. Heldigvis skal jeg tale med lægen i morgen, men det her er jo ikke noget han kan gøre noget ved, så det er bare en biting. Faktisk har jeg det så dårligt, at jeg kun er ok når jeg ligger ned.. Så jeg ligger så snart jeg kan. Ligger og tænker over alt det her. Og hvad jeg er nødt til at tage hensyn til, for IKKE at ende på en hospitals afd igen. For det er der, jeg er på vej hen. Jeg mærker det indvendigt. De ydre omstændigheder er måske nok anderledes end sidst jeg endte der, men inde i mig er reaktionen den samme. Jeg kan simpelthen ikke tåle at være presset og stresset, og konstant at være i alarmberedskab. Kan ikke tåle at mangle indre ro og fred, at mangle tid og fokus på det, som giver mig lyst til livet, i mine omgivelser. Faktisk er det hele august, september og oktober nu jeg tænker efter, som stort set har handlet om uro og forandringer.

 

 

Hvad kan jeg gøre for at forhindre mig selv i at blive seriøst syg lige nu, har jeg spurgt mig selv.

 

Jeg kan gøre flere ting.

 

Jeg kan:

 

- Indrømme over for mig selv, at jeg IKKE er glad for det sted jeg skal hen. Men jeg kan sørge for at få det bedste ud af det, og så håbe på at mine forventninger bliver glædeligt overrasket.

- Jeg kan acceptere, at jeg må se det som en løsning på et akut problem, men at det ikke behøver at være enden på det hele.

- Jeg kan se praktisk på visse dele af de problemer, som er lige nu og her. Feks at min seng ikke kan komme op i soveværelset. Og at min lænestol er så stor, at den nu nærmest vil fylde hele stuen. Så jeg gør nu det, at min sovesofa kommer permanent op på første, så jeg IKKE skal sove i stuen fremover. Så kan jeg bruge min lænestol som base, og skulle det ske at jeg får gæster.. ja så ved jeg ikke lige hvad jeg så gør, men det handler først og fremmest om min egen trivsel. Min elskede næsten nye og dejlige, men måske også lugtende seng, må på en eller anden måde blive pakket godt ind og så få plads oprejst.. et eller andet sted. Til en dag jeg kan tage stilling til hvad jeg skal gøre med den. ( DET spekulerer jeg konstant over.. hvor jeg skal gøre af den?)

- Jeg dropper ALLE ambitioner om, at få det indvendige af huset til at være bare lidt indbydende, så der bliver kun gjort rent. Ingen maling af noget som helst. Det gør mig ked af, at det må være sådan for der ER virkelig ikke så pænt dernede, men jeg magter det bare ikke.

-  Alle hvad jeg har af hylder og den slags, som skal bores op må jeg også lade ligge. Det betyder at en masse af mine ting må forblive i poser og kasser, and so be it.

-  Med andre ord…

 

Jeg skal bare UD af det her hus, og IND i det næste uden at havne på hospitalet.

 

Jeg skal kunne bruge køkkenet. Jeg skal kunne komme til mit garn. Skal kunne tænde levende lys i vinduet, og jeg skal kunne se tv. Jeg skal kunne bevæge mig rundt uden at kravle over møbler og kasser og poser, som stresser. Så ALT hvad jeg flytter bliver simpelthen sat på lager på første i det lille rum, så er ekstra ud over soveværelset. Krisecenteret lærte mig om ikke andet så dog, at det er uendeligt lidt og meget basalt hvad der skal til, for at jeg kan bevare mig selv og min forstand.

