Hvor svært kan det være??

 

 

 

 

Det her med medicin og dosering burde efter mange års brug ikke være så sk.. svært, men ikke desto mindre. Det skyldes både at jeg ikke husker særligt godt, men også at navnene på præparaterne skifter KONstant.

 

 

For omkring tre uger siden, var jeg til min første reelle lægesamtale hos en psykiater siden 2006. Det var endelig tid til at få revurderet, hvad jeg går og hælder i mig at “bolsjer” i alskens farver. Lang historie kort:

 

Jeg har hidtil taget 2xA og 1XB hver dag, inden sengetid. ( + forskellige tilskud og vitaminer )

Nu er det ændret til 2xB i ny dosering og udtrapning af A over en periode, hver morgen.

Så langt så godt..

 

Jeg henter medicinen på apoteket og går hjem. Da jeg åbner posen, ligger der de to ovennævnte præparater medsamt lidt andet forskelligt, jeg har fået med til lager. En ny slags beroligende, som jeg kun tager sjældent, og hovedepinepiller. På alle æskerne er angivet, hvor meget og hvor hyppigt de skal tages, MEN.. alle hedder noget andet end jeg er vænnet til.

 

Summa summarum

 

.. for en uge siden opdagede jeg at noget var galt og, at jeg havde taget forkerte piller i forkerte mængder! DYB tænkepause for det var jo søndag, og lidet vidste jeg at jeg kunne have ringet til akut og fået svar, for de har åbenbart adgang til de papirer, hvor der står den slags i. Jeg endte med at tage pillerne, som jeg nu mente var de var tænkt og glædede mig til at få hjemmebesøg onsdag af en sygeplejersketing, så vi kunne få afklaret det her bøvl. Teknisk set har jeg slugt halvanden gang større dosis af dem jeg skulle trappe ud af end jeg plejer, og slet ingen af dem jeg skulle fordoble.

 

Det viser sig naturrrrligviss, at jeg endnu engang har byttet om på doser og præparater, men hun erklærer sig enig i, at det er for viderekomne at finde rundt i. Både nye vaner og nye navne er at udfordre skæbnen.

 

IKKE SÅ UNDERLIGT, at jeg reelt har haft det ad helvede til fysisk de sidste tre uger!!

 

Jeg har det godt og nyder livet og morskaben som kattebabymor, men bagved har jeg altså haft det rimeligt elendigt for nu at sige det pænt. Hovedpine, kvalme, zombieagtie fornemmelser, mavepine, trææææthed, og andre forbigående gener kan her nævnes i flæng. Jeg har forsøgt at samle mig om strik, men sjovt nok har alt, hvad jeg har sat mig med udviklet sig til at gå helt galt, og det er endt med at jeg har lagt skidtet fra mig igen og bare siddet. Noget så enkelt som at strikke dominoer, hvad jeg har gjort et utal af gange, VIL bare ikke fungere, og det ender med at blive alt andet end en ret firkant. Koncentrationen har ligget under nul.

 

Jeg går nu bare og venter på at få det bedre igen, men pyhh den har været slem. I går forsøgte jeg for fjerde gang at tage fat på firkanterne, men nej. Ejheller ser det rigtigt ud med de falske snoninger jeg har villet lave på en varm vinterponcho, så i dag tror jeg bare jeg påbegynder et kludetæppe strikket frit fra fantasien. DET kan da ikke være så svært endda.

 

 

Den rene idyl hjælper på smerter

Jeg får godt nok ikke åbnet meget for computeren nu. Tiden suser med den rene katteidyl, og timevis af underholdning til mig, så jeg glemmer simpelthen bloggen. Smerter har jeg stadig hver evig eneste dag, og det er blevet rigtig slemt med skulder og albue, så jeg kan nærmest intet lave i haven. I morgen tirsdag har jeg en læge tid, og så tager jeg og får det tjekket, sammen med en hudforandring lige under mit ene øje.. Hudkræft ligger i generne og jeg har fået fjernet noget for flere år siden såååååå, jeg må hellere være fornuftig nu. Jeg skal også til tandlægen i morgen, tager lige hele turen på samme dag, ellers når jeg at fortryde. 

