Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten påske. Vis alle opslag

15 april 2017

Her midtvejs gennem påskehelligdagene

 

 

 

 

2017-04-14 17.09.00-1

 

Hver dag ligner den forrige her i huset og VED ALLE HELLIGE GUDER.. jeg er vild med det. Sikken fred her er. Og påskeønsket handler vel mest om, at denne fredelige begivenhedsløse tilstand må vare ved i firehundrede år endnu.

 

Der er en enkelt sag, som jeg nu handler på fordi jeg ikke kan bære at gøre andet. Efter påske tager jeg Holger med til doktoren så han kan få sig et helbredstjek, for han er altså bare ikke helt sig selv, og jeg kan ikke gennemskue problemet. Det er lidt en overvindelse for mig, fordi han ikke kan være i transportkassen hihi. Sidst kørte jeg ham bare afsted i bilen, hvor han lå fredeligt ved siden af mig på passagersædet. Der kunne jeg i et snuptag bære ham frem og tilbage, men nu vejer han jo meget mere, og jeg er bange for at tabe ham, så faktisk overvejer jeg om ikke jeg skal skaffe et halsbånd og en line, som jeg kan holde ham i. Bare til den slags ture.

 

2017-04-04 16.14.29

 

Have, strik, have og strik, strik i haven og have på tv…  det er vel så nogenlunde, hvad jeg bruger min tid på og med. Og det er bare alt hvad jeg har lyst til.

 

Siden sidst:

2017-04-09 09.22.54

2017-04-09 09.23.102017-04-09 09.29.562017-04-09 18.48.232017-04-09 18.49.452017-04-09 18.49.562017-04-09 18.51.372017-04-11 09.23.522017-04-11 17.31.502017-04-11 17.31.592017-04-11 17.33.332017-04-12 18.52.592017-04-12 18.56.022017-04-12 18.58.142017-04-12 18.59.252017-04-12 19.00.292017-04-14 17.04.29-12017-04-14 17.06.232017-04-14 17.07.172017-04-14 17.09.422017-04-14 17.09.552017-04-14 17.10.112017-04-14 17.16.302017-04-14 17.18.032017-04-14 17.21.552017-04-14 17.22.262017-04-15 12.28.31-1

Hernede er det udpræget bygevejr, hvilket er ok fordi jorden efterhånden var så tør at den slog revner. Mellem bygerne er jeg ude for at rode lidt rundt. Det er både fliser i græsset og kanter der er gang i for tiden, og efter en lang vinter magter jeg bare ikke at sidde stille i min stol hele dage ad gangen, uanset hvor hyggeligt det så er.

 

Lidt mere frø er også kommet i jorden, og så er der lige dem her:

2017-04-13 13.01.09

Jeanette har sendt dem til mig for at jeg kunne afprøve dem…

 

Nu er jeg jo total køkkenhavenovice, så set fra den vinkel er det en sjov måde at prøve forskellige grønne sager, men jeg indrømmer at mine fingre og min tålmodighed ikke helt var til, at stå og fedte med så små størrelser. På den anden side er det perfekt til begyndere, og så dem de virkelig er beregnet på. Børn.

 

Børn vil elske at så deres egne små haver, og her er det fanme småt! En lille bitte briket af jord, en endnu mindre lille bitte flad sag med frø i, som bare skal lægges ovenpå briketten når den har suget lidt vand, og som rosinen i pølseenden, et mikroskopisk lille bitte planteskilt med navn på.

 

Nu står hele herligheden i min stue, og jeg vil spændt følge udviklingen af både auberginer, gulerødder og div salater. I mini størrelse :- )

30 marts 2015

Sidste mandag i marts 2015

 

 

 

Det har været mandag hele dagen:

IMG_4315

 

 

.. og jeg har ikke været helt i topform:

nuser

 

 

****************************

 

 

Mandag har også vist mig nye sider af mig selv, så modsat mine tidligere meritter, har jeg i dag pillet TO arbejder op igen!  Normalt plejer jeg ikke at tage så nøje, om der er småfejl eller uregelmæssigheder i det jeg laver, for der er alligevel ikke en kæft der kan se det, men jeg ved ikke.. lige nu føles det bare som om det vil være smartest at tage den om igen.

 

IMG_4276

Viskestykket er så fint et arbejde, og det gik mig på nerverne at det ikke kun var vind og skævt og uden lige kanter, men også at det var begyndt at bue, som om masker var taget ind. DET gider jeg ikke se på, så nu begynder jeg forfra for tredje gang. Det er et tilpas stort arbejde for min hjerne til, at jeg synes det skal se ordentlig ud.