 

Skide være med, hvad jeg drømmer om at ku. Både i og med huset og haven. Skide være med, hvad jeg håber på at kunne senere. Lige nu er det lige meget. Det handler om, at jeg skal have tid og forkus tilbage til det jeg overlever på. Det mentale overskud, jeg langsomt var ved at få opbygget igennem sommeren her ved markerne, var skrøbeligt og slet ikke solidt nok til de sidste måneders hejs. Slet slet ikke. Og ved I hvad.. det der gør mig allermest fortvivlet er det faktum, at uanset hvor mange muligheder og glæder jeg kan få i den nye have, så er og bliver det en byhave og dermed en have, hvor jeg ikke har de vilde dyr at fryde mig over. DET er jeg umådeligt ked af. Så jeg skal bare have en form for kæledyr igen, så snart jeg har overskuddet til det. Praktisk, mentalt og økonomisk.

 

 

Summa summarum:

 

Hyggen skal tilbage. Både i og hos mig selv, og her på bloggen. Det er snart vinter og vi har brug for det.

I regnvejret på Lolland sidder jeg i min varme stue

 

 

Ej, jeg har det ikke som Nuser trods alt …

Her er dødhyggeligt nu. Detaljerne som mangler kan ikke skjule, at ja.. her er bare hyggeligt altså. 

Af praktiske årsager pga brændeovnen, er der ikke helt frie muligheder for indretningen, men som det står nu tror jeg faktisk også, at jeg vil nyde de mange kommende timer indendørs. Jeg har fri udsigt til mit garn, bagved skal min arbejdsplads være, så jeg kan stadig se det bedste jeg ejer også derfra. Tv’et KAN kun stå i hjørnet hvor det står nu, fordi varmen fra ovnen er så heftig, og jeg kan fra sofaen kigge ud af vinduet og ud over marken.

 

I morges kom saften til afdrypning, og nu har jeg tre flasker fyldt. Resten af saften er hældt i isterningeposer, så jeg bare kan tage en enkelt klump op når jeg får lyst i løbet af vinteren. Det kiksede da jeg skulle have saften hældt op, fordi jeg ikke kunne huske om man skal skylle med Atamon først, OG.. de to flasker jeg har i bryggerset, ja dem ku jeg selvfølgelig ikke finde, så det er gjort uden. Nu håber jeg bare at flaskerne, som er sat på køl ikke mugner. Derfor er det jo også ret praktisk, at have noget af saften i fryseren, og noooj hvor er det bare fedt at ha plads til den slags nu. Jeg kan snildt se, hvordan kommende produktioner af gryderetter, og alt muligt andet kan opbevares i portioner til de dumme dage. En dag vil jeg nok gerne skifte det ene køleskab ud med en kummefryser, for alt andet lige er det mere økonomisk end to skabe, hvoraf det ene ihvertfald IKKE holder dagens A-standard..

 

 

Nu er vi faktisk der, hvor jeg med ro i kroppen kan læne mig tilbage med strikketøjet. Jeg har ikke arme til maling i dag, og stuen ligner en stue, 1.sal er også ren og ryddelig, jeg har været huslig i køkkenet, og senere får jeg besøg af en flittig skovejer, som ikke har for vane at sidde sofaen i stykker. Det betyder hylder som kommer op på vægge, lamper i lofter, og måske endda en masse fliser som bliver flyttet.

 

Uha sikke en skøn weekend det her er, og gid jeg dog kunne finde ud af hvor pokker mine stearinlys ligger gemt..

TØR jeg overhovedet set Bonderøven i aften??

 

 

 

 

Billedet er fra DR.

DR1 | Torsdag d. 21 marts kl. 20.00 - 20.30

Frank tager til Ebeltoft Gårdbryggeri for at brygge øl af sin egen byg, men inden da skal den maltede byg renses for rodspirer. Til det brug har Frank fundet et gammelt Dronningborg-renseværk. I marken er svedje-rugen nu højere end Frank, hvorimod roerne …

 

******

 

Jeg har ikke plads til flere dyr på min lille græsplæne, end de dersens får og geder jeg MÅTTE eje sidste uge. Ej heller har jeg råd til at bygge og brygge alle de ting han frister med, men..

 

… jeg vover pelsen og skifter kanal alligevel, for han er jo en charmetrold hihi