Jeg tager masser af fotos af de kære pelsede, og også små film, men dem kan jeg ikke oplade her, så jeg synes, at I som gerne vil se babyHerman og Holger i aktion, skulle besøge mig på Instagram, der ligger de alle sammen. 😃

Jeg skriver på Ipadd'en, så her er de billeder jeg har adgang til på den:

Som det fremgår er Herman ikke en ressourcesvag lille fætter, tværtom! Hvor der er vilje er der vej, er hans motto hihi. Holger tager så fint vare på ham, og når det bliver for meget siger han fra. Dog.. Da han troede sig fredet i vindueskarmen, måtte han indse at igen.. den med viljen og vejen er imponerende. 

På en vaskeægte sommerdag tager man .. ..

 

 

 

 

  .. .. en tyk varm strikket cardigan på

 

  ..  .. billeder af den frodige have inde fra huset af

 

.. .. og den grå og våde himmel

 

.. ..en bunke garn frem til en vintersweater

 

.. .. varme tæpper om sig, og en pelset kat på skødet imens man  strikker foran tv

 

.. .. blomsterne ind i vaser, så de dog kan nydes

 

.. .. og stearinlysene frem igen

 

SUK!

 

 

 

Jeg er lettere påvirket af fredagsvejret, som I kan regne ud. Jo jo det er da også ren hygge for alle pengene, MEN jeg ville altså hellere sidde UDE i haven UDEN så meget tøj på. NÅ

Hyggestunder

 

 

 

 

 

Der bliver hygget og nusset en masse her i huset. Holger sørger selv for at få sit behov dækket, og når han har nusset nok, fordufter han ud i det fri, og det går i samme retning med den lille Herman. Han kigger laaangt efter storemissen når han hopper ud af vinduet og piver en smule, før han genoptager jagten på nye oplevelser i huset. Jeg selv er igang med at kigge opskifter og mønstre igennem. Jeg mangler nye strikkerier at sidde med, men det må ikke være for indviklet lige nu, og det ender nok med et eller andet selvpåhitttet, for jeg kan ikke helt beslutte mig for noget synes jeg. Vejret inspirerer ikke til sommertoppe, så eet er sikkert, jeg tager hul på noget varmt til det kommende efterår, og det første bliver med Cascaden fra lageret. Tyk, blød og dejlig at arbejde med. Jeg tænker i ponchoer faktisk.

Holger og Herman og strikkerier

 

 

 

 

Her ligger Holger. Forsømt og overset… NOT! 

 

 

Han er så tålmodig og kær, men jeg har godt nok svært ved at styre det med killinge og voksenfoder. De to spiser konsekvent den andens mad, og bytter jeg om på skålene gennemskuer banditterne det på to sekunder. SUK. Som kattemor er jeg ikke blind for at Holger er godt i stand og nu bekymrer jeg mig faktisk lidt over det. Er der mere næring i killingefoder?  Eller kan jeg bare nøjes med at give dem begge det samme indtil den lille er stor? Holger skal helst ikke blive større, men han er vældig glad for at spise, og når den lille er færdig med sin portion spiser Holger resten… Gode råd om foder og fodring er tiltrængt og meget velkomne.

 

Når det er sagt, så se lige her:

Jeg har ingen anelse om, hvordan Herman lige fandt vej OP på den stol, men der ligger han og min morgenstol er ikke længere ledig til mig og min kaffestund. I det hele taget er babyHerman simpelthen så fremme i skoene, at jeg er helt målløs og forpustet. Han er begyndt at ligge på lur, og når jeg så intetanende går forbi hans gemmested springer han frem som en anden tiger. Han er også begyndt at hyle højt, når han ikke får sin vilje! Arhmen.. hvad er det for noget altså!! Omvendt har jeg aldrig haft så rene hjørner nogensinde. Den lille fis maser sig ind og frem allevegne, så omme bag sofaen og under opvaskemaskinen er der ikke længere støvet. Den lille levende støvekost sørger for at spind og alt muligt andet bliver trukket med hvor han kommer frem, og så er det bare op til mig at sørge for at hans pels bliver ren igen.

 

Dagene får sin gang her i Vestergade, og jeg får hele tiden lidt mere smidt ud. Hver en æske, skuffe, kurv, kasse, pose, bunke er og bliver endevendt. Det er SÅ herligt og på første leger Herman bare løs, imens jeg har taget fat på garnlager og strikkegear. Han er eminent til at beskæftige sig selv, det må jeg indrømme. Holger holder øje i baggrunden og er altid lige i nærheden efterhånden. Han gider ikke selv deltage i alle aktiviteterne, men han er klar med en pote hvis det er nødvendigt. Også opdragelse påtager han sig mere og mere af.