 

Også sjalet er en ommer.  Igen.. jeg bruger ufatteligt med energi på at koncentrere mig om opskriften, og det vil komme til at tage mig tid, at gøre det færdigt. Derfor nægter jeg at stå tilbage med noget der ikke er i orden. Her er problemet at jeg synes det er for løst, så jeg går et halvt nummer ned i pindestørrelse, og ser hvordan det så bliver. Jeg synes også at bagsiden af arbejdet ser noget sjusket ud, fordi man sidder med tråde der fanges ind med en maske, og disse tråde er netop alt for løse i min verden. Jeg overvejer seriøst at bryde med min dovenskab og strikke en prøve og  v a s k e  den, for at se hvordan det bliver. DET er ikke normalt for mig at have tålmod til den slags. Jeg må med andre ord ikke være helt rask for tiden! :- )  Gitte fra Ditogdut har anbefalet et ekstra omslag på de yderste masker, og det kan jeg både se og mærke, at hun har helt ret i. Kanten vil blive så hårdt spændt ud ved brug, at trådene vil knække. Tak for det tip Gitte. 

 

 

IMG_4323IMG_4324IMG_4325IMG_4326IMG_4328

 

 

 

Det er aften og jeg nyder at se nyheder i dagslys. Nå nej.. bragende mørke.

IMG_4321

Fordelen ved sommertiden er i den grad svær at få øje på her sydpå, hvilket Søren fra nyhederne også netop nu bekræfter. Her er mildest talt uvejr. Regn og blæst, der nærmer sig storm gør dagen uden for mine vinduer mere mørk end forårsagtig. Jeg har været ude for at redde flere ting, som var i fare for at blæse ad h.. til, og nu jeg har droppet de fleste af mine påskeplaner.

 

 

 

90423904989883315_58rbwpVI_c

Sådan kan det gå, og da det ikke er 1. april endnu må jeg hellere bare tro på, at der bliver masser af timer til strik og hækling i denne uge. Mine forældre må komme senere på foråret og Esther ( som uheldigvis er rigtig sløj ), må også nok skyde en hvid pind efter mit besøg i påskedagene. Min bil vil simpelthen ende som drageflyver i det øjeblik jeg kører over broen, hvis jeg skal tro på ham dersens Søren.

21 april 2014

Heldigvis er der skønne haveprogrammer i dag ..

 

 

 

 

Fra tv2s  tvprogram:

“ Giv os haven tilbage

TV 2 Fri | Mandag d. 21. april kl. 09:10 - 10:15   og hele dagen igennem

  • BBC/TV 2 - Giv os haven tilbage
  • Produktions land
  • England
  • Originaltitel: The Great British Garden Revival

Engelsk haveprogram

“lands mest populære tv-gartnere forsøger at inspirere deres landsmænd til at redde nationens gamle havetraditioner. Monty Don slår et slag for de vilde blomster, som kan ses færre og færre steder i England, mens Joe Swift har et ønske om at få de flotte engelske forhaver tilbage. Joe har masser af gode tips til, hvordan man kan meget enkelt kan omforme sin forhave - og så har han fundet ud af, at "grønnere gader" mindsker forureningen. Fortløbende  “

 

***********************

 

 

….  for jeg vil prøve at lade haven være i dag.

 

 

IMG_4598[1]

Langsomt er jeg begyndt at genoptage strikningen, og der vil gå tid kan jeg mærke, med genoptræning. Det er ikke let, men gør i det mindste ikke ondt søm før. Så i dag skal være fiberrig. Nørdet. Ulden. Blød og foran tv’et. Der får jeg mine havelyster stimuleret med de skønneste engelske programmer. Lige noget jeg kan lide på en dag, hvor jeg ikke føler mig helt i stødet til store projekter. Der er kun een hage ved det her, og det er at min længsel efter England og London/Bath bliver så forfærdelig meget voldsommere. Jeg har ikke været derovre siden 2006. Håber bare at jeg når at gense mit andet hjemland før jeg dør. Bare een gang.

 

IMG_8534

19 april 2014

Påskefri og ingenting

 

 

 

 

2fc323beeeed6f40925afb15909c8e09167571_10150138912603054_998547_n

 

IMG_8466

Det er sådan nogenlunde hvad der sker her for tiden. Ikke helt galt efter min mening. Og Holgers..

 

IMG_8468IMG_8469IMG_8471IMG_8472IMG_8474IMG_8475IMG_8478IMG_8479IMG_8480

Det er ellers ikke meget jeg bliver beæret med hans nådes besøg for tiden. Ejheller gider han nusses eller aes. Næh nej. Men at snige sig til at gnaske en kvart ribbensteg i sig… DET er han ekspert i.

 

 

IMG_4550

Jeg var nemlig inviteret til middag hos Viola torsdag aften, og med mig hjem fik jeg de lækreste rester. Dem tog jeg frem fredag og glemte siden alt om det. Blev sikkert distraheret, og endte med at falde i søvn på sofaen på et tidspunkt. Jeg vågner til lyden af en kat, der højlydt slikker sig om munden oppe på køkkenbordet, han var tæt på at stange tænder med kløerne er jeg sikker på, og fra min plads i sofaen kan jeg bare kapitulere, og lære at lukke kødet inde fremover. Holger.. ja han spankulerede ligeså veltilpas ud af køkkendøren efter endt gerning, og ikke engang eet lille mijau får man som tak. Ja ja. Jeg bliver vel klogere og mere kattebekendt med tiden.

 

IMG_4557