Yeahh NU må det da snart begynde at sneeeeeee ;)
Fredag er en aftale. Fredag er indkøb. Fredag er færdiggørelse af vanter. Fredag er en begyndelsen på weekenden.
Fredag er derfor IKKE en dag hvor jeg lige er tilfreds med at vågne med nin fjende nr.1..
Migræne.
ØV!
Den er jo multifunktionel har jeg i aften lige genopdaget. Der stod jeg med en gryde af enorme proportioner, en ligeså stor portion nylavet jordbærsovs til julens ris a la’mande, nyskoldede glas OG så mangler jeg Atamon!
Det er ellers noget jeg altid har på lager, så jeg blev helt befippet et sekund. Gudskelov for mødre siger jeg bare, for min mor kunne fortælle at gryden sagtens kan stå på altanen til i morgen. Pheww’’ siger jeg bare. Det er det fede ved det, at nu hvor det er kold vinter, så har jeg et ekstra køleskab, hvilket er ret praktisk fordi det der står i mit køkken er ret så småtagtigt indvendigt.
Ik’ fordi jeg ikke sagtens kunne lave en ny portion, men det ville da være ærgeligt at smide al den dejlige og velduftende/smagende røde julesmovs ud. Og ja, før I undrer jer om jeg ikke har skrevet forkert, så ER det altså jordbærsovs vi spiser i vores familie.
Jeg ved ikke hvornår den tradition er opstået, men faktum er at vi er så vant til smagen, at det simpelthen ER julesmagen, og at det bare ikke er julerigtigt med kirsebærsovs.
Jeg kan sagtens spise kirsebærsovsen, hvis jeg får det serveret ude, men I kender det sikkert.. en tradition er en tradition og VE den der laver om på det. Lidt i stil med hvis jeg serverede grøn salat til andestegen… Uha nej vel.
Støvsugning – tjek ( mindst en halv kanin er suget op!)
Kasser ned fra loftsskabe – tjek
Lys på altan – tjek
Røde plaider og puder i møbler – tjek
Nyt papkassehus til Fister (i mandags) – tjek
Vaske en maskine – tjek
Hænge tøj op … ( må vente lidt endnu)
Samle englespillet – tjek
Jo, jeg mener helt sikkert at jeg gerne må sidde lidt nu.
Sådan så det ud sidste år, og det må I nøjes med i dag, for jeg har ingen nye billeder på lager *fnis*
Det holder hårdt i år, med at få taget mig sammen til at tage de fire skridt op ad stigen, for at hente kasserne med julepynt frem. Jeg ved ikke rigtigt andet end, at jeg egentlig ikke gider jule i år. Jeg syntes det er hyggeligt at bloggen er pyntet, jeg vil gerne have masser af stearinlys, hyacinter ligeså, men jeg er træt træt træt i ånden. Jeg har med stor fornøjelse forberedt en julekalender til jer, for sidste år var det næsten det jeg havde det allersjovest med, omend den nok bliver mindre interaktiv ( kan man kalde den det?? ). Fra dag til dag er der en låge med en dagens lille julehilsen fra mig til jer, men julerier for mig selv herhjemme har jeg slet ikke styr på
Jeg skal nu nok komme efter det, og jeg håber sådan at jeg i dag er frisk nok til at få støvsuget færdig, så jeg med god samvittighed kan gå 1.søndag i advent, i møde.
Når det er sagt, så er jeg ellers generelt glad og tilfreds nu. Det har kostet mig en masse indvendigt, at få styr på papirerne til gældsansøgningen, men helt ærligt.. jeg har gjort det selv og det er en god følelse. Søde læsere her fra bloggens kreds har været en enorm støtte med gode råd og vejledning, og jeg har masser af opbakning, hvilket betyder utroligt meget for mig. Så jeg er glad. Har forresten heller ikke grund til at være andet, for jeg mærker en bølge af varme og næstekærlighed som er helt fantastisk og, som giver mig røde kinder.
Jeg har vist nok sagt det før, men jeg siger det igen..
For mig er det meget bemærkelsesværdigt, at mennesker jeg slet ikke kender eller har mødt, i den grad viser mig omsorg. Bortset fra mor og far, er resten af min ellers rigelige familie ikke videre interesseret i, hvordan det går mig. Det er en historie helt for sig selv, og jeg gider ikke bruge mange linier på den her, men jeg kan uden at overdrive godt indrømme at skuffelsen ikke er af nyere dato. Følelsen af svigt går helt tilbage til Rasmus’ fødsel, så jeg har vænnet mig til ikke at forvente noget, og det er derfor det gør så stort et indtryk på mig, at I mine læsere vil mig det bedste.
Det takker jeg for. TAK :-)
Så ja, jeg er lettere mat i sokkerne, men mon ikke lyslampen og dage uden “burde” som følgesvend, vil give mig fornyet lyst til at være med på bølgen af julerier?
Jeg tror det.
DET VILLE HELT SIKKERT HJÆLPE PÅ DET HVIS JEG KUNNE GÅ TUR I DET HER:
Billedet er nogle år gammelt, og er fra en tur tidlig søndag morgen ved Damhussøen.
(Og Pia.. Beklager, men jeg VIL ha sne i år til jul )
Mine mange anmodninger om sne og frost ser ud til at virke. Ihvertfald til dels, for om den lovede sne når at ramme min bydel er vist ikke helt sikkert, men jeg får ihvertfald brug for vanter, og derfor må jeg vist hellere se at få vante nummer to strikket færdig. Jeg gik lidt i stå forleden så jeg mangler en hånd og to tomler. Det er til at overse tænker jeg, inden torsdag.
Jeg har en let hovedpine her til morgen, Fister ligger stadig og snuer i min seng og lyset glimrer ved sit fravær.
Det bliver vist en dag hvor der er brug for masser af de her:
I smuk forening med det her:
En lille time med barokken er godt for min sjælefred
Jeg var på rundfart efter noget helt andet, men endte med at lade fantasien og drømmene få frit løb en kort øjeblik. Det er ikke ofte jeg tillader mig selv den slags, det er alt for nedslående lige for tiden, og iøvrigt er jeg også for tyk til det meste, men tænk hvis..
Jeg ku klæde mig i:
.. og gå med:
.. imens jeg svinger med:
.. når jeg kører afsted på:
.. ud til kastrup for at hoppe på det første fly til :
LONDON..
Hov nu blev klokken mange..
Jeg må hellere drible ind i seng og drømme mere jordnære drømme om mad på bordet, og SNE over Brønshøj
( alle foto’s er hentet på Pinterest, hvor man kan finde ophavsrettighedshaveren..)
Halv fem gik jeg i seng igen, og halv otte blev jeg vækket af en heftig lyd af bor, der nedbryder en mur lige omme på den anden side af væggen..
I dagens anledning var det nu helt i orden, så jeg stod op igen og bevæbnet med en kop kaffe satte jeg mig til at vente på at kl blev ni. Præcis på minutten greb jeg knoglen, fik en hjælpsom herre i telefonen, og NU er alt klar.
Ansøgning og medfølgende papirer skal sendes med posten, og da jeg nu ikke kan printe ud, er hele skidtet sendt i en mail til min far som så printer det ud for mig. Jeg kan skrive under og inden i aften er brevet sendt.
Pyhh det er en lettelse at jeg nu ikke for en tid skal tænke i dokumenter, udregninger og forklaringer. Der kan let gå en måned før jeg hører noget overhovedet, så alt tyder på at jeg kan bruge resten af året på andre ting, incl øve mig i at lade kassen med tankerne stå på hylden.
Jeg er lettet men også helt udmattet mentalt, og resten af mandagen skal bare bruges på langs. De seneste dage har jeg ikke kunnet samle mig om strikketøjet, måske jeg nu kan fortsætte med vanterne og hvad jeg ellers har af planer med mit garnlager :)
Her på siden fortsætter jeg min propaganda for snevejr hehe, og nu er jeg omsider helt tilfreds med indretningen. Den er knap så julet som sidste år, men her ser ud som jeg føler for i år, nemlig noget let og ikke så overpyntet. Jeg gider det bare ikke. Jeg vil bare nyde det jul jeg nu har lyst til fra dag til dag, og så kan det jo være at jeg finder på at være mere heftig med de røde og grønne farver sidst på året. Med mig ved man aldrig.
Her sidder jeg igen. Har kapituleret og opgivet at sove fornuftigt indtil jeg får ro i hjernen. Den kører for fulde omdrejninger omkring ansøgningen, som jeg håber at få sendt afsted enten mandag eller tirsdag. Det afhænger af måden den skal sendes på.
Jeg er urolig og kan ikke rigtig finde kassen jeg vil smide tankerne ned i.
Så nu drikker jeg varm te, og lader tv’et køre. Og så kan jeg jo altid lege videre med bloggen. Det er ihvertfald noget som kan aflede mig. Eneste ulempe er det omvendte døgn jeg hurtigt ender i, men det får være. For nu.
Der er ting som er lige til at gå til, og så er der ting som kræver overvindelse og overblik.
Det sidste er jeg mægtig god til at undvige. Feks har jeg en hel uge fortalt mig selv, at jeg ikke vil tænke på at jule noget som helst før her er gjort rent. De sidste tre uger har jeg forsømt denne huslige aktivitet, fordi jeg bare ikke kan overskue at tage fat. Så nullerrotterne aka nedfalden pels fra Fister og garnstøv, er vokset til astronomisk størrelse. Her roder for et godt ord, og rester af stearin pryder overfladerne, sammen med krummer og andet udefinerligt fnuller.
En hel uge har jeg også formanet mig selv om, at jeg skulle få den ansøgning udfyldt og sendt. Dernæst har jeg bildt mig ind, at noget liiiige manglede at undersøges, før jeg kunne gå endeligt igang. Det ene og så det andet har naget mig. Og så er der det med det manglende toner, som betyder at jeg ikke kan få printet skidtet ud til afsendelse.¨
Helt anderledes har det været at overskue sofaen, tv’et og mit strikketøj. At opliste mennesker som jeg ønsker at glæde. Det har været let nok at koge vand til en kop kaffe mere, og også overskueligt at hvile under de varme tæpper til lyden af nyhedernes gentagelser. Nemt har det været at fodre kræet og mig selv af, og få kræfter har det krævet, at få vasket lidt tøj.
I går var så dagen, hvor jeg havde underskrevet en bindende aftale med mig selv om, at få overstået opremsningen af min økonomi. Det lykkedes også…
I nat!
Efter en hel dags hygge foran skærmen og med bloggen, gled jeg under dynen ved ti-tiden. Klar til at vågne søndag med fornyet mod, men sådan gik det ikke. Efter to timers tanker om alt muligt, tændte jeg lyset og gik igang. Skrev og skriblede, regnede og kopierede til dokument, for til sidst at kunne klappe mig selv på de kolde skuldre over, at jeg nu kun mangler eet sidste punkt på formularen før jeg kan få det hele afsted. Et par mails blev også afsendt.
Nu sidder jeg så her. Tilfreds men noget klatøjet og lettere loren ved at skulle overholde en plan om besøg i Lyngby hos mine forældre. Der er pludseligt langt, og jeg er selvfølgelig mere tilbøjelig til at hvile dagen væk, men jeg vil bare så gerne derhen. Min bil er skandaløst beskidt både indvendigt og udvendigt, og planen handler om rengøring i fars garage..
Nu får vi se.
Det er det med rengøringen igen. Jeg orker bare ikke, og funderer igen over min bank og det skridt jeg tager. Føj hvor er jeg autoritetstro altså. Bare tanken om at jeg skal bede dem standse trækningen af afdraget til dem, giver mig nervøse trækninger og lettere mavepine.
Nå, men det er i morgen. I dag er nu og jeg vil som anbefalet putte de forskellige problemstillinger i dertil indrettede mentale kasser. Sætte kasserne på en hylde og ikke bruge mere energi på indholdet før det er nødvendigt. Det lyder som et fornuftigt råd, for så kan mit fokus rettes mod sjovere og mere glade gerninger.
Som feks at strikke i sofaen, eller at få sat skik på min blogs udseende ;-)
Bloggens indretning er en vigtig ting, og jeg har fedtet rundt det meste af dagen herinde. Nu gider jeg ikke mere idag, men er siden blevet bøvlet at se på vil jeg meget gerne høre fra jer. Det er ikke altid lige til at finde ud af om det jeg ser, og det min computer godt gider arbejde med, er det samme ude i verden. For nu har jeg sørget for at SNE som er på ønskelisten, er en del af mit vinter/jule look. Så håber jeg bare at det virker HA!
Og forresten har jeg fundet ud af det med billederne og baggrunden og størrelsen. Ingen tvivl om at Pixlr er et godt værktøj, det tager bare tid at lære alle mulighederne at kende, og det endte da også med at jeg fandt en anden løsning.
Indtil videre …
Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet.
Til sidst et par radiser:
Jeg er tidligt opppe i dag.
Det var ikke lige planen, men jeg har godt nok sovet dårligt og jeg gad bare ikke ligge og rotere mere. Desuden er jeg i godt humør!! og det skal da udnyttes. Jeg burde være knotten for Fister har som en anden lille baby underholdt mig flere gange i løbet af natten, og da han sidste gang stak sit lille knurhårskildende ansigt helt hen til mit opgav jeg…
Nu sidder jeg i sofaen med tændte stearinlys og morgenkaffe og han , ja han ligger såmænd midt på min seng og snorksover.
Heldigvis har jeg jo ambitioner i dag, så jeg vil forsøge at få pyntet op til jul herinde. Og jeg vil lytte til dejlig lørdagsmusik. I skulle tage og lytte med :
Godmorgen :-)
Nu sidder jeg så her og vil lave den årlige julepyntning af mit bloghjem. Jeg elsker at lave om efter årstid og/eller højtider, men det irriterer mig g r æ n s e l ø s t, at jeg er låst fast til de ret så begrænsede valgmuligheder, der er for baggrunde. Jeg er desværre ikke kvik nok til at kunne rode på egen hånd med html’ler og hvad har vi, men der er lavet en mulighed for at uploade sit eget billede..
Og her er det så at filmen knækker fuldstændigt for mig.
Kravet til størrelsen er nemlig helt umulig for mig at ramme. Jeg har, siden blogger lavede den nye brugerflade, forsøgt og forsøgt på alle mulige måder, at få det til at virke. Jeg har resized til den store guldmedalje, har gjort alt hvad jeg kunne, men lortet ( undskyld…) virker bare ikke. Jeg kan blive noget så edderspændt, og min tålmodighed bliver spændt til bristepunket. Jeg bander og svovler og ender med at kyle bloggen hen i et virtuelt hjørne, og går videre til andre og mere fornøjelige ( lette ) opgaver. Pinner som en sindssyg fordi jeg bare syntes det er så fedt, men inden længe er jeg tilbage igen fordi jeg ikke kan acceptere min egen begrænsning. Og så nærmer sig jo også d. 1 december ik.
Nu spørger jeg så:
Nogen der kan hjælpe??? Nogen der med succes har uploaded noget som helst? Nogen der kender lige DET trick, som kan få et eget billede til at være baggrund???
Jeg nægter at genbruge, men kan da sagtens finde på et alternativ, som kan understøtte mit humør og min smag denne jul, meeen det andet ville bare lige være prikken over i’et syns jeg.
Jeg er i humør til lidt nostalgi:
********************************
Og ja.. så er der lige præcis en måned +1 til jul. I den anledning vil jeg tillade mig ganske egoistisk, og uden hensyntagen til min omverdens daglige færden på land og i by, at ønske mig SNEVEJR.
I rå mængder og med kæmpestore fnug, som bare daler og gør verden tyst og lysende smuk. Se det er noget som ville kunne få mig ud af fjerene og, som ville klistre et smil henover ansigtet på mig.
Hører du deroppe??
Jeg sagde SNE. NÅ!
Fister og jeg, vi følges ad. Dagene som kan være enten langsomme og stille, eller mere “uptempo” (HA!) med både støvsugning og rengøring, eller.. når det bliver ekstra vildt, med besøg af speedsnakkende damer, går med min lille følgesvend og makker i hælene. Om det er ham som er noget særligt, eller om kaniner er sådan generelt ved jeg ikke, men min kanin gør som jeg, når jeg gør det. Det er meget bevægende at opleve, hvordan han nysgerrigt er med i mine gerninger, og at han sover dage væk når jeg gør det. Jeg mener.. han ku jo ligeså godt være ved at gå til at kedsomhed på sådanne ikkedage, hærge vildt omkring sig og splitte alt ad for at adsprede sig selv, men det gør han ikke. Han hopper istedet stille omkring. Spiser, sover, gnaver i grene på altanen, gumler hø eller grønt, og så ellers slumrer han i nærheden af mig. Er jeg i min seng, ligger han enten under den eller ved siden af mig. Ligger jeg på sofaen er han enten på en stol under spisebordet, eller også ligger han og våger over mig på sin måtte ved døren ind til stuen. Engang i mellem smider han sit legeme på “sit” værelse, men det er sjældent.
I dag har jeg været med ham ude på altanen. Han er jo allerede kongen derude, og jeg kan snildt lukke ham ud mindst ti gange på en dag, både i lys og i mørke, han er ligeglad. Så trisser han rundt og snuser og leder efter gode sager. I vinterhalvåret er gulvet som det er, og jeg lader alt være uden at gå op i at feje og den slags. Det giver han noget at bestille, og han får lang tid til at gå med at undersøge hver en krog for nye rester af, hvad vinden har bragt med sig siden sidst. Måske er han heldig at et blad er landet, eller også kan han rode i alle skallerne som de små fugle lystigt spreder om sig fra deres frø.
Derudover spreder jeg selv lidt af hvert derude. Hø og tørrede mælkebøtter, kogler, gran, stumper af grønt fra køl, et stykke æble, og så den lille legebold med gode sager i. Pyt med rengøring tænker jeg, og sætter mig på min stol med mit kamera. Når jeg er med ham derude er han endnu mere livlig, og skal lige nappe lidt i mine sutsko for at forklare mig, at jeg altså kun er gæst ik.. Det er helt tydeligt at han er mere aktiv når jeg er med, og det er skønt at se.
Så vi har altså siddet derude i dag. Fister og jeg. Og jeg har tænkt at jeg bare MÅ og SKAL kunne blive her, for netop som jeg har det for tiden er muligheden for luft og lys en kæmpe gave for mig. Ellers kom jeg simpelthen ikke ud på sådanne dage ( eller uger..). På samme måde som jeg ikke ville kunne få handlet uden min lille bil. Når kræfter og energi er helt væk, og min lille ven skal have nye forsyninger af grønt er det bilen som redder os, og jeg kan lade mig transportere hen til nærmeste sted for at proviantere. Som i går feks. Der fik jeg købt ind af grønt til ham og lidt til mig, og nu kan vi klare os igen en tid. Det var ikke sket uden bilen. Eller… så ville jeg have været flere timer om det, og jeg ville bogstaveligt talt have lignet en zombie med slæbende lemmer og stirrende øjne, som langsomt bevæger sig fremad. Det lyder helt vanvittigt, men det er sgu sandt.
Fister og jeg.
Vi kunne være så heldige, hvis altså vi kunne vide med sikkerhed at vi ku blive her. Så i weekenden forsøger jeg påny at få udfyldt min ansøgning om sanering, så den kan komme afsted.