Her ligger han når jeg går i seng, og jeg er i det hele taget SÅ stolt af ham.  Herman følger ham efterhånden overalt og efterligner det meste af Holgers adfærd, men regnvejr ved han ikke lige hvad han skal tænke om..

 

Det eneste jeg ikke bruger så meget tid på lige nu er den bærbare. Jeg når det simpelthen ikke, og om aftenen vil jeg hellere strikke hvis jeg kan se mit snit til det. Det er nemmest at tage billeder med mobilen, men så ligger de jo lissom der, og vil jeg blogge fra Ipad’en mangler jeg de billeder jeg har taget, og derfor bliver det ikke til det store i øjeblikket. Sorry. Intet nyt er i det her tilfælde godt nyt :- )

 

Jeg blev færdig med det seneste sjal i aftes, og nu er jeg så igang med at lede og beslutte, hvilke opskrifter jeg nu vil i gang med. Eet er ikke nok nemlig, jeg MÅ have noget at skifte med. Jeg lukkede af med hæklenålen for at se, hvordan det ville se ud, og det fungerer sådan set fint.

Lidt mere have og katteliv

 

 

Det er jo det som fylder hele min dag og hele mit sind, så i sagens natur er der ikke meget andet at fortælle om. Ikke at det gør noget, for det betyder jo at mine dage er forudsigelige og gode, selvom jeg i dag måtte overgive mig til trætheden og bare sove hver gang babyHerman faldt i søvn. Over middag gik det bedre og jeg har søreme fået lavet lidt sjov i haven. Egentlig havde jeg droppet tanken om køkkenhave, fordi jeg ikke synes jeg orker mere som skal passes, men så var det altså at jeg så noget på tv…

Jeg havde fået en halmballe med fra Laila kattedame, og den skulle have været brugt til noget andet, men det her måtte jeg bare prøve. Ballen er blevet godt vandet i et par dage og så er der med møje og besvær lavet et par huller i toppen, der er lagt jord i. Mere jord på toppen og så er der i dag sat tomat og et par græskarplanter. Tror det bliver flot med de krybende planter ned og hen ad den kedelige beton. Tomater var blevet dømt til komposten fordi jeg ikke har orket at tage mig af dem, derfor er planterne små, men igen… bliver de til noget er det fint, og ellers har det været sjovt at se hvad der kan gro i en halmballe.

Et par agurkeplanter er også benådet og sat ud og op i dag. Der er allerede små gurker på, trods det at jeg har forsømt dem så stygt. Nu står den ene op ad hegnet og den anden kommer i morgen til at bo ved stigen i beddet bagved. Det kan da kun gå godt eller skidt tænker jeg.

Flere græskar er der også her, men ikke alle de forskellige jeg har forsøgt at forspire er blevet til noget, så jeg er spændt på hvilke jeg ser vokse frem.

 

 

Her er så smukt nu. I haven. Missetempoet betyder, at jeg ikke når at beundre så meget, som tiltænkt vinteren igennem, men på den anden side, så går jeg også og glæder mig over at tingene gror til og etablerer sig så fint, at næste år ( det tredje i haven ), bliver endnu mere interessant at følge. Især elsker jeg mine digitalis. Allermest de hvide af dem og dem vil jeg have mange flere af i fremtiden. Findes de i lysegul ønsker jeg mig også det, for jeg har opdaget at lysegulde blomster er lidt en favorit.

 

I aften går jeg tidligt i seng, faktisk så snart jeg har postet her, for jeg trænger til hvile. Det har været en dejlig dag, men den er slut for mig nu. Gaaaaab

 

 

Jeg slutter af med dagen fortalt i katteliv. Holger er begyndt at opdrage på den lille, og i aftes kom han for første gang siden Herman kom til, ind og puttede hos mor inden sengetid. Han så til at Herman blev puttet i sin kasse, og lå ved siden af den hele natten. Jeg er både lykkelig og stolt som en pave over min store gode hankat. Lillemis ser allerede op til ham og efterligner Holger i flere ting. Det er bare SÅ fedt at